Skilteforvirring

For et par måneder siden åbnede en ny Netto, som faktisk er vores nærmeste dagligvarebutik. Vores nærmeste Netto lå indtil da et par kilometer væk, og der, hvor den nye butik ligger, var der indtil da heller ikke andre butikker.

Jeg handler der af og til, når jeg ikke skal have så meget, for så behøver jeg ikke have bilen med, men kan gå. På vejen kommer jeg forbi en del skilte om netop Netto. Det første ser sådan ud:

Øh, åbner??? De er godt nok i god tid med skiltet, hvis vi skal vente 10 måneder på Nettos lyksaligheder. Men ok, det drejer sig jo nok om den Netto, der allerede er åbnet - det er bare klodset skrevet.

Efter bare 100-200 meter dukker det næste skilt op på noget jord, der nu er en byggeplads, men som tidligere var et grønt område med træer og buske (det gælder for resten hele skilteskovsarealet):

"Din Netto er midlertidig lukket, fordi vi bygger om og laver en endnu bedre Netto til dig" står der på skiltet. Aha! Men den Netto, vi har, er kun et par måneder gammel. Kunne de ikke have lavet den "endnu bedre" med det samme. Og for resten er den aldeles ikke lukket.

Jeg går 100 meter mere og kommer til næste skilt:

Nå, det bliver ligefrem fremtidens Netto, vi får.

Efter endnu et par hundrede meter kommer jeg til den et par måneder gamle Netto. Den er altså i høj grad åben, men den ligner da vist de fleste andre Netto'er, så kan det virkelig være den, der er fremtidens Netto?

Eller hvad? Jeg tror, at alle skiltene drejer sig om netop denne Netto, men jeg er ærlig talt lidt i tvivl. Er den mon bare en midlertidig løsning for alle os, der før har haft lidt længere vej til den åbenbart yderst attraktive indkøbsmulighed? Næppe.

De, der laver skiltene, er tydeligvis ikke de skarpeste hjerner. Hvor ville det være dejligt med mere præcision. Og oprydning. Men én ros skal skiltene dog have: Der er vist ikke en eneste stavefejl.

Fra Spanien til Sønderjylland

Af en eller anden grund har jeg aldrig været interesseret i Spanien endsige i at rejse til Spanien. Så hellere Sønderjylland. 

Måske hænger det sammen med, at jeg ikke kan lide sproget. Jeg synes, det lyder, som om det bliver talt med en varm kartoffel i munden, og både fransk og italiensk er meget smukkere efter min mening.

Ikke desto mindre deltog vi i et heldagskursus om netop Spanien forrige lørdag, "En kulturhistorisk rejse gennem Spanien" var overskriften. Det var virkelig godt, måske især for ignoranter ud i emnet som mig. 

Selvfølgelig kommer man ikke i dybden, når man skal forbi både arkitektur, kunst, litteratur og musik. Og som baggrund for det hele Spaniens historie bliver det en stor mundfuld, men jeg synes, vi fik et virkelig godt overblik. 

Her er vi kommet til musikken:
Paco di Lucia, John McLaughlin og Al Di Meola på scenen

Spændende var det blandt andet at se nærmere på den spanske malerkunst. Jeg har aldrig været vildt betaget af Velasquez og Goya, men jeg fik faktisk et lidt andet syn på både dem og andre spanske malere fra ældre tid efter lørdagens forelæsning. De var mere nyskabende, end jeg troede.

Forelæsningen foregik på Matematisk Institut på universitetet. Det var også her, jeg første gang satte mine ben på Århus Universitet til en forelæsning med selveste Svend Bundgaard. Formodentlig var det i løbet af 3.g, at vi var på en ekskursion til universitetet som en del af den i øvrigt ikke særlig omfattende erhvervsvejledning.

Dengang leftede man ikke for de studerende for at få flere til at vælge netop deres fag. I løbet af en dobbeltforelæsning i matematik skrev Bundgaard 10 store tavler fulde - det var jeg meget imponeret af. Så vidt jeg husker, kunne jeg godt forestå, hvad der foregik, men tempoet var utrolig højt, og jeg fandt i hvert fald ud af, at jeg nok hellere måtte holde mig fra at læse matematik, som jeg ellers lidt havde overvejet.

På gangen uden for vores undervisningslokale hang flere billeder af Svend Bundgaard.
Blandt andet dette fremragende foto. Stod der, hvem fotografen var? Det må jeg have kigget efter ved lejlighed

Jeg er stadig ikke interesseret i at rejse til Spanien. Der er for varmt, og det er for langt væk, når man som jeg ikke vil flyve af hensyn til miljøet. Jeg mødte for resten en af mine gamle medkursister fra tysk til forelæsningen. Hun og hendes mand flyver heller ikke, men de har planer om at tage til Spanien med tog. Respekt!

Sønderjylland vender jeg derimod gerne tilbage til. Foreløbing har vi været til sønderjysk kaffebord i Den Gamle By sammen med Bodil.

Det var et fint arrangement, dog ikke med helt så mange slags kager, som et sønderjysk kaffebord egentlig skal bestå af, hvilket overhovedet ikke gjorde noget. Men man kunne drikke al den kaffe eller te og spise alle de kager, man havde lyst til, man blev fint betjent af et opmærksomt og venligt personale, og der var et glimrende lille foredrag om kaffebordets historie.

Et par af kagerne: Bismarcks-eg, der i 1920 blev omdøbt til kongestamme, og rugbrødslagkage.
I baggrunden også boller og kringle

Når sandt skal siges, var kagerne - bortset fra bollerne og kringlen - ikke lige min smag: For meget flødeskum og for lidt mørdej, men det var mere min fejl end kagernes. Jeg er sikker på, de var, som de skulle være. Og det forhindrede ikke, at vi hyggede os gevaldigt.