Der Ampelmann

De mest særprægede souvenirbutikker i Berlin er nok Ampelmann-butikkerne.

Ampelmændene (eller -menneskene) er de grønne og røde lyssignal-symboler ved fodgangerovergangene, vel at mærke i de glade, østtyske udgaver. De er designet til at gøre folk i godt humør, og jeg tror næsten, det virker.

Da alt skulle ensrettes efter murens fald, skulle det "selvfølgelig" være efter den vesttyske standard, men østtyskerne ville ikke af med deres muntre små Ampelmänn, og lige præcis på dette område vandt den østtyske standard.


De små glade mænd er blevet en slags maskotter i Berlin, og de ses overalt. Også som grafitti og på stadion, hvor den røde kom på lystavlen ved tyvstart. Og her var der i hvert fald udbredte smil, første gang man så dem.

I Ampelmann-forrretningerne kan man kun købe ting med Ampelmann, men det er så til gengæld i alle mulige og umulige udgaver. Vi købte et par små udstikskageforme, og de gæster, vi skal have besøg af i aften, vil få serveret grønne og røde Ampelmänn til aftenkaffen.

For resten er Ampelmannen truet igen, denne gang fra EUs side. Tænk hvad vores dyrt betalte EU-embedsmænd bruger deres tid på!!! Som om man ikke skulle kunne regne ud, hvornår man må gå eller ej, ligegyldigt hvordan symbolet ellers ser ud. Man kan selvfølgelig håbe på, at det bliver de små, glade mænd, der skal indføres i hele området :-)

Knapper

Den sidste søndag i Berlin passede det så fint med programmet på stadion, at vi kunne nå at komme på marked først.

Vores lokale marked fandt sted på Strasse des 17. Juni lige ved Tiergarten S-togs stationen. I den ene ende af markedet er det antik- og loppemarked, i den anden marked for kunst og kunsthåndværkere. De har også en hjemmeside.

Vi nåede begge ender. Der var faktisk antikviteter, men også en del nye ting og skrammel i antikenden, mens kvaliteten i kunsthåndværkerafdelingen var ret høj. Kunst var der ikke så meget af.

Jeg fandt lidt nye (gamle!) knapper - jeg har en svaghed for sjove knapper, selv om jeg sjældent bruger dem til noget. De to sorthvide blomster og den mørkegrønne/hvide er af plastic, de små blå er glas. Alle disse blev købt på antikmarkedet, de søde blå i en stand, hvor de kun handlede med knapper.

Den store rødlilla, der også er af glas, havde jeg købt nogle dage før i en butik, der hedder Pearls Planet. Den handler kun med tjekkisk glas, primært glasperler og Swarovski-krystaller.

Da vi var næsten hjemme fra markedet, var vi blevet så erfarne berlinere, at vi kunne vise nogle andre vej dertil. Ikke så dårligt?

14 dage i Berlin

Lige noget for storbymennesker som os - hele 14 dage i Berlin! De 9 af dem blev godt nok tilbragt på Olympia Stadion, hvor VM i atletik blev afviklet. Vi har set frem til det i flere år, billetterne blev købt for over 1 år siden - og det levede helt op til forventningerne. Gode konkurrencer, fantastisk stemning!

Overalt i byen var der bannere og andet, der viste, at den lige nu var VM-by. Her er det ved Siegessaule (med Guld-Else på toppen). Vi boede ikke så langt derfra og gik en tur derhen den første aften.

Der blev heldigvis også tid til at opleve byen, som jeg kun har besøgt én gang før, i 1984 - altså for 25 år siden og før murens fald. Den gang virkede det helt utopisk, at der ikke skulle blive ved med at være to Tysklande, men jeg havde jo heller aldrig kendt andet. Bare 5 år senere blev alt forandret.

Ingen tvivl om, at Berlin er blevet en skøn by. Meget afslappet og på sin vis utrendy, synes jeg. Der er ingen grund til at forstille sig i Berlin, for alt accepteres.

Jeg er vild med storbyer af flere grunde. En af dem er den kollektive trafik, hvor man bare kan gå til stationen, for så kommer der da et tog. Det er ikke nødvendigt at tilpasse alt efter køreplaner. Berlin vil virkelig den kollektive transport, og byen er ikke specielt præget af biler - i modsætning til Vestberlin i 1984.

En anden ting, jeg elsker, er de mange caféer og spisesteder. De er overalt, også lige der, hvor man selv er, så man kan bare dumpe ned, når man har fået flade konvolutter. Og de har allesammen friskpresset appelsinjuice!

Fem dage + nogle halve, når der var pause i konkurrencerne, er selvfølgelig for lidt til at opleve "det hele". Vi bliver nødt til at vende tilbage, og denne gang skal der ikke gå 25 år.

Det er godt, at der er endnu nogle dage, til vi skal på arbejde igen, for en afslapningsferie kan man ikke just kalde det. Bl.a. blev der kun tid til den allermest nødvendige internet-surf - d.v.s at finde ud af, om de steder, vi havde tænkt os at besøge, nu også havde åbent, for der bygges stadig meget om i Berlin - så der er lidt, der skal indhentes på nettet.

Ønskeseddel

En perfekt ønskeseddel for en 60-årig - senneppen er ikke det mindst vigtige! Jeg fandt selvfølgelig kortet i Malmø. Det er tegnet af Lovisa Witt.