BØH!

"Det er skræmmende" - af og til udtalt SKRAMMENDE - er et udsagn, der optræder temmelig tit - danskerne synes at være et noget forskræmt folkefærd.

Første gang, jeg bed mærke i det, var til en konference, hvor en meget ung bibliotekar udtalte, at "det var skræmmende så mange ældre bibliotekarer, der mente, at bøgerne var det vigtigste medie på bibliotekerne". Stakkels unge forskræmte dame! Tænk, at de væmmelige bøh-mænd og ditto kvinder kunne finde på sådan at gå og skræmme hende.

For et par dage siden sagde kommentatoren på Eurosport i en af skihopkonkurrencerne ved OL, at et spring var "skrammende kort" - vi grinede så meget, at vi næsten gik glip af næste spring, og det er vi ellers ikke meget for, for skihop er en af mange favorit vintersportsgrene. Her under OL har vi forsøgt at gøre nat til dag og Åbyhøj til Vancouver. Vores egen vej er i hvert fald i øjeblikket en bedre pukkelpist, men det er nu ikke vores fortjeneste.

Jeg må jo indrømme, at jeg kunne nævne meget, der er mere skræmmende end både konservative bibliotekarer og for korte skihop. Det er mest komisk, men også lidt trist, at det stakkels danske sprog bliver i den grad devalueret og talt med mangel på præcision. Ja, faktisk er det næsten skræmmende :-)

For h......! Det er dyrlægen!

For mange år siden var der en rigtig sjov lille børnefilm, der hed Jacko. Den viste vi mange gange på 16 mm i bibliotekernes børnefilmklubber.

Den handler om en dag i en grå jackos liv. Bl.a. skal den til dyrlægen for - så vidt jeg husker - at få klippet kløerne. Den kører med bussen med sin ejer, og undervejs går det op for Jacko, hvor den er på vej hen. "For helvede! det er dyrlægen", siger den frække papegøje - altid til de små tilskueres store jubel.

Sådan tænkte Lilit og Sarantoya sikkert også, da de i dag skulle til deres årlige tjek og vaccination på Abild Dyreklinik, men det var der nu ingen grund til, for de blev begge "godkendt". Vi synes også, de virker glade og raske, og så vidt vi husker, er det faktisk også et helt år siden, de var der sidst.

Så kattene kom til deres store tilfredshed hurtigt hjem igen, og vi var også glade. Det er godt at vide, at vores guldklumper er sunde og raske - eller i hvert fald ikke har flere skavanker, end vi vidste i forvejen. På billedet er det Sarantoya, der har set sit snit til at give mor Lilit en kærlig vasketur.

Med hensyn til børnefilmen, så har nogle af vores venner lånt den på vores anbefaling, men Jackos ed var ikke mere med. Den må være bortcensureret som politisk ukorrekt - forfejlet hensyntagen, synes jeg. Så sarte er børneører altså ikke.

Godt nytår - igen!

Originally uploaded by cats_in_blue

Så kom vi ind i TIGERENS ÅR.

I år passede det så fint, at vores traditionelle nytårsmiddag kunne afholdes den helt rigtige dato - i lørdags.

Som sædvanligt var det en hyggelig aften med masser af god kinesisk mad. Ærgerligt nok havde jeg ladet min gode appetit blive hjemme (jeg havde vist desværre spist en frikadelle for meget til frokost), men det er jo heller ikke nødvendigt at smage det hele. Jeg fik da både jiaozier (de hedder nok ikke sådan i flertal, men jeg kan altså ikke kinesisk) og desserten babaofan og smagte også på bl.a. en lækker ret med and og mango.

Tak for sidst, Bodil, og et godt tigerår til alle.

Jeg elsker Carmen...

...og det gør de fleste andre nok også.

Jeg har set Carmen på scenen mindst 3 gange, og i dag så vi den i operabio med Elina Garanza og Roberto Alagna i de to store roller som Carmen og Don José. Bedre kan det ikke gøres! Elina er som skabt til femme fatale-rollen, og Roberto er en vidunderlig naiv bondedreng. Ikke underligt det er hans signaturrolle. Men det allerbedste var deres vokale præstationer, de gav både gåsehud og rislen ned ad ryggen.

Som sædvanlig var også alle de andre roller stærkt besat - dog var vi en lillebitte smule skuffede over, at Mariusz Kwiecien, der skulle spille toreadoren, var blevet syg. Kor, orkester og iscenesættelse super - bl.a. var børnekoret bare så godt. Der var vist ikke noget at brokke sig over, og Carmen er altså en fantastisk opera.

Forrige søndag var vi til Strauss' Rosenkavaleren. Jeg har aldrig før set en Strauss-opera og var ret spændt, men det var ikke vores kop te. Der var sikkert ikke noget i vejen med opsætningen, og selveste Reneé Fleming sang i en af de hovedrollerne, men det forhindrede ikke, at vi kedede os så meget (vi faldt begge i søvn flere gange), at vi gik efter et umådeligt langt 1. akt. Jeg er åbenbart ikke til tysk opera. For mange år siden forsøgte jeg at se en Wagner-opera (jeg tror, det var Valkyrien) i Musikhuset. Også den gang faldt jeg i søvn flere gange i 1. akt, og jeg sad på en af balkonerne, så jeg var helt bange for at falde ned. Som sidste søndag gik jeg hjem efter 1. akt.

Næ, må jeg bede om Bizet. På YouTube er der flere fine koncertbrudstykker med Elina Garanza, der synger Carmen. Bl.a. dette, hvor hun synger Habaneraen.

Glædelig kyndelmisse

Sikken da et vejr! Og så er vi vist endda sluppet meget billigt her i Århus i forhold til resten af landet.

Men er det alligevel ikke som om man godt kan mærke, at foråret er på vej? Jeg lod bilen stå hjemme og tog bussen på arbejde. Det betød, at jeg var hjemme lidt senere end normalt, men ALLIGEVEL var det lyst nok til, at jeg kunne nå at tage et par billeder, da jeg kom hjem. Bagefter tog jeg dagens motion: Sneskrabning - og det var så mildt, at jeg ikke behøvede at have handsker på.

Kyndelmisse - flot ord! På jysk hedder det Kjørmes Knud, hvor Knud betyder "knude", fordi 2. februar er den dag, hvor halvdelen af vinteren er gået. Er der virkelig så meget tilbage af vinteren? Nej, det er der heldigvis ikke, hvis man vælger at tro på et af de gamle Kyndelmisse varsler: Hvis det sner Kyndelmisse dag, så kommer foråret tidligt. Et andet varsel, som jeg har fundet på vejrvarsler.dk, siger, at "tirsdag giver vejr til torsdag", så man må lige væbne sig med lidt tålmodighed.

Et sidste varsel: Hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kan holde den 19., så bliver det snart forår - så man må håbe, at de 18 kællinger er nogle svæklinge, for så meget blæste det vist alligevel ikke. Eller var det bare, mens jeg hyggede mig på arbejde?

For resten bør man egentlig spise pandekager Kyndelmisse aften, men det har vi nu ikke købt ind til. I stedet skal vi have fuldkornspasta med pesto og broccoli. Jeg er ellers ikke vild med broccoli, men lige præcis til pasta synes jeg, det smager virkelig godt.