Det investerede jeg i

Som nævnt kunne jeg ikke helt dy mig på strikkefestivalen:

Her ligger det indkøbte garn på strikkekurvens låg. Der er mest Country Casual fra Karen Noe. Jeg kan godt lide de douce farver, og de modeller, der var strikket af det, var lækre at føle på. Garnet udgår åbenbart, så det var på tilbud. Jeg købte 8 forskellige farver, og jeg aner ikke, hvad det skal bruges til.

Jeg kan jo også godt lide skrappe farver, og det var farverne, jeg faldt for i de to bundter Gepard angora. De skal sikkert bare bruges som effekt.

Endelig er der også et bundt af den lækreste bløde, mellemgrå babykameluld. Beregnet til den sædvanlige babyundertrøje, men den medfølgende opskrift havde en fin variation, som jeg glæder mig til at prøve - men det kan godt ske, det bliver i noget andet garn, og så bliver babykamelulden også til noget andet. Kommer de små babykameler egentlig ikke til at fryse, når man tager deres uld? Jeg får helt dårlig samvittighed.

P.S. Keramik-knapperne fra Buttonmad var slet ikke til at stå for. De er lavet i Sydafrika, og der var bl.a. alle mulige og umulige dyr. Det var MEGET vanskeligt at vælge. Men dem, jeg købte, var der kun et enkelt ark tilbage af - det hjalp på beslutningsprocessen. Sandsynligvis havde sælgeren flere i kufferten :-) Jeg er nødt til at strikke et eller andet specielt til disse knapper.

Strik og snak

Så har jeg prøvet det med - at være til strikkefestival. Det foregik på Fanø i weekenden. Allerede ved færgelejet fredag aften kunne vi se masser af biler fyldt med kvinder, hvoraf en del også promenerede i egne kreationer.

Den lille porcelænsfigur, som vi så i en butik, kunne godt have været logo for festivalen. I hvert fald hvis det faktisk er en Fanø-pige.

Vi er så heldige, at Annett "kender" et sommerhus på Fanø, og så blev vi inviteret med. Vores sommerhus lå i et skønt område i Fanø Bad (ja, det hedder området altså) et par kilometer fra Nordby. Jeg tror nok, det var den strand, hvor jeg blev godt forbrændt, sidste gang jeg var på Fanø - for 45 år siden, da jeg var ung og forfængelig og troede, at jeg burde være solbrændt. Siden er jeg heldigvis blevet klogere.

Bedømt på tilstrømningen var festivalen en stor succes. 6000 kvinder - var der nogen mænd? - skulle der have været. Nogle sagde endda 8000. Og som de kunne snakke. Når man nærmede sig et af de huse, hvor der var en workshop, var der en kvidren og knævren og grinen.

Der var selvfølgelig rig mulighed for at få fyldt garnlageret op. Det trænger mit lager ikke til, men ikke helt overraskende kunne jeg ikke nære mig, og der kom en fyldt pose med hjem. Jeg fik også lidt nye ideer, og det var egentlig det, jeg var mest på udkig efter.

Det mest innovative var norske Duodus modeller. Lavet til høje, åleslanke kvinder, men måske kan det alligevel give inspiration også til vi andre i normal eller rund facon. "Kraven" på billedet kan jo da bruges af alle staturer, og det hele var i hvert fald spændende og flot.


Jeg er nødt til lige at have et billede med fra min søndagsmorgentur. Det var helt vidunderligt at gå i solopgangen og se soldisen lette.

Ditmarsken

Her ses mine fødder i et par badetøfler fra Hotel Berlin i Heide i Ditmarsken, hvor Dorthe havde inviteret familie og venner til ikke-fødselsdags wellness-weekend for godt en uge siden.

Sådan nogle badetøfler er åbenbart standardudstyr på nutidens hoteller. De havde dem også på Fakkelgården, men dengang tog jeg dem ikke med hjem, og det fortrød jeg. Så denne gang huskede jeg det. De er godt nok ca. størrelse 44, men ellers er de rare nok at have på.

Der var også hvide badekåber til alle gæster - nok ikke til at tage med hjem. Det gjorde vi i hvert fald ikke. Det så lækkert ud, når man mødte nogle af de andre i selskabet iført hele udstyret på vej til eller fra wellness. Det var en dejlig weekend - vi var jo også i godt selskab.

Hotellet kan der siges både godt og dårligt om. Wellness-området var dejligt, værelserne var ok, og vores morgenbuffet var absolut fin. Men middag til 30 gæster kunne restauranten tydeligvis ikke håndtere (vi var nødt til at vælge vinen efter, hvad der var nok af - særpræget!), og så havde vi en ubehagelig oplevelse med en særdeles uforskammet manager på hotellet - se Dorthes blog. Altså ikke nogen ubetinget anbefaling til hotellet.

Det er der derimod til området. Marsken var bare spændende, og vi må bestemt tilbage.
Da jeg var barn, hørte jeg St. St. Blichers novelle Telse i radioen, muligvis i en dramatiseret version. Det gjorde et stort indtryk på mig, og siden har jeg læst Telse mange gange; i det hele taget kan jeg godt lide Blichers noveller. Telse foregår i lige præcis det område, vi var i, og for mig gav det faktisk en ekstra dimension.

Jeg må også tilbage for at få taget nogle billeder. Det forsømte jeg på det skammeligste denne gang, og det var bestemt ikke vejrets skyld. Vi sad udendørs på en ølstue i Heide ved midnatstid - uden overtøj og uden at fryse. Men vi var jo også taget sydpå :-)

Fuglekigger

Som nævnt er jeg ikke særlig god til at få øje på og kende de forskellige fugle, men somme tider er der nogle, jeg ikke kan undgå at få øje på.

Det gjaldt en lille fugleflok ved Grenen. Vi kiggede på den i lang tid og tog nogle billeder, men vidste ikke, hvad det var for nogle fugle.

Desværre er fuglebøger og andre naturførere ikke standardudstyr i kommunens sommerhuse, men da Annett kom på besøg, havde hun fuglebøger med. Efter granskning af bøgerne, mente vi, at fuglene på Grenen nok var islandske ryler, og det blev senere bekræftet af Annetts mor, der er fugleekspert.
Det nederste billede af de islandske ryler er Dorthes.

En smuk skumringsaften var vi på fugletur til Jerup Strand, hvor der skulle være masser af fugle, havde vi læst. Det var rigtig nok. Ud over diverse uidentificerede rovfugle og måger så vi i hvert fald masser af præstekraver (de er lette at kende) og vist nok almindelige ryler (billederne). Og flere andre, som vi ikke ved. hvad var.

Vi havde vores kikkerter med og følte os meget amatørornitilogagtige. Hvis man er bare lidt fugleinteresseret, kan vi absolut anbefale Jerup Strand.

Hulsig Hede

Jeg mener selv, at jeg er mest bymenneske, men der er nu alligevel noget natur, der kan tage pippet fra mig. Som regel flade landskaber, har jeg lagt mærke til. Som vadehavet eller Hulsig Hede lige syd for Skagen.


Jeg synes, den er både smuk med de grå klitters grågrønne farver - og da vi var der i august også lyngens lilla - og spændende. Der er en del små søer på Hulsig Hede, og de er helt fantastisk dybblå. Jeg opgav at fotografere dem, for alle vil alligevel tro, at jeg bare havde skruet for meget op for farvemætningen i billedbehandlingen. Men jeg har dem på nethinden!

Faktisk er landskabet ikke så fladt endda. Nogle af klitterne er ganske høje. Der er endnu et par billeder fra Hulsig Hede på Flickr.





Der skulle være en masse forskellige fugle på heden, men vi er vist ikke så gode til at få øje på dem. Derimod så vi en blå sommerfugl, som måske var en ensian blåfugl. Den skulle leve på Hulsig Hede. På den anden side er der så mange blåfugle, og de ligner allesammen hinanden, synes jeg.

Vi så også en lille død muldvarp. Den var så blød, så blød og så ud, som den bare sov.

I galleriland

Gallerierne ligger tæt omkring Skagen, og vi besøgte alle dem, vi kunne nå, og som vi syntes så interessante ud. Og også et par af dem, vi umiddelbart syntes så mindre interessante ud - man kan jo blive overrasket.

Galleri Rasmus, der ligger i Huset Tavi på havnen, er et af dem, vi godt kan lide. Det er så stort og har så mange kunstnere repræsenteret, at der næsten altid er noget, man kan lide.

Vi kan bl.a. godt lide Anders Moseholm. Især hans bybilleder (lille udsnit på fotoet). Han har været årets kunstner i min kommunale kunstforening, men desværre blev jeg ikke ejer af et af hans billeder.

Et nyt bekendtskab var Anne Juul Christophersen. Hendes billeder er sært foruroligende: Hvad er det egentlig, der sker? Mit foto viser kun et lille udsnit af billedet Pathfinders, men kig på hendes hjemmeside, hvor nogle af hendes billeder kan ses i hel "figur" og i de helt korrekte farver.

Selv om jeg normalt ikke er så optaget af landskabs- og naturbilleder, så er Majken á Grømma måske også værd at holde øje med.

Galleri Rasmus' afdeling i Skagen er vist nok lukket for denne sæson, men der er afdelinger andre steder i landet.

I Galleri Molevit, der også ligger i Skagen By, så vi "helt-nede-på-jorden" malerier af Ulla Gammelgaard. Jeg kunne især godt lide det med fårene.

Det er som en illustration til "Ole sad på en knold og sang" - linjen "Fårene står der endnu og glor". Der var faktisk to forskellige udstillinger i Molevit, mens vi var i det nordjyske. Den med Ulla Gammelgaard var den sidste, men der var også noget, vi godt kunne lide på den første. Den, der passede galleriet den dag, var bare ikke særlig venlig, og fotografering var hun i hvert fald ikke begejstret for, så jeg kan ikke mere huske, hvad det var. Sådan kan det gå.

Derimod kan jeg godt huske, hvad der var i Galerie Nielsen Nordstrand. Det var nemlig Bente Marie Kjeldbæk, hvis spansk inspirerede billeder jeg rigtig godt kan lide.

Det var også et sjovt galleri i et nybygget og spændende hus, der - som navnet siger - ligger tæt ved Skagen Nordstrand. Ret fashionabelt - men det var i stor kontrast til vejen derud. Den gik gennem et rodet og grimt industri/erhvervsområde, som det er svært at forestille sig ligger i Skagen. Vi kom til at grine ret meget, da vi så nogle af vejnavnene.

Hr. Nielsen har også gallerier andre steder. Det kunne da godt ske, man kom forbi det i Kolding en gang.

Selv om vi så meget god og spændende kunst, købte vi IKKE noget med hjem.

I fiskeland

Når man tilbringer 2 uger lige syd for Skagen, skulle man være et skarn, hvis man ikke fik spist en masse god fisk.

Vores første fisk fik vi på Brøndums Hotel. Den allerførste dag var jeg oppe i vandtårnet, hvor jeg kunne kigge lige ned i deres have, og det så så hyggeligt ud, at vi valgte at indtage frokosten der. Det var der ingen grund til at fortryde.

Billedet er selvfølgelig taget fra vandtårnet, og neden under er vi blevet bænket og kigger den modsatte vej, mens vi venter på vores mad.
Senere spiste vi adskillige gange på havnen. Vi plejer at være vilde med Pakhusets stjerneskud, så det skulle vi selvfølgelig have igen, men det holdt ikke standarden (kedeligt salatblad med sand i, rejerne ikke så lækre og mange som sædvanligt). Det er lige ved, det var heldigt, for jeg plejer at have meget vanskeligt ved at vælge noget som helst andet - hverken spisested eller menupunkt.

Nu fik vi prøvet nogle af de andre steder. Skagens Fiskerestaurant, der vel er den mest kendte, sprang vi over. Der har vi spist før, og det var ikke specielt godt - bare dyrere. Derimod spiste vi på Havfruen (der så vidt jeg kan finde ud af ikke har nogen hjemmeside) lige ved siden af og på den næste i rækken, nemlig Jollehuset, og de var begge helt fine. Især Havfruens fiskesuppe kan anbefales, men jeg er altså også meget glad for fiskesuppe.

Både Havfruen og Jollehuset er snarere fastfood-steder end restauranter, men det forhindrer ikke, at maden er god. Og når vi er på ferie, sætter vi stor pris på, at spisningen foregår rimeligt kvikt.

En aften fik vi den store fiskebuffet på Bodilles Kro, og den var jeg ikke så begejstret for. Ikke direkte dårligt, men heller ikke særlig interessant. Så var Franks i Sæby meget bedre. Der var vi til en heldigvis ret sen frokost, så vi var blevet dejligt sultne, og det var godt, for der var rigtig meget lækker fisk og mange skaldyr - frisk og hjemmelavet - i deres buffet. Der var IKKE plads til dessert! Det bliver forhåbentlig ikke sidste gang, vi kommer der forbi.

Det er bare et lille udvalg af Franks fiskebuffet, der ses på tallerknen. Der var en masse andet, bl.a. gode pil-selv rejer og hummere.