Anemoner

Jeg er glad for anemoner. Det er en beskeden og uprætentiøs blomst, synes jeg; der er ikke så meget pjat med den. Meget harmonisk.

Der er selvfølgelig adskillige i vores have. Den på billedet, Hepatica Nobilis, er min yndling, men der er også hvide anemoner. 

De hvide vækker minder om vores allerførste kat, Bitsjka. Hun elskede at være med os i sommerhus, hvor hun kom ud i sele. Allerbedst var det om foråret, mens anemonerne - og dem var der mange af ved mine forældres sommerhus - blomstrede. Da sommerhuset blev solgt, tog vi nogle anemoner med hjem og plantede dem i vores "skovbund" i forhaven. På mystisk vis har de bredt sig til den blå have på den anden side af huset, og der får de selvfølgelig lov til at blive sammen med de to blå anemonearter.

Om efteråret er der lyserøde høstanemoner i forhaven. De er måske for høje til at blive kaldt beskedne, men harmoniske, det er de.

Citater om katte #12

Sarantoya with the green eyes, a photo by cats_in_blue on Flickr.

En kats øjne er vinduer, der lader os kigge ind i en anden verden.
Irsk ordsprog

Uudgrundelig! Hvad foregår der mon i den verden? Jeg har i hvert fald tit spekuleret på, hvad der foregår bag vinduerne i det lille kattehoved?

Messe-fristelser

Hele to messer blev nået i weekenden. Lørdag var vi i Middelfart til "I tråd med tiden". Ud over alle standene var der også udstillinger. Bl.a. viste Laura Zukaite sit anderledes og dybt professionelle strik. Flot at se!

Jeg var på jagt efter to slags garn, begge noget der skal kombineres med garn fra lageret. Jeg har ledt i Århus, men ikke fundet det helt rigtige, men jeg var heldig og fandt noget, der - tror jeg - kan bruges. Ingen impulskøb!!!

Så standhaftig var jeg ikke dagen efter på messen "Kunsthåndværk, kitch og genbrug" i Ridehuset, så nu bliver jeg måske nødt til at leve af grød et par dage eller fem.

Jeg er svag over for skrotsmykker, og da jeg så Jette Nørskous ring med en blå bjørn, var jeg solgt.

Det var ringen også, solgt altså, efter en tur rundt til alle de andre stande - og heldigvis til mig!

Tænk hvis den var blevet solgt til en anden, mens jeg overvejede. Jeg er jo meget glad for bjørne, og så en BLÅ bjørn. En af mine yndlingsbøger hedder netop Den blå bjørn - den skal jeg vist snart læse igen.

At det er en bjørn på ringen er noget, jeg har bestemt. Det kunne måske være et andet dyr, men når det er min ring, må det være en bjørn.

Skrotskatte-smykkerne er nogle af de bedste skrotsmykker, jeg har set, men der var mange gode kunsthåndværkere på udstillingen. Jeg tror, niveauet er blevet højnet de senere år.

En chihuahua på messen i Middelfart. Den blev kørt rundt i barnevogn.

Fra en af genbrugsstandene i Ridehuset. Skøn farve til en skæremaskine!

Og fra en af kunsthåndværkerstandene. Jeg kunne godt lide det hvide klædesplag i  filt.

Kaizers på teatret

Sidste år var vi flere gange i teatret, men bortset fra Leonard Cohen teaterkoncerten kedede vi os grusomt hver gang, så vi svor, at det ville vi hverken bruge tid eller penge på mere.

Man har som bekendt en mening, til man tager en ny.
En teaterforestilling - Maestro - bygget over sange af Kaizers Orchestra, som vi er ret vilde med, måtte vi naturligvis se, så i går var vi igen på Svalegangen.

Vi blev rigtig godt underholdt - det var alt andet end kedeligt! Forestillingen er lige så syret og mystisk som KO-sangene. Meget tro over for sangene, med gode skuespiller- og måske især sang- og musikpræstationer og mange skøre indfald. Er man fan af orkestret må forestillingen være et must.

De sidste par dage har kun Kaizers Orchestra fået lov at blive spillet i bilen. Dejligt, når noget man har hørt for nogle år siden, stadig lyder lige godt. Og det synes vi Kaizers gør.

Billederne er pressefotos taget af Morten Fauerby. Jeg går ud fra, det er ok at bruge dem på en blog også.

Citater om katte #11

Russian Blue kitten at the top, a photo by cats_in_blue on Flickr.

Kattekillingen er for dyreverdenen, hvad rosenknoppen er for haven.
Robert Southey

Det er vores egen Sarantoyas kuldsøster Salonqa - kaldet Salsa - på billedet. For ca. 11 år siden. Nu er i hvert fald Sarantoya en lidt overdimensioneret rose.

Det begynder at krible...

...rigtig meget for at komme i gang i haven i det skønne forårsvejr.

Forårsløgene har været i gang i lang tid som de sart violette krokus i krukken. Dem kan man jo sagtens se, men nogle af de andre er faktisk lidt skjult af visne stauder fra sidste år, så det haster med at få dem fjernet.

Jeg er altså også begyndt på det, og en af dagene skal jeg i gang med hæksaksen i lavendelbedet, så jeg ikke klipper toppen af de tulipaner, der også står i det bed.

Billederne blev taget 1. marts. Dengang var den blå haveanemone (Hepetica transsylvania) på billedet den eneste - nu er der mange. Den "rigtige" blå anemone (Hepetica nobilis) er vist ikke sprunget ud endnu, men det kan ikke vare så længe.

En fridag

Man kan godt have en fridag, selv om man er på pension, og alle dage i realiteten er fridage. Det lyder som noget sludder, men ikke desto mindre syntes jeg, at jeg havde en fridag i torsdags.

Netop nu er der nemlig VM i skiskydning. Det skal naturligvis følges på TV og allerhelst direkte. Torsdag var der imidlertid hviledag, så der var åbent for andre gøremål HELE dagen. Dorthe havde ferie netop for at kunne følge skiskydningen, så vi kunne begge deltage i fridagsaktiviteterne.

Jeg har haft nogle større - kedelige, men nødvendige - udgifter de sidste par måneder, så vi måtte ikke skeje for meget ud økonomisk. Til alt held havde vi både Downtown-tilbud og gavekort liggende.

De flittige små fisk i gang med Dorthes ene fod

Først var vi til fiskespa hos Jasmin. I en halv time blev vores fødder taget under kærlig behandling af en masse små gara rufa fisk. Det kildede ret meget, når de nippede hård hud under svangen. Fødderne blev faktisk enormt lækre af behandlingen, så det er bestemt noget, jeg vil prøve igen.

Bagefter fik vi frokost på Simply Tea. Eller for at være mere præcis så fik vi deres afternoon tea. Et måltid man godt kan blive mæt af. På billedet mangler vores quiche lorraine, for den havde vi allerede indtaget med stor fornøjelse, da jeg kom i tanke om, at overdådigheden skulle foreviges.

Det var godt altsammen, men jeg er især glad for deres scones. Jeg har prøvet selv at bage scones, men de bliver ikke nær så gode som Simply Tea's.

Teen, vi fik til, var en Oolong, som vi fik anbefalet. Normalt er Oolong ikke en af mine favoritteer, men den var ganske rigtigt god som "mad-te".

Se, det var en rigtig fridag! 

Dyrlægedag

Kattene har været til deres årlige helbredstjek og vaccination, og begge fik tommelen op.

Sarantoya havde endda tabt sig lidt. Hun var blevet for rund, så for et par måneder siden satte vi hende på slankediæt. Det har virket, og vi kan også se det på hende. Ligesom med de fleste mennesker, der taber sig, kan vi bl.a. se det i ansigtet.

Bagsiden af medaljen er, at hun er endnu mere skaldet end sædvanligt, så på den måde kan vi også se det. Når hun er på den noget federe allergidiæt, er hun kun skaldet på maven. Nu går det også noget op ad siderne. Hun kommer dog først på allergimaden igen, når hun har tabt et par hundrede gram eller fem mere.

Billederne af vores to sovetryner er begge fra i år. Det er Lilit øverst og Sarantoya nederst. De er jo altså henholdsvis 14 og 11 år, så de må gerne sove meget, men heldigvis er de også stadig legesyge og kan tage nogle gevaldige drøneture.

Strikkecaféer

En af de aktiviteter, jeg har fået tid til nu, hvor jeg ikke går på arbejde mere, er strikkecaféer. Jeg var til én i januar og skal til hele to i marts.

Der er en masse i forbindelse med strik, jeg ikke ved noget om. Forskellige måder at slå op på og sikkert også lukke af med, kanter og hvad man bruger de forskellige kanter til, montering - og meget mere. Alle de teknikker, der får det færdige arbejde til at præsentere sig bedst muligt. Det regner jeg med at blive bedre til, bl.a. på strikkecaféerne.

Den første strikkecafé i marts finder sted på Sabro Bibliotek. Det er Sys Fredens fra butikken Fandango, der guider.   

Senere på måneden finder strikkecaféen sted i Fandango. Her er emnet flerfarvestrik kun i retstrikning. Jeg kan med min bedste vilje ikke regne ud, hvordan det foregår, med mindre man strikker på rundpind og klipper i strikketøjet til sidst, så jeg er spændt på, om det er det, det går ud på.

Til gengæld tror jeg ikke, man kan lære, hvordan man undgår trangen til at investere i nyt garn. Jeg har indtryk af, at det er en fælles trang for stort set alle, der strikker, og det virker tværtimod demoraliserende at høre, hvor store lagre alle andre har. Næ, det der skal til, er vist VILJESTYRKE og RYGRAD! Hjælp....