onsdag den 9. maj 2012

Store konfirmationsdag


Når første søndag i maj samtidig er søndag efter St. Bededag, så må det være årets store konfirmationsdag. Vi så da også rigtig mange flag ved kirker og i byer, da vi kørte til Viktors konfirmation i Vejrum.

Festen bagefter blev holdt på Hjerl Hede, og det var et godt sted med fine lokaler og god mad. Og så er der jo dyr på heden. En ekstra attraktion da vi gik tur mellem middagen og skrubafmaden.

Gæssene var nu ikke alt for begejstrede for at blive kigget på, men sådan er det jo med gæs.

Apropos gæs, så er jeg kommet i tvivl om, hvilken slags gæs Niels Holgersen og den tamme Morten Gase egentlig følges med til Lapland.

Jeg troede, det var grågæs, men det er det ikke. I bogen bliver de omtalt som vildgæs, men det er jo ikke nogen specifik gåseart. Sjovt nok har jeg ikke ved mine tidligere læsninger af Niels Holgersen lagt mærke til, at det ikke kan være grågæs.

Jeg er kommet frem til, at det nok må være sædgæs. De yngler i hvert fald i Lapland. Mon der er nogen, der ved med sikkerhed, hvilken slags gæs, Selma Lagerlöf omtaler som vildgæs? Det er unægtelig lidt for sent at spørge hende selv.

Ud over gæssene er der bl.a. geder - lige nu med fire legesyge gedekid på Hjerl Hede. De sprang rundt stort set hele tiden som gedekid har for vane, helt uden hensyntagen til fotograferne.

torsdag den 3. maj 2012

Gæster i haven

Vi har haft uventede gæster i haven. Den første - en blomst - er der faktisk endnu.

Det er en anemone. Gad vidst om den har fornemmet, at jeg godt kan lide anemoner. Problemet er bare, at det umiskendeligt er en GUL anemone, og selv om jeg også godt kan lide gule anemoner, så hører den altså ikke hjemme i vores have. Den har sneget sig under hegnet fra naboen. Sjovt nok synes jeg ikke, jeg kan se nogen gule anemoner i hendes have???

Jeg kan ikke nænne at fjerne den, mens den blomstrer, men når den er afblomstret, så skal den væk.

BullfinchDen anden gæst, som faktisk er to gæster, er det ikke lykkedes mig at fotografere, men heldigvis er der billeder af artsfæller på Flickr. Det er russiske Sergey, der har taget det fine billede.

Et dompap-par har nemlig fundet vej til solsikkekernene i vores foderhus. Det er bare sådan nogle nydelige fugle. "Vores" han ligner præcis denne moskovitiske dompap.

Vi har en del fugle i haven, men der er ikke så mange forskellige arter. Musvitter og blåmejser besøger foderhuset dagligt, og der er selvfølgelig også solsorte, skovspurve og måske også gråspurve. En gang imellem ser jeg også en rødkælk og en gærdesmutte, men så er det vist også sagt. Nej, det er ikke helt rigtigt, for vi får også somme tider besøg af nogle duer, som jeg dog ikke er så begejstret for.

Det er jeg for dompapperne. De er mere end velkomne!

tirsdag den 1. maj 2012

Gæt hvor vi har været i dag!


Ja, vi har besøgt den lille isbjørneunge Siku i Skandinavisk Dyrepark, og han er bare charmerende, skulle vi hilse og sige.

Han er nu 23 uger gammel, vejer 28 kg, og han er så sød og sjov. Både når han tager sig en lur, og når han leger. Vi håber sådan, at han udvikler sig til at blive en "rigtig" isbjørn og ikke bliver en ny Knut. Personalet gør i hvert fald alt for det.

Siku betyder havis, og sin unge alder til trods er Siku allerede ambassadør. Nemlig for sine vilde - hårdt trængte - artsfæller. Se mere om Sikus mission på Skandinavisk Dyreparks hjemmeside.

Der kommer flere Siku-billeder på Flickr (jeg tog mange!), og også billeder af nogle af de andre dyr. Især de røde ræve. Der var også rævehvalpe, men de behagede nu ikke at vise sig, mens vi kiggede på ræveindhegningen. Vi købte selvfølgelig sæsonkort, så vi håber på bedre held med hensyn til ræveungerne næste gang

lørdag den 28. april 2012

Intens blå


Netop nu blomstrer forårsensianen i en af vores krukker. Jeg mener, den vi har, hedder Gentiana acaulis på latin.

Den er blå - virkelig blå! Allermest, når solen har gemt sig bag en sky som på det øverste billede.

Når man kigger nærmere på blomsterne, opdager man prikkerne indeni. Lidt som orkideer, men i modsætning til orkideerne gemmer ensianerne genert sprællet lidt væk.

Vi burde have to andre senereblomstrende sorter af ensian også. Jeg kan bare aldrig huske fra år til år, om de nu også har vist sig. Måske skulle jeg gøre alvor af at få lavet en havedagbog.

Jeg kunne godt tænke mig flere ensianer. Lundhede Planteskole har et pænt udvalg, men gad vidst om man ikke kan besøge planteskolen mere? På nettet ser det ud til, at det kun er en internetbutik. Jeg kan bedst lide selv at vælge mine planter ud.

onsdag den 25. april 2012

Pensioneret, så...

...kan man få tid til at bage.

I sidste uge var jeg til en kær kollegas afskedsreception. På hendes arbejdsplads mente de, at nu ville hun få tid til at komme på besøg med hjemmebagt kage. 

Jeg må indrømme, at jeg ikke har været på besøg med hjemmebag, men det kan da godt være, jeg skulle indhente det forsømte. Fakta er dog, at jeg har bagt flere gange, siden jeg fik min frihed, og det er bestemt ikke noget, jeg praktiserede i større stil, mens jeg arbejdede. Når jeg bagte, var det kager, stort set aldrig brød.

Men det har jeg gjort nu. Historien er, at jeg på Irenes blog så den trøje, hun er ved at strikke efter en opskrift fra Hendes Verden. Den kan jeg rigtig godt lide, så den opskrift ville jeg gerne have fingre i. Samme uge var der et strikketillæg med bladet, som fluks blev købt. Hvis det ikke var det tillæg, Irenes trøje var i, kunne der jo være noget andet godt.

Det var ikke det tillæg, og jeg syntes ikke specielt godt om modellerne i heftet. 
Men inde i bladet var der en opskrift på et havrebrød. Jeg elsker havregryn og bilder mig ind, at alt med havregryn smager godt, så det skulle prøves. Så ville indkøb af bladet ikke være helt spildt.

Det blev faktisk et udmærket brød. Heldigvis, for jeg måtte indkøbe både knækket rug og hørfrø, og der er til mange flere brød. Havregrynene har vi altid i huset.

mandag den 23. april 2012

De er frække!

Jeg har stukket mælkebøtter i haven, men da jeg kiggede ud ad vinduet i går morges, stod der alligevel hele to eksemplarer med strittende blomster. De lo vist lidt i skægget (hvor det så ellers er henne på en mælkebøtte).

De gemmer sig under vores troldel, og lige pludselig er de kæmpestore.

Egentlig er mælkebøtter noget anstændigt ukrudt, når det skal være. Det er let at fjerne dem, ikke noget med rødder, der spreder sig i alle retninger. Selvfølgelig kommer der nye. Jeg kam ikke lade være med at beundre deres ukuelighed.

lørdag den 21. april 2012

Pensioneret, men...

Paradoksalt nok føler jeg mig næsten mere som bibliotekar nu, hvor jeg er pensioneret, end da jeg rent faktisk gik på arbejde. I hvert fald beskæftiger jeg mig mere med materialerne nu - både musikken og bøgerne.

I Århus Kommunes Biblioteker har man fjernet bibliotekarernes muligheder for at kende de materialer, man låner ud. Orienteringen skal i hvert fald ikke finde sted i arbejdstiden. Valget af materialer foregår slet ikke i Århus mere, og ganske vist postulerer man, at formidlingen er vigtig, men det er altså ikke let at formidle noget, man ikke har noget kendskab til. I arbejdstiden måtte jeg stjæle tid fra pasudstedelser og noget, der lignede ungdomsklubarbejde, til at kigge i de indkøbte bøger - og så var der jo frokostpausen :-( Jeg tror, at "væsenet" regnede med, at vi nok ville bruge vores fritid til at orientere os.

Det ville jeg så ikke lige. Jeg hørte en del musik i min fritid, men bøgerne nåede jeg næsten ikke.

Nu læser jeg igen. Jeg hører også lydbøger, især når jeg tager mine traveture. Jeg har hørt både Den døende detektiv af Leif G. W. Persson og Jonas Jonassons Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt. Begge meget velegnede til formålet. Den hundredårige... er en rigtig sjov og fantasifuld skrøne, Den døende detektiv er en krimi lidt af den gamle skole, hvilket i mine ører ikke gør den ringere.

Andre bøger skal læses som rigtige papirbøger, synes jeg. Lige nu genlæser jeg Selma Lagerlöfs Niels Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige. I den fuldstændige udgave, som vel at mærke kun er på knap 500 sider. Færre end de fleste af nutidens krimier. Forfatterne har tydeligvis svært ved at fatte sig i korthed, også selv om de ikke har så meget på hjerte som Selma Lagerlöf.

Jeg har arvet bogen fra min far. Den er trykt på lækkert, ikke-blankt papir; der er dejlige pennetegninger af Oscar Bojesen; og så har min far selv indbundet bogen. Det er en nydelse at bladre i den bog! OG at læse den!

Lydbøgerne låner jeg via netlydbog.dk, men den side er godt nok ved at drive mig til vanvid.

Hvis jeg ikke lige ved, hvad jeg vil låne, så er jeg ilde ude. Elendigt søgesystem! Vist stort set det samme som bruges på Århus-bibliotekernes hjemmeside. Jeg synes, det er et uintelligent system, der undervurderer brugerens behov. Det måtte jeg i øvrigt ikke sige, da jeg var ansat.

Det er nok alligevel begrænset, hvor længe jeg kan bruge netlydbog.dk. Min mp3-afspiller har nogle år på bagen, og så vidt jeg har forstået, er det ikke muligt at købe en ny, der kan bruges til download af lydbøger fra netlydbog.dk. Så kan jeg kun høre dem via computeren, og det tror jeg ikke, jeg har lyst til. Jeg håber, afspilleren holder så længe, at jeg kan nå at høre hele Sjöwall & Wahlöö serien. I rækkefølge!

lørdag den 14. april 2012

Av, min tand!

Mine tænder er ikke specielt gode. Da jeg var barn, havde vi en tandlæge, der ikke kunne nænne at bore i børns tænder. Det vidste mine forældre selvfølgelig ikke, men resultatet blev en formodentlig mangelfuld tandbørstning - for det gik jo godt nok. Da jeg i 12års alderen kom til en anden tandlæge, havde jeg en masse huller.

De gamle plomber har af og til skullet skiftes, og jeg har også en del rodbehandlede tænder. Det er imidlertid ikke altid nok, og i torsdags fik jeg for anden gang foretaget en rodspidsamputation. Tanden gjorde ganske vist ikke ondt mere efter en penicillinkur, men der var risiko for, at den ville komme til det igen.

Jeg kan ikke huske, at jeg første gang havde nogen gener efter operationen, men denne gang er min kind på trods af gentagne behandlinger med isposer det første døgns tid voldsomt hævet, og min mund er meget mere skæv, end den plejer at være.

Egentlig er jeg ikke meget for at vise mig med det udseende, men på den anden side gad jeg i dag ikke holde mig på vores egen matrikel. Ergo tog jeg på torvet for at købe hornvioler.

Der var ikke nogen, der faldt om af at betragte mit skæve hoved - endsige overhovedet bemærkede det, så bagefter gik jeg gennem byen til Gammel Munkegade til kunsthåndværkerbutikken Nr. 4, hvor jeg i længere tid har haft kig på en lille taske. Den var der stadigvæk - jeg forkælede mig selv.

På vej tilbage fandt jeg ud af, at der var motorcykelfremvisning i byen. På Clemens Bro holdt der bl.a. en masse gamle Nimbus'er. De klædte broen rigtig godt.

Både på Clemens Bro og andre steder i byen var der nyere motorcykler, bl.a. en rigtig flot gul én, men den nåede jeg ikke at fotografere.

P.S. Min hævelse er vist begyndt at skrumpe ind. Til gengæld er kinden ved at blive grøn, men det er trods alt bedre. Og godt nok er mine tænder ikke ypperste kvalitet, men det er mit tandkød. Ikke skyggen af paradentose, så det er ikke den rene elendighed.


onsdag den 11. april 2012

Aktiv påske

Det er den 11. i dag, og jeg har endnu ikke fået lavet nogen indlæg i denne måned. Sløjt! Nu skal det være.

Men vi havde altså også en meget aktiv påske. Som sædvanlig var Lise på besøg de første påskedage. For en gangs skyld var vi ikke på nogen længere udflugter, hvilket vejret havde en del af skylden for. Vi holdt os i Århus og var bl.a. på Besættelsesmuseet og til Fuldmåneaften på Steno Museet. Vi nåede også at shoppe lidt og at besøge et par caféer, og ellers hyggede vi os hjemme med masser af hjemmebagt brunsviger og påskeæg. De lækre handsker er af mærket My Wallit, og det var IKKE mig, der ikke kunne nære mig. Det skal dog siges, at før vi var i My Wallit-butikken havde jeg købt en ikke helt billig tunika, så jeg har ingen grund til at spille hellig.







Dorthe og jeg fik også set et par kunstudstillinger. Bl.a. var vi på Holstebro Kunstmuseum. Hovedformålet var at se udstillingen Ude af fokus, og ligesom sidste år var vi meget begejstrede. De er altså gode til at finde nogle interessante vinkler i kunsten. Desuden fik vi set billeder af kunstnere, vi ikke kendte i forvejen. Ikke så ringe at få udvidet sin horisont. Billedet er et udsnit af Christian Schmidt Rasmussens "Arvefjenden", som var et af de billeder, vi kiggede længe på.

I tilgift var der også en udstilling af skulpturer af Anders Bonnesen. Ikke lige præcis ordinære skulpturer.  Mange af værkerne havde lange udsagn som titler, som for eksempel "Nogle gange er man nødt til at gå en længere omvej blot for at vende tilbage til udgangspunktet" eller "Hvis du ikke ved hvor du vil hen vil alle veje føre dig dertil". Det, der er på billedet, har dog den korte titel "Lost Highway".


Uden for museet var der masser af anemoner, som jeg synes, det er svært at fotografere, men her er et af mine forsøg.


Vi fik også set nogle dyr, da vi tog ud i Dyrehaven. Man skulle tro, at hjortene blev sultet, så interesserede stillede de sig an, hver gang lågen gik. Det er dog ikke tilfældet, observerede vi ved selvsyn. Hos vildsvinene havde en af mødrene syv små stribede grislinger. Nej, hvor var de sjove og søde - men i modsætning til hjortene umulige at fotografere.


Endelig nåede vi også i biografen, hvor vi selveste 9. april så Hvidsten gruppen. Selv om vi kendte historien ret godt i forvejen, var det absolut en seværdig film med nogle stærke skuespillerpræstationer. Megen snøften hørtes - ikke uden grund.

fredag den 30. marts 2012

Anemoner


Jeg er glad for anemoner. Det er en beskeden og uprætentiøs blomst, synes jeg; der er ikke så meget pjat med den. Meget harmonisk.

Der er selvfølgelig adskillige i vores have. Den på billedet, Hepatica Nobilis, er min yndling, men der er også hvide anemoner. 

De hvide vækker minder om vores allerførste kat, Bitsjka. Hun elskede at være med os i sommerhus, hvor hun kom ud i sele. Allerbedst var det om foråret, mens anemonerne - og dem var der mange af ved mine forældres sommerhus - blomstrede. Da sommerhuset blev solgt, tog vi nogle anemoner med hjem og plantede dem i vores "skovbund" i forhaven. På mystisk vis har de bredt sig til den blå have på den anden side af huset, og der får de selvfølgelig lov til at blive sammen med de to blå anemonearter.

Om efteråret er der lyserøde høstanemoner i forhaven. De er måske for høje til at blive kaldt beskedne, men harmoniske, det er de.

lørdag den 24. marts 2012

Citater om katte #12

En kats øjne er vinduer, der lader os kigge ind i en anden verden.
Irsk ordsprog

Uudgrundelig! Hvad foregår der mon i den verden? Jeg har i hvert fald tit spekuleret på, hvad der foregår bag vinduerne i det lille kattehoved?

tirsdag den 20. marts 2012

Messe-fristelser


Hele to messer blev nået i weekenden. Lørdag var vi i Middelfart til "I tråd med tiden". Ud over alle standene var der også udstillinger. Bl.a. viste Laura Zukaite sit anderledes og dybt professionelle strik. Flot at se!

Jeg var på jagt efter to slags garn, begge noget der skal kombineres med garn fra lageret. Jeg har ledt i Århus, men ikke fundet det helt rigtige, men jeg var heldig og fandt noget, der - tror jeg - kan bruges. Ingen impulskøb!!!



Så standhaftig var jeg ikke dagen efter på messen "Kunsthåndværk, kitch og genbrug" i Ridehuset, så nu bliver jeg måske nødt til at leve af grød et par dage eller fem.

Jeg er svag over for skrotsmykker, og da jeg så Jette Nørskous ring med en blå bjørn, var jeg solgt.

Det var ringen også, solgt altså, efter en tur rundt til alle de andre stande - og heldigvis til mig!

Tænk hvis den var blevet solgt til en anden, mens jeg overvejede. Jeg er jo meget glad for bjørne, og så en BLÅ bjørn. En af mine yndlingsbøger hedder netop Den blå bjørn - den skal jeg vist snart læse igen.

At det er en bjørn på ringen er noget, jeg har bestemt. Det kunne måske være et andet dyr, men når det er min ring, må det være en bjørn.

Skrotskatte-smykkerne er nogle af de bedste skrotsmykker, jeg har set, men der var mange gode kunsthåndværkere på udstillingen. Jeg tror, niveauet er blevet højnet de senere år.

En chihuahua på messen i Middelfart. Den blev kørt rundt i barnevogn.

Fra en af genbrugsstandene i Ridehuset. Skøn farve til en skæremaskine!

Og fra en af kunsthåndværkerstandene. Jeg kunne godt lide det hvide klædesplag i  filt.

lørdag den 17. marts 2012

Kaizers på teatret

Sidste år var vi flere gange i teatret, men bortset fra Leonard Cohen teaterkoncerten kedede vi os grusomt hver gang, så vi svor, at det ville vi hverken bruge tid eller penge på mere.

Man har som bekendt en mening, til man tager en ny.
En teaterforestilling - Maestro - bygget over sange af Kaizers Orchestra, som vi er ret vilde med, måtte vi naturligvis se, så i går var vi igen på Svalegangen.

Vi blev rigtig godt underholdt - det var alt andet end kedeligt! Forestillingen er lige så syret og mystisk som KO-sangene. Meget tro over for sangene, med gode skuespiller- og måske især sang- og musikpræstationer og mange skøre indfald. Er man fan af orkestret må forestillingen være et must.

De sidste par dage har kun Kaizers Orchestra fået lov at blive spillet i bilen. Dejligt, når noget man har hørt for nogle år siden, stadig lyder lige godt. Og det synes vi Kaizers gør.


Billederne er pressefotos taget af Morten Fauerby. Jeg går ud fra, det er ok at bruge dem på en blog også.

torsdag den 15. marts 2012

Citater om katte #11

Kattekillingen er for dyreverdenen, hvad rosenknoppen er for haven.
Robert Southey

Det er vores egen Sarantoyas kuldsøster Salonqa - kaldet Salsa - på billedet. For ca. 11 år siden. Nu er i hvert fald Sarantoya en lidt overdimensioneret rose.

tirsdag den 13. marts 2012

Det begynder at krible...

...rigtig meget for at komme i gang i haven i det skønne forårsvejr.


Forårsløgene har været i gang i lang tid som de sart violette krokus i krukken. Dem kan man jo sagtens se, men nogle af de andre er faktisk lidt skjult af visne stauder fra sidste år, så det haster med at få dem fjernet.

Jeg er altså også begyndt på det, og en af dagene skal jeg i gang med hæksaksen i lavendelbedet, så jeg ikke klipper toppen af de tulipaner, der også står i det bed.


Billederne blev taget 1. marts. Dengang var den blå haveanemone (Hepetica transsylvania) på billedet den eneste - nu er der mange. Den "rigtige" blå anemone (Hepetica nobilis) er vist ikke sprunget ud endnu, men det kan ikke vare så længe.

lørdag den 10. marts 2012

En fridag

Man kan godt have en fridag, selv om man er på pension, og alle dage i realiteten er fridage. Det lyder som noget sludder, men ikke desto mindre syntes jeg, at jeg havde en fridag i torsdags.

Netop nu er der nemlig VM i skiskydning. Det skal naturligvis følges på TV og allerhelst direkte. Torsdag var der imidlertid hviledag, så der var åbent for andre gøremål HELE dagen. Dorthe havde ferie netop for at kunne følge skiskydningen, så vi kunne begge deltage i fridagsaktiviteterne.

Jeg har haft nogle større - kedelige, men nødvendige - udgifter de sidste par måneder, så vi måtte ikke skeje for meget ud økonomisk. Til alt held havde vi både Downtown-tilbud og gavekort liggende.

De flittige små fisk i gang med Dorthes ene fod
Først var vi til fiskespa hos Jasmin. I en halv time blev vores fødder taget under kærlig behandling af en masse små gara rufa fisk. Det kildede ret meget, når de nippede hård hud under svangen. Fødderne blev faktisk enormt lækre af behandlingen, så det er bestemt noget, jeg vil prøve igen.

Bagefter fik vi frokost på Simply Tea. Eller for at være mere præcis så fik vi deres afternoon tea. Et måltid man godt kan blive mæt af. På billedet mangler vores quiche lorraine, for den havde vi allerede indtaget med stor fornøjelse, da jeg kom i tanke om, at overdådigheden skulle foreviges.

Det var godt altsammen, men jeg er især glad for deres scones. Jeg har prøvet selv at bage scones, men de bliver ikke nær så gode som Simply Tea's.

Teen, vi fik til, var en Oolong, som vi fik anbefalet. Normalt er Oolong ikke en af mine favoritteer, men den var ganske rigtigt god som "mad-te".

Se, det var en rigtig fridag! 

tirsdag den 6. marts 2012

Dyrlægedag

Kattene har været til deres årlige helbredstjek og vaccination, og begge fik tommelen op.




Sarantoya havde endda tabt sig lidt. Hun var blevet for rund, så for et par måneder siden satte vi hende på slankediæt. Det har virket, og vi kan også se det på hende. Ligesom med de fleste mennesker, der taber sig, kan vi bl.a. se det i ansigtet.

Bagsiden af medaljen er, at hun er endnu mere skaldet end sædvanligt, så på den måde kan vi også se det. Når hun er på den noget federe allergidiæt, er hun kun skaldet på maven. Nu går det også noget op ad siderne. Hun kommer dog først på allergimaden igen, når hun har tabt et par hundrede gram eller fem mere.

Billederne af vores to sovetryner er begge fra i år. Det er Lilit øverst og Sarantoya nederst. De er jo altså henholdsvis 14 og 11 år, så de må gerne sove meget, men heldigvis er de også stadig legesyge og kan tage nogle gevaldige drøneture.

torsdag den 1. marts 2012

Strikkecaféer

En af de aktiviteter, jeg har fået tid til nu, hvor jeg ikke går på arbejde mere, er strikkecaféer. Jeg var til én i januar og skal til hele to i marts.

Der er en masse i forbindelse med strik, jeg ikke ved noget om. Forskellige måder at slå op på og sikkert også lukke af med, kanter og hvad man bruger de forskellige kanter til, montering - og meget mere. Alle de teknikker, der får det færdige arbejde til at præsentere sig bedst muligt. Det regner jeg med at blive bedre til, bl.a. på strikkecaféerne.

Den første strikkecafé i marts finder sted på Sabro Bibliotek. Det er Sys Fredens fra butikken Fandango, der guider.   

Senere på måneden finder strikkecaféen sted i Fandango. Her er emnet flerfarvestrik kun i retstrikning. Jeg kan med min bedste vilje ikke regne ud, hvordan det foregår, med mindre man strikker på rundpind og klipper i strikketøjet til sidst, så jeg er spændt på, om det er det, det går ud på.

Til gengæld tror jeg ikke, man kan lære, hvordan man undgår trangen til at investere i nyt garn. Jeg har indtryk af, at det er en fælles trang for stort set alle, der strikker, og det virker tværtimod demoraliserende at høre, hvor store lagre alle andre har. Næ, det der skal til, er vist VILJESTYRKE og RYGRAD! Hjælp....

mandag den 27. februar 2012

Bom bommelom


Den store tromme var med - og det var den lille tromme og alle de andre slagtøjsinstrumenter også, da vi i torsdags var til vores første symfonikoncert i 2012. Jeg havde et stykke tid ævlet om, at netop den koncert skulle vi da have billetter til, og så viste det sig, at det havde vi allerede. Hø!!! Heldigt vi fandt ud af det, inden vi investerede i flere billetter.

Det var åbningskoncerten ved slagtøjsfestivalen PercussionPlus, og jeg ville gerne have været til flere af koncerterne, men man kan ikke nå alt. Åbningskoncerten nåede vi altså, og det var godt!

På programmet var Kodálys charmerende Danse fra Galanta, Bartoks spændende Koncert for to klaverer, slagtøj og orkester med hele 4 solister og Carl Nielsens 6. symfoni. Altså lutter musik fra det 20. århundrede.

En af solist-paukerne brugt i Bartok-musikken på vej ud igen i en vældig fart i pausen.

Jeg var vild med både Kodály og Bartok, men for en gangs skyld kunne jeg ikke lide Carl Nielsen. Den symfoni stritter altså i lidt for mange retninger, synes jeg.

Vi har været til endnu en god koncert i februar, nemlig Jan Garbarek og The Hilliard Ensemble i Domkirken. Jeg kendte godt deres første cd sammen, Officium, i forvejen, så jeg var ikke i tvivl om, at det var spændende musik, men at det lød så fantastisk i kirkerummet, og at rummet blev brugt så meget, kom alligevel som en overraskelse. Selv om det er tidligt på året, så er jeg sikker på, at det bliver en af årets oplevelser. De skal bare komme igen, så skal jeg også nok møde op.

søndag den 19. februar 2012

Levende billeder

Det er rart, at jeg har fået mere tid til at gå i biografen. Jeg har allerede været af sted 2 gange, siden jeg tiltrådte stillingen som pensionist/efterlønner.

I går så jeg sammen med Dorthe og en del af hendes familie Den bestøvlede kat. Fin tegnefilm! Det var sjovt at se, hvordan vores helt udviser korrekt katteadfærd som for eksempel at labbe mælken, der bliver serveret på saloonens bardisk, i sig med tungen. Filmen anbefales til børn og katteelskere i alle aldre.

For en uges tid siden så vi Dame, konge, es, spion. Jeg har læst alle John le Carrés Smiley-bøger, og denne er min yndlings, men det var ikke ensbetydende med, at jeg kunne huske handlingen i detaljer. Faktisk var noget af det, jeg troede, jeg kunne huske, forkert, hvis der altså ikke var lavet om på handlingen. Jeg tror snarere, at det er min hukommelse, der svigtede.

Stemningen i filmen var i hvert fald helt, som jeg husker Smiley-bøgerne, og i det hele taget nød jeg filmen meget. Jeg kan godt lide film, hvor det hele ikke bliver skåret ud i pap, men hvor det er tilladt - ja, nærmest nødvendigt - at man tænker selv. At jeg så godt kunne have brug for at se filmen en gang til, fordi jeg ikke altid tænker hurtigt nok, det må jeg tage med.