Mit 2022-projekt

er at smide ud, og indtil videre hygger jeg mig med det. Jeg har besluttet hver eneste dag at finde en ting, der kan smides ud eller gives til genbrug.

Jeg har uomtvisteligt fået alt for meget slæbt til huse i tidens løb, og jeg er rigtig dårlig til at kassere og smide ud, men nu er der altså gået lidt sport i at finde noget HVER ENESTE DAG. Det skal være noget, der ikke skal genanskaffes. Den urtekniv, der knækkede forleden dag, gælder for eksempel ikke. Heller ikke slidte underhylere. Ellers må det være hvad som helst og også ganske små ting.

Her er det et par trænings/hjemmebukser. Jeg synes stadig, de er ret smarte, men de er faktisk skredet i en søm, så de måtte lade livet.

Jeg er vist ekstra elendig til at kassere tøj inklusiv sko og støvler. Jeg har alt for meget, og faktisk bruger jeg vist det meste af det. Ikke hver dag, men i perioder. Så er det næsten som at få nyt tøj, men også kun næsten.

På trods af mit alt for veludviklede indkøbsgen har jeg i et par år alligevel stort set ikke købt tøj. Jeg mener, det var i september 2019, at jeg bestemte, at jeg i et år ikke måtte investere i nyt. Det lykkedes næsten, og bagefter fortsatte jeg bare med at holde mig på måtten. Det er ikke så svært mere, så der kommer heldigvis ikke nyt at betydning i klædeskabet.

Jeg har en skjorte, som jeg købte en gang i 70erne. Den hang i en del år ubenyttet hen. Jeg tror nok, jeg syntes, den var en anelse kort i forhold til de skjorter, jeg ellers gik i. For et par år siden havde moden måske ændret sig lidt, og i hvert fald syntes jeg, at den skulle have en renæssance. Sjældent har så mange bemærket noget om mit tøj, som om netop den skjorte. Jeg synes også selv, den er flot. Håndmalet som et abstrakt kunstværk og absolut et unika, men den har ikke været dyr, for dengang havde jeg ikke ret mange penge. Og jeg er glad for, at den ikke er røget ud i tidens løb.

Gad vidst om der er flere perler på bunden af kommodeskuffen? Måske bliver de så fundet frem i løbet af året.

Strik i 2021

 FAKTA:

16772 meter strikket. Omkring 1400 m mere brugt, flere projekter er strikket med dobbelt tråd. 

2027 meter er lageret formindsket med. Ikke så flot som sidste år, men det er i hvert fald gået ned, og det er jeg stolt af.

3477 kr. har jeg brugt på garn og tilbehør, til gengæld har jeg solgt for 1562 kr. Vi glemte at få os tilmeldt det lokale julemarked i tide, og jeg ved for resten ikke, om det overhovedet blev afholdt. Sidst i november steg coronaen jo kraftigt igen. Jeg har solgt noget privat, og vi har haft stand på Kirppu. Det, vi sælger der, er ganske vist så billigt, at garnprisen ikke altid bliver dækket, men det tynder lidt ud i lageret af færdig strik.

60 projekter blev færdiggjort. Billedet er et screenshot af min Ravelry-side for projekterne i 2021:

Jeg blev langt om længe færdig med den cardigan, jeg var så irriteret på. Jeg skrev om den i dette indlæg i januar. Den blev sådan set ganske flot, men den klædte mig ikke, og den kradsede. Det fik dog en lykkelig udgang, for en af mine veninder ville meget gerne have den, og den passede hende meget bedre end mig. Det er jeg godt nok glad for.

Resterne af garnet blev brugt til teststrik på en ny opskrift på en babyvest, jeg har lavet. Der var nok til 5 veste, dog ikke alle i denne model, og de er faktisk alle blevet solgt. Veste er åbenbart ikke kun moderne til voksne.

Opskriften er endnu ikke blevet offentliggjort, men den er lige på trapperne. Jeg mangler kun den sidste finish på den engelske version.

Det mest garnkrævende, jeg har strikket, er, ud over cardiganen, de to ildopal-sjaler, som jeg også har blogget om før. Der svandt en del i lageret, når man måler i meter, men fysisk var der ikke den store forskel, fordi garnet er så tyndt - 800 meter på 100 g.

Det er som sædvanligt blevet til en del pulsvarmere, hvor jeg elsker at afprøve nye opskrifter og teknikker. Også en del babytøj ud over vestene, men det mest anderledes, jeg har frembragt, er nogle kurve i båndgarn:

De er hæklede, ikke strikkede, og garnet er tykt - jeg brugte hæklenål nummer 12. Absolut i den modsatte ende af ildopal-sjalerne. Annett vandt garnet på den allerførste garnstafet, vi var til. Hun mente ikke, hun ville få det brugt. Det troede jeg nok, jeg ville, men der gik godt nok en del år. Til gengæld blev det brugt til sidste meter. Dem var der så også kun 100 af, men det var alligevel noget, der skabte lidt plads i lageret. Selv om kurvene er hæklede, synes jeg, de hører med til årets produktion.

Planer for næste år? Jo, jeg synes faktisk, jeg mangler en trøje - eller cardigan, som det normalt kaldes i strikkeverdenen. Den skal der godt nok købes nyt garn til, men ellers er det som altid meningen at få garnlageret nedbragt. Vi får se...

Nytårskatten

 

...som jeg mødte på min travetur nytårsdag. Der var endnu ikke helt samlet helt sammen efter nattens fyrværkeri, som vi i parentes bemærket ikke havde megen glæde af på grund af tåge.

Katten må bedømt på både udseende og væremåde være en norsk skovkat eller i hvert fald en blanding med en del skovkat i anetavlen. Meget imødekommende og en af den slags katte, der er umulige at fotografere, når man sætter sig på hug, fordi de så straks kommer hen til en for at kæle. Hun (jeg tror, det var en hun) var i hvert fald vældig sød, og jeg må hellere gå den vej en anden gang igen.