tirsdag den 10. september 2019

Husmorsysler

Jeg er ikke meget af en husmor, men hvert år i september får jeg lyst til at sylte og salte og hvad har vi ellers. Mon det er noget i krybdyrhjernen, der siger, at nu bør jeg samle forråd?

De faste ting, jeg laver, er syltede tyttebær, hyldebærmarmelade og æblesmør. Vi har stadig tyttebærsyltetøj og æblesmør fra sidste år, og æblesmør kan man for resten lave året rundt.

Jeg ved ikke, om hyldebærrene er modne. Har ikke set nogen, og det er også altid ret besværligt at finde nogen, jeg må plukke. Desuden er der stadig lidt i fryseren, og vores marmeladeforbrug er yderst begrænset.


I år har jeg så lavet noget andet. Jeg havde en opskrift på auberginechutney, som jeg længe har haft lyst til at afprøve, og nu har vi tre glas frisklavet chutney. Så skal vi bare have lavet noget indisk mad, det kan spises til.

Jeg har også prøvet at lave æbleeddike. Det varer stadig nogle uger, inden det er færdigt.

Endelig forsøger jeg at fermentere. Jeg har indkøbt et specielt glas med luftventil til processen, og har puttet noget, der nok bliver til en mellemting mellem sauerkraut og kimchi, i glasset. Måske burde jeg have holdt mig til opskriften, når det nu er første gang, men jeg improviserede lidt i stedet. Vi får se, om det bliver spiseligt.

torsdag den 5. september 2019

Det blev så sidste gang...

...at jeg strikkede et tørklæde af nogen form for uld til mig selv.


Jeg var ellers så forelsket i garnet, da jeg fandt det, blødt og blankt og i flotte farver, og jeg synes også, tørklædet blev flot. Men det kradser! 

Allerede mens jeg strikkede, fik jeg en mistanke, for mine øjne blev irriterede, formodentlig af de små hår, der blev frigjort under strikningen. Jeg strikker af samme grund aldrig med mohair og heller ikke med alpaka, og derfor var jeg også for dum, da jeg købte garnet, for det er Llama Silk fra Järbo, 70% lamauld og 30% silke. Alpakaer er immervæk også en slags lamaer.

Ganske rigtigt: Da jeg tog tørklædet på, fik jeg det øjeblikkeligt af igen. Jeg vil se, om jeg kan bruge det uden på en vinterjakke, og ellers må det i gavekassen.


Mon ikke jeg har lært det nu? Hvis jeg skal strikke tørklæder til mig selv, skal det være i bomuld, hør eller andre plantebaserede garner, og silke må vel også være ok. Det vil sige, jeg har faktisk et bundt angora - ikke fra kinesiske kaniner, men fra kaniner, der med sikkerhed har haft det godt - som jeg egentlig også havde tænkt mig skulle forvandles til et tørklæde. Gad vidst om det er kradsfrit?

Mønsteret er for resten fundet på Ravelry. Det hedder Villapesupinnnat, og designeren er Pirju Lakkapää. Jeg har som sædvanligt forholdt mig ret frit til opskriften, men det bliver man faktisk også opfordret til.

tirsdag den 3. september 2019

Augustferier

Vi har været en del hjemmefra i august.

Bortset fra endagsudflugterne startede vi med at tage en uge til Lønstrup, eller mere præcist til Rubjerg. Vi havde lejet en stor feriegård, Klitgaarden.


På billedet af gården kan man bag gårdens tag se noget lyst. Det er den store sandbunke, der ligger ved Rubjerg Knude Fyr.

Vi kom en torsdag, og helt tilfældigt var der torsdag aften koncert i Hirtshals med Pierre Dørge og New Jungle Orchestra. På trods af et par klagepunkter var jeg ret vild med den koncert, vi hørte med Jungleorkestret sidste år i Århus Jazzuge, så vi havde købt billetter i god tid.

Det blev en forrygende start på ferien. På Hirtshals' gamle station var der ikke 35 grader varmt, og der blev heller ikke spillet for højt, som det var tilfældet i Århus. Nøj, hvor var det godt!!! Her er orkestrets fire blæsere:


Der var 20 sovepladser på gården, så vi havde inviteret en del gæster i weekenden. Bare for at være sammen med dem, men de havde nu alligevel fundet ud af, at jeg lige er blevet 70, og at det ikke varer så længe, inden Dorthe også runder, så vi fik en masse gaver. Vi fik også en masse god mad, købt udefra, og en ekstremt god rødvin. Der var ikke en dråbe til overs!

Bortset fra det besøgte vi også Strandfogedgården, der lå i gåafstand og er museum for blandt andet sandflugten. Nogle nåede også en tur til fyret, og vi var alle i Lønstrup, hvor vi fik brunch om søndagen og kiggede på nogle af de mange kunsthåndværkeres forretninger.

Yrsa og Annett blev efter weekenden, så det blev til flere ture i området. Man er begyndt at arbejde med at flytte fyret, der ellers snart vil styrte i havet. Sådan som jeg har forstået det, skal der først anlægges en vej fra den nuværende til den kommende placering, og så skal fyret have rulleskøjter på og rulles længere ind i landet.

Der er ingen garantier for, at det lykkes, og måske var det sidste gang, vi så Rubjerg Knude Fyr. Jeg kunne ikke lade være med at tage en masse bileder af det, her er bare et enkelt, taget en sen eftermiddag fra Vennebjerg Mølle:


Farverne var slet ikke sådan, men det kom af en eller anden grund sådan ud af kameraet, og jeg synes, det er ret stemningsfuldt.

Til vores store fornøjelse var der en masse får i landskabet omkring gården. Om morgenen kunne man se dem i klump omkring træerne. Mon de ligger der og sover om natten?


Vi var med på en traktorbustur ud i området ved fyret. Der var også masser af får, og de lå tit på vores bulede vej, så der måtte dyttes kraftigt for at få dem væk, når traktorbussen kom:


Billedet er taget, mens vi humpler os af sted, og det er alt andet end skarpt, men man kan da både se fårene, der langt om længe indvilger i at flytte sig fra vejen,
og det karakteristiske vindblæste træ.

Turens eneste kat mødte vi i Hjørring. En nydelig blåstribet kat, der hed Pelle. Han ville gerne snakke, når han da ikke lige skulle holde øje med den hund, der åbenbart boede i det samme gårdmiljø.

Hunde så vi mange af, også på gården, hvor Hanne og Oles Sofus til vores udelte begejstring var en af gæsterne. Vi vidste med sikkerhed, at alle de andre gæster var dyrevenner.

Generelt var vejret fint, ikke så megen regn, og når det endelig skulle regne, var det på tidspunkter, hvor det ikke generede os synderligt, men så varmt, som da vi senere på måneden var fem dage i København, var det ikke.

Selv på Glyptoteket, hvor vi så den fine Bonnard-udstilling, var der varmt. Ud over Bonnard, var vi også i den ægyptiske afdeling.

Vi skal altid lige forbi "dukkehusene", som Dorthe siger - altså modellerne af forskellige værksteder, som er kommet med i gravene, og ikke mindst kattestauetter og kattemumien. Og den lille turkise flodhest, der vist er ved at blive et ikon for hele Glyptoteket.