søndag den 17. juni 2018

Ugens træ - uge 24


Da jeg så dette træ, regnede jeg med, at det var et haveprydtræ, som jeg ville få svært ved at få identificeret.

Jeg tog fejl. En søgning på "lange rakler" gav resultat, og jeg er ret overbevist om, at træet er en vingevalnød.

Jeg tror ikke, at jeg overhovedet vidste, der var noget, der hed en vingevalnød. Det ved jeg så nu.

Jeg har desuden fundet ud af, at vingevalnød voksede i Danmark i tertiærtiden. Man har nemlig fundet vingevalnød-fossiler i brunkulsforekomsterne i Jylland. Den er da også med i Træer og buske i Danmark, men jeg kunne ikke genkende den på bogens illustrationer, så jeg var nødt til at ty til nettet.


tirsdag den 12. juni 2018

Facitliste - første del

Jeg har været ude at kigge på nogle af de træer, jeg ikke kunne identificere i vinter. Her kommer første del af facitlisten.

Ugens træ i uge 5 viste sig at være en kastanje. Hestekastanje, altså.

Bladet, jeg også havde fotograferet, stammede ikke fra træet på billedet, men fra en ægte kastanje, der vokser lige i nærheden.






I uge 7 havde jeg valgt et nyplantet vejtræ.
Det viste sig at være en ask, og det er de øvrige træer i samme kryds for resten også.

Jeg troede egentlig, ask blev for store til at være villavejstræer, men der er mange af dem her i Åbyhøj.



Træet i uge 10 med den flotte silhuet i sneen er også en ask.








Endnu en flot træsilhuet i uge 11 har jeg identificeret som en
avnbøg. I hvert fald tror jeg, det drejer sig om avnbøg.
Silhuetten var mere spændende uden blade, synes jeg.








Endelig også en præcision:

I uge 2, hvor jeg havde valgt en eg, troede jeg - bedømt på de visne blade -  helt sikkert, at det var den almindelige stilkeg, men det har vist sig at være en rødeg.

Måske er den i virkeligheden lige så almindelig som stilkegen?

fredag den 8. juni 2018

Ugens træ - uge 23


Så er den gal igen. Hvad mon det her er for én? Bladenes sølvgrønne farve tiltrak sig opmærksomhed, træet formelig lyste!

Glad blev jeg, da jeg så den hvide stamme, for så måtte det jo være endnu en birk. Bladene kunne også godt ligne birkeblade. Vel hjemme fra min morgentur konsulterede jeg træbogen for at finde ud af, hvilken interessant variant af birk, det måtte dreje sig om, men oh ve! der var ingen birke, der havde sølvgrønne blade.


Om igen. Efter granskning af bogen og en del roden på nettet er jeg ret overbevist om, at det drejer sig om en poppel, og muligvis er det en landevejspoppel, også kaldet canadisk poppel. Jeg så et enkelt sted, at den godt kunne have hvid stamme.

I maj kørte vi forbi et sted, hvor der var et stort bronzefarvet læhegn. Det har sandsynligvis også været landevejspoppel, og det så helt fantastisk ud. I det hele taget er poppel-læhegn smukke, også om efteråret.

Jeg læste mig frem til, at der findes utallige poppel-arter, som ydermere gerne krydser sig, så det er ikke let at finde ud af arterne.

søndag den 3. juni 2018

Ugens træ - uge 22


Jeg er mildest talt dårlig til at kende træer. For eksempel har jeg svært ved at kende forskel på ask og røn. Når det drejer sig om store træer, er det dog næsten altid en ask, og det gælder også træet på billedet, der står i Åby Biblioteks lille park.

På denne årstid er det nemlig ikke svært at afgøre, om det er det ene eller det andet. Dels har rønnen de hvide blomsterklaser, dels har asken også frugter, og endda ret iøjnefaldende.

Det var værre at fotografere frugterne, for de bevægede sig hele tiden lidt, selv om der bare var en smule vind. Mit bedste forsøg ses her.

Alle steder står der, at ask er let at kende på "de sorte knopper", men det er vel før løvspring?


Nu, hvor jeg har læst om asken, tror jeg, jeg godt kan kende den. I hvert fald et stykke tid. Og mens der er blade på.

mandag den 28. maj 2018

Gæslinger

Yrsa fortalte. at der i en park i Randers bor en masse gæs. Med gæslinger! I flere forskellige størrelser. De gæslinger måtte jeg se, og der var ganske rigtigt adskillige flokke, der alle bestod af et forældrepar og et antal gæslinger, fra tre til fem. Jeg tog selvfølgelig også fotos, og her kommer et udvalg:

Nogle af de store gæslinger på vej mod søen.
Mor og far passer godt på.

En anden flok med lidt yngre afkom. Her var mor og far endnu mere agtpågivende.
En af de små, stadig meget dunede, slapper af midt i forrådskammeret.

Gæslingerne lå tit til bords, som var de medlemmer af aristokratiet i det gamle romerrige.
Hele familien i vandet


To af de store gæslinger.

Fjerdragten er i denne alder et mix af dun og mere blivende fjer.

Nogle af gæslingerne øvede sig i at bruge vingerne, men der går vist et stykke tid endnu, inden de kan lette.

En gåsemor eller gasefar
Jeg har næsten lige læst bogen Gåsefar af Michael Quetting, og i den er det altså forfatteren, der er far til gæslingerne.

I forbindelse med et forskningsprojekt bliver syv gæslinger præget på forfatteren. Formålet er at få gæssene til at flyve sammen med ham i et meget let fly. Det lykkes også, og jeg har tidligere i fjernsynet set forfatter og gæs flyve sammen. Det er meget imponerende at være så tæt på de flyvende gæs. Man kan for resten se nogle af optagelserne på YouTube.

Det var både sjovt og rørende at læse om de syv gæslinger og deres forskellige personligheder, og om forfatteren, der, som bogens undertitel siger, bliver klogere også på andre ting end gæs undervejs i forløbet. Jeg syntes, det var helt vemodigt, da han måtte tage afsked med de stort set voksne gæs.


Jeg er misundelig på Yrsa, fordi hun har sådan en dejlig park næsten i baghaven. Mig bekendt findes der ikke noget tilsvarende her i byen, men ok - Randers er jo ikke så langt væk.

søndag den 27. maj 2018

Ugens træ - uge 21


I denne uge har jeg valgt et egetræ. Egens blade har en meget speciel farve, når de er helt nye og friske, sådan en grøn-gul-brun. De lyser op, når de står blandt de træer, der har været sprunget ud i flere uger, og alligevel kan de nyudsprungne blade næsten se lidt visne ud.

Jeg holder meget af den farve. Da vi for efterhånden en del år siden var i Firenze, var den farve meget langt fremme i modebilledet, så vi plejer at kalde den Firenzegrøn.

Træet er fotograferet i nærheden af den genoprettede del af Filsø.  Da vi første gang var på det lille, fine museum i Nymindegab, så vi mange malerier med Filsø som motiv - blandt andet en del af Johannes Larsen, og vi spurgte den, der passede museet om, hvor den sø egentlig lå henne. "Jamen, den er da blevet inddæmmet", var svaret. Vi var rystede!

Det har der så også været andre, der var, for en stor bid af området er blevet genskabt af Aage V. Jensens Naturfond. Flot!

fredag den 25. maj 2018

Gæt hvor jeg var i går...


Svaret er: På brovandring på Lillebæltsbroen. Sammen med Yrsa, der var ingen andre, sådan en brovandring kunne friste.

Vi har haft planer om det i flere år, så nu, hvor vejret var så dejligt, skulle det være. Og vejret var perfekt, og det var turen også. Jeg var inden lidt ærgerlig over, at broen var lukket for biler, men det viste sig at være en fordel, for vi kunne meget bedre høre, hvad vores dygtige guide fortalte. Til gengæld kørte der flere tog, også godstog, og vi kunne godt mærke, at broen rystede, når de passerede.

Vi kunne selvfølgelig se vidt omkring. Til Skamlingsbanken i syd og Juelsminde i nord, og i bæltet så vi både en sæl og et marsvin. Og en masse små motorbåde, der havde deres hyr med den stærke strøm.


Vi var kun 7 på holdet. Det gav mere tid til snak, når der ikke var så mange, der skulle have instrukser og have tjekket deres udstyr og så videre.

Man går allerøverst på broen efter at have forceret en del trapper og lejdere. Selve det at gå så højt oppe gav ikke så meget sug i maven, som jeg havde forventet, men lejderne var hverken Yrsa eller jeg helt glade for. Vi blev dog bedre til dem allerede anden gang, de skulle forceres

Billederne har vores guide taget. Af åbenlyse årsager må man ikke have nogen som helst løsdele bortset fra briller med. Billderne er inkluderet i prisen og ligger til gratis download på brovandringens hjemmeside.

Egentlig savnede jeg ikke kameraet. Der var så meget at se på, og det var fint for en gangs skyld ikke at skulle betragte det hele gennem en linse.

En herlig tur og en stor oplevelse!

fredag den 18. maj 2018

Ugens træ - uge 20

 

Ugens træ er et blomstrende kastanjetræ. Jeg er ikke tilfreds med billedet. Man ser ikke blomsterne nær så tydeligt på billedet som i virkeligheden. På næste billede ser man blomsterne, men der ser man ikke træet i sin imponerende størrelse. Det får blive som det er, jeg har ikke tid til at tage nye billeder.


Træet er i øvrigt et nyt bekendtskab for mig. Det står på Sankt Olai Kirkeplads i Århus, og det er åbenbart ikke et sted, jeg er kommet ret meget, selv om det er inde midt i byen, for jeg har aldrig lagt mærke til træet før dette forår.

Netop den slags træer, der bare står mellem byens huse og ikke i parker eller anlæg, er enormt værdifulde, synes jeg. Sidste uges dametræ er et andet eksempel.

Sankt Olai Kirke, som jeg heller ikke har haft kendskab til indtil for nylig, blev revet ned i 1500-tallet. Faktisk troede jeg, byen kun havde de to store kirker, Vor Frue Kirke og Domkirken, der begge er der endnu. Der har trods alt været et par stykker til, selv om Århus var en meget lille og ubetydelig by, indtil den i slutningen af 1800-årene fik vokseværk.

Man kan se kirkens grundform på pladsen, der nu udelukkende bliver brugt til rekreation. Blandt andet kan man sidde i træets skygge på bænken under det og kigge op i lyset gennem grenene.

søndag den 13. maj 2018

Ugens træ - uge 19

Den nyudsprungne Ginkgo Biloba. Gad vidst hvor høj den er?

Ugens træ er et træ med historie. Det er et tempeltræ, Ginkgo biloba, der blev plantet i Læssøesgade på Nørrebro i København i 1862. Og så bliver det for resten kaldt Dametræet.

Vi har lige været 5 dage i København, og et besøg hos Dametræet var et centralt punkt på vores program. Vores egen ginkgo var lige begyndt at springe ud, da vi tog af sted, og vi regnede med, at den københavnske var lidt længere fremme. Ganske rigtigt, den stod nok så lysegrøn og nydelig.

I de senere år har træet været stærkt truet af fældning, da der skulle bygges nyt på grunden. Københavns Kommune mente, at man bare skulle jævne alt med jorden først, men lykkeligvis blev træet reddet, først og fremmest på grund af indsatsen fra folkene bag Red Byens Træer. Det kan man læse en masse om på nettet.

Træet har også været truet af en vedbend, der var ved fuldstændig at omslutte stammen og tage al lys og næring. Vedbenden er blevet fjernet af firmaet Morten og Rødderne, der har udført arbejdet som en gave til byens borgere. Flot!!!

Alle gode ønsker til Dametræet i fremtiden - en Ginkgo biloba kan faktisk blive ikke mindre end 1000 år gammel, så Dametræet er kun en årsunge endnu.

P.S. Jeg har lige læst mig frem til, at Ginkgo biloba hverken er et løvtræ eller et nåletræ, men derimod noget helt for sig selv.

tirsdag den 8. maj 2018

Strik til en baby

For en gangs skyld har jeg strikket babystrik til en bestemt kommende verdensborger (som i skrivende stund er blevet født) og ikke bare til lageret.

For min kusine, der er farmor til babyen, strikkede jeg en heldragt:

Baby giraffe

Jeg er ikke nogen ørn til flerfarvestrik, og det tog mig lang tid at få lavet dragten. Girafpletterne skulle laves ud af hovedet, og når jeg havde strikket et stykke tid, kunne jeg simpelthen ikke finde på nye pletter og måtte holde pause. Til gengæld er jeg rigtig tilfreds med dragten. Garnet er Lana Grossa Cool Wool Alpaca, og mønsteret er kreeret af Christina Grant. Det hedder Baby Giraffe Onesie og kan findes på Ravelry.

For min tante, der er oldemor, strikkede jeg en klassisk trøje i retriller. Min tante bestemte både model og farve.

Til gengæld valgte jeg garnet, som er et rigtigt god-samvittighed garn. Både økologisk og GOTS-certificeret, hvilket betyder, at man kan være helt sikker på, at de får, der har leveret ulden, ikke har været udsat for mulesing eller andre former for mishandling.

Tit er god-samvittighed uld temmelig kradsende, men dette garn har alle merinoens bedste kvaliteter. Det er vidunderlig blødt, og det kan maskinvaskes.

Det fantastiske garn hedder Cheeky Merino Joy, og det er lavet af Rosy Green Wool.  Jeg har endnu ikke set det i en fysisk butik i Danmark, men det kan fås adskillige steder på nettet. Jeg købte mit hos Grønne Unger, og deres service var upåklagelig.

Senere har jeg både set og købt af garnet i Wollsucht i Rote Strasse i Flensborg. Nu behøvede jeg jo ikke mærke på kvaliteten, men det er altså rart også at se farverne i virkeligheden og ikke kun på nettet. Jeg købte en gyldenbrun, der hedder Pastel de Nata, og så bed jeg lige mærke i et par andre farver til eventuelt senere brug.

Fra os selv hentede jeg strik fra lageret, men frembragte også et par sneakers efter en opskrift, jeg ikke har prøvet før:

Baby sneakers

De er godt nok små, de sneakers. Er babyfødder virkelig ikke større? Igen har jeg brugt en Ravelry-opskrift, "My first sneakers" af Florence Merlin. Jeg faldt også over en opskrift på dansk på en side, der hedder 1000 ideer. Hvis jeg laver flere babysneakers - og det gør jeg nok - tror jeg, jeg vil kombinere de to opskrifter.

Snørebåndene er købte. Jeg strikkede først nogle efter opskriften, men de blev noget klodsede. Det synes jeg sådan set også, de købte er. I den danske opskrift ser de for tynde ud, så jeg mangler stadig den rigtige opskrift på perfekte strikkede snørebånd. Næste gang vil jeg prøve med hækling i stedet.

fredag den 4. maj 2018

Ugens træ - uge 18

I den første uge af maj må ugens træ være et bøgetræ. Her er det:


Endnu ikke helt udsprunget, til gengæld med den friske grønne bøgebladsfarve.

Det var i øvrigt sværere at finde en bøg, end jeg havde regnet med. Jeg ville ikke køre efter den, jeg ville finde den på en af mine traveture i kvarteret. Bøgehække er der nok af, de er tydeligvis særdeles populære, men rigtige træer kneb det altså med.

Jeg kunne have valgt den bøg, der var ugens træ allerede i uge 13, men det lykkedes at finde en anden. Ved Åbyhøj Kirke, såmænd. Der er selvfølgelig også lidt bedre plads til store træer end i villahaverne.

søndag den 29. april 2018

Ugens træ - uge 17


Ingen tvivl om, hvilket træ, der skulle være ugens træ i denne uge. Jeg har nemlig kigget på dette træ, der står i nærheden af Den Gamle By, hvert eneste forår i årevis. Det springer ud lidt tidligere end de fleste andre træer (ikke lige i år, hvor der er en del andre, der også er sprunget ud), og det har den mest vidunderlige lysende grønne farve. Birken, der står foran, har dog stadig nøgne grene.

Jeg har i lang tid troet, at det var en ahorn, men i løbet af bededagsferien er jeg blevet belært om, at ahorn og løn aldeles ikke er det samme, hvilket også er rigtig nok, og jeg tror faktisk, at denne er en løn. Nærmere betegnet en spidsløn, der ligesom ahorn er en art af lønneslægten.

Når jeg tror det, er det, fordi det overhovedet ikke er de nye blade, der giver den fantastiske farve. Det er faktisk træets blomster.

Jeg har læst mig til, at spidslønnens blomster kommer før bladene. Hos ahorn kommer de efter, og ved en nærmere granskning af netop dette træ synes jeg ikke, at bladene rigtig er kommet endnu. De er kun lige ved at folde sig ud.

P.S. Nogle af de træer, der også burde have været ugens træ i sidste uge, er de talrige og smukke blomstrende mirabelletræer. Jeg nåede ikke at lave endnu et træ-indlæg, men jeg kan da lave en link til sidste års lovprisning af mirabellerne.

mandag den 23. april 2018

Sommer i april

Usædvanligt, men dejligt, med så høje temperaturer i april. Nu har vi allerede haft lidt sommer.

Jeg var forholdsvis fornuftig og malede noget af vores udvendige træværk den første af de rigtig gode dage. Det hader jeg, men jeg er for nærig til at betale for professionel hjælp, og så var det gjort, og jeg kunne med god samvittighed holde fri dagen efter.

Det bedste, jeg kan forestille mig, er næsten en bytur, så det blev det til. Og jeg skal love for, der var dømt sommer. Ved alle fortovscaféerne - og dem er der efterhånden mange af - var der fyldt op. Mest med unge, selvfølgelig, Århus er unægtelig præget af de mange studerende.


Fotoet er taget i Vestergade, da jeg var på vej hjem. Vestergade er en af mine yndlingsgader i byen. I det gule hus ligger Vesterlauget, lige ved siden af Street Coffee, to steder, hvor jeg kommer forholdsvis tit. Længere henne i gaden ligger Brætspilscaféen og Bill's Coffee, som jeg også frekventerer med jævne mellemrum.

Denne dag blev såvel frokost som kaffe nu indtaget i byens såkaldte latinerkvarter, der er et af de gode kvarterer i byen.

Der er kommet er ny falafel bar, Faour, i Klostergade. Jeg elsker falafler, så den måtte prøves, og det bliver ikke sidste gang. Gode hjemmelavede falafler i en frisk salat og med den bedste hjemmelavede chili, jeg nogen sinde har smagt som tilbehør. Ydermere var det billigt.

Vi gik lidt rundt i gaderne og nød stemningen, men så var der dømt knap-amok i Fandango i Gammel Munkegade.  Mange af knapperne fra Sys Fredens' tid er der endnu, så der er noget at vælge imellem og også noget, man ikke kan finde andre steder.

Jeg fandt ret hurtigt de knapper, jeg var på jagt efter til en lille trøje, jeg har strikket, men i nogle store glas er alle resteknapperne til bare 1,- kr. placeret. Det tager lang tid at rode sådan et par glas igennem, men vi hyggede os og fandt begge omkring 60 knapper til lageret. Klog af skade valgte jeg næsten kun dem, hvor jeg kunne få 6-7 ens. Jeg har rigtig mange enlige knapper, som jeg har købt, bare fordi jeg godt kunne lide dem, liggende.

Vi sluttede med kaffe og kage i Moccacity lige ved siden af Fandango. De har nogle af byens bedste kager - måske de bedste. Absolut hjemmebagt!

I ugens løb er der da også blevet gjort lidt ved haven....

fredag den 20. april 2018

Ugens træ uge 16


I denne uge står kandidaterne til ugens træ i kø, så måske kommer der en del to, men foreløbig er det denne kastanje (heste-, altså), der får æren.

Den står sammen med flere andre artsfæller i Klostergade i Århus ved muren til Vor Frue Kloster og den lille parkeringsplads i gaden. Det er træer, jeg tit har frydet mig over.

Det flotteste står nærmest ved Klostertorvet, som netop nu er ved at blive renoveret, så der er en masse rod omkring netop det træ. Jeg valgte at fotografere et andet, og heldigvis kan man ikke se rodet i baggrunden så tydeligt på fotoet som i virkeligheden.

Ikke alle kastanjerne har det lige godt. Jeg er bange for, at nogle af dem desværre er blevet ramt af kastanjesyge. Men en del ser ud til at have det helt fint, og lige nu er de ved at springe ud.

I mandags kunne man i Politiken læse, at man i København har udpeget en hel masse "ikoniske træer". Det betyder blandt andet, at de ikke uden videre må fældes. Bare man nu husker at fortælle bygherrer og entreprenører, at de ikke altid lige kan gå i gang med motorsaven.

Jeg blev så glad, da jeg læste det. Alene det fakta, at der er nogen, der bekymrer sig om byens træer og tager dem alvorligt, er glædeligt. Hvor ville jeg dog ønske, at der var en lignende politik i min kommune, men måske spreder ideen sig. Læs den gode artikel her.

Kastanjetræer er dejlige træer. De er smukke i udspring. De er også smukke, når de blomstrer.

Jeg er så gammel, at jeg kan huske kastanjerne på Rådhuspladsen i København. De var af den art, der havde lyserøde blomster. Jeg kan også huske sangen "Når kastanjen står i blomst på Rådhuspladsen". Når den gjorde det, var det forår og tid til at forelske sig.

Kastanjer er smukke hele sommeren med deres fligede blade, og de giver en dejlig skygge.

Og så er kastanjerne - altså frugterne - sjove og smukke, selv om de ikke kan spises. Hvem har ikke leget med kastanjer? Jeg har i hvert fald. Min morfar og mormor havde i min barndom en gård ved Assens, og en lille kastanjeallé førte op til gården. Det var altid en fest at finde kastanjer i alléen om efteråret og at lave dyr og andet af dem bagefter.

Jeg finder stadig kastanjer om efteråret, men nu bor de bare i min lomme.

P.S. Man kan for resten også farve med kastanjeblade. De giver gulbrune til brune farver afhængigt af bejdsningen. Jeg har et sjal, som jeg i sin tid lavede til min mor, hvor en af farverne er brun farvet med kastanjeblade.

mandag den 16. april 2018

Travl uge

Somme tider klumper tingene sig, så arrangementerne står i kø. Sådan en uge havde vi i sidste uge.

Faktisk begyndte det allerede lørdag den 7., hvor der var RAMA-festival - altså den årlige festival for musikkonservatoriets elever. Det er en af årets sjoveste dage, synes jeg.

Der er næsten tradition for, at vi starter med slagtøjskoncert, og det gjorde vi også i år. Som det plejer at være, var det ny musik. Altid spændende!


Senere hørte vi bl.a. Ensemble Edge, som vi har hørt tidligere, fortolke Jan Johansson. Denne gang med forstærkning af fire jazz-musikere, blandt andet en pianist. Det ville også være mærkeligt at spille Jan Johansson uden piano.

RAMA Big Band. Trombone solo.
Det er dristigt at komme med en ny fortolkning af så ikonisk musik som Jan Johanssons, og jeg syntes heller ikke, ensemblet kom helt i mål.

Måske var de for tæt på originalerne, som man selvfølgelig ikke kan gøre bedre. De skulle nok have bidraget med endnu mere nyt, end de gjorde. Eller måske skulle det simpelthen have været mere Ensemble Edge og mindre Jan Johansson. Men det var nu værd at høre under alle omstændigheder.

Vi nåede også nye danske sange, big band og til slut Pergolesis Stabat Mater. Med mere.

De to første koncerter vældig gode, i Stabat Mater syntes jeg for en gangs skyld, at man godt kunne høre, at solisterne manglede en del i deres uddannnelse endnu. Men det var en undtagelse. Alt i alt synes jeg, de unge musikere er vildt dygtige.

Det var så bare starten på ugen. Desuden var vi i biografen fire gange (der var blandt andet Tyske Filmdage, hvor vi så to vældig gode film), på guidet byvandring og til symfonikoncert. Foruden tandlægetjek og brystkræftscreening. Lavendlerne blev beskåret, og jeg var til en enkelt gang træning. Vi sluttede af, som vi startede, i Musikhuset, hvor vi i går hørte saxofonisten Anja Nedremos debutkoncert. Så var den uge også gået.

Den uge, vi lige er gået ind i, bliver ikke helt så hektisk, men kedelig bliver den nok ikke.

lørdag den 14. april 2018

Ugens træ - uge 15


Jeg har tilbragt temmelig meget tid i byen i den forløbne uge, og ugens træ(er) bliver rigtige bytræer, nemlig plataner.

Plataner er sjove med de camouflagelignende stammer. Det ser også ud til, de kan klare hård beskæring, så de ikke generer den højhellige trafik.

Århus er ikke nogen specielt grøn by. Jeg synes, der mangler mange træer i bybilledet. Det er ikke nok, at der er nogle parker hist og pist, også i gadebilledet bør der være træer. Og nogle er der altså, som disse tre, der står i Vestergade.

Hamborg er for eksempel meget mere grøn, og der er mange plataner, har jeg lagt mærke til.


lørdag den 7. april 2018

Ugens træ - uge 14


Denne uges træ blev endnu et birketræ.

Jeg har længe kigget på træets flotte silhuet, og da vejret i går blev så fint, tænkte jeg, at nu ville træet da nok snart springe ud, så hvis jeg ville have silhuetten med, skulle det være nu. Birk eller ej.

Den står i øvrigt i Åbyhøj Park, og det kan da godt ske, der først kommer blade på om nogle uger.

torsdag den 5. april 2018

Citater om katte #41

For en boghandler er en kat temperamentsmæssigt en helt anden skabning end det samme dyr hos en fiskehandler eller en bager. I disse forretninger er katten et nyttigt dyr - jeg formoder, den er ansat for at spise fiskeindmad eller for at holde rotter og mus nede - men i min forretning tjener den som et nært familiemedlem. Den er på samme tid dekorativ - eftertænksom - stoisk, og den indgyder mig stor ro og tilfredshed.
William Young Darling (Fra The Bankrupt Bookselller, 1947)

De danske sundhedsmyndigheder ville da nok falde besvumsede om, hvis de oplevede en kat hos en bager. 

I andre lande tager man mere afslappet på den slags. Jeg har set en kat i vinduet hos en bager i Holland - helt åbenlyst. Det er også betydeligt lettere at have dyr med på hotel i udlandet, i hvert fald syd for grænsen. 

Vi tvang engang en rejsearrangør til at undersøge, om katte var velkomne på et hotel i Milano. Det var de selvfølgelig, hvilket vi sådan set også regnede med, for italienere elsker dyr, men vi var nødt til at være helt sikre. Det første, der skete, da vi ankom til hotellet, var, at der skulle hilses på kattene.



Vores egen Lilit holdt umådeligt meget af at sidde på min bogreol. Den var fyldt til bristepunktet, så hun kunne, selv om hun måske havde haft lyst, ikke sidde mellem bøgerne. Det ville ellers have været særdeles dekorativt.

søndag den 1. april 2018

Ugens træ - uge 13



Ugens træ er et bøgetræ. Jeg er sikker, fordi der ligger visne blade og "bogholdere" under træet.

Flot at have så stort et træ i sin have. Der sidder en af de allestedsnærværende duer i det. Faktisk tror jeg, der var to, men jeg kan kun få øje på den ene på fotoet.

Jeg kan nu bedst lide bøgetræer med blade på, men der er heller ikke så lang tid til. Tænk, at en fjerdedel af året allerede er gået. Man kan også se store knopper på den gren, som, tror jeg, stammer fra en magnolie, der stjaver ind i billedet.

søndag den 25. marts 2018

Ugens træ - uge 12

Ugens træ blev fotograferet først på ugen, hvor det var flot vejr.

Heldigvis, for jeg har ligget mere eller mindre underdrejet med en irriterende hoste fra midt på ugen.

Nå, men træet står i Kunstbygningens Have. Det vil sige, det hedder ikke Kunstbygningen mere. Det er blevet døbt om til det åbenbart mere moderne Kunsthal Aarhus.

Jeg ved ikke, hvad det skal gøre godt for. De fleste her i byen kalder det alligevel stadigvæk Kunstbygningen. I det mindste fastholdt man et navn på dansk.

Og træet. Jeg gætter på, det er en poppel, men det kommer med på listen over træer til identifikation.

Det er et af den slags træer, hvor det er helt svimlende at kigge op i det. Det kunne jeg nu ikke få med i mine fotos, så i stedet har jeg valgt et billede af træet i fuld figur.




Lige ved siden af står et træ med sådan nogle frugter.

Hvilket? Igen en ægte kastanje?