Årets bedste...fodtøj

I betragtning af min passion for sko, bør årets bedste fodtøj med på bloggen, men jeg er ikke helt stolt ved det.

Jeg har købt vist nok 11 par sko og støvler i 2010, men jeg har ikke engang brugt halvdelen af dem, så når det kommer til stykket, ved jeg ikke, hvilke der er årets bedste.


De zebramønstrede Fly-støvler og de olivengrønne El Naturalista, som er de første ikke helt flade sko, jeg har haft i årevis, har jeg i hvert fald brugt, så de får æren.

Det er Sarantoya, der hjalp med fotograferingen, og hun fortrak langt de zebrastribede. De har jo snørebånd!

Måske burde de gode, gamle - slidte og grimme - snowjoggers være årets bedste fodtøj.

Det er i hvert fald dem, jeg går bedst i, når det er glat, og jeg kan også nænne at tage dem på, selv om jeg skal traske i sjap, sne og salt. Man kan ikke rigtig få den slags mere, så jeg håber de holder vinteren over.

GODT NYTÅR til alle!!!

P.S. Mit nytårsfortsæt: At begrænse fodtøjsindkøbet!
P.P.S. Hmmm...jeg har lige fundet et par støvler, som jeg godt kunne tænke mig, på nettet...

Hygge-fødselsdag

TIL LYKKE MED DE 10 ÅR, SARANTOYA

Sarantoya blev 10 år juleaftensdag.

Jeg havde håbet, at hun ville stille til fotografering, men stort set hele dagen hyggede hun sig med mor i kattesengen.

Det er helt sikkert hendes yndlingsbeskæftigelse, og hun er ikke en kat, man kan dirigere til noget.

Altså blev det kun til billeder med hel- eller halvlukkede øjne, men hun er da meget sød alligevel.

Nu er det jul!

Årets bedste...spisested

Måske burde jeg slet ikke skrive om spisesteder, for vi går ikke særlig tit ud at spise, så mit sammenligningsgrundlag er ikke voldsom stort. Når vi gør, foretrækker vi ydermere tit det ret simple, gerne lidt hverdagsagtige, men nu vover jeg altså alligevel at offentliggøre min uforgribelige mening.

Årets bedste

Vores foretrukne spisested i år har været Restaurant Et med det klassiske franske bistrokøkken. Deres fiskesuppe er glimrende, og jeg sætter stor pris på deres andeconfit. Det bedste er dog næsten ostene. Det er et super udvalg, de har, og man betaler efter, hvor mange man kan spise. Smart koncept.

Vi var der også til den særlige bouillabaisse-aften, og nej, hvor smagte det godt, og hvor blev vi mætte. Jeg måtte mod min vilje levne noget af den crepe Suzette, der hørte med som dessert. Det var ellers en god Suzette.

En enkelt anke: De burde lade være med at servere foie gras. Ligegyldigt hvad så er det altså dyrplageri - se her.

Måske skulle jeg gøre alvor af ikke bare selv at undgå foie gras, men også at boycotte de restauranter, hvor man kan få det. Også selv om det så kommer til at gå ud over Et - det ville godt nok ærgre mig lidt.

Billedet er lånt fra Ets hjemmeside, jeg må se at få taget et selv.

De næstbedste:

De næstbedste bliver to udenbys, som jeg har skrevet om på bloggen før: Restaurant Glashuset i Lønstrup og Quedens Gård i Ribe.

Bundskraberen:

Det er desværre af og til, jeg fortryder, at jeg har slået mig ned et sted, men som regel glemmer jeg det hurtigt igen.

Dog kan jeg stadig huske den nærmest uspiselige æggekage, vi fik på Blåvand Kro. Den var styg - også til prisen.

Uden for kategori:

Fakkelgårdens gourmet-køkken. Til særlige lejligheder!

Velkommen tilbage, sol

Dagens længde i dag: 6 timer og 56 minutter. Billedet blev taget i morges, og det var bidende koldt. Hvor føles sommeren dog langt væk. Men det har været vintersolhverv (kl. 00.38 i nat), så nu kan vi lægge nogle minutter på hver dag.

Årets bedste...musikoplevelse

Årets bedste:

må afgjort være koncerten med Nino Machaidze, som vi hørte i maj. Det bliver meget spændende at følge hende i fremtiden.

De næstbedste:

Brittens War Requiem med Århus Symfoniorkester og koncert med Renée Fleming.

Fleming er selvfølgelig et større navn end Machaidze, men hvor Machaidze var til 13 efter den gamle karakterskala, så må Fleming nøjes med et 10-tal. Så vidt jeg husker blev det givet for "den udmærkede, men noget rutineprægede præstation".

Årets nedtur:

At vi ikke så meget som forsøgte at få billetter til Anna Netrebko i Boheme i København.

Vi vidste i lang tid før, hvornår billetterne ville blive sat til salg, men da dagen kom, havde vi glemt alt om det. Det var nemlig lige midt i vores superferie i Blåvand. Da vi efter et par uger kom i tanke om det, var det selvfølgelig for sent. Jeg søgte nogle gange efter billetter på QXL, men uden held. At vi gik glip af noget - hvilket vi sådan set ikke var i tvivl om - kan man se af dagens anmeldelse i Politiken.
Musikhuset må lige tage sig sammen og få hende her til byen!!! Meget gerne i La Traviata, som jeg aldrig har set.

Årets bedste...smykke

Årets bedste:

Jeg har fået mange nye smykker i år, men det bedste har vist været halskæden med rav- og lavaperler.

Jeg er temmelig pjattet med rav og kan ikke lade være med at besøge alle de ravsliberier, jeg kommer i nærheden af. Kæden her er fra Hjarbæk Ravsliberi, som jeg besøgte i pinsen.
Normalt kan jeg bedst lide meget gyldent og gerne uigennemsigtigt rav eller mælkerav, så det lyse, gennemsigtige rav i kæden er ikke det, jeg plejer at falde for, men jeg synes, det er perfekt sammen med lavaperlerne.

Jeg mangler et par øreringe, der passer til, så måske bliver jeg nødt til igen at tage til Hjarbæk, når vi kommer i nærheden.

Og de næstbedste:
er et par armbånd.

Dels slangearmbåndet, som jeg tidligere har fortalt om, og som for øvrigt er lavet af Claus & Kramer, dels et rustikt afrikansk armbånd.
Jeg har købt det i en butik i latinerkvarteret i Århus - vist nok i Volden og måske den, der hedder Kekela. Dags dato er der ikke meget på de to hjemmesider, men det kommer der måske.

Egentlig bilder jeg mig ind, at jeg ikke kan gå med sådan nogle kraftige armbånd, men det går nu helt godt med dette - måske fordi jeg synes, det er så flot.

Bundskraberen:
Der er heldigvis ikke nogen bundskraber. Jeg har ikke fortrudt et eneste af mine smykkeindkøb

En teenager i huset

TIL LYKKE FØDSELSDAGSBARN ! ! !
Lilit bliver 13 år i dag! Vi tror nok, at hendes bedste fødselsdagsgave er, at vi har været sammen med hende næsten hele dagen (masser af vintersport i fjernsynet :-)

Årets bedste...kaffe

Årets bedste:
Jeg elsker cappuccino og caffè latte, og jeg elsker at gå på kaffebar, men årets bedste kaffe fik jeg nu hos Street Coffee, der holder til foran domkirken i Århus. Deres kaffe

er bare super.

Andre gode: Hr. Skov i Blåvand og - selvfølgelig - Sigfreds kaffebar, som heldigvis bor her i hjembyen. Jeg kan nu også vældig godt lide Baresso, selv om den vist er lidt for almindelig til at være helt trendy. Det er jeg ligeglad med, jeg kan godt lide at komme der.

Årets bundskraber:
Caféen, som vist hedder johan r, i Musikhuset i Århus. Den har ikke tid til at "servere" cappuccino og latte, når der er koncert! Det er en enkelt gang lykkedes os at få en cappuccino, og den var at udmærket kvalitet, men næste gang vi forsøgte os - tre kvarter før koncerten begyndte - erklærede de, at der kun var tid nok til almindelig kaffe. Næste gang, vi vil have kaffe før en koncert, går vi et andet sted hen.

OK - Sigfred og Hr. Skov laver lige så god kaffe som Street Coffee, men det var den søde kaffevogn, jeg havde et foto af. Og så var der overraskelsesmomentet - jeg havde vist ikke forventet at få så god en kaffe bare på gaden.

Endelig fik vi ham at se igen!

"Ham" er Mariusz Kwiecien, baryton på The Met, og vi så ham i dag i operabio i Donizettis Don Pasquale. Vi så ham første gang i Lucia di Lammermoor - også Donizetti - og han var både imponerede og charmerede. Det er han minsandten også i Don Pasquale!

Det er en opera, der er meget anderledes end de fleste af de operaer, vi ellers har set. Der er 4 kæmpepartier, kun en enkelt lille rolle og næsten ingen kor. Det kræver meget af de 4 hovedrolleindehavere, men der var ikke sparet på kræfterne. Ud over Mariusz var det Anna Netrebko, Matthew Polenzani og ikke mindst John Del Carlo. De sang guddommeligt, agerede fantastisk og så ud til at have det enormt sjovt. Og det havde vi også - det er nemlig en komisk opera.

Det har været en rigtig travl weekend. Fredag aften så vi Line Knutzons Birkehytten på Svalegangen, gæstespil fra Mungo Park. Det var godt fundet på og godt spillet og også rimeligt sjovt - men så heller ikke mere.

Lørdag var vi det meste af dagen til danseturnering i Randers. Dorthes niece var med i børnerækken og klarede sig rigtig flot sammen med sin partner.

Der var også EM i 10 danse for ynglinge. De så nu ret voksne ud, og dansekjolerne var mindst lige så konforme som de voksnes. Der er altså alt for meget bling-bling og slør og flæser efter min smag. Adskillige af pigerne lignede dansede juletræer i alternative farver.

Jeg tog nogle få billeder (som ikke blev specielt gode) af et par af de lidt mere interessante kjoler.

Den rødlilla er ganske vist også glitter, men i det mindste stilrent glitter. Jeg kunne dog sagtens undvære de flagrende slør fra armene, men det er tydeligvis nærmest obligatorisk. Den anden kjole skilte sig ud ved at være syet af et flot, mønstret stykke stof.

Der var masser af god dans, så det var meget sjovt at være der på trods af den alt for voldsomme lydstyrke. Heldigvis havde jeg mine ørepropper med, så jeg kunne høre Don Pasquale i dag uden øresusen. Weekendens højdepunkt på knock out!

Haven i hvid klædedragt

Jeg har faktisk ikke rigtig fået vinterklargjort haven. Ikke alle planter, der burde bliver vinterdækket, er blevet det, og krukkerne er ikke blevet flyttet op til huset og er ikke blevet pakket ind. Jeg må bare håbe på, at sneen isolerer tilstrækkeligt. Noget af granen ligger lige midt på terrassen - der gør den jo ikke megen gavn.

Billederne er taget, før Dorthe fjernede noget af sneen fra bl.a. minisyrenen (midterste billede). Den har før taget skade af en for tung frakke.

Strikket babytrøje

Ind imellem sjalerne bliver der tid til lidt andet strik. Denne lille trøje i størrelse 1 år er et af resultaterne. Det er jo garnet (Katia Samba), der laver mønsteret - dejligt anarkistisk synes jeg.

Kursusdage

Jeg har været til årets to højdepunkter rent arbejdsmæssigt. I forrige uge var det Årets nye bøger og i denne uge Årets nye musik.

Alle otte oplægsholdere - fem på bogdagen og tre på musikdagen - var (som sædvanligt!) veloplagte og velformulerede. Det er sjældent, det er så sjovt og givende at være på kursus. På bogdagen var især Lone Kühlmann, der snakkede om biografier og erindringer, morsom (også som sædvanligt), det var ikke spor svært at holde koncentrationen, selv om hun var blevet tildelt ulvetimen lige over frokost.

Der var en hel del af bøgerne, jeg i hvert fald IKKE vil læse, men i det hele taget er jeg ikke så meget læsende. Derimod håber jeg at få hørt en del af musikken, især fra klassisk og jazz afdelingen. Jeg fik sat en del krydser i materialet.

De tre musikfolk var alle vildt gode, men med hensyn til rockmusikken er der altså ikke meget nyt under solen. Jeg er bange for, jeg simpelthen har hørt for meget rockmusik, da jeg var yngre. Jeg kan da godt forstå, at folk, der aldrig har hørt Simon & Garfunkel, synes, det er spændende at høre vokalharmonier, men det gider jeg altså ikke mere. Ikke i rocken i hvert fald. Lige nu har jeg Henryk Górecki på bilens cd-afspiller, og der er spændende vokalharmonier + en hel masse andet, synes jeg.

Godt nyt for århusianske chokomaner

...som mig: Peter Beier er kommet til byen - med chokoladefortæne og det hele. Måske har han været her i længere tid, men jeg opdagede det først i går. Det har også været muligt at få nogle af hans chokolader i en vinforretning og måske andre steder, men nu er hele sortimentet her altså. Det er et godt stykke tid siden, jeg har fået Peter Beier chokolade, men så vidt jeg husker, er især selve den mørke chokolade af rigtig god kvalitet.

Jeg synes, vi har savnet en rigtig god chokoladeforretning her i byen. Ganske vist er Summerbird her, men deres chokolader er lidt for fantasifulde til mig.

Derimod kan jeg godt lide mange af Chokoladefabrikkens varer. De kan fås i en af mine yndligsbutikker, Mundus kaffe & the, der ligger så prosaisk et sted som i City Vest. Det ser heldigvis ikke ud til at afholde kunderne fra at komme, der er altid mange mennesker i butikken - måske er det derfor, de ikke har tid til at ajourføre deres hjemmeside. Da jeg var der i går, sagde en af de andre kunder, at det er en butik fyldt med fristelser, og det er ingen løgn.

Faktisk er jer også meget glad for den økologiske chokolade fra Woodshade Organics - tidligere Mølle Skovly. De har en vildt god kaffechokolade, og deres ingefærchokolade hører også til de bedste. Man kan være heldig at finde det i diverse øko-butikker, men de har aldrig hele sortimentet, og i firmaets webshop kan man kun købe kilovis, hvis man ikke vil have blandet - og det vil jeg ikke. Og et helt kilo er lige i overkanten - også selv om julen nærmer sig.

Kunsthåndværk

Formålet med min bytur i søndags var udstillingen Kunsthåndværk i Centrum, og den var som sædvanligt værd at besøge.

Der var i år meget keramik og mange smykker og ikke ret meget glas. Fint med de mange smykkemagere, det er tit hos dem, det sjove sker, synes jeg. Derimod savnede jeg noget mere tekstil. 



Glas interesserer mig normalt ikke så meget, men Lotte Thorsøes store, organiske, lidt monumentale værker i glas og beton fangede øjet.

Meget lækre at røre ved. Dem kunne jeg godt lide. Der er et bedre billede af dem på hendes egen hjemmeside.


Birthe Rågårds katte i keramik kunne jeg selvfølgelig heller ikke lade være med at kigge på. Frække, sjove og meget kattede. 


Der kom nu ikke nogen katte med hjem - faktisk har vi rigeligt med kattefigurer og -billeder foruden de levende. 


Derimod kom en and med hjem - på en broche fra frk. Toft.
Hun arbejder i en porcelænsagtig keramik, og resultaterne er lidt frække og med et smil i øjet - og så er en and jo næsten lige så god som en gås. Jeg opdagede bagefter, at frk. Toft også bor i Åbyhøj, og på nuværende tidspunkt er der ikke så meget på hendes hjemmeside, men det kommer nok.


Jeg kunne heller ikke stå for Ane Meinert Folkes ringe. Hun bruger sjove materialesammensætninger. Sølv, gummi, horn, pels m.m.. Min ring er sølv og gummi, men jeg kunne nu også godt lide ringene med horn. Det var lidt svært at vælge.

Søndag formiddag i byen

Godt jeg havde kameraet med! Og det er altså ikke mig, der har arrangeret nogen af motiverne. Bilen er en Audi, men der burde jo kun have været 4 doughnuts.

Yndlingssuppen

Vi er vilde med de fyldige supper, der gør det ud for et helt måltid, og favoritten lige nu er en græsk bønnesuppe, fasolada. Vi fik den første gang på en cafe, hvor den stod på kortet som "græsk bønnesuppe". Vi gik straks hjem og fandt ud af, at suppen måtte være en fasolada, og vi fandt også et hav af opskrifter, som vi har eksperimenteret lidt med.

Vores opskrift ser sådan ud:
350 g bønner - vi bruger som regel pinto-bønner eller brune bønner, men egentlig skal det være butterbeans eller hvide bønner
2 tsk salt
1 tsk sorte peberkorn
2 laurbærblade
2 løg, det ene finthakket
1 nellike
4-5 fed hakket hvidløg
1 ds hakkede, flåede tomater
8 stilke bladselleri i skiver
4 store gulerødder i ikke alt for tynde skiver
1 spsk tørret oregano
½ l god grøntsagsbouillon
1-2 spsk frisk mynte, hakket
1 dl frisk dild, snittet
1 spsk olivenolie
salt, peber
brødcroutoner
citron

• Bønnerne skylles og sættes i blød i rigeligt vand i 8-10 timer.
• Bønnerne koges i 1 l frisk vand tilsat salt, peberkorn, laurbærblade og det ene løg med nelliken stukket i. Bønnerne koges for svag varme til de er møre, ca. 3 kvarter. Vandet hældes fra.
• Bladselleri, det andet løg og hvidløg sauteres i olie ved middel varme, til løgene er klare. De må ikke blive brune.
• Gulerødder, de kogte bønner, flåede tomater, oregano og bouillon tilsættes, suppen bringes i kog.
• Suppen simrer ved svag varme til grøntsagerne er møre - dog gerne med lidt bid i.
• Smag til med salt, peber, mynte og dild.
• Serveres med brødcroutoner og en citronbåd til.

Det er vigtigt at få tilstrækkeligt med mynte i suppen - det er det, der giver den karakter, synes vi. MUMS!

Endnu en forkælelses-weekend

Jeg har lige været på weekend med 3 veninder i Skallerup Klit. Vi boede i et kæmpestort og lækkert sommerhus, som Århus Kommunes Feriefond ejer.

Vi var også i Skallerup for 3 år siden, hvor vi boede i et andet hus, og det er allerede næsten blevet tradition, hvad vi foretager os. Det romerske bad Romulus var selvfølgelig på programmet igen, og i modsætning til sidst havde vi denne gang i tide fået bestilt behandlinger. Jeg fik en algekur, og min hud er stadig ekstremt blød og lækker.

Også et besøg i Lønstrup er obligatorisk - der kan man jo shoppe - og det gjorde vi! Det tillod sig at blive regnvejr, mens vi var der, men det var ikke så dårligt endda, for så blev vi nødt til at spise frokost på det første det bedste spisested. Det var Restaurant Glashuset i det, der før hed Linnemanns Hotel, og jeg tror, det helt bogstaveligt var det bedste sted.

Der er utrolig hyggeligt i det lyse lokale med høje træpaneler, og de rødspættefileter, vi fik, var helt i top, og det var betjeningen også. En kæmpeanbefaling til Glashuset.

Jeg ved godt, at der også er en fancy og dyr gourmetrestaurant, Villa Vest, i Lønstrup (de har for resten tidligere boet i Linnemanns Hotel), men jeg har tit lyst til det lidt mere enkle, og Restaurant Glashuset var lige i øjet.

Det eneste, der var i vejen med den weekend, var, at den var for kort.

Mit ældste smykke

Det er ikke det af mine smykker, der har flest år på bagen, men det er det, jeg har ejet længst.

Jeg fik det, da jeg var 7-8 år af min ekstra bedstefar. Jeg var nemlig så heldig at have et ekstra sæt bedsteforældre. Det var er ældre ægtepar, der ejede det byhus i Horsens, hvor mine forældre havde lejet en lille lejlighed. Mine forældre arbejdede begge ude, og jeg blev passet af fru Hansen og "bedstefar", til jeg 3½ år gammel fik plads i en børnehave.

Fru Hansen døde, da jeg var 7 år. Den lille sølvbroche havde været hendes, og jeg fik den af bedstefar til minde om hende.

Som jeg husker det, fortalte han, at fredsduebrocherne var blevet lavet efter krigen og solgt for 3 kr. Mon der er nogen, der ved, om det er rigtigt? Der er ingen stempler, og det er meget muligt, at brochen "kun" er forsølvet. Meget kan man slå op på internettet, men det her kan jeg ikke finde ud af at få søgt frem.

Jeg er meget glad for min due, og den sidder næsten altid på en af mine jakker. Her er det en sort cowboyjakke.

Laks & æbler

En af de retter vi laver allertiest er denne ret med laks og æbler. Oscar Umahro Cadogan (ham med Køkkenrevolution på høje hæle) gav opskriften en lørdag morgen i radioen for et par år siden.

Vi kunne straks høre, at det var noget for os, og vi har lavet retten mange gange. Det er smadderlet, og smagen er bare super med surt, sødt, salt, bittert og umami i fin harmoni. Måske er mængderne ikke helt de samme som Umahros - vi lavede retten første gang efter hukommelsen, men det er heller ikke helt ved siden af. Det kan også godt ske, at han hentede sin laks hos en fiskehandler og ikke i frysedisken, som vi plejer at gøre, men vi er godt tilfreds med den frosne udgave.

Opskriften til 2 personer:

2 laksestykker (jeg foretrækker vildlaks. Jeg bilder mig ind, at den vilde laks smager bedre end den opdrættede, og jeg er i hvert fald sikker på, at den har haft et bedre liv)

2 store, syrlige æbler

2 spsk citronsaft

2 spsk kapers

10 oliven

salt

peber

Æblerne skrælles og skæres i ret små stykker. De blandes med kapers og hakkede oliven. Blandingen lægges i et ildfast fad og citronsaften hældes over.

Æblerne bages i ovnen ved 170 grader i 10 minutter.

Derefter lægges laksestykkerne på æblerne. Salt og friskkværnet peber på, og fadet sættes i ovnen igen, til laksen er færdig efter ca. 15 minutter. Velbekomme!

Jeg må nu igen spise andet end flydende kost, og jeg nød rigtig at få vores gode æblelaks her til aften. Mine tænder er blevet repareret, og det hjalp på både humør og udseende.

Er det alderen der trykker?

For et par indlæg siden var jeg lidt bekymret for, om alderen skulle være begyndt at gøre sig gældende.

Det er ikke blevet bedre siden. Nu er jeg nemlig også begyndt at skvatte rundt. I hvert fald én gang, men så blev det også gjort eftertrykkeligt.

Jeg faldt ned ad en kantsten, der var højere end forventet og landede lige på trynen. Fortænderne i overmunden gik durk igennem underlæben og efterlod en masse tandstumper i læben. De blev pillet ud af en dygtig tandlæge på kæbekirurgisk afdeling på hospitalet, og bagefter blev læben syet sammen både ind- og udvendig med henholdsvis 6 og 3 sting. Godt at en kvik sygeplejerske på skadestuen fik mig sendt derhen.

Tandlægen fortalte mig også, at det kunne være gået meget værre, for heldigvis sidder tænderne fast endnu. Nyt tandlægebesøg hos den praktiserende venter i morgen.

Jeg er egentlig ikke meget for at sætte billedet, der blev taget, da vi kom hjem fra hospitalet, på bloggen. Jeg har lige ændret bloggens layout og synes selv, at den ser mere moderne og elegant ud, og selv om jeg forsøger at smile til fotografen, er jeg ikke ret dekorativ. Men hvad pokker, det er jo ikke et dating-site, det her.

I øvrigt er jeg ikke blevet kønnere siden. Underlæben er svulmet voldsomt op, og området omkring højre øje er rødviolet. Jeg ligner et offer for hustruvold.

Kunst & Lunch

For et par uger siden var vi til Rock & Brunch i den Gamle By, i fredags var vi til Kunst & Lunch i Odense.

Det var min sidste seniordag i år, der blev brugt i det fynske på Brandts Klædefabrik (der nu kun hedder Brandts - hvorfor??? Jg synes, det er dumt at fraskrive sig historien!) i Odense. Der er næsten altid nogle gode udstillinger. Denne gang var det især fotoudstillingen Steder, der lokkede.

Udstillingen har undertitlen Danmark i forandring, og det er 14 fotografer, der har forholdt sig til denne bundne opgave. Det var meget spændende at se billederne og høre - for der var nemlig små film med hver enkelt.
Det var også sjovt at se, hvordan de professionelle fotografer kan tillade sig at se stort på alle de dyder, vi amatørfotografer hylder - for eksempel ekstrem skarphed og "rule of thirds" komposition - og alligevel får de et godt resultat.

Jeg var optaget af næsten alle 14, bl.a. synes jeg, Fie Johansens billeder var spændende. Billedet her kunne jeg godt have hængende herhjemme. Det var nu ikke alle billederne, der var smukke. Det øverste billede viser en væg af - jeg har glemt navnet! - men hans indfaldsvinkel var i hvert fald grænser. Og som han sagde på filmen: Grænser er ikke specielt smukke, faktisk er de tit meget kedelige. Så det var mange af hans billeder også. Men det samlede resultat var interessant.

Udstillingen er åben til den 21. november, og den er bestemt værd at køre efter.

Og så var der det der med lunch. Det er et koncept Brandts og fire caféer i området har lavet, og det er sjovt, synes jeg. Man kan købe en fællesbillet med entre og brunch- eller lunchspisebillet, som kan indløses på en af de fire caféer. Faktisk er der også et Kunst & Kage tilbud. Smart, og det skulle vi selvfølgelig prøve, selv om vi næsten ikke havde tid til at spise.

Af samme grund valgte vi den café, vi i forvejen vidste hvor lå, nemlig Café biografen. Det skulle vi dog ikke have gjort. Vores bresaola-salat var ganske vist udmærket, men betjeningen var frygtelig langsom. Det var ikke lige det, vi havde brug for, så næste gang vælger vi en anden café.

En forladt lille slange

Lørdag havde vi en skøn slappe-af dag i byen med en af vores venner. Vi blev jo begavet med lækkert efterårsvejr.

Vi var lige forbi Schweizer- bageriet, inden vi kørte ned på fiskerihavnen, hvor vi kiggede på fisk og smagte på Fiskehusets og Restaurant Et's bouillabaisse. Den smagte af mere, og nu har vi bestilt bord til deres fælles bouillabaisse-aften senere på måneden.

Jeg havde for første gang min nye pytonslangeskinds-armring på, men da vi senere kørte ind i et parkeringshus, var den ikke på armen mere. Øv, altså! Tilbage til bageriet for at høre, om slangen var der, men det var den ikke, så vi vendte tilbage til dagens improvisationer, som kom til at byde på frokost, besøg på Kvindemuseet og på madmessen i Ridehuset, hvor vi blev smidt ud kl. 17.

Inden vi tog hjem, vendte vi lige fiskerihavnen for at se, om der skulle ligge en forladt lille slange der, og hurra - det gjorde der! Dorthe fandt den, vi andre var vadet lige forbi den uden at se den - også selv om vi faktisk kiggede efter den.

Den har kun få og små spor efter udflugten, som til alt held endte lykkeligt.

I dag har jeg udnævnt Dorthe til officiel tingfinder. Da bortkom jeg gudbedredet mig nøglepung på en fuldstændig uforklarlig måde. Det tog MEGET lang tid at finde den, og faktisk havde vi opgivet håbet og forberedt os på, at vores låse skulle skiftes ud, da Dorthe fandt den i en af havens storkenæb.

Jeg plejer altså at kunne passe på mine ting - gad vide om det er alderen, der trykker???

Prinsessehandsker

Er de ikke søde, de her handsker? Det er Lillin Villadsen, LiVi Strik, der har designet dem (og kalder dem prinsessehandsker), og jeg købte opskrift og garn som et kit i Ribe i juni. Faktisk var der opskrift på hele fire varianter i kittet.

Garnet er håndfarvet strømpegarn og KidMohair. Dette par er brugt som gave, men jeg vil sikkert lave flere. Måske også til mig selv. Jeg er godt nok ikke nogen prinsesse, faktisk er jeg ikke en gang tilhænger af kongehuset, og alt det prinsessefis, der er, synes jeg er lidt kvalmende. Men handskerne er søde, og de var sjove at strikke.

Fristelser...

...var der nok af på Århus Sten- og Smykkemesse i går. Vi har været på nogle stenmesser for en del år siden, og siden da er de færdige smykker kommet med, så nu er der noget både for stensamlerfolkefærdet, smykkefremstillerfolkefærdet og for dem, der som os bare er interesseret i de færdige produkter.

Det var en sjov blanding af professionelle og mere hobbyprægede designere, og priserne var også meget varierede.

Noget af det bedste var Jensens Opaler, der ud over de fantastiske opaler også havde ting lavet af bl.a. kænguru- og tudseskind. Pengene sad dog ikke så løst, at vi investerede i opaler, men der var andre ting, vi fik med hjem. Der er ellers et par helt fantastiske øreringe på deres hjemmeside, men så skal jeg lige vinde en større slant i lotto.

Faktisk har jeg længe været på udkig efter øreringe med blåt, og jeg fandt hele to par, jeg kunne lide. Begge med sodalitter og i den billige ende. Et sølvhalssmykke fra Katina Design kom også med hjem, og endelig faldt jeg for en armring i pytonslangeskind - det sidste i den lidt dyrere afdeling, men det er også vildt lækkert, synes jeg.

Billederne viser øverst en hel masse fluoritter, nederst nogle af alle de sjove perler, der var til salg.

Endnu en seniordag

som i realiteten er en omsorgsdag. Mandag aften opdagede vi "noget", som ikke plejede at være der, på Lilits mave. Tirsdag aftalte vi undersøgelse hos dyrlægen, onsdag fandt undersøgelsen sted, og torsdag fik Lilit så fjernet en mælkekirtel med noget suspekt i.

Man føler sig som en forbryder, når man om morgenen indfanger en glad og tilsyneladende helt rask kat og godt ved, at om eftermiddagen henter man en vakkelvorn og noget sølle lille Lilit hjem. Også selv om operationen i følge vores gode dyrlæge gik rigtig fint.

I dag er jeg så hjemme ved rekonvalescenten. Jeg har downloadet en krimi på MP3-afspilleren og har i lang tid siddet med hovedtelefoner på og strikket på Dorthes multifarvede sjal, mens jeg har holdt øje med, at Lilit ikke slikker sig alt for meget på maven og forsøger selv at fjerne de tråde, som hun naturligvis synes er forstyrrende fremmedelementer. Lige nu sover hun trygt, så jeg kan godt lave lidt andet.

Sjalet er sjovt at strikke i et ret enkelt hulmønster, men alligevel skal jeg det meste af tiden være opmærksom. Det bliver strikket i Kauni uldgarn. Jeg er glad for at få afprøvet den slags hulmønstrede sjaler, for jeg har opskrift og garn til to andre.

Krimien er Rosa af Jonathan Rabb. Det er en historisk krimi, der foregår i 1919 i Berlin. Rosa er Rosa Luxemburg. Der er både tids- og lokalkolorit i bogen, og jeg blev fanget ind med det samme, men er endnu ikke kommet så langt. Det er det værste ved lydbøger - det går så langsomt. Det er meget hurtigere at læse selv, men så kan jeg altså ikke strikke hulmønstrede sjaler samtidig.

Lilit fotograferede jeg den dag, hun havde været til undersøgelse. Glad for at være hjemme igen og heldigvis helt uvidende om, at dagen efter skulle det blive endnu værre. Tænk at hun stadig er glad for mig, selv om jeg to dage i træk har kørt hende til dyrlæge.

Efterårsjævndøgn

Det er ikke til at komme uden om: Fra nu af og det næste halve år er dagene kortene end nætterne.
Selv om der var over 20 grader i dag, og det ikke var spor for koldt at gå med sandaler og uden jakke, så kan man selvfølgelig mærke på lysets intensitet og farvernes ditto, at det ER efterår.

Jeg tror ikke, jeg ville kunne leve i et land uden årstider - i hvert fald ikke ret godt. Jeg synes bare, sommeren burde være en anelse længere. Man kan ikke få alt og hellere efterår end ingen årstider.

Billedet tog jeg, da jeg stod ud af min bil på parkeringspladsen ved mit arbejde i morges. Tænk så dejlig udsigten kan være fra en parkeringsplads.

Jeg havde tidligt fri og tog en bytur helt for mig selv, og jeg tror, det bliver et billigt efterår. Jeg så ikke et eneste par sko eller støvler, jeg så meget som overvejede at prøve. Gad vidst om udvalget er mere interessant i Tyskland. Men jeg må indrømme, at jeg faldt for en ny taske. I ruskind og rigtig efterårsgul - d.v.s. med bare en anelse karry i. Den skal vist straks tages i brug. Så kan jeg også bedre klare at gemme sandalerne væk - de passer ikke til tasken.

P.S. For et par nætter siden var jeg ude at kigge på den store Jupiter. Imponerende smuk! Man kan sagtens med det blotte øje se, at den ser større ud, end den plejer, og jeg bilder mig ind, at jeg også kan se, at den er en planet og ikke en stjerne. Lyset er mere jævnt, den blinker ikke så meget som stjernerne.

En nyerhvervelse - eller to

Sarantoya er altså en underholdende kat!

For nylig var vi i Petworld efter grus, og jeg lod mig samtidig friste af en ny katteseng. Jeg syntes, den var ret pæn - og det er bestemt ikke nogen selvfølge for kattetilbehør, men den her kunne jeg altså godt lide.

Da vi kom hjem, stillede jeg den indtil videre på gulvet i køkkenet, og Lilit tog den vanen tro straks i brug.

Næste morgen kom Sarantoya ikke, som hun plejer, straks ind på mit værelse, da jeg åbnede døren. Det første, der skal ske, er ellers altid, at jeg skal gå med ned for at give hende lidt at spise. Jeg gik ned i køkkenet, og der var hun - liggende i den nye katteseng og med en inderlig tilfreds mine. Hun havde tydeligvis benyttet sig af lejligheden, da Lilit og jeg var gået i seng på mit værelse.

Senere da vi spiste morgenmad, kom hun heller ikke, som hun plejer, for at fortælle, at nu var det altså tid for anden servering. Næ, hun mjavede godt nok højlydt for at gøre opmærksom på, at hun altså godt ville serviceres, men hun sad ret op og ned i det nye inventar, mens hun mjavede.

Behøver jeg at fortælle, at jeg samme dag investerede i endnu en seng af samme type - og de er blevet brugt flittigt af begge misser siden.

Haven om efteråret

Jeg må indrømme, at haven ikke har nær samme tiltrækning om efteråret som om foråret og sommeren. Det er ikke specielt meget, jeg beskæftiger mig med den på denne årstid.

I formiddags var der dog helt dejligt. Vi havde været på planteskole i går for at få nyt til krukkerne. Det fik vi nu ikke, men jeg kunne ikke dy mig for at investere i nye ensianer. De gamle er ikke så flittige til at blomstre mere - muligvis trænger de til noget gødning. Jeg købte sommer-, efterårs- og trompetensian, og nu håber jeg på masser af blå, blå blomster næste år.

På billedet er det en anden nyhed i vores have: Skjolddrager eller på latin Scutellaria incana. Jeg købte et par stykker i foråret og håber, de breder sig. De er rigtig søde. De har også fået plads til at brede sig på nu, for en af de rebelske lavendler er blevet fjernet. Jeg er ikke meget for at tilføje lavendlerne noget som helst ondt, men de har altså et helt bed for sig selv, så jeg tog mig sammen, og denne selvsåede (den var blevet kæmpestor) måtte nu lade livet og overlade pladsen til skjolddragerne.

Det forpligter altså, skjolddragere!

Kunstgallerier

Hvorfor har alle andre byer end Århus gode kunstgallerier? Og er det rigtigt, at der ikke er gode kunstgallerier i Århus? Måske kender vi dem bare ikke. Kommentarer til det modtages meget gerne.

Under alle omstændigheder var vi i Horsens i går netop med kunstgalleri-besøg på programmet. Nå ja, vi nåede kun to, men de var altså gode begge to.

Først besøgte vi Galleri Franz Pedersen på Carolinelunds- vej. Der var en forholdsvis nyåbnet udstilling af nye værker af Lise Malinovsky. Gode, meget farvestrålende, især kunne vi godt lide hendes tyre-billeder. Der var solgt godt af dem, og det kunne vi godt forstå.

Bagefter var vi i Galleri Progres i Smedegade. Det var sidste dag af deres udstilling med Knud Odde, grafik og keramiske værker. Det sidste er nyt for Knud Odde, men hans meget grafiske tilgang virkede godt sammen med keramikken. Allerbedst syntes jeg dog hans monotypier var.

Billedet er taget i Galleri Franz Pedersen og viser, som det ses, en skulptur af Michael Kvium, som der også var en del værker af. Det må bestemt være nutidens bibliotekar i en - måske forgæves, men i hvert fald vanskelig - balancegang på det boglige medium. Bag skulpturen et af Lise Malinovskys malerier. Det er tilfældigt, at det lige er det med katten, for faktisk synes jeg, det var et af de mere uinteressante på trods af motivet.

Så fik jeg den!!!

"Den" er Gluck-kanden fra Iittala, som jeg tidligere har skrevet om.

Jeg har ønsket mig den i ret præcist 10 år, og har i adskillige år haft en søgeagent på Ebay, så jeg ville få besked, når/hvis den blev sat til salg.

For nylig kom så den mindste af de to store runde kander i klart glas - den jeg allerhelst ville have - på auktion, og heldigvis med "Køb den nu"-mulighed. Jeg skulle IKKE have pruttet om prisen, der i øvrigt var helt rimelig.

Undervejs har jeg også fået fingre i den mindste kande, der vist er en fløde/mælke-kande, i topasfarvet glas og karaflen i opalfarvet. Især karaflen synes jeg også er dejlig.

Dem fandt jeg i USA, men den store klare kande fandt jeg såmænd i hjemlandet Finland.

Nu mangler jeg bare den største af kanderne, men det er ikke så vigtigt nu, hvor jeg har fået den anden. Jeg har nu alligevel ikke afinstalleret søgeagenten...