onsdag den 30. juli 2014

Det foretog jeg mig - blandt andet - den dag, jeg blev folkepensionist

- Vågnede op på Tyrstrup Kro og slog en myg ihjel. Den var fyldt med blod!
- Afsluttede morgenkaffen med en nutella-mad. Årets nutella-mad. Jeg plejer at indtage den i pinsen, men blev af diverse grunde snydt i år.
- Købte en strikkeopskrift, men ikke noget garn, hos Amanda M i Christiansfeld. Sjov butik med udpræget god betjening.
- Købte også et par sandaler på udsalg hos Amanda.






- Snakkede med og forsøgte at fotografere katten Yvonne på Gudsageren i Christiansfeld. Gudsageren var sidste punkt i en spændende guidet rundtur i byen.
Yvonne var ikke specielt let at fotografere, for hun var meget i bevægelse og ville gerne snakke med alle deltagerne i rundvisningen.







- Var på  endnu en guidet rundvisning, nemlig i Haderslev Domkirke. Også en god rundvisning. Kirken er smuk og lys med et meget højt kor og skib. Korets vinduer er 16 m - eller var det 18? - høje.
- Købte småbitte junglefrøer fra Xocolatl. Xocolatl bliver lavet hos Brødremeninghedens Honningkagebageri i Christiansfeld, men de har også en forretning i Haderslev, og det var der, jeg købte. Frøerne er ikke spist endnu.





- Drak eftermiddagskaffe og spiste Gateau Marcel - min yndlingskage, som tilfældigvis var dagens kage - på Aarøsund Badehotel. Godt at jeg ikke straks havde kastet mig over frøerne, for så havde jeg nok ikke haft lyst til kage.

Mon ikke badehotellet ser tilnærmelsesvis ud som i 1903?

- Spiste en dejlig middag på Tyrstrup Kro.

Ikke nogen dårlig måde at blive folkepensionist på.

lørdag den 26. juli 2014

Polsk jazz

Inden jazzfestivalen startede, var der tre koncerter, jeg havde krydset af - resten improviserede vi. Den ene koncert var den med Viktoria Tolstoy, som jeg har skrevet om, de to andre begge var med polske musikere, og de blev begge højdepunkter for os.

Først hørte vi en lille troldmand på violin, Adam Baldych. Hans faste duo-makker, Yaron Herman, var blevet forhindret med meget kort varsel, men man havde indforskrevet årets Artist in Residence, Aaron Parks. Han havde fået tilsendt noder et døgns tid i forvejen. Egentlige prøver havde der ikke været tid til.

Det forhindrede ikke, at de to spillede helt fantastisk sammen. Vi kunne både høre og se, at begge nød samspillet. I de første numre syntes vi at kunne høre en meget nordisk tone (Jan Johansson sætter stadig spor), og bagefter har jeg fundet ud af, at han har arbejdet sammen med masser af skandinaviske musikere.

De fleste numre var vist fra Baldychs nyeste CD, The New Tradition. Den skal jeg ubetinget have hørt, og også gerne nogle af de andre. På trods af sin unge alder (født 1986) har han udgivet masser af plader. Der er også en del klip på YouTube.

Aaron Parks.
Man kan næsten se på billedet, hvor lydhør han er.

Kunne det blive bedre? Ja måske, i hvert fald mindst lige så godt, da vi hørte Grzegorz Karnas Kvartet.


Grzegorz Karnas er sanger, men bestemt ikke en almindelig en af slagsen. Faktisk har jeg aldrig hørt noget lignende.

Han bruger sin stemme både som stemme og som instrument - somme tider samtidigt, han opfører sin musik, han spiller på læberne og bruger i høj grad mimik.

Og så var det bare spændende musik. Kvartetten bestod til denne koncert foruden af Grzegorz af tre særdeles velspillende Michal'er.

Han kan med forskellige besætninger også findes på YouTube. Bl.a. med sin udgave af Roxanne, det eneste nummer, vi kendte i forvejen. Jeg er sikker på Sting og de andre Police-medlemmer også ville være tilfredse. På hjemmesiden er der nogle meget bedre videoer med god lyd.

Synd, at lige præcis denne koncert ikke var særlig velbesøgt. I gik altså glip af noget, alle I, der var andre steder. Hans cd'er er heller ikke at finde i det danske biblioteksvæsen. Måske bliver jeg nødt til at gribe til kontokortet og købe en ubehørt.

fredag den 25. juli 2014

21 en halv grad...

...var vandet i Kattegat, da jeg badede i går. Det er da fantastisk! Lidt uhyggeligt, når man tænker på klimaforandringerne - jeg kommer uvægerligt til at tænke på Shu-Bi-Duas gamle hit Costa Kalundborg, men jeg valgte at nyde det pragtfulde vand.

Badedragten blev lynhurtigt tør efter den obligatoriske opskylning, da vi kom hjem.

Hvor er grad-tegnet egentlig på et computertastatur. Det er garanteret et eller andet Alt Gr-sted, men hvor? Nå, det må man kunne finde ud af; jeg gider bare ikke lige nu.

onsdag den 23. juli 2014

Jazzsangerinder


Næsten hele sidste uge havde vi sat af til årets århusianske jazz-festival. Bortset fra lørdag, der var kirsebærdag, hørte vi 3-4 koncerter hver eneste dag.

Vi hørte Thera Hoeymans i Musikhuset. Hun blev sammen med vores genbos søn verdensberømt i Danmark og vist også i en del andre lande for omkring 25 år siden i Cut'N'Move, og hun synger stadig godt, men hun er bedst, når hun synger andres materiale, synes vi. Hendes egne tekster er gode nok, men melodierne er ikke så interessante.

Thera sang med Pojken Flensborg og Jacob Venndt (billedet).
Dem kunne hun godt være tjent med.






Svenske Viktoria Tolstoy var årets solist hos Aarhus Jazz Orchestra i Ridehuset. Hende havde jeg glædet mig til, så vi måtte absolut høre hende den første af de fire aftener, så vi kunne nå en gentagelse.

Absolut en god oplevelse, men alligevel ikke helt så spændende, som jeg havde troet, så vi nøjedes med den ene aften.







Live Foyn Kvartet i Sallangs Bistro.
Her Live og Jens Mikkel Madsen på bas.
Det kunne vi ikke klare det med, når sangerinden var norske Live Foyn Friis. Vi hørte hende med stor fornøjelse sidste år, og i år hørte vi hende to gange med forskellige besætninger.

I København havde de indforskrevet Stacey Kent, hvilket vi var noget misundelige over, men Live har meget af den samme sødme, når hun synger standards.

Hun kan imidlertid andet end standard repertoiret. Hendes egne kompositioner er bestemt værd at høre på. Forhåbentlig kommer hun igen næste år.

Det håber vi også, Miriam Mandipira gør. Hun sang med Klüvers Kvartet i Sallings Bistro.

Skøn livsbekræftende musik og sikke mange udtryk, den dame har. Hun synger altså GODT!

Hvis ikke vi skulle have været til kirsebærfestivalen, var vi nok kommet igen dagen efter.

Vi hørte også nogle helt unge - men gode - sangerinder med Jysk Talent Big Band, den ene af dem en genganger fra sidste år. Dem vil vi også gerne høre igen.

søndag den 20. juli 2014

Flere danske sommerbær

Årets plakat var bare flot
Er kirsebær lige så delikate som jordbær? Jeg tror det, i hvert fald når det drejer sig om kirsebærrene på Kertemindes kirsebærfestival.

Festivalen lignede stort set sig selv. Dog måtte vi lede lidt efter kirsebær softicen. Inden vi fandt den, nåede vi at smage kirsebær milkshakes, og de var slet ikke et dårligt substitut.

Vi fik købt vores nødder og vores parmesan - og selvfølgelig kirsebær! Favorit chokoladen (én af dem), Friis-Holm, var desværre ikke at finde, selv om de stod på udstillerlisten. Summerbird var der, men det er jo ligesom ikke det samme. Jeg må klare mig uden Friis-Holm chokolade endnu et år.

Også som sædvanligt var vi på Johannes Larsen Museet.

Syberg dynastiet var emnet for sommerens særudstilling, og det var en udmærket udstilling.

Derimod var kirsebærkurvene i år en noget tynd kop te, men det betød så, at vi havde tid nok på museet, selv om vi kom temmelig sent.

Et af de store træer i haven, vist nok en morbær og i hvert fald ikke et kirsebær, var alligevel blevet til et kirsebærtræ.



Vi har stadig lidt af gårsdagens bærindkøb tilbage.

I Kerteminde siger de, at kirsebær smager allerbedst på festivalen, men vi synes nu, at de smager fantastisk også i vores hus og have. Så længe de(t) varer.

søndag den 13. juli 2014

En yndling

En af mine yndlings-storkenæb er Sandrine. På grund af dens intense farve - som er umulig for mig at få korrekt på fotos, men også på grund af dens lange blomstringstid.

I år begyndte den samtidig med de orange valmuer - altså i maj - og den plejer at blive ved i hvert fald ind i oktober.

Der er vist desværre flere af mine storkenæb i forhaven - hvor de pink, orange og fuchsiafarvede blomster hører hjemme - der er blevet overgroet af de mere besidderiske storkenæb som Rose Clair. Tiny Monster, Ankum's Pride og Apple Blossom har jeg ikke set i nogle år. Hvis jeg vil have dem igen, må jeg nok plante dem i krukker, eller også må jeg være skrappere over for de andre storkenæb. Noget jeg har ret svært ved.

Men Sandrine klarer sig fint, både over for valmuerne og over for Rose Clair.

onsdag den 9. juli 2014

Vi grovguffer...

...de her herligheder i denne tid.

Har de nogen sinde været bedre? For nogle år siden var jeg ikke meget for de danske jordbær, som jeg syntes var lidet smagende, og hvis de smagte af noget, var de sure.

Sådan er det sandelig ikke i år. Årsagen er jo nok den megen sol, bærrene er virkelig solmodnede.

I betragtning af alle de gode egenskaber, jordbær har - C-vitaminer, jern, kalium, lavt kalorieindhold - så er det bare om at få spist så mange, som man har lyst til i sæsonen.

For nogle dage siden var vi en tur over grænsen. Vi var lige forbi CittiPark i Flensborg, inden vi kørte videre til Slesvig, og uden for CittiPark var der en bod, hvor de solgte jordbær. Vi har købt af dem før, og de plejer at være gode, så vi købte 1 kg, som vi bare spiste af på turen. Der var 5 tilbage, da vi kom hjem. Dem fik jeg på et stykke rugbrød.

Når vi ikke lige er i nærheden af CittiPark, køber vi i en gartnerbutik på Marienlystvej i det nordlige Århus. Ekspedienten i butikken vidste ikke, hvilken sort gårsdagens jordbær var, men de var ekstremt mørkerøde og meget søde og velsmagende, og der var mange store bær. Uhm!!!