Kvalitet og pris

Man kan få mørk chokolade i mange prislag, men er den dyre bedre end den billigere?

På Kirsebærfestivalen i Odense købte jeg noget af den lidt dyrere chokolade, nemlig de to afbildede plader af Friis-Holms 70% chokolader. Jeg har gemt dem lidt tid, men nu er jeg begyndt at spise af dem.

Den grønne Rugoso har en ekstremt kraftig, men dejlig smag. Alle de der "noter", som andre kan smage, har jeg ikke styr på, men det er i hvert fald en chokolade, der smager af noget. Hvis jeg havde blindsmagt den, ville jeg have troet, at der var mere end 70% i. Den er dog ikke spor tør, som nogle af chokoladerne med endnu højere %-indhold har en tendens til.

Jeg har altid syntes, det er krukket, når der er nogen, der påstår, at man ikke kan spise ret meget af de mørke chokolader. Det gælder ikke mig. I hvert fald ikke indtil jeg smagte Rugosoen. Jeg har simpelthen ikke lyst til mere - og heller ikke til nogen anden chokolade - når jeg har spist et lille stykke Rugoso. 

Den brune Johé er helt anderledes. Den er også meget fyldig, men på en blød og blid måde. Den smager skønt og kunne godt blive min yndlingschokolade, hvis det ikke lige var for prisen.

For den er altså næsten 5 gange så dyr som min "dagligchokolade", Bjørnstedts økologiske 85%. Den er også bedre, men er den 5 gange bedre? Min anden hverdagschokolade, Hachez' Wild Cocoa 70%, er heller ikke nær så dyr. Den er desuden en god begrundelse for en tur til Flensborg.

Friis-Holm chokoladerne kan mildest talt heller ikke fås overalt - de kan dog købes på nettet. De må nøjes med at blive mine forkælelseschokolader, men det er nu heller ikke så ringe endda.

Citater om katte #23

Katte er lærdommens venner.
Charles Baudelaire

Mon det er derfor, Lilit altid sætter sig på avisen, når jeg forsøger at læse den? For resten sidder eller ligger hun også tit på den, selv om jeg ikke læser i den - så tæt på det skrevne ord som det kan lade sig gøre. I parentes bemærket kan man så diskutere, hvor megen lærdom der er netop i aviser.

Billedet er et af mine postkort med et fotografi af James van der Zee. Det hedder Smart Cat, New York City, 1931. Eller faktisk er det to fotografier af den samme kloge kat, der er sat sammen til ét. Har katten mon virkelig fundet sig i at få et par briller anbragt på næsen (det ville Lilit garanteret ikke), eller er det en 80 år gammel fotomanipulation?

Kniplingeblomst

De sidste to år har jeg haft kniplingeblomster i haven.

Det var Yrsa, der fandt frøene i Isabella Smiths netbutik, og hun forærede mig en portion. Jeg havde aldrig set kniplingeblomster før.

Sidste år kom jeg lidt for sent i gang, og mine blomster blev ikke så store, men i år var jeg tidligt nok på den. Frøene blev sået i minidrivhus, plantet videre i papirpotter (lavet med min papirpotter) og efter en akklimatisering blev potterne sat i en zinkspand og nogle få i havens bede.

Jeg plejer ikke at være så gode venner med det med at så frø indendørs til senere udplantning, men denne gang lykkedes det.

Blomsterne i zinkspanden er blevet rigtig flotte. Vel omkring 60-70-80 cm høje og fyldt med blomster. De fleste er lavendelfarvede, enkelte er hvide. De små svirrefluer elsker dem, og så kan vi spise vores morgenmad i fred.

Planterne i bedene er ikke blevet nær så flotte, vel bare 20-30 cm høje og ikke særlig tætte. Dels var det de planter, der var til overs, da jeg havde udvalgt på bedste til spanden, men jeg har også fået en mistanke om, at bed-planterne måske mangler noget at leve af. Og indrømmet, det er ikke hvert år, de får gødning. Det må jeg lige huske næste forår.

Kniplingeblomster vil jeg have igen. Der er lidt langt mellem de blå (eller ok: lilla) blomster på denne tid af året. Gad vidst, om man kan høste frøene af sine planter?

Reklame (ufinancieret)

Jeg har fået et nyt frokost-favoritsted her i byen, Fika i Jægergårdsgade. De har nemlig gode salater til en rimelig pris.

Fika er svensk for (kaffe)pause, og jeg tror, nogle af de svenske dyder, når det drejer sig om mad, er bragt med. Gode råvarer, økologisk, uprætentiøst. Egentlig beregnet som take-away, men man kan også spise sin mad og drikke sin kaffe på stedet, enten inde eller ude.

Salatbaren, hvor man kan vælge mellem adskillige færdigblandede salater og lidt forskelligt tilbehør som bagte rødbeder og humus, er et sikkert hit hos mig.

Super frokost efter torveturen

Det giver mindelser om Cranks i Grønnegade i København i "gamle dage". De havde nogle store fade med de herligste salater, og så kunne man selv bestemme, hvor mange af dem, man ville have plads til på sin tallerken. Det var der, jeg lærte at spise salat som et helt måltid. Det vil sige, som regel kunne jeg ikke holde mig fra deres osteboller. De var nok ikke specielt sunde, men nøj, hvor de smagte.

Cranks har desværre ikke eksisteret i mange år, men Fika findes lige i min hjemby. Dejligt, at der er nogen, der tør lave en færdigblandet salat, der ikke lige er en Caesar's eller en pastasalat, og fjernt fra de kedelige salatbuffeter med standardgrønt, feta, solsikkekerner og industridressinger. Det gør en hel del for smagen, når salaten er blandet færdig med dressing og det hele.

Billedet viser den tallerken salat, jeg konsumerede i lørdags. Egentlig ville jeg have valgt lidt færre "ingredienser", men jeg havde svært ved at begrænse mig. Det må blive næste gang.

Lyseblåt strik

Jeg har strikket og strikker lyseblåt her i sommer. Ikke fordi jeg absolut vil strikke lyseblåt, det er bare blevet sådan.

Den lille babykjole med smock i størrelse 3 måneder har jeg strikket af blank, merceriseret bomuld.

Jeg har sat knapper af perlemor i, det synes jeg passer til den lidt gammeldags smock.

Mønsteret findes i Sys Fredens' bog "Under et". Det tog ikke så lang tid at strikke kjolen, det var næsten smocken, der tog længst tid.

Desuden er jeg i gang med et sjal til mig selv. Det er et sommersjal strikket i Geilsk bomuld/uld, en kvalitet jeg er meget glad for. Modellen er også fra Geilsk og hedder Bella.

Jeg har været meget lang tid om sjalet, og selv om jeg nu er næsten færdig med det, har jeg ikke lært mønsteret udenad. Alle mine trådmaskemarkører har været absolut nødvendige. Det er ikke en model, jeg vil strikke igen.

Egentlig burde jeg have sjaler nok, men mine andre sjaler er uldne og for varme om sommeren.

Der er også lyseblåt i mit tredje projekt, som jeg kalder spisebordstrøjen. Jeg er altså kommet længere end på billedet fra 27. april, men mod forventning skal jeg stadig opmarchere farverne i rækkefølge på spisebordet, når jeg strikker på den - deraf navnet. Det er ikke hverken ude- eller fjernsynsstrik, så trøjen har næsten ligget brak her i sommer, men den skal nok komme i gang igen.

Foreløbig har jeg dog andre planer. Jeg har nemlig fået én, måske to, bestillinger, begge med tidsfrist på.

Jeg har vundet

Somme tider deltager jeg i blog-konkurrencer om give-aways. I sommer har jeg været heldig. Ikke bare én, men to gange.

En af de blogs, jeg følger, er Anne au Chocolat's. En bogstaveligt talt meget lækker blog, som jeg "tørlæser", for jeg er nødt til at afholde mig fra de mængder af chokolade, kager, søde sager, som der bliver bragt opskrifter på, hvis jeg ikke skal få Michelinmand-facon. Desværre!

Men konkurrencerne kan jeg deltage i. I den seneste kunne man vinde lækkert finsk design fra Iittala - og det gjorde jeg. Jeg kunne selv vælge mellem forskellige designs - det tog laaaaang tid!
I morges meget tidligt kom fragtmanden med en stor pakke med to skåle og to krus.

Skålene er allerede blevet udnævnt til salatskåle. Vi havde snakket om, at vi godt kunne spise vores salater af noget lidt mere eksklusivt end de plastbokse, vi plejer at bruge, men havde ikke nået at investere i noget endnu, da jeg fik at vide, at jeg havde vundet. Sjovt nok er der nøjagtig samme rumindhold i de nye skåle som i den gamle bokse. Jeg tror bestemt, salaten kommer til at smage endnu bedre nu.

Den anden give-away jeg vandt var på Nikisgarage, hvor jeg var så heldig at vinde to gamle, morsomme håndarbejdsbøger.

Brikvævning har jeg praktiseret, og jeg har mine brikker endnu. Det kunne jeg godt finde på at tage op igen. I den anden bog beskrives bl.a. sprang, som jeg også har forsøgt mig med, dog uden større held.

Nikisgarage bebos af "Den gamle krage", også kendt som Ellen. Det er en blog uden bestemt emne - lidt i familie med min. Tit er der nogle rammende og sjove indlæg, som jeg ikke kan lade være med at grine af.

Ingen billeder - del 3

...og nok også sidste del. Jeg har nemlig fundet mine billeder.

De ligger på Google+, som jeg åbenbart er medlem af.

Når man er logget ind på Blogger, er man også logget ind på Google+, og efter lidt roden rundt (jeg klikkede vist på "Fotos" i flere omgange), kom jeg det rigtige sted hen - skærmdumpet - og fandt de slettede billeder - hurra! Ikke i nogen voldsom stor størrelse, men gode nok til bloggen.

Så vidt, så godt. Jeg kan nemlig stadig ikke finde ud af, hvor megen lagerplads, jeg har brugt. Jeg kan heller ikke forstå, hvordan jeg overhovedet kan have brugt al min lagerplads, for Google skriver:
"Alle fotos, der uploades til Google+ skaleres automatisk til 2048 pixels (på den længste side) og medregnes ikke i din gratis lagerplads."

Jeg har ganske vist ikke uploadet billederne direkte til Google+, men til Blogger, men det undrer mig, at det gør nogen forskel. De overskrider i øvrigt aldrig 2048 pixels på længste led.

Jeg gider ikke spekulere mere over det, men vil stadig gerne høre, hvis der er nogen, der har svar. Nu gælder det om at få udbedret skaderne.

Ingen billeder - del 2

Efter at have rodet lidt rundt på nettet er jeg nu overbevist om, at mine manglende billeder skyldes, at jeg har opbrugt min lagerplads. Flere andre har været ude for det samme.

Jeg har fundet ud af, at man vistnok har 1 GB plads til billeder. Billeder på Picasa tæller også med, men jeg bruger heldigvis ikke Picasa, så det er underordnet for mig. Derimod kan jeg ikke finde ud af, hvordan jeg ved, hvor meget lagerplads jeg har brugt. Det kunne ellers være meget rart at vide. Hvis der er nogen, der har løsningen på det, så fortæl endelig om det.

Jeg har også læst på Googles egen side, at billeder på max 800 x 800 pixels ikke tæller med i forbruget, så nu skal jeg til at have gjort mine billeder mindre. De fleste er faktisk alligevel ikke meget større, men jeg stoler ikke helt på, at det ikke bliver ændret, og så er man lige vidt.

En anden udvej er at linke til min Flickr. Det er bare ikke alle mine blogbilleder, der ligger der, men det kan de jo komme til. Et lidt større arbejde, som jeg må tage lidt ad gangen. Jeg synes bare ikke, at alle blogbillederne også var egnede til Flickr, men det må jeg så se stort på.

Endelig er der den helt radikale udvej at flytte bloggen. Jeg har set en del, der foretrækker Wordpress - også i forbindelse med, at de har mistet billeder på Blogger, så de må vel have en anden politik med hensyn til lagerplads. Det skal undersøges.

Jeg er meget utilfreds med, at jeg ikke har fået en advarsel, inden mine billeder er blevet fjernet. De fleste kan jeg vistnok finde frem, men ikke alle. Igen: Dumme Blogger.



Dagens billede har intet med dagens indlæg at gøre. Det er bare mit nyeste billede på Flickr, og jeg har linket til Flickr, så det burde ikke tælle med i brugt lagerplads. Vi så den opsigtsvækkende spand i Hamborg i sidste uge. Den er "mobil kunst" lavet af en, der hedder Leo Stern. Man kan se mere om projektet her.

Jeg synes, det er herligt med biler, der ikke ligner alle de andre kedelige køretøjer - vores egen inkluderet.

Ingen billeder!!! Del 1

En hel masse billeder fra min blog er forsvundet! Alle, der er over 5 år gamle, og som er uploaded via Blogger, er væk. Hvad er nu det for noget? Har jeg opbrugt min plads?

Jeg opdagede det tilfældigt, da jeg skulle finde opskriften på min jordbær-pebersovs. Lige præcis dette billede ligger der, når man klikker på det lille brudt-link ikon, men det gør de andre ikke.

Mon der er andre, der har været ude for dette? Og mon billederne kommer tilbage "af sig selv"? Jeg lader i hvert fald lige et par dage gå, inden jeg går i gang med at udbedre skaden.

Dumme Blogger!