lørdag den 23. september 2017

Svendborg

Vi har før været i Svendborg, og det er altså en lidt mærkelig - måske lidt kedelig - by. Vi synes hele attituden er, at det interessante ved byen er beliggenheden ved vandet. Hvis man kan få de besøgende sendt ud på vandet eller ud på øerne, så vil de nok være tilfredse.

M/S Helge er en af måderne at blive fragtet bort fra Svendborg på.
Her venter vi dog på at blive fragtet tilbage.

Det vil vi så ikke, men turistmaterialet var ikke meget bevendt, når det drejede sig om at udforske selve byen. Vi forsøgte så selv at finde ud af noget om byens herligheder, mens vi var i Lundeborg, men det holdt lidt hårdt. Måske er der ikke så mange herligheder.

Noget af det, der nævnes, er de nye havnearealer på Frederiksø. Det er dog stadig noget ufærdigt, måske bliver det godt engang. Derimod kunne jeg godt lide nogle af de gamle pakhuse og andre bygninger ved Nordre og Østre Kajgade.


Egentlig skulle der være en del gallerier og kunsthåndværkere i byen. Mange af dem havde dog en yderst begrænset åbningstid. Når man havde mandag til onsdag til rådighed, så var det uden for åbningstid mange steder. Det gjaldt ikke Galleri Q ved havnen (hvor ellers?), men det var desværre ikke så interessant igen. Med skam at melde syntes jeg, at gæsteudstillerne var de bedste.

Til gengæld er der et varieret udvalg af spisesteder og et par gode bagerier, hvor man også kan spise. Vi spiste med stor fornøjelse på flere af dem og kan anbefale Øland i Brogade, Baguette i Møllergade og Brød i Gerritsgade, hvor vi dog kun drak kaffe. Vi spiste også på Vintapperiet i Brogade. Det var en fejl, for de har foie gras på menuen, men der var stemningsfuldt i Salig Simons Gård, og det, vi spiste, var både godt og rigeligt.

I samme gård ligger Glasblæseriet, hvor Bente Sonne huserer. Hun er glaskunstner ud over det sædvanlige. Det vil sige, hun laver også de "sædvanlige" glas og skåle med farvede kanter eller fødder (det giver måske smørret på brødet), men hun kan meget mere end det.

Det kan hendes søster, Ulla Sonne, også. Hun arbejder bare med keramik. Hendes værksted og butik ligger i Sankt Peder Stræde. Begge søstre har en pænt lang åbningstid.

Den elegante ræv holdt måske til hos en skomager, jeg er ikke sikker. Men jeg er helt sikker på, at skoforretningen Aksglæde i Møllergade er et besøg værd. De har et større udvalg af sunde og smarte sko og støvler - jeg er altså ikke vant til ligefrem at kunne vælge!

Jeg nøjedes med et enkelt par korte støvler, men jeg tror, jeg ligefrem kunne finde på at køre til Svendborg netop for at handle i Aksglæde butikken igen.

Ræven var ikke det eneste dyr, vi så. Faktisk var der rigtig mange levende hunde, men vi så vist ikke én eneste kat.

Hissss


Den hvæsende gås på Gåsetorvet fandt vi heldigvis frem til. Jeg har jo en svaghed for gæs, og denne af Søren West er rigtig fin, synes jeg.

Faktisk var der rigtig mange skulpturer rundt omkring. For sent fandt jeg ud af, at biblioteket har udarbejdet en glimrende skulpturguide, men den kan jeg kigge nærmere på, hvis jeg skal have mere fodtøj.

Og så så vi alligevel et par katte i et vindue. Ikke levende, men alligevel.

Endelig er der smykkeforretningen Catz i Kattesundet. Et besøg værd, hvis man er glad for smykker.


lørdag den 16. september 2017

Rødstenshuse ud over det sædvanlige

I nærheden af Lundeborg ligger nogle interessante rødstenshuse.


Broholm kom vi forbi, da vi kørte til vores residens i Lundeborg. Den så imponerende ud, syntes vi. Vi læste på nettet, at man kunne få kaffe i stuerne, og det skulle vi da prøve, men da vi kom, var alt lukket. Først nu, hvor jeg igen har kigget på siden, har jeg fundet ud af, at man skal forudbestille. Fair nok.

Der var en større og ret tiltrængt renovering i gang, så næste gang, vi skal til Lundeborg, forestiller jeg mig, at vi nok vil få en forudbestilling på plads på den nyrenoverede borg.

Nogle få kilometer fra Broholm ligger Hesselagergaard, der ligesom Broholm er et renæssancebyggeri.


Jeg har for mange år siden savlet over Hesselagergaard, så jeg vidste, den er noget specielt. Alligevel tog den pippet fra mig igen - dog ikke så meget at jeg glemte, at jeg havde fotoapparatet med.

Borgen er ikke åben for almenheden, men der er en parkeringsplads, og der er rig mulighed for at kigge fra mange forskellige vinkler.

Et af de steder, hvor vi kiggede ind gennem bevoksningen, var der en del ægte kastanjer.

Der var masser af frugter (hedder det det, når det drejer sig om kastanjer?) på.

Jeg håber, de bliver høstet og fortæret, men mon ikke. Kastanjer smager godt!

På Tåsinge, som heller ikke er så langt fra Lundeborg, ligger endnu et rødstenshus: Valdemars Slot.


Det er vel et barokslot og efter min mening ikke nær så charmerende som renæssanceborgene. Til gengæld er der offentlig adgang. Bare ikke om mandagen, hvor vi ville udnytte det fine vejr til en sejltur fra Svendborg med veteranskibet M/S Helge.

Vi havde egentlig ikke forestillet os, at vi havde tid nok til at se slottet, så det gjorde ikke så meget , at der var lukket, men vi ville (igen!) gerne have haft kaffe i restauranten. Den var selvfølgelig også lukket -  endnu en fodfejl af os. I stedet sneg vi os til at gå tur i parken, som man ellers skal betale entré for at betræde, men det kunne vi jo ikke komme til, så vi havde ikke dårlig samvittighed. Til min store fornøjelse var der gæs, grågæs tror jeg, i søen foruden en del svaner, svaneunger og utallige ænder og blishøns.

Hele anlægget er imponerende. Som det barokanlæg, det er, er det naturligvis symmetrisk om en midterakse. På mit foto herunder ses det meste af den ene halvdel, og fotoet er ikke specielt fortegnet, selv om det kunne se sådan ud. Den lange (avls?)bygning er virkelig lang.


Vi havde med andre ord overhovedet ikke held med vores forsøg på at indtage slotskaffe, men tilbage i Svendborg igen var der ingen mangel på åbne, om end mere beskedne, kaffesteder. 

mandag den 11. september 2017

Lune Lundeborg

Vi har lige været på en uges ferie i Lundeborg på Østfyn, hvor vi boede i et hus med udsigt til Storebælt og Langeland. Den udsigt nød vi rigtig meget.

De fastboende har tydeligvis humor. Vi havde megen fornøjelse af en tur gennem byen, hvor vi fandt en masse beviser på fynsk lune. Her kommer nogle eksempler:

Det manglende led kunne beskues i nærheden.
Det havde vist været udsat for en ulykke,







Til højre: Er træet mon blevet stranguleret med livremmen? Eller kunne det være personen, der er blevet kvalt - eller er det bare mig, der er for morbid?



Der var en del yarnbombing, men de broderede indslag var endnu sjovere.

Måske var den her min favorit

Gad vidst om der faktisk ligger en hund begravet bag hækken?

Lundeborg er en lillebitte by med nogle huse, to campingpladser og en fin, lille havn, hvor der også er lidt havnemiljø.

Byen er så lille, at man skal gøre sig megen umage for at fare vild,
og så lykkes det nok ikke alligevel.
Men derfor kan man jo godt have fine vejskilte
Det er umuligt at bruge ret mange dage i Lundeborg, hvis man ikke lige vil ligge på stranden (jo, det var faktisk vejr til det nogle dage!) eller drikke øl på havnen, men der var ikke langt til Svendborg, og i det hele taget er Fyn ikke så stor, så det blev ikke nødvendigt at kede sig.

lørdag den 9. september 2017

Citater om katte #40

Selv ikke Fabergé ville nogensinde have kunne frembringe noget, der i mindste detalje er så fortryllende som en lillebitte kattekilling.
Pam Brown

Is it safe to play with you