Fornuftsægteskab

Vi har indgået et fornuftsægteskab med en bil.

Vores "nye bil" - den gule Renault Clio - var efterhånden blevet 9 år. Helt ubegribeligt, vi havde jo lige købt den. Den så også ny ud, men opførte sig ikke altid sådan. Selv værkstedet indrømmede, at de så den for tit. Og med mærkelige ting, som ikke altid var så let at finde ud af. Senest var det en defekt bremseforstærker. Banale ting som problemer med at starte eller udskiftning af lydpotten led den aldrig af.

Nå, vi begyndte så småt at overveje udskiftning, og pludselig gik det meget stærkt. Resultatet blev en Toyota Yaris.

Guderne skal vide, at vi ikke tog den på grund af udseendet. Det er en udpræget fornuftig bil (håber vi!), der overhovedet ikke findes i sjove farver. Det vildeste var en blå, men den sidste blå blev solgt, mens vi kørte prøvetur, så vi måtte slå os til tåls med en koksgrå. Vi kunne vist også have fået sort, hvid eller sølvgrå, men sort og hvid passer ikke til vores bilvaskefrekvens, og sølvgrå ville dog være at gå for meget på kompromis.

Det er helt sikkert den kedeligste og mest anonyme bil, vi nogensinde har haft. Du fredsens, hvor kører der mange grå biler rundt! Vi skal til at huske, hvor vi parkerer kareten - er det ikke et fantastisk kedeligt billede ovenfor? - og vi kan godt begynde at bekymre os om, om den bliver stjålet.

Forhåbentlig er der andre fordele. Foreløbig er vi glade for airconditionen, men ellers har vi ikke indtil nu opdaget andre fordele i forhold til Clioen. Vi har heller ikke kørt så langt i den endnu. "73" på billedet er kilometertallet:-) I hvert fald er den nye rigtig lækker at køre i (men det var Clioen nu også).

Jeg håber, det udvikler sig til kærlighed hen ad vejen.

En farisæer

I et hjørne i et af havetrugene står denne husløg (eller hedder det "dette"?)- den eneste husløg i haven.

Jeg er ikke specielt interesseret i husløg og kender ikke noget til dem, så jeg ved ikke, hvad den specielle husløg er for en. Jeg købte den på et plantemarked, vist nok fordi jeg godt kunne lide den blågrønne farve.

Den ser ud til at trives, og i år er der så kommet blomster. Som det ses på billedet er de hvide, hvilket godt kan tolereres i den blå have, når der bare ikke er for mange af dem.

I øvrigt en køn blomst, synes jeg. Det kan da godt ske, jeg skulle overveje flere husløg. Mon der findes nogen med blå blomster?

Multitasking

"Kvinder kan multitaske, det kan mænd ikke", sagde man for nogle år siden. Det har man vist nok fundet ud af ikke er helt korrekt.

Jeg er i hvert fald ikke specielt god til det. Da jeg strikkede trøjen på fotoet i to garnkvaliteter, skulle jeg skifte til pinde i en anden tykkelse, når jeg skiftede garn. Det gik det ikke så godt med. Temmelig mange gange kom jeg først i tanke om, at jeg ikke havde skiftet pinde, når jeg var midt i eller færdig med næste stribe.

Det er den første trøje, jeg har strikket til mig selv i årevis. Jeg fandt modellen i - af alle steder - Alt om håndarbejdes Strikkemagasin. Et blad jeg altid kigger på mit arbejde, men det er meget sjældent, jeg synes, der er noget, jeg kunne tænke mig at strikke.

Jeg kunne imidlertid godt lide den afslappede stil i denne, og så er den strikket i dels ren bomuld, dels en bomuldsblanding, så der er ikke nogen risiko for, at den kradser. Jeg strikkede nøjagtigt efter opskriften og med de garnkvaliteter, der blev foreslået - dog i en anden farve. Det skulle forestille at være en model, der var let at strikke, og det var det også i den forstand, at det næsten udelukkende er glatstrikning, men de to meget forskellige garntykkelser egner sig nu ikke for nybegyndere udi strikkekunsten, synes jeg.

Det går rimelig godt fremad med den jakke, som skal være en test på, om jeg kan gå i nutidens uldkvaliteter, men faktisk har jeg købt en masse spændende bomuld, hvor jeg bare skal finde ud af, hvilke modeller, jeg vil strikke. Jeg må hellere bestemme mig for, at jakken skal være færdig først.

Øreringe igen

Jeg har købt flere nye øreringe på Etsy i år. Hos "organikx" i Canada har jeg købt disse små sølvøreringe med rubiner. Jeg kan godt lide sølvets rå look kombineret med rubinernes fine farve.

Øreringene er ganske små, vedhænget er bare 1,5 cm langt. Det forestiller man sig ikke helt, når man ser billedet, men størrelsen er naturligvis beskrevet i beskrivelsen af øreringene. Det kunne mange af Amio-butikkerne lære af.

Billedet er lånt fra organikx' butik. Det er meget bedre end det, jeg selv tog. Enten skal jeg have et nyt kamera for at tage den slags billeder - eller også skal fotografen blive bedre:-)

"beautyspot" i Ukraine arbejder bl.a. i resin (en slags harpiks).
Der fandt jeg disse innovative katteøreringe. Selv om jeg er kattoman, synes jeg ikke, at alt hvad jeg har behøver at være relateret til katte, og jeg er heller ikke nødt til at købe alt med katte på, men de her kunne jeg umuligt stå for.

Dette billede er mit eget, og i hvert fald på min skærm er farverne mere korrekte end på beautyspots egne fotos.

Begge butikker var rigtig gode at handle med og kan varmt anbefales.

Øresmykker

Jeg elsker smykker - mest af alt øre- og fingerringe. Mine fingerringe skifter jeg jævnligt, men mine øresmykker er altid tilpasset min øvrige påklædning.

De kan matche i farve og/eller stil, men det kan også være som kontrast eller for at live op på et farveløst outfit, hvilket for mig er enten sort eller hvidt eller en kombination, for blege farver er ikke mig. Min yndlingsaversion er PUDDERFARVET, så kan det være nok så moderne. Jeg går ikke i det. I dag var jeg helt i sort, men mine smykker var i gult. Mit store armbånd i forskellige gule farver blev suppleret af en ring med gyldent rav og øreringene med gult vedhæng.

Jeg kan godt lide, at mine smykker er lidt specielle. Ikke nødvendigvis unika, men heller ikke noget, man kan få hos enhver guldsmed.

De behøver ikke være lavet af ædle metaller og ædelstene - selv om jeg vældig godt kan lide både perler og sten.

Øreringene med de gule vedhæng er mestendels lavet af genbrugsmaterialer. Blikket er klippet ud af en dåse, det gule er noget plastic eller bakelit. Jeg har købt øreringene på Etsy i en butik, der hed projectgrabbag.

Ejeren sælger ikke mere på Etsy, men heldigvis købte jeg endnu et par øreringe fra butikken i tide. Også lavet af dåseblik suppleret med nogle små grønne glasperler.

For et halvt års tid siden fandt jeg ud af, at der er et dansk websted, der svarer til Etsy. Amio hedder det. Der er selvfølgelig ikke nær så mange butikker, og jeg har (heldigvis, måske?) heller ikke fundet så meget af interesse endnu, men i Birgittes værksted var der noget, jeg straks tændte på.

Jeg nøjedes med at købe to par øreringe. De enkle stregkodeøreringe var det ene par, de grønne rør med stjerner det andet. De er mine yndlings lige nu, og jeg har et par gange grebet mig selv i at vælge tøj efter øreringene og ikke omvendt.

Faktisk var der flere andre, jeg overvejede, men det lykkedes for mig at beherske mig så nogenlunde. Måske skulle jeg alligevel bestille endnu et par..., men måske kommer der nye fristelser i butikken.

En vild plante i haven

Inden vi for over 30 år siden flyttede i hus boede vi i lejlighed med altan - og altankasser. I en af altankasserne var der stedsegrønne dværgplanter. Det havde jeg læst i et blad godt kunne lade sig gøre. Altankassen ville forhindre rodnettet i at vokse sig stort, og planterne ville blive ved med at have dværgvækst.

Da vi flyttede, tog vi den ene plante, en thuja, med. Den har IKKE dværgvækst mere. Faktisk er den kæmpestor, og der kan ikke gro noget under den. Ikke engang hostaer ret godt.

Nu gør vi imidlertid et nyt forsøg. Annette og Niels har i deres skovbund en plante med lyserøde blomster. Den er hentet i naturen og trives fint under træerne. Vi har fået et eksemplar, som jeg har identificeret som en dagpragtstjerne.

Jeg kan godt huske dagpragtstjerne fra barndommens biologiundervisning. Jeg synes bare, den var mere rødlilla end denne, der er klart rosa. Måske har det noget med jordbundsforholdene at gøre.

Indtil videre står dagpragtstjernen strunk og fin. Jeg håber, den vil trives under thujaen, og den må gerne brede sig.