fredag den 31. januar 2014

Rekonvalescens

Lilit ser ikke så frisk ud på dette billede, og det er hun heller ikke. Hun er lige kommet hjem fra dyrlægen efter at have fået fjernet en kræftknude.

Egentlig var begge misser bare til deres årlige tjek og vaccination, men vores dyrlæge kiggede også på Lilits knude. Jeg har vidst et stykke tid, at den var der, men dels troede (håbede) jeg, at det bare var en talgknude, og dels havde vi bestemt, at hun ikke skulle opereres. Da hun for 3 år siden fik fjernet en knude (i øvrigt ufarlig) i en dievorte, var hun noget sølle i lang tid efter, og det ville vi ikke udsætte hende for igen. Hun er trods alt 16 år.

Dyrlægen mente også først, at det nok var en talgknude. Den lå meget yderligt i huden, så det var ikke så svært lige at prikke hul og presse indholdet ud, og det lignede desværre ikke bare talg. Det ulækre indhold røg straks under mikroskop, og det var kræft. Vores dyrlæge rådede os til at få den fjernet. Det kunne gøres ambulant under lokalbedøvelse, og hun havde god tid, så det kunne gøres med det samme.

Vi ændrede holdning, når nu Lilit ikke behøvede at komme i fuld bedøvelse, og knuden blev fjernet, men jeg er lige ved at have fortrudt det nu, for Lilit er bestemt ikke frisk endnu. Måske er det mest psykisk. Det må ikke være rart, når de mennesker, man stoler på, udsætter én for den slags.

Lilit gider ikke snakke med mig - ØV
Lilit fik også taget en blodprøve, og hendes levertal var desværre ikke helt gode. Det er formodentlig på grund af galdegangsbetændelse, hvilket også passer med, at hendes appetit somme tider er meget lille. Hun skal på leverdiæt - bare hun nu kan lide den.

Det positive var, at Sarantoya fik ros, og vi synes også selv, at hun i det sidste års tid har haft det fantastisk godt. Allergien er næsten væk, og hun har den helt rigtige vægt nu. Hun skal ikke tabe sig mere, så nu skal jeg forsøge at finde ud af, hvor meget mad hun skal have, når vægten skal bibeholdes.

Hun har for resten været forvirret og ked af, at Lilit ikke er helt sig selv. I går lukkede jeg mig inde lidt tid sammen med Lilit på mit værelse, og det kunne Sarantoya ikke lide, så hun klæbede nærmest til Dorthe. Og Lilit ville bare være i fred, så det var ikke nogen specielt god ide.

lørdag den 25. januar 2014

Endnu et hverdagsbillede


Der er vel ingen tvivl om, at det er en kat, der "sidder" på muren.
Det var Annett, der fik øje på den i Sønderho i efteråret, mens jeg kiggede efter Staffordshire-hunde i vinduerne. Og levende katte i haverne. Men fotoet er mit.

fredag den 24. januar 2014

Et hverdagsbillede?


Ligner det ikke et lidt abstrakt dyr på dette granatæble?
Jeg syntes, det så flot ud, og netop dette granatæble blev straks indkøbt og foreviget, inden det blev spist.

onsdag den 22. januar 2014

Nul grader ude = suppe inde

Jeg går ikke vildt meget i køkkenet, men i dag havde jeg lige lyst til at lave en portion af min yndlings linsesuppe.

Opskriften fandt jeg i sin tid i Samvirke, og du finder den her. Den er anderledes krydret end de mellemøstlige linsesupper, som jeg i øvrigt også godt kan lide. Jeg skifter opskriftens porrer, som jeg ikke bryder mig om, ud med løg.

Billedet af suppen stammer fra COOPs Vi skal spise-side.

Kardemommesmagen er meget fremtrædende i suppen. Jeg kommer også lidt mere i, end der står, for det er et af mine yndlingskrydderier.

Jeg kvaser næsten altid min kardemomme selv, men det er lidt tidskrævende at få skilt frø fra frøskaller. Det smager bare meget bedre, synes jeg.

Derfor blev jeg også ret begejstret, da jeg, sidst jeg var i Flensborg, fandt en dåse med kardemommefrø. Det har jeg aldrig set før, men den blev naturligvis straks indkøbt og er blevet flittigt brugt siden.

I det hele taget er udvalget af krydderier og for den sags skyld de fleste andre madvarer forbløffende de få kilometer syd for grænsen. I den butik, hvor vi handler, er der krydderier af måske 10 forskellige fabrikater.

Dog har jeg ikke fundet mahleb - eller mahlab eller maleb eller hvilken stavemåde, man skulle have lyst til at bruge. Jeg har en kageopskrift, hvor det skal bruges, men mahleb kan jeg altså ikke opdrive. Jo, på nettet, men jeg har kun fundet steder, hvor man skal aftage en anselig portion, og hvor forsendelsesomkostningerne er tårnhøje, så jeg har ikke fået lavet mine mahleb-kager.

mandag den 13. januar 2014

Morgenstund

...har guld (rødguld!) i mund


Sådan var udsigten fra mit vindue i morges.

Da jeg tændte for radioen på P4 Østjylland, blev jeg næsten med det samme oplyst om, hvor trist vejret var, og hvor trist det ville blive hele dagen.

Jeg vil gerne selv have lov til at afgøre, om jeg synes, vejret er trist eller ej, og det er da også en underlig mission for værterne altid at være så negative. Beklageligvis må jeg på mit køns vegne sige, at det især er de kvindelige værter. Jeg har indtryk af, at det eneste, der dur for dem om vinteren, er sne. De kan så få deres lyst styret lige nu - eller er det kun sne under høj himmel, der er tilfredsstillende?

Jeg synes, vi vejrmæssigt har haft en fin lys formiddag. Og jeg skal såmænd også nok glæde mig over den gode motion, det giver at skovle sne, hvis der kommer nok til det. Meeeen der skulle vist heldigvis snart komme tø igen :)

onsdag den 8. januar 2014

Det var pokkers!!!

For et par år siden strikkede jeg en sweater af alpaka (Tynn alpaka fra Du Store Alpakka) til mig selv. Jeg synes stort set altid, at uldne ting kradser, men det her garn var så blødt og lækkert, at det umuligt kunne kradse, syntes jeg, da jeg købte det. Desuden er det jo fra lamaer, så måske ville det være anderledes end lamme- og fåreuld. Tænkte jeg.

Jeg tog grumme fejl. Trøjen kradsede helt vildt, også selv om jeg havde indtil flere t-shirts under den. Det var i øvrigt ikke bare mig. En af mine venner prøvede den, og hun kunne heller ikke holde ud at have den på.

Trøjen var lige ved at ryge til genbrug, men jeg ville dog lige prøve en redningsaktion, som jeg hørte om i efteråret, nemlig at putte den i fryseren.

Da juleanden kom ud, røg trøjen ind godt pakket ind i en plasticpose. Den lå en uges tid (hvilket vist i øvrigt ikke er nødvendigt) og hyggede sig i kuldegraderne, blev taget ud og rystet og banket godt.

I dag dristede jeg mig så til at tage trøjen på, og tænk - den er helt anderledes. Naturligvis har jeg en langærmet t-shirt af bomuld under, men faktisk går sweateren højere op i halsen end t-shirten, og jeg kan kun mærke en lille bitte smule kradsen. Så lidt at jeg sagtens kan have den på. I parantes bemærket synes jeg, at alpakaen giver en meget behagelig form for varme.

Måske får jeg brug for tricket igen, for jeg er ved at strikke et halsrør, også af alpaka.

Jeg er nemlig blevet test-strikker i en gruppe på Ravelry. En ny erfaring for mig.

Det her halsrør er efter et meget simpelt mønster uden alvorlige udfordringer. Det skulle da lige være, at opskriften er på engelsk, men det går nu meget godt.

Jeg havde ikke regnet med at beholde røret selv, men det gør jeg måske alligevel. Jeg er nemlig vild med farven på garnet. Det er en mørk, men alligevel lysende fuchsia. Ret umulig for mit kamera, i hvert fald i gråvejr.

søndag den 5. januar 2014

Årets - altså 2013's - bedste...smykker

Der er ingen tvivl om, hvad mit bedste smykke i 2013 er. Nemlig dette armbånd:


Jeg købte det hos ravsliber Uwe Apel i Nordby på Fanø. Det er en Fanø-knap af rav, som Fanø-kvinderne brugte i deres traditionelle dragter, der sidder på armbåndet. Vi så en hel del af den slags knapper på Fanø Skibsfart- og Dragtsamling, men jeg har ikke kunnet finde noget ordentligt billede af en dragt med knapper.

Faktisk blev dette armbånd lavet til mig. Jeg så et tilsvarende, men med en knap af lysere og gennemsigtigt rav. I ravsliberens gemmer fandt vi min knap af uigennemsigtigt rav, som jeg meget bedre kan lide. Ravsliberen kunne heldigvis lige nå at sætte den i et armbånd, mens vi var på øen.

Jeg har ikke anskaffet så mange smykker sidste år, men endnu et nyt smykke, jeg er meget glad for, er en hvid sommerring.

Den er lavet af stål og keramik, og det er Bering, der vel mest er kendt for sine stilrene ure, der har lavet den.

Jeg tror, det koster en del, at der står Bering på den. I hvert fald syntes jeg, at prisen for stål og keramik var urimelig høj, men jeg fandt den på udsalg, og så var prisen spiselig. Måske var før-prisen slet ikke reel? Under alle omstændighder brugte jeg den rigtig meget sidste sommer.