søndag den 17. juni 2018

Ugens træ - uge 24


Da jeg så dette træ, regnede jeg med, at det var et haveprydtræ, som jeg ville få svært ved at få identificeret.

Jeg tog fejl. En søgning på "lange rakler" gav resultat, og jeg er ret overbevist om, at træet er en vingevalnød.

Jeg tror ikke, at jeg overhovedet vidste, der var noget, der hed en vingevalnød. Det ved jeg så nu.

Jeg har desuden fundet ud af, at vingevalnød voksede i Danmark i tertiærtiden. Man har nemlig fundet vingevalnød-fossiler i brunkulsforekomsterne i Jylland. Den er da også med i Træer og buske i Danmark, men jeg kunne ikke genkende den på bogens illustrationer, så jeg var nødt til at ty til nettet.


2 kommentarer:

Ellen sagde ...

Så lærte jeg også noget i dag. Tak :-)

eKirsten sagde ...

Nå, jeg var måske ikke den eneste, der ikke lige straks kunne kende en vingevalnød :)