Uhm - uhm og uhm

For en uges tid siden gik vi ind i DRAGENS ÅR, og det fejrede vi i går.

Som sædvanligt havde Bodil kokkereret til den store guldmedalje. De helt faste indslag jiaozi og desserten babaofan blev suppleret af bland andet teæg, sukkerben, kylling med jordnøddesovs, kylling med castewnødder, glasnudler (en af mine favoritter), store fiskeboller i sur/sød sovs, kød i 5-krydderisovs og nogle salater. Og en buddhistisk ret med svampe, bambusskud og gluten, der er yderst proteinrigt og i denne form mindende lidt om kød. Det var altså blandt andet, jeg har helt sikkert glemt noget.

Det er de lækre glasnudler i glasskålen.

Er det nødvendigt at skrive, at vi blev lidt mere end mætte?

Travlhed i køkkenet

En af sovserne jævnes

De der glasnudler skal jeg altså snart have lavet en portion af. Der er indkøbt nudler, og jeg har også opskriften, så det burde ikke være noget problem.

Vi får selvfølgelig også lykkekager til teen og kaffen bagefter. Forudsigelsen for mig var noget i retning af, at jeg ville komme til penge, og jeg ville tage vare på dem. Egentlig meget positivt, men jeg håber nu ikke, jeg bliver en gnier. Jeg elsker jo shopping.

Alle ønskes et godt drageår!

Citater om katte #9

Jeg har samme kalender i år som sidste år, med nye billeder og citater altså, så det er min intention at fortsætte rækken af kattecitater. Her er årets første:

Katten vil helst være der, hvor man aer den.

Tysk ordsprog

Lilit vil i hvert fald forfærdelig gerne ligge med sit hovede på min hånd, hvis hun ikke kan få lov til at lægge det på garnnøglet. Begge dele forhindrer strikning, men det bekymrer ikke Lilit.

Dorthe har fotograferet.

Privat korstog

Faste læsere af min blog vil vide, at jeg somme tider har nogle prikker med hensyn til sproget. En af dem er den udbredte anvendelse af engelske gloser. Forleden hørte vi på Eurosport en kommentator, der dårligt kunne sige en hel sætning, uden at der var indblandet en engelsk glose. Måske troede han selv, at han talte dansk ;-) Vi fandt en anden kanal til vores vintersport, det var faktisk lettere at forstå norsk og svensk end hans miskmask.

Når det drejer sig om nye fænomener, kan det undskyldes, men vores nordiske naboer er meget bedre til at finde fine, sjove eller præcise oversættelser, og jeg ville ønske, der også blev fundet flere danske betegnelser for nye ting. Det giver sproget farve. Tænk bare på snabel-a.

Helt slemt er det dog, når der bliver brugt engelske betegnelser, hvor der findes udmærkede danske. Jeg synes, det er latterligt, når butikker afholder SALE. Hvad er der i vejen med at afholde udsalg? Mit private korstog går ud på, at jeg simpelthen ikke går til SALE, men gerne til UDSALG.


Da jeg i går handlede i Vibycentret, ville jeg tage et billede af en SALE-plakat. Det kunne jeg bare ikke! I Vibycentret er man åbenbart blevet enige om, at det hedder UDSALG. Tomlen op for det.

Jeg gik så en lidt længere tur i Åbyhøj og Hasle, men fandt ingen 100% SALE. Det nærmeste var denne helgardering:


Har min SALE-boycot mon allerede hjulpet? Eller er SALE et midtbyfænomen, mens forstæderne ikke skammer sig over at tale dansk? Under alle omstændigheder var jeg kendeligt oplivet.





Billedet af gummistøvlerne er bare med, fordi det passer til de øvrige billeder i farven.

En meget særlig dag

I dag har været den første dag i mit nye liv: Tilværelsen som efterlønner/pensionist. Ganske vist var det en helt almindelig feriedag, men når min ferie er slut den 31. januar, så er jeg ikke længere på arbejdsmarkedet.

Siden jeg blev færdiguddannet, har jeg altid arbejdet på fuld tid. Lige bortset fra to perioder: Et år var jeg med i en skraldemandsorlov, hvilket betød, at jeg havde fri hver 5. uge. Det var herligt! Og senere tog jeg orlov i 3 måneder, til dels for at finde ud af om jeg kunne finde mig i ikke at gå på arbejde. Det kunne jeg sagtens.

Jeg tror ikke, jeg kommer til at savne arbejdet, men måske nok snakken med kollegerne og brugerne. Det er ikke ret meget bibliotek mere, men i stedet borgerservice og medborgercenter og fritidsklub. Faktisk er jeg somme tider noget forarget over, hvordan mine skattepenge bliver anvendt. Som det nyeste er også åbningstiden blevet ændret, så mine arbejdstider de fleste dage ville være 8 eller 9 til 16 og de resterende 10 eller 11 til 18. Ikke ret meget samlet fritid i hverken den ene eller den anden ende. Det ville jeg ikke trives ret godt med.

Billedet er fra kortet, der fulgte med en af afskedsgaverne. Det er tydeligvis Dorthe og mig, der er brugt som model. Jeg var godt nok ikke klar over, at vi har siddet model for Bodil Nygaard, der er kunstneren for billedet, men hun må jo have set og memoreret os. Der er uenighed om, hvem der er hvem, men det er selvfølgelig Dorthe med hat og mig, der spjatter. Og det er syntetiske pelse, vi er på vej til at vise frem på byens caféer.

Erantisserne er fotograferet i haven. Da jeg som kompensation for de minimum 5 timer, jeg plejer at stå og gå på arbejdet, forsøgte at slide Åbyhøjs fortove tynde, så jeg masser af erantisser, men det er altså vores egne på billedet. Godt det er nogle små hårdføre kanutter, nu der skal komme frost og sne.

Jeg kan ikke finde ud af at fjerne rammen om billedet, heller ikke i html'en. Den burde jo ikke være der - mon der er nogen, der kan hjælpe.

Søndagsaktiviteter

Vi nåede mere end Marcel Breuer-udstillingen i weekenden.

Søndag var vi først til operabio. Dagens forestilling var Satyagraha af Philip Glass. Jeg er vild med Philip Glass' minimalistiske musik, men det er første gang, jeg har hørt en af hans operaer.

Satyagraha handler om Gandhi. Teksten er fra det hinduistiske oldtidsdigt Bhagavad Gita. Det er skrevet på sanskrit, og operaen blev også sunget på sanskrit! Noget af en kraftpræstation af de medvirkende. Der var kun nogle få oversættelser, men det var alligevel let at forstå meningen - Gandhi er selvfølgelig heller ikke nogen ukendt skikkelse.

Titelrollen blev sunget af Richard Croft med en stor klarhed i stemmen. Det passede godt til rollen, men der var adskillige store roller, alle fantastisk sunget. Et fremragende kor og en spektakulær iscenesættelse, tilsammen en dybt bevægende totaloplevelse, som blev suget ind med tilbageholdt åndedræt.

Bagefter blev det lige til en time i Ridehuset til årets første antik- og genbrugsmesse. Jeg faldt for et keramikfad/tallerken bemalet med fisk, fra Knabstrup og dekoreret af Johannes Hansen. Med stor sandsynlighed fra 1960erne.


For et par år siden ville jeg ikke have skænket den et øjekast, men ens smag ændres tydeligvis.

Jeg fik også keramik i julegave, bl.a. en meget yndig lille skål fra Søholm. Jeg plejer ikke at være så vild med Søholm, men i denne skål går facon og dekoration op i en højere enhed, synes jeg. Skålen er lige godt 10 cm i diameter.

I sidste øjeblik

Jeg ved ikke, hvordan det kan være, men det sker ret tit, at vi besøger en udstilling, lige inden den lukker.

Sådan var det også med Marcel Breuer-udstillingen på Trapholt.

Lige siden vi lærte Bauhaus at kende for mange år siden, har vi godt kunnet lide Marcel Breuer, så selvfølgelig skulle vi se udstillingen. Vi kom bare ikke af sted, før den allersidste åbningsweekend. Tænk hvis vi var blevet blev begavet med is og sne. Jeg kan blive helt klam ved tanken.

Breuers Wassily-stol er min yndlingsstol - sammen med Rietfelds "Rød-blå".

Wassily er endda god at sidde i, og hvis vi havde haft en stor stue, havde der garanteret stået et par Wassily'er. Men det har vi ikke, og jeg synes, Wassily fortjener godt med luft, så jeg må nøjes med at nyde den i møbelhuse og som nu på udstillinger.

Denne Wassily er fotograferet med Peter Bondes maleri "Blow hole" som baggrund.

Det allermest spændende på udstillingen var imidlertid den del, der beskæftigede sig med Breuer som bygningsarkitekt - måske fordi jeg ikke kendte ret meget til det i forvejen.

Manden var jo genial! Og det fik vi belæg for gennem modeller, billeder og tekst.

På billedet er det hans Whitney Museum of American Art, der kan ses in natura i New York.

Godt vi nåede til Trapholt i tide.

Mere mærkværdigt maskeri

Strikkede cupcakes og strikket julepynt har været ret trendy i et par år - men en strikket adventskrans!

Det så vi i et butiksvindue her til jul. Den er egentlig ikke ret køn, men den er lige så mærkværdig som nytårsaftens kransekage.

Det mest mærkværdige, jeg selv har produceret, er strikkede armbånd. Jeg lavede en hel del i november og december, men er dog ikke sikker på, at modtagerne satte særlig pris på dem.




Jeg har selv et par stykker, og jeg kan godt lide dem. De er også rare at have på, luner lidt ligesom pulsvarmere. Jeg har strikket af strømpegarnsrester, men jeg tror, de også vil være sjove i et tykt, ujævnt garn.



Opskriften er yderst simpel:
Slå 6 m op på p nr. 2½, når der bruges strømpegarn. 1. pind og alle retpinde: 6 ret. 2. pind og alle vrangpinde: Tag 2 m løs af med tråden på vrangsiden, strik 2 vr, tag 2 m løs af igen med tråden på vrangsiden. Stram lidt til ved 1. maske på retpindene og 3. maske - den første strikkede - på vrangpindene, så armbåndet bliver rundt. Strik til ønsket længde, luk af og sy sammen.
Jeg har snoet armbåndet, når jeg har syet det sammen, så alle omgangene kan ligge helt glat på armen, når man har det på, men man kan også bare "bunke" det som på fotoet.

P.S. Jeg ved godt, der ikke er noget, der hedder "maskeri". Jeg kunne bare ikke dy mig for at bruge bogstavrimet.

På vej ind i 2012

Godt strikke-nytår til alle strikkefans og helt almindeligt godt nytår til alle andre.

Kransekagen blev skudt i Stof og Sy i Skanderborg. Den er selvfølgelig strikket. OK, det er måske ikke så selvfølgeligt, men på det seneste har jeg opdaget, at næsten alt kan strikkes.

Årets bedste...musikoplevelse

Årets bedste:
Vi har været til så mange gode symfonikoncerter og operabioer i år, men alligevel er det ikke svært at vælge det allerbedste. Det er symfonikoncerten i marts, hvor Kristjan Järvi dirigerede Århus Symfoniorkester i bl.a. Pärts 3. symfoni. Jeg synes, Pärts musik er så smuk og spændende, og jeg synes, Järvi er en fantastisk og dynamisk dirigent. Huh, det var godt!

Fotoet er et Flickr-foto. Der var heldigvis nogle stykker af Kristjan Järvi med Creative Common licens. Fotografen hedder Johannes Jansson.

Årets næstbedste:
Det er straks meget værre, for som nævnt har vi været til meget godt. Var det en af operabio-forestillingerne - Don Carlos? eller Nixon in China? Nej, jeg tror, det er "opdagelsen" af en for mig indtil nu ukendt komponist, Alan Hovhaness. Det er ikke så ringe at få udvidet sin horisont!

Årets skuffelse:
Har vi været til noget, der skuffede? Det kan jeg ikke huske mere.

Jeg vil ikke påduttes...

Jeg kan ikke fordrage, når nogen skærer alle over én kam, og tager mig til indtægt for synspunkter, jeg ikke har. Eksempelvis siger nogle, der får udført sort arbejde eller snyder forsikringsselskaber eller kører for hurtigt (fortsæt selv listen): "Det gør alle jo". Vel gør de da ej! Det kan godt ske, at en hel del gør sådan, men alle?

Forleden hørte jeg Hella Joof i en udsendelse på P2 sige noget i retning af, at nytårsdag er vi jo alle bombede efter nytårsaftens udskejelser. Vrøvl og tal for dig selv, fr. Joof.

Måske er der noget Rasmus Modsat i mig. En yndlings-aversion er begrebet musthave. Når noget bliver udskreget til musthave, så reagerer jeg modsat: Det skal jeg i hvert fald ikke have.

Jeg har ikke noget billede, der illustrerer disse betragtninger, men jeg har da et anderledes selvportræt, så det er det blevet. Det er ikke en Photoshop-manipulation, men et spejlbillede i noget, der ikke er et spejl.

Forsinket fødselsdagsbillede af Sarantoya

Men det blev nu taget på hendes 11 års fødselsdag for to dage siden.
Hun ELSKER bare at ligge sammen med mor i kattesengen!

Æseldyrets hale

Jeg plejer at få tid til at lave enten et julebillede eller et foto af Sarantoya, der har fødselsdag den 24. december, til bloggen sammen med et glædeligt jul til læserne.

Det nåede jeg ikke i år. Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde så travlt med, men der var åbenbart andre ting, der trængte sig på.


I hvert fald skulle jeg have et æseldyr restaureret. Nogle slemme børn havde revet dets hale af, og der var blevet en lang revne i ryggen. Jeg havde for længst fundet noget stof, der kunne bruges til æselhale, og jeg havde også fået købt bånd til sløjfen, men længere var jeg ikke kommet omkring den 20. december, og æselet skulle være færdigrestaureret den 22. december.

Pludselig fik jeg travlt - især fordi jeg havde glemt, at æseldyret også skulle en tur i vaskemaskinen.

Men jeg nåede det - og er selv godt tilfreds med resultatet. Knappen er en fin erstatning for et søm, synes jeg.
Ser Æseldyret ikke også selv lidt tilfreds ud på dette billede - så tilfreds som Æseldyret nu engang kan blive?

GLÆDELIG JUL, Æseldyr og alle læsere.

Årets bedste...spisested

Årets bedste:
Der er adskillige kandidater til denne titel: Restaurant Et (igen), lillebroderen TGV caféen på Banegårdspladsen i Århus, Franks i Sæby, men det bedste var trods alt Ruths Brasserie i Gammel Skagen.

Jeg fik to af mine absolutte favoritter: Andelår confit og Gateau Marcel. Begge dele meget veltillavet - så er det svært at hamle op med. Bedre Gateau Marcel fås ikke! Det er jo så også Michel Micheau, der er chefkok på Ruths Hotel, der har opfundet den.

Bundskraberen:
Bundskraberen "oplevede" vi også i vores sommerferie: Aalbæk gl.Kro. Vi havde fået en udmærket kop kaffe en eftermiddag, så vi stolede på, at de også kunne lave mad. Vi var ikke voldsomt sultne, men havde svært ved at finde noget let på spisekortet, så vi endte med den klassiske biksemad. Den var nærmest uspiselig. Den flød bogstaveligt talt i et centimetertykt lag fedtstof (i hvert fald ½ cm tykt), mens kødet var tørt og senet. Ikke godt! Det meste gik ud igen.

Årets bedste...smykke - del 2

Nu har jeg fået taget et billede af mit andet yndlingssmykke købt i 2011:

Det er en sølvbroche med fugle, duer tror jeg. Jeg spottede den i Victorias Palace mellem duftende sæber, bløde håndklæder og andre lækre sager. I første omgang lod jeg den ligge, men dagen efter måtte jeg tilbage for at se, om den stadig var der. Og det var den heldigvis.

Den er jo ikke ny, men hvor gammel mon den er? Den er stemplet bagpå med "E.S." Ifølge Nobel Antiks liste over danske sølvmærker er der flere, der har haft det mærke, men jeg gætter på, at den rigtige er Einar Sørensen, der var virksom i Hellerup i perioden 1944-1987. Hvis der er nogen, der ved noget om det, vil jeg blive glad for en kommentar.

Årets bedste...smykke - del 1

Årets bedste:
er en armring, jeg købte i Göteborg i Designtorget på Vallgatan.

Det er et genbrugssmykke lavet af et kasseret skateboard, og udtrykket er forskelligt alt efter hvilken side, man ser det fra. Meget originalt, synes jeg, og jeg har gået rigtig meget med det. Jeg burde have fået navnet på den opfindsomme fremstiller, men hvis jeg fik det, har jeg desværre glemt det.

Jeg har fået endnu et nyt smykke, som jeg er specielt glad for, men jeg har ikke gået så meget med det endnu, og jeg har heller ikke fået det fotograferet, så det må få et særligt indlæg.

Årets bundskraber er, at jeg har mistet nogle smykker ved et indbrud. Jeg slap billigt, for det var stort set ikke mine yndlingssmykker, der forsvandt, men jeg er dog ret ked af, at mine øreringe af titanium og plexiglas var mellem de stjålne genstande. Jeg har prøvet at finde nogle tilsvarende på nettet, men uden held.

Hurra for Lilit

Det er nemlig hendes 14 års fødselsdag i dag!

Vejret, som man vist ikke kan forvente bedre på denne årstid, fortalte, at hun har været sød i år, men det vidste vi selvfølgelig i forvejen. Lilit er nemlig næsten altid sød.

Billedet blev taget i morges, hvor hun lige var dykket ud fra min dyne for at få lidt sol på trynen.

Vi har været hjemme hos hende næsten hele dagen, og det er den bedste gave, hun kan få, tror vi - og for resten den samme som sidste år.

Jeg kan ikke lide...

Dorthes niece på 10 år siger, at man skal smage på noget 7 gange, inden man kan sige, at man ikke kan lide det. Er det mon på samme måde med operaer?

Jeg er normalt ikke en Wagner-woman (jvf. Inspector Morse), og den eneste gang, jeg tidligere har set en Wagneropera (i Musikhuset i Århus), faldt jeg uhjælpeligt i søvn.

Det var vist nok en fejl, at vi var kommet til at købe billetter til Siegfried i operabio, men den var nu ikke så ringe endda med både humor og en meget smuk kærlighedsscene, og musikken er i hvert fald ikke kedelig.

Jay Hunter Morris havde fået kæmperollen - den siges at være det vanskeligste tenorparti overhovedet! - som Siegfried med meget kort varsel, men vi syntes, han var indbegrebet af Siegfried.

Jeg synes dog de næsten 6 timer, operaen varede med pauser, var for meget. Wagner gik givetvis ikke ind for less is more princippet. Og ok, ind imellem kom jeg da til at lukke øjnene.

Ugen efter så vi Mozarts Don Juan, selv om Mozart bestemt ikke er på vores hitliste. Vi købte billetter til den, udelukkende fordi Mariusz Kwiecien skulle synge titelrollen, og en bedre Don Juan kunne vi ikke forestille os. Han var ganske rigtigt også helt perfekt, men det var Luca Pisaroni som Leporello minsandten også. Han var lige ved at overstråle Mariusz, men rollen er sådan set også lidt sjovere.

Forestillingen udmærkede sig ved sin fantastiske besætning, og det er da heller ikke det værste Mozart, vi har hørt, men min yndlingsopera er det nu heller ikke.

Fotoet af Mariusz er lånt fra The Mets side.

Citater om katte #8

Tredje kattecitat på stribe:

Katte er sat i verden for at gendrive det dogme, at alle ting er skabt for at tjene mennesket.
Citat: Paul Gray.

Det er Lilit, der på billedet gør sig som prinsessen på ærten.

Citater om katte #7

Jeg er bagefter med kattecitaterne, så her kommer straks et til:

Man har det indtryk, at den moderne fysik beror på antagelser, der på en eller anden måde minder om kattens smil, der overhovedet ikke er der.
Citat: Albert Einstein

Billedet er en skanning af et postkort, jeg købte i Göteborg i august. Fotografen hedder David McEnery, og katten hedder Jacques Kati.

Der var kun et enkelt tilbage af dette kort med den meget franske (og smilende?) Jacques. Det er selvfølgelig nu indlemmet i min samling af kattekort.

Boghandlen, hvor jeg købte kortet, hedder Clara Bookshop og ligger på Haga Nygata. Det er en af de butikker, vi altid besøger, når vi er i Göteborg - især for at se efter kort, men ellers er der litteratur på engelsk, fransk og tysk, og vi har vist også købt en bog (om katte) i ny og næ.

Citater om katte #6

Selv den mindste kat er et mesterværk.
Citat: Leonardo da Vinci



Mesterværket på billedet er en lille vild killing, vi mødte ved en isbar i Skagen.

Selv om den ikke ville snakke med os, måtte vi gentage isbesøget for at se, om killingen var der igen, men det var den nu ikke. Der røg lige en ekstra is indenbords på den konto.

Isbarindehaveren fodrede killingen, så der er håb om, at den nu er blevet så tam, at den kan komme ind i varmen.