3½ dag i Ribe

Ribe er sådan en fin by. Helt perfekt til en miniferie. Fotomotivet er der hele tiden, men kan se domkirken fra næsten hvorsomhelst. Her er et par af mine shots:

Fra museumshaven

Fra slotsbakken

Dronning Dagmar skuer ind mod Ribe fra slotsbakken.
Skulptur af Anne Marie Carl Nielsen

Vi havde valgt 2½ gode dag vejrmæssigt og én med en bidende kold blæst. Det var den sidste dag, vi spiste frokost med Annett (på Kolvig - deres vadehavstapas anbefales), og Annett og jeg klatrede op i domkirkens tårn. 248 trin, men de var nu ikke så slemme, som jeg huskede dem.

Vejrhanen på det andet tårn.Og udsigt mod den mindre maleriske del af Ribe.

Et kig op da vi var kommet ned igen,

Med 3½ dag til rådighed nåede vi også kunstmuseet, der har en fin samling af bl.a. guldaldermalere og Skagensmalere.

Vi har været der en enkelt gang før, men det var den gang, de blev huset et andet sted, mens den rigtige kunstmuseumsbygning blev restaureret, og så vidt jeg husker, var der ikke udstillet så mange værker.

Den stoute kone med spandene bor også på kunstmuseet. Kunstneren er Adam Fischer.

Ribe har jo vadehavet i baghaven, så vi var også på et par småudflugter i omegnen. De får deres eget indlæg.

Tillykke, Will

Det vides ikke med sikkerhed, hvem der har malet dette
portræt af Shakespeare. Måske hedder maleren John Taylor.
I hvert fald hænger det på national Portrait Gallery i London.

I dag er det Williams fødselsdag. William Shakespeare, altså. Han ville være blevet 451 år. Det er for resten også hans dødsdag - han døde for 399 år siden.

Jeg er ikke udpræget teatermenneske, men lige præcis Shakespeares skuespil har jeg set en del af. Royal Shakespeare Companys opførelse af Henrik IV, som jeg så i London for snart mange år siden, må være mit livs teateroplevelse.

Richard III har jeg set flere gange. Dels også med RSC fra før teatret flyttede til Barbican Centret. Vi fik nogle af de sidste billetter og sad i noget logelignende langt ude i siden. Vi kunne kun se halvdelen af scenen, men det var godt alligevel. Senere har jeg set den på Det Kongelige i en noget mindre sprælsk udgave.

I Paris så vi også for mange år siden Richard II med Théâtre du Soleil. Det var en meget anderledes oplevelse, for den blev spillet, som om det foregik blandt japanske samuraier. Og naturligvis på fransk. Jeg vil ikke påstå, at jeg ligefrem forstod, hvad der foregik, men spændende var det.

For et par måneder siden var vi til foredrag om fire af Shakespeares store skuespil. Det var Niels Brunse, der har oversat næsten alle skuespillene, der forelæste, så vi var i de bedste hænder.

En af de store var Hamlet. Jeg tror ikke, jeg har set den som skuepil på et teater, men jeg har set den i adskillige filmudgaver, og dem fik jeg genopfrisket af Niels Brunse. Den første, jeg så, var den russiske af Grigori Kozintsev. Jeg har været 14-15 år, da jeg så den, og jeg var vist en smule forelsket i Hamlet og/eller hovedrolleindehaveren Innokentij Smoktunovskij. Det havde jeg lidt svært ved at forstå ved gensynet.

Jeg har også set Hamlet som ballet, på Kronborg og med min egen nevø i titelrollen. I sandhedens interesse skal det siges, at der var to titelrolleindehavere: Den voksne Hamlet og Hamlet som barn. Det var den sidste, min nevø dansede. Han var balletbarn på det tidspunkt. Sort Sol stod for musikken, og jeg havde fået billetter i fødselsdagsgave.

En anden af de store, som Brunse snakkede om, var Kong Lear. Den har jeg set på Århus Teater i en rædselsfuld udgave, der medførte, at jeg i årevis mente, at jeg ikke brød mig om Kong Lear. Det er vist ikke retfærdigt.

Gad vidst, hvad der kommer til at foregå næste år, i 400-året for Shakespeares død. En hel masse, håber jeg. WILL POWER!!!

Slagtøj med vaskebalje

Hvad laver en vaskebalje halvt fyldt med vand sammen med slagtøjet? Jo, den blev såmænd brugt til at nedtone klangen af et bækken, som blev dyppet ned i baljen, efter at der var blevet slået på det.

Det foregik på årets RAMA festival, Det Jyske Musikkonservatoriums årlige festdag med masser af (gratis :) koncerter, som der efterhånden er ved at blive tradition for, at vi er til.

Det var skrækkelig svært at vælge, hvilke koncerter, vi ville til, for der foregik mange spændende ting samtidig. Som sædvanlig valgte vi en del slagtøj. Jeg tror, konservatoriets afdeling her i byen må være et slagtøjs-kraftcenter.

Vaskebaljen blev brugt i en koncert med Njyd Quartet (fløjte, sax, guitar, slagtøj) i en uropførelse af et værk af Hans-Henrik Nordstrøms. Komponisten var selv til stede og så vældig fornøjet ud med opførelsen. Vi var også fornøjede.

Det allerbedste, vi hørte, var dog et værk spillet af RAMA Symphonic Wind Band - altså et harmoniorkester. Det var af den japanske komponist Tetsunosuke Kushida og hed "Ritual Fire". Jeg har bagefter forsøgt at opdrive japansk kompositionsmusik i de danske biblioteker, men der findes kun meget lidt og intet af Kushida. Jeg må prøve at høre noget af andre komponister.

Det var for resten vanskeligt at finde frem til i det elendige søgesystem, der bliver stillet til rådighed på bibliotek.dk, og måske har jeg slet ikke fundet det hele. Som gammel bibliotekar burde jeg ellers kunne klare sådan en søgning, men man får altså ikke megen hjælp af systemet.

Påskegæs

Jamen hvorfor ikke? Når der nu findes påskelam, påskekyllinger, påskeharer, påskedit og påskedat. Hvorfor skal gæssene forbiGÅS?

Nå, grunden til dette vrøvl er, at jeg gerne vil vise billedet herunder, som jeg har fået lov at låne af Dorthe.

Gåserelieffet (som faktisk er dekoration på en mursten) så jeg på Moesgaard på den store særudstilling om Kinas første kejser og terrakottahæren.

Vi havde af alle dage valgt langfredag til at tage til Moesgaard. Eller valgt og valgt, den eller påskelørdag var de eneste muligheder, hvis vi ville have vores påskegæst med. Og det ville vi, så vi måtte forlige os med lange køer. Først for at komme ind på museet og bagefter for at komme ind i særudstillingen. Faktisk var det ikke så slemt, folk var i almindelighed i godt humør. Køer er ikke så slemme, når der ikke er alt for meget brok.

Da vi først var kommet ind, glemte vi alt om køerne, for det er en fantastisk udstilling. I forvejen havde jeg tænkt, at det måske var lidt megen ståhej for bare 10 terrakottakrigere, men dels er de altså spændende, og dels var der er masse andre effekter - bl.a. gåserelieffet. Det hele var også sat meget fint sammen med gode forklarende tekster af passende længde.

Gæs blev nævnt endnu en gang. Kejseren havde nemlig 6 dresserede gæs, som dansede for ham og hans gæster. Jeg kunne godt tænke mig at se dansende gæs.

Jeg kan klart anbefale at besøge udstillingen. Tag eventuelt selv madpakke med, museets cafe er underdimensioneret (i hvert fald både i vinterferien og langfredag), og deres menu er ikke så interessant igen (for megen dressing i sandwichene og for fede pølser på hyggebrættet). Det ser dog ud til, de har gode kager, men dem har jeg ikke prøvet.

Den sidste kejser og hans krigere (og gæs) er værd at køre efter.

Citater om katte #31

Den ene kat førte den næste med sig...
svarede Ernest Hemingway, da han blev spurgt, hvorfor han havde 57 katte.

Billedet er en affotografering af et af mine postkort. Det er en illustration af Quint Buchholz i bogen Nero Corleone af Elke Heidenreich. Den danske udgave er oversat af Villy Sørensen, hvilket burde borge for kvaliteten.

Man kan sige mangt og meget om Hemingway og hans mange katte, men det springer jeg over i denne omgang. Til gengæld er her et link til en side om ham og hans katte med en del billeder. Her er lige en smagsprøve:

Det er ikke lykkedes mig at finde ud af, hvem fotografen er, selv om billedet optræder i mange sammenhænge. Så mange at jeg ikke har den store kvababbelse over at bruge billedet på bloggen - det må nærmest være et "offentligt" foto.