søndag den 28. juli 2013

Kan I huske


Ole Lukøje-natkjolen?
Man skal nok ikke være meget yngre end mig for at kunne huske den.

Den kom frem, tror jeg, i 1957, og som alle andre piger på 8 år og deromkring ønskede jeg mig en. Jeg fik da også en i julegave af en af mine mostre. Lyseblå, i to lag nylon. Det yderste lag var vist med noget hvid dekoration på, og jeg var meget glad for den. Når jeg sov hos en af mine veninder, var det altid den, jeg havde med som nattøj.

Heldigt at den ikke var større, for så havde det sikkert været uudholdelig at sove i det der yderst kunstige nylon.

Eksemplaret i voksenstørrelse på billedet så jeg, da vi under vores lille Salling-ferie besøgte Tingfinderiet, en gård fyldt med genbrug og blandt andet en større afdeling med retroting. Jeg købte ikke Ole Lukøje-natkjolen, og jeg købte heller ikke en dåse fra Daells Varehus, selv om jeg havde vældig lyst til den. I betragtning af at jeg ikke mangler dåser, syntes jeg, den var for dyr.


Derimod investerede jeg i nogle glasknapper. Som mange andre har jeg svært ved at stå for spændende knapper, og måske kan de endda blive brugt til formålet på et eller andet tidspunkt.

Jeg købte 10 lyseblå og 10 mørkeblå og fik de lyse plasticknapper med i købet.

Jeg faldt også for en lille svensk bog fra 1956, altså nærmest jævnaldrende med natkjolen. Egentlig er den engelsk, skrevet og tegnet af Cicely Mary Barker. På engelsk hedder den Flower Fairies of the Wayside.

Der er de sødeste små digte og ikke mindre søde farveillustrationer om og af grøftekantens blomster.

Blomsterfeerne er fulgt med tiden, og har deres egen hjemmeside, vist mest for børn.

Helt tilfældigt tog jeg et foto af det opslag, der handler om storkenæb.




Det sidste, jeg købte, var unægtelig det rene pjat og ikke bare sødt, men oversødt. Nogle vil sikkert kalde det kitchet, og de har såmænd ret.

Det lille billede - ikke større end 12 cm på den lange led - af en koket damekat taler vist for sig selv.

Måske gik jeg lidt i barndom efter at være blevet sendt tilbage til 1957 ved synet af Ole Lukøjen.

4 kommentarer:

Den gamle krage sagde ...

Super adresse, den er fluks gemt i vores "steder der nødvendigvis må besøges"-mappe.
Vi elsker sådan nogle steder, selv om vi som regel synes priserne er temmelig for meget!

Tak for blomsterfrøene, de er ankommet i fin stand. Jeg tænker at så nogle med det samme og gemme de fleste til foråret. Glæder mig til at se resultatet!

eKirsten sagde ...

Enig, jeg synes også, priserne er urimeligt høje, det er svært at gøre fund.
Men ikke så sært når man i fjernsynet ser, hvordan de forskellige loppe-handlende hele tiden køber af hinanden. Der er somme tider mange led, der skal tjene noget, inden en privatkunde får fingre i tingen.
Kender I Dalsgaard Antik? Den ligger ikke så langt fra Tingfinderen, men er dog ikke helt så charmerende efter min mening.
Fint at frøene er nået frem. Held og lykke med dem.

Rie Sauer sagde ...

Jeg er total pjattet med "Damekatten". Jo, jeg kan godt huske Ole Lukøjen, selv om jeg aldrig har ejet en. Min mor holdt på, at bomuld var bedre!:)

eKirsten sagde ...

Mødre har altid ret! Men somme tider er de lidt kedelige...