Jeg har købt vist nok 11 par sko og støvler i 2010, men jeg har ikke engang brugt halvdelen af dem, så når det kommer til stykket, ved jeg ikke, hvilke der er årets bedste.
De zebramønstrede Fly-støvler og de olivengrønne El Naturalista, som er de første ikke helt flade sko, jeg har haft i årevis, har jeg i hvert fald brugt, så de får æren.
Det er Sarantoya, der hjalp med fotograferingen, og hun fortrak langt de zebrastribede. De har jo snørebånd!
Måske burde de gode, gamle - slidte og grimme - snowjoggers være årets bedste fodtøj.
Det er i hvert fald dem, jeg går bedst i, når det er glat, og jeg kan også nænne at tage dem på, selv om jeg skal traske i sjap, sne og salt. Man kan ikke rigtig få den slags mere, så jeg håber de holder vinteren over.
GODT NYTÅR til alle!!!
P.S. Mit nytårsfortsæt: At begrænse fodtøjsindkøbet!
P.P.S. Hmmm...jeg har lige fundet et par støvler, som jeg godt kunne tænke mig, på nettet...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar