Savle, savle...

Den Gamle By har fået en ny attraktion:

Det drejer sig om en samling af danske smykker fra 1900tallet. Primært i sølv, men også nogle i andre materialer.

Det er en hel unik samling på 1000 smykker. Den blev over 40 år samlet af et tysk ægtepar, og hele samlingen er nu kommet til Den Gamle By, hvor den bliver vist i sin helhel.

Danske smykker skilte sig i 1900tallet ud fra den europæiske smykkekunst i øvrigt. Smykkerne var mere for "almindelige" mennesker, udarbejdet i sølv og billigere stene som de var, hvor man i resten af Europa arbejdede med guld, brillianter og andre kostbarheder.

Der danske smykker var enklere og mere funktionelle og i meget høj grad præget af godt design. I starten af århundredet i skønvirke-stil, senere blev det funktionalismen og modernismen, der prægede smykkekunsten.

Det er en stor og spændende udstilling. Jeg tror, at jeg kommer til at vende tilbage til den mange gange. Mærkeligt nok var der ikke så mange af smykkerne, jeg var helt syg for selv at eje, men der var undtagelser.

Brochen på billedet er aldeles bedårende, synes jeg. Det er sølvsmeden Evald Nielsen, der er ophavsmand til den. Den skal jeg vist hilse på, hver gang jeg besøger Smykkeskrinet.

Næsten som juleaften

Information er godt. Denne kæmpeplakat har kunnet ses i Åbyhøj i et par måneder.

Så kunne man også begynde at glæde sig i god tid. Meget kan man glæde sig til, men at det lokale apotek flytter 300 meter til nye lokaler????

Jeg må indrømme, at jeg, utaknemmeligt skarn som jeg er, af og til helt har glemt at tænke på og glæde mig til den store dag.

Ny strikkelærdom

I lørdags var jeg til Fiberfest i Ry. Fibrene havde intet med speltboller at gøre. Strikkefolket vil vide, at fibrene er garnfibre.

For en gangs skyld havde jeg tilmeldt mig en workshop. Sammen med Annett og en del andre - der var udsolgt til workshoppen - lærte jeg om "Sømløse kuppelærmer", en teknik, jeg længe gerne har villet lære. Jeg synes, det er rigtig smart at strikke trøjer og sweatre oppefra og ned, men raglanmodeller klæder mig ikke, så mine egne trøjer er som regel blevet strikket på den gammeldags måde fra neden og op.

Lene (stående) havde medbragt adskillige modeller.
Meget af tiden var vi deltagere særdeles koncentrerede. Det var om at få det hele med.

Lene Bay, der til daglig underviser i blandt andet tekstildesign, guidede os med stor ekspertise igennem teknikken. Vi fik vist alle lært at strikke et sømløst kuppelærme.

At det så ikke lige var det, jeg havde regnet med, er en anden sag.

Halshul, skuldre og det øverste af ærmerne

Som det måske kan ses på billedet, var den metode, vi lærte, at starte helt oppe fra halsen. Jeg havde regnet med, at skulle strikke "kroppen" oppefra med ærmegab og så strikke masker op i ærmegabet og strikke ærmerne ned derfra. Lene Bays metode er nok i de fleste tilfælde lidt for pæn og feminin til min smag, men jeg har dog tænkt mig at afprøve metoden på en børnetrøje.

Det er altså sjovt at lære nyt. Annett var endnu gladere for teknikken end mig. Hun gik straks i gang med diverse forsøg, da hun kom hjem. Det bliver sjovt at se dem.

Vi spiste frokost i Ry, inden vi kiggede på Fiberfestens boder. Jeg købte intet garn med hjem, men glorien stråler ikke så meget mere, for jeg har købt noget i dag. I Ry købte jeg en strikkepind, uldvaskemiddel og bogen Strikkede klude fra A til Ø. Det er den bedste "kludebog", jeg endnu har set.

Kaffen kørte vi til Annett for at indtage. Så fik vi også hilst på lille Tifany, der var i løbetid og meget sød og snakkesalig. Katte i løbetid er lidt uudholdelige og samtidig forfærdelig søde sådan i deres følelsers vold. Stakkels Tifany skal først parres i næste løbetid, så hun må holde det ud lidt endnu.

Egentlig lidt for mørkt til at fotografere, men man kan da godt se, at Tifany ser ung
og killingeagtig ud. Slet ikke gammel nok til selv at få killinger, men Tiffany er ikke enig.

Alternativ fødselsdag

Dorthe havde fødselsdag for nogle dage siden. Da jeg spurgte, hvordan hun gerne ville fejre den, sagde hun efter lidt betænkningstid, at hun gerne ville i Ikea. Jaså!

Jeg ved godt, at nogle elsker at komme i Ikea. Efter sigende fejrer en del også deres fødselsdag der. Jeg er vist nok lidt svær at lokke med. Jeg synes, man vader rundt i timevis uden rigtig at kunne finde det, man har brug for, og i stedet kommer man hjem med ting og sager, som man synes, man måske godt kunne bruge, men som man lige så godt kunne undvære.

Men selvfølgelig skulle vi i Ikea på fødselsdagen, og jeg vidste jo også godt, at vi begge har brug for nye kommoder. Det blev nu heller ikke så slemt.

Dorthe fik sin kommode, og vi købte overhovedet ikke noget overflødigt. Jeg overvejer stadig, så vi skal af sted igen.

Der er da også muntre indslag i varehuset. Dette kom vi forbi, da vi så på badeværelsesskabe.

På Steno Museet var der engang en udstilling med hygiejnens historie eller noget i den retning.
Der var bl.a. udstillet et wc, og Dorthe og hendes nevø var ret forgrinte, da en ikke så stor dreng benyttede det til formålet.

Vi fik naturligvis fødselsdagsmiddag formedelst en billig penge, og kødbollerne (det skulle være 100% Ikea!) smagte såmænd meget godt og levnede plads til kage, så jeg fik et stykke Dajm-tærte, som jeg elsker. Det vil jeg hellere have end de fleste kager fra rigtige bagere og i hvert fald hellere end både kagemand og fødselsdagslagkage.

Jeg har i tidens løb i Ikea købt en del tøjdyr til børneafdelingen på det bibliotek, hvor jeg arbejdede. De har stadig tøjdyr, men ikke helt så mange og helt så søde og sjove, synes jeg. Den glade hund kunne jeg nu godt lide.

Se, det var en rigtig og anderledes fødselsdag!