Strikkeopskrifter og deres beskaffenhed

Hvor er kvaliteten af strikkeopskrifter dog forskellig. Danske strikkeopskrifter har en en næsten fast pris - 30 eller 40 kr. - men det er godt nok meget forskelligt, hvad man får for pengene. Og apropos penge, så vil jeg lige gøre opmærksom på, at dette indlæg ikke er sponseret, det er bare min egen uforbeholdne mening.

En af de gode designere er Sanne Bjerregaard, også kendt som Rasmilla. Jeg har strikket adskillige af hendes modeller, sidst Hjertetrøjen:

Ikke alene er Sanne Bjerregaards opskrifter gennemarbejdede (jeg tror kun, jeg har fundet en enkelt fejl, og den var minimal), de er også både innovative og med smarte finesser.

Hjertetrøjen er for eksempel strikket i omvendt glat, så man er nødt til at strikke hver anden pind med vrang i bærestykket og på kroppen. Ærmerne kan derimod strikkes på vrangsiden med bare ret, så man undgår de besværlige vrangmasker, og der er en fin anvisning på, hvordan man vender arbejdet og med et lille fif undgår huller i ærmegabet. Ribben forneden på trøjen startes også efter en retpind på forsiden, hvilket ser en del bedre ud, end hvis man starter den efter en vrangpind. Det ved en erfaren strikker, men for de mindre erfarne er den slags detaljer guld værd for et godt resultat.

Sannes opskrifter til både børn og voksne kan købes på Ravelry, men hun samarbejder også med Filcolana, og de opskrifter er oven i købet gratis.

En anden designer, jeg er glad for, er Mette Hvitved, der designer under navnet PetiteKnit. Også hendes opskrifter har mange gode detaljer, og hun er vist helt fortjent en af de mest populære strikdesignere netop nu. 

Jeg har moret mig en del over, at nogle garnforretninger har været nødt til at tilpasse deres udvalg efter hendes opskrifter. På et tidspunkt designede hun en Sweater i et Noro-garn. Noro var ellers lidt ude af det danske marked på det tidspunkt, men pludselig kunne man få netop det garn i utrolig mange butikker.

Jeg har selv strikket et par af hendes modeller, og der var bare ikke noget at være i tvivl om på noget tidspunkt. Sidste år strikkede jeg Ankers heldragt til en baby, der ventes i februar:

Den er bare sød, synes jeg. Garnet er Sandnes Sunday PetiteKnit, der er udviklet i samarbejde med netop Mette Hvitved, blandt andet har hun designet nogle af farverne. Det er immervæk også noget af et skulderklap. 

I den anden ende af min personlige skala over designere ligger Britta Wilfert. Jeg købte sidste år hos garnbutikken Sommerfuglen et kit med en cardigan kaldt "Terapeutens cardigan" designet af denne designer. Cardiganen er ikke færdig endnu, og det er opskriftens skyld. Det varede nemlig ikke længe, inden jeg opdagede, at der var fejl i den. Tydeligvis var cardiganen kun strikket op i den mindste størrelse, og der manglede simpelthen flere gange maskeantal for de andre størrelser.

Tre gange måtte jeg kontakte Sommerfuglen, inden de indrømmede, at der faktisk var fejl - eller rettere mangler - i opskriften. Efter første henvendelse, hvor de nægtede, at der var noget galt, blev jeg sur og smed det hele til hjørne. Så tænkte jeg, at så let skulle de alligevel ikke slippe. Henvendte mig endnu en gang med negativt resultat. Først efter tredje kontakt indrømmede de, at der var fejl, og jeg fik en rettet opskrift. Jeg strikkede videre, men efter et stykke tid opdagede jeg, at opskriften da ikke rettet hele vejen igennem. Så blev jeg sur igen, men opgav flere henvendelser. Så hellere strikke videre efter bedste evne. Nu mangler jeg kun ærmerne, og dem regner jeg med også selv at kunne improvisere, så der er lys for enden af tunnelen, men jeg vil aldrig strikke en Britta Wilfert model igen. Det er simpelthen ikke sjovt at strikke efter så sjusket en opskrift.

Her ligger den halvfærdige cardigan og flyder på en stol

Netop det med at modellen er strikket op i alle størrelser og alle varianter mener jeg, man med rette kan forvente, når man betaler for en opskrift, men jeg har flere gange været ude for, at det ikke har været tilfældet. Det er godt nok at springe over, hvor gærdet er lavest.

På Ravelry kan man finde opskrifter, hvor man kan få lov at teststrikke. Det har jeg været med til nogle gange, og selvfølgelig bliver der teststrikket i alle størrelser. Belønningen for arbejdet er selve opskriften.

Jeg var jo noget kry, da jeg for et par indlæg siden fortalte, hvor mange meter, mit garnlager var svundet med sidste år. Ganske kort tid efter kom jeg til at købe nyt garn, bare fordi...

Når sandheden skal frem, købte jeg endnu flere bundter end dem på billedet

I dette tilfælde, fordi det er så lækkert, og fordi det er GOTS-certificeret, altså produceret med hensyn til både mennesker, dyr og miljø. Og så var det lidt på tilbud, så jeg lod mig lokke. Garnet hedder Rosy Green Wool Cheeky Merino Joy, og det er en fornøjelse at strikke af. Sidste år blev det til denne lille trøje, som for øvrigt netop var en prøvestrikning af en opskrift fra en dansk designer, der hedder Elsebeth Judith Sørensen:

Jeg er også kommet til at købe lidt andet garn. Bare fordi... det er et nyt garn, jeg har lyst til at afprøve.

En dame i haven

Vores tempeltræ, altså vores Ginkgo biloba, er et dametræ! For bare et par dage siden opdagede jeg, at det har frugter.

Bare tre styk, men umiskendeligt frugter! Når et tempeltræ har frugter, er det en hun, et dametræ.

Man kan læse en masse på nettet om tempeltræerne. En af de gode sider er denne fra Landbohøjskolen. Der står blandt andet, at hantræet i Landbohøjskolens have hvert år befrugter et huntræ på Bülowsvej, og jeg tror, at netop dette træ var det første, jeg så med frugter. Jeg havde næsten glemt det, men det dukkede op i hukommelsen, da jeg for anden gang i mit liv så tempeltræsfrugter. På vores eget træ!

Gad vidst hvor langt hantræets pollen kan flyve? Mig bekendt gror vores nærmeste tempeltræ mindst 500 meter fra os, men jeg har godt nok ikke været inde og undersøge alle baghaverne.

Jeg læste også på den pågældende side, at Ginkgo er afledt af et kinesisk ord, der betyder sølv-nød eller sølv-blomme, og de ligner da også små blommer. Sølvet ved jeg ikke rigtig hvor kommer fra. Måske er sølv i Kina sædvanligvis anløbet.

De ligner også noget de paradisæbler, vi har kigget så meget på i den senere tid:

P.S.

Mon solsortene vil spise tempeltræsfrugter?

 

Aprilvejr i januar

Altså ikke når det gælder temperaturen, men når det gælder omskifteligheden. Den ene dag er der tåge eller regn, så en dag med skyfri blå himmel efterfulgt af en gang sne og frost og så endnu en dag med blå himmel. I dag er vi tilbage ved det grå og lidt tågede. Jeg får oplevet det hele på mine traveture.

Sjaggeren, som Dorthe har fotograferet, og en hel masse af dens artsfæller har vi haft stor fornøjelse af.

De holder til i et naboparcelhuskvarter. Der er nogle gennemgående veje med stikveje, og på hver stikvej er der ved hvert hus et træ af samme slags, men forskellige på de enkelte stikveje. På en af dem er det paradisæbler, og da der først var kommet lidt frost, kom sjaggerne også. Den første gang, jeg bemærkede dem, gav de en masse lyd fra sig. Jeg tror, det var for at holde solsortene væk, men solsortene var vist ligeglade. de valgte bare nogle andre træer. Nu er næsten alle paradisæblerne spist, men sjovt nok er der lige to træer, hvor der stadig er nogle.

Det pågældende parcelhusområde er fra lige omkring 1970, og jeg kan ikke lade være med at beundre, hvor gennemtænkt planlægningen har været. Igennem hele Åbyhøj går en grøn kile med flere parker, og på vejene er der som nævnt plantet masser af træer med både et samlende udtryk og variation. Nogle af dem er godt nok blevet fældet, men de fleste er der endnu.

Snemanden nedenfor er fra den første omgang tøsne. Senere er der selvfølgelig kommet flere snemænd, mange af dem udstyret med mundbind. De har dog det problem, at de ikke kan få mundbindet korrekt anbragt over næsen. 

Her har vi så den helt blå himmel:

Og lav sol over Århus. Eller i dette tilfælde over Åbyhøj:

Der er næsten altid nogen, der går tur med deres hunde i parken, men en dag mødte jeg også en kat i sele.

Den var længere oppe i træet, da jeg først fik øje på den, men nåede at klatre næsten ned, inden jeg fik fisket telefonen frem og spurgt, om jeg måtte fotografere.

Ejeren havde en stor rygsæk på ryggen, som katten hoppede ned i, hvis de mødte en uvenlig hund. Ret smart, synes jeg. Jeg blev trods alt ikke opfattet som så farlig, at det blev nødvendigt at komme i skjul, men jeg gik så heller ikke så tæt på.

Jeg går ind for genbrug

 

...men måske kan det alligevel overdrives.

Status på strikkeåret 2020

Det blev et super strikkeår, især fordi jeg endelig kan jeg skrive, at garnlageret er blevet formindsket. Det har været planen i mange år, men først nu er det lykkedes. 

FAKTA:
14169 meter strikket. Lidt flere meter brugt, da et enkelt projekt er strikket med dobbelt tråd. Der er også et enkelt, men lidt større, halvfærdigt projekt, men det er nok det samme ved hvert årsskifte.
3441 meter er lageret formindsket med. Det er da noget!
3517 kr. kostede strikkeriet. Jeg har brugt en hel del på nye strikkepinde. Jeg strikker altid på rundpinde, og jeg gider simpelthen ikke bruge dem, der har fået stive wirer. Jeg har forsøgt at gøre nogle af dem bløde igen med varmt vand, men det hjælper kun kortvarigt. Jeg har i 2020 kun solgt for 275,- kr. De aflyste markeder mærkes tydeligt.
56 projekter blev færdiggjort. Det er de projekter, jeg har registreret på Ravelry. Nogle af dem indeholder flere enheder som for eksempel en portion babystøvler i drengefarver. Eller rettere sagt i farver, der kan bruges af både drenge og piger:

Sjovt nok kan piger gå i alle farver, men små drenge kan i hvert fald ikke gå i lyserødt. Pjat!
 

Det største projekt blev farveskiftesjalet, som jeg har skrevet om tidligere.

Jeg tror nok, jeg har bestemt mig for selv at beholde det, men jeg har godt nok ikke brugt det endnu.

En af de sjoveste ting, jeg strikkede i årets løb, var en lille matroskjole. Måske fordi den er helt anderledes end det meste andet strik, der er fremme netop nu.

Der var en masse montering, som jeg egentlig ikke er så vild med, og det bliver nok både første og sidste gang, jeg strikker den.

Hvad er ellers værd at nævne? Som sædvanligt en masse pulsvarmere, blandt andet flere kontrolstrikninger af årets opskrift, som jeg kaldte Ujiji, og som jeg bloggede om her. Og så var disse søde bloomers sjove at strikke:

Dem kan det godt ske, jeg laver flere af, men lige nu er der andet på pindene.