Vi havde nok engang været heldige og vundet billetter til en af Realdanias rundvisninger, denne gang til keramikmuseet Clay i Middelfart. Vi skulle se og høre både om den forholdsvis nye tilbygning og om den aktuelle særudstilling Playing with Fire.
Museet ligger så smukt ved Lillebælt, og der er en åben skulpturpark, som godt nok lige nu var lidt smattet at gå rundt i. På billedet er det Peter Brandes meget store krukke, der godt kunne være museets vartegn.fredag den 15. marts 2024
Udflugt til Middelfart
torsdag den 7. marts 2024
Tåge
Jeg har været et par gange i Skanderborg, hvor der er så smukt, inden for de sidste par uger. Der har begge gange været godt tåget, og det er faktisk også smukt.
Man kunne da lige se, at der var ænder på søen.
torsdag den 8. februar 2024
Liv og død i det gamle Ægypten
For en gangs skyld var vi ikke i sidste øjeblik, da vi i sidste uge besøgte Moesgaard og så den store udstilling "Egypten - Besat af livet".
Jeg blev overrasket over, hvor ufattelig meget man ved om faraonernes rige, men man kan jo sagtens læse hieroglyffer og dermed også blandt andet de manualer, der blev lavet for balsamering af mumier, og hvad man kunne og skulle gøre for at leve videre på den anden side af døden. Det var for eksempel tilladt at bruge snyd :)
Vi var med på en guided tur, som var rigtig god, både fordi den uddybede, men også fordi den gav en fin sammenhæng.
Mundåbningsritualet, som ses illustreret på den midterste del af relieffet, hørte nu ikke under kategorien snyd. Ritualet genoplivede åndedræt og sanser, så den døde kunne leve videre på "den anden side". Den døde er i dette tilfælde en kongelig billedhugger. Hans kone Niefertari og sønnen Merymery ses også i relieffet. Selv måtte billedhuggeren nøjes med det noget mere upoetiske navn Ken.
mandag den 5. februar 2024
Elendig oplæser
På mit tyskhold læser vi i øjeblikket Mord auf dem Friedhof, nr. 2 i serien om Miss Merkel skrevet af David Safier. Det er en munter hyggekrimi, og ja, det er Angela Merkel, der som pensionist er blevet fritidsdetektiv.
Hvis kvaliteten havde været bedre, kunne denne blazer set på Strøget i Århus måske være noget for Miss Merkel. Hun ville sikkert være glad for farven |
Jeg kan meget godt lide bogen og lånte nr 1 i lydbogsudgaven i E-Biblioteket til underholdning på mine gåture. På dansk, den tyske haves øjensynligt ikke. Under alle omstændigheder opgiver jeg det igen, for indlæsningen er katastrofalt dårlig.
Man skulle mene, det ville være en fordel, hvis indtaleren havde lidt fornemmelse for sprog. Det synes ikke at være tilfældet her. Oplæseren er tydeligvis hverken hjemme i tysk, engelsk eller fransk for slet ikke at tale om dansk. Desuden er hun tydeligvis slemt uvidende om stort set alt.
Jeg får simpelthen ikke det hele med, fordi jeg ustandselig skal studse over mærkelige udtaler eller andet. Et eksempel: Skarntyde udtales med tryk på første stavelse. Og et andet: Navnet Angela blev i de første kapitler udtalt på et ikke helt korrekt engelsk. Det må nogen have opdaget, for pludselig gik vi over til tysk udtale. Indtil videre er det ikke blevet åbenbaret for mig, hvem oplæseren er. Måske med fuldt overlæg?
Der er endvidere nogle mærkelige pauser i oplæsningen. Bliver der bladret i bogen eller valgt en ny side på e-læseren? Begge dele burde kunne gøres fiksere.
Jeg er heller ikke sikker på, hvor godt jeg synes om oversættelsen, men det finder jeg ud af, når jeg læser videre i den fysiske bog.
torsdag den 1. februar 2024
Byens måger
De kan være vildt irriterende, for eksempel når de hugger ens ost (det var endda en skive Gammel Knas!), men de er nu også flotte
onsdag den 24. januar 2024
Strik i 2023
FAKTA
11039 meter er blevet strikket og 12037 meter garn er blevet brugt. Flere ting er blevet strikket med dobbelt tråd. Lidt færre meter strikket og lidt flere meter brugt end i 2022.
7607 meter er lageret blevet formindsket med. Det er jeg lidt stolt af.
1131 kr. har jeg brugt på garn. Ikke så vildt meget, men til gengæld har jeg brugt en del på tilbehør, opskrifter og bøger, kurser og messer, så i alt har strikkeriet kostet mig 2791 kr.
Til gengæld har jeg solgt for 2795,- kr. Altså næsten balance, men jeg er ret sikker på, der er nogle udgifter, jeg har glemt i regnskabet. Jeg har været på både en workshop på Fanø og på et heldagskursus i patentstrik. Ingen af delene var helt vellykkede, men det forhindrer ikke, at prisen for bare de to kurser tilsammen overstiger de 700,- kr., jeg har noteret i regnskabet i rubrikken "Kurser, messer". Nå, jeg gider ikke forsøge at rekonstruere.
Jeg fik færdiggjort 52 projekter, 3 færre end forrige år.
Jeg havde 4 planer for 2023, og kunne sætte flueben ved tre af dem. Formindskelse af garnlageret er nævnt, men jeg fik også færdiggjort den cardigan, jeg begyndte på i 2022. Jeg ved ikke rigtig, hvor vellykket den er, i hvert fald er jeg ikke rigtig begyndt at bruge den. Den er strikket i ren bomuld og er noget tung, men mon ikke jeg kommer til at bruge den til sommer.
I marts fik jeg udgivet opskriften på Obaldo babyvesten, så det kunne også klikkes af.
Det eneste, jeg ikke klarede, var at få formindsket antallet af garner på Ravelry. Faktisk steg det med 7 - og jeg har allerede købt 2 nye i år :( Jeg må virkelig bestræbe mig på at få nogle garner strikket op i 2024.
Mit mest vellykkede projekt var nok min Kolam-tee, som jeg bloggede om i oktober. Den har jeg i modsætning til cardiganen brugt en del.
Jeg har også fået mig et par nye yndlingspulsvarmere:
Opskriften, som hedder Fadewalker, ligger frit tilgængeligt på Ravelry. Jeg har strikket så mange par Fadewalker, at jeg kan opskriften med egne tilretninger udenad - den er nu heller ikke så svær. Disse, hvor jeg er yderst tilfreds med farverne, er strikket i Filcolanas Arwetta og diverse rester til striberne.Sidst på året strikkede jeg en Moby vest efter en Petiteknit opskrift:
Den var smaddersjov at lave og ikke nær så svær, som det umiddelbart kunne se ud til. Jeg har fuldstændig fulgt opskriften bortset fra én ting. Halskanten skulle have været dobbelt, men det syntes jeg ville blive for klodset i mit garn, så jeg lavede en italiensk aflukning ligesom på de andre kanter i stedet.
fredag den 19. januar 2024
Fodspor i sne
Solsorten er stået op tidligere end os og har været helt henne ved havedøren for at se, om vi ikke snart ville komme med dens morgenmad.
søndag den 24. december 2023
Julefreden har sænket sig
I modsætning til de fleste andre har jeg ikke specielt travlt juleaftensdag. Vores private højtideligholdelse af juleaften er minimal, grænsende til det ikke-eksisterende, så for en gangs skyld har jeg tid tilovers til bloggen.
Siden midten af november har vi nemlig ligesom sidste år haft så travlt med at hygge os, at vi næsten blev stressede. Kun næsten, men faktisk er der noget af det, vi gerne ville, vi ikke har nået.
Men vi nåede en masse, så det vil jeg koncentrere mig om. Det sjoveste var nok julemarkedet i det gamle fængsel i Horsens, for der var gåseparade.
10 store Toulouse-gæs spadserede på gåsevis sammen med deres hollandske mennesker gennem den store fængselsgård ca. hver anden time i markedets åbningstid. Vi er jo meget glade for gæs og spadserede med stor fornøjelse med flere gange.
På dette billede kan man bedre se gæssenes poser på halsen |
Fængselsbygningen gav en sjov rå kontrast til al julehyggen, men da det blev mørkt, gav den også en flot baggrund for boderne.
De røde pletter på muren er altså flyvende hjerter, hvis man ikke lige kan se det |
Desværre er jeg ikke dygtig nok til billedbehandling til at klone bilen bort |
fredag den 17. november 2023
Oplevelser på Fanø
Indrømmet, dette indlæg kommer en del for sent, for det var i september, vi var på Fanø. Pyt!
Udover de helt oplagte oplevelser i naturen, på strandene og med dyrene, så er der også de kulturelle oplevelser.
I betragtning af øens størrelse er der forbløffende mange museer på øen. Nogle af dem ganske små som Lorentzens Butik og Sønderho Sprøjtehus, begge i Sønderho.
Til gengæld er Fanø Kunstmuseum, der også ligger i Sønderho, ret stort. Der er skiftende udstillinger, så vi besøger det altid. I år var der hele tre særudstillinger.
Kina til Fanø var titlen på den ene. Meget fin og æstetisk udstilling med værker fra Kina i 1700- og 1800 tallet. Vi brugte lang tid på at kigge på teens, silkens, porcelænets og bomuldens vej fra råvare til de færdige produkter blev lastet på de store sejlskibe fra Europa og blandt andet fra Fanø.
Den anden udstilling var med værker fra museets egen samling. Den havde museet kaldt Besøg - venter besøg - får besøg - kommer på besøg, og det var især kvindernes rolle i et samfund, hvor de fleste mænd tit var på langfart, der blev belyst. Der var både glædelige gensyn, som med billedet nedenfor, og ting, vi ikke havde set før.
Her er det Sigvard Hansens "En Fanøkvinde venter Besøg" fra 1916. Selvfølgelig strikker vores fanøkvinde i ventetiden.
Sikkerheden er selvfølgelig vital for personalet i havvindmølleparkerne, og på dette område er Esvagt eksperter. Her et af deres fartøjer. |
En af flydedokkerne i havnen |
Vi har nu været på begge de ture, Martha tilbyder, men jeg kunne godt tænke mig at få især havnerundfarten gentaget, så det gør ikke noget, hvis vi igen vinder billetter.
onsdag den 18. oktober 2023
Synderen
Jeg færdigjorde for et stykke tid siden årets andet større projekt, en bluse til mig selv. Garnet er Permins Scarlet, der består af primært hør, tilsat lidt viskose og lidt bomuld. Det er et ret uelastisk garn, og jeg er bange for, at netop dette projekt har været en medvirkende årsag til, at jeg har ondt i højre hånd og håndled.
Sjovt nok kørte Annett og jeg - uden at have aftalt det - parallelløb. Vi mener, vi købte garnet samtidig på en garnstafet for en del år siden, og nu syntes vi så begge, at det var på tide at få det anvendt.
På grund af min hånds sørgelige forfatning blev Annetts dog færdig før min. Hun er desværre ikke tilfreds med den, hvilket jeg sådan set godt kan forstå, for den klæder hende ikke specielt godt. Modsat er jeg meget tilfreds med min:
Jeg brugte opskriften i bærestykket, men lavede til sidst i ærmegabet en kort raglan. Desuden tog jeg lidt ud til en modereret A-facon i kroppen, og endelig gjorde jeg bagstykket lidt længere end forstykket - ved hjælp af japanske vendepinde!
Det allerbedste: En aldeles kradsfri bluse. Jeg tror, jeg kommer til at bruge den rigtig meget næste sommer.
lørdag den 14. oktober 2023
Ø-fan
Ja i den grad, når øen er Fanø! Igen i år var vi 5 piger (heraf to katte) to uger i september i sommerhus på Fanø, og jeg tror, det er den bedste tid på året for os alle. Fanø er nærmest blevet vores andet hjem.
Vi får skuldrene ned, og vi nyder at bo lige midt i naturen, samtidig med at caféer og spisesteder i både Nordby og Sønderho er lige i nærheden.
Hver eneste gang kan vi betragte rådyr, kaniner og fasaner fra vores vinduer i sommerhuset - det er altså noget særligt.
Nogle af Sønderhos mange fantasifulde vimpler. |
Alligevel kunne jeg ikke dy mig. Til højre i billedet er der tre farver bomuld-silke-kashmir fra Else Schjellerup. Den kvalitet købte jeg også af sidste år, og jeg har været glad for at strikke af det.
søndag den 17. september 2023
Strik i serier
I begyndelsen af året var der lavvande i min beholdning af pulsvarmere til at give væk eller til at sælge. Jeg plejer at strikke pulsvarmere af garn i light fingering eller fingering tykkelse, men jeg havde noget Lanecardate Donegal, som angives til at være DK tykkelse i lageret. Jeg rettede min grundopskrift lidt til, og fik 5 par tykke pulsvarmere ud af det.
De farvede striber er diverse rester, jeg havde liggende. Donegalgarnet blev stort set brugt op, dejligt.
lørdag den 2. september 2023
Turen går til Danmark, del 2
var næste destination i vores uge med rejsepas. For en gangs skyld var det ikke kunstmuseet, der trak, men derimod zoo.
Vi var lidt forundrede over, at de allerede var gået i udenfor-sæsonen-tilstand. Der var nogle få såkaldte speaks, men de fleste var om formiddagen, så dem kunne vi ikke nå. Og ingen af deres spisesteder bortset fra et ikke særlig attraktivt fast food sted havde åbent. Det havde vi heldigvis luret i forvejen, så vi besøgte en udmærket café, inden vi tog en bybus til zoo.
Det vigtigste var selvfølgelig også dyrene, og det allerbedste var de 8-9 uger gamle løveunger.
eller mere præcist
Vintermaleren. Snelandskab med Maler Aage Bertelsen siddende ved sit arbejde, 1905 |
Der blev også tid til at opleve København lidt, og det er jo altid dejligt, men du fredsens, hvor er der mange turister. Man kan blive forfærdelig træt af lyden af de evindelige rullekufferter.
Billedet er taget senere. Da vi kom hjem fra København skulle vi bare nå vores bus |
tirsdag den 29. august 2023
Turen går til... - del 1
...Danmark. Det er der sådan set ikke noget nyt i for os, men ferieformen var ny. Vi prøvede nemlig en uge med rejsepas, altså et pas til stort set alle offentlige transportmidler i Danmark i 8 sammenhængende dage. Vi regnede med at improvisere, hvor vi ville rejse hen.
Vi lagde meget blidt ud med at tage til
på programmet. Vi er ikke specielt glade for Odense, og den blev ikke mere spændende om søndagen, men vi er glade for Brandts, og vi ville ubetinget se deres udstilling Fynboerne.
Den var ikke nogen skuffelse, jeg er ret vild med Brandts måde at lave udstillinger på.
Værkerne var af de tre kunstnerpar Alhed og Johannes Larsen, Anna og Fritz Syberg og Christine og Sigurd Swane (der godt nok kun var par et årti), og indfaldsvinklen var et blik på, hvordan de tre kvinder fra omkring år 1900 og fremad forenede en almindelig hverdag med hjem og børn med deres kunstneriske ambitioner.
Et godt udvalg af værker og som her lige præcis så megen ledsagende tekst, som man har brug for, ydermere holdt i en tone, der hverken er belærende eller vil indoktrinere, er for os opskriften på en vellykket udstilling.
Vi var ikke så imponerede af banen, som vi før kun har prøvet på korte strækninger inde i byen. Den er tydeligvis ikke beregnet til at køre så hurtigt, den både larmer og ryster mere end godt er. Det tog også længere tid, end vi havde troet, og vi var lige ved ikke at nå vores spiseaftale.