P er for Plantage Påskeæg, Påskefrokost og ...Pjuske

Aldrig har jeg ejet så stor en æske chokolade før. Jeg har vundet den i Peter Beiers påskekonkurrence, og som det ses, ligger påskeæggene tæt. Selve æsken er lavet af bananblade som de øvrige æsker i Plantage serien. Så P er for Plantage Påskeæg fra Peter Beier.

Jeg er nu også en trofast kunde i deres forretning her i byen. Jeg er lidt afhængig af deres 88% chokolade fra Hispaniola, og deres påskeæg er de bedste, jeg kender. Jeg havde selv investeret i nogle af de mindste, for jeg havde da ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg ville vinde i konkurrencen. Men denne gang var det mig, der blev Lykkens PamPåskefis.

P er også for Påskefrokost. Det er ikke noget, jeg sædvanligvis beskæftiger mig med, men i år havde Dorthe inviteret nogle af vennerne og mig på Früd (som i denne forbindelse burde have heddet noget med P, men det gør den altså ikke. Men F og P ligger i det mindste lydmæssigt tæt på hinanden). Hun kender stedet, fordi hun går til sang i bygningen, der ligger i forbindelse med et lokalcenter.

Frokosten bestod af en masse fisk, kylling, lam og to franske oste. Traditionelt og så alligevel ikke. Det smagte godt altsammen, og vi kommer nok på Früd igen.

Og endelig er P naturligvis for Pjuske. Han er inde/udekat, men mest inde, for selv om vejret har været så dejligt, vil han først ud i skumringen. Om dagen er det vigtigere at snakke og kæle og bare være sammen, men i formiddags fik jeg lokket ham udendørs for en kort bemærkning. Han er bare så fotogen, og jeg har taget et hav af billeder.

Store P

Vi er så heldige at passe vores nabos kat i disse dage, mens de er draget over Atlanten i to uger.

Han er en fin rød hankat med grønne øjne på 13 år. Pænt stor og lydende navnet Pjuske. Når vi kommer ind til ham, skal der først snakkes og kæles. Det er det vigtigste. Bagefter kan vi få lov til at tjekke hans mad, vand og bakke.

Han har en del hakker i ørerne, så han har nok været lidt af en slagsbror, da han var yngre. Nu virker han som den fredeligste kat på jorden.

Det er dejligt at få lov til at pote på en kat igen!

Dagens billede

Jeg har en svaghed for gamle fabrikker og industribygninger, som tit har nogle fine vinduer og arkitektoniske detaljer.

Dette eksemplar ligger inde midt i Århus, og det mangler hverken detaljerne eller vinduerne. Når der så ydermere er blå himmel bagved og en blomstrende kirsebær foran, ja, så bliver det ikke meget bedre.

Musik i marts

Marts blev en vældig musikalsk måned for vores vedkommende.

Billedet her er taget ved Aarhus International Piano Competition. Jeg havde ikke tid til at være der hele tiden, men jeg hørte da en del af de yngste og næsten alle de af de ældste, der var gået videre fra første runde.

Det blev kommenteret af Mathias Hammer, min - og adskillige andres - yndlings-P2-vært. Jeg er aldrig enig med dommerne, men denne gang var der dog flere af mine favoritter, der kom i finalen.

Sidst på måneden var der RAMA festival. Denne gang var det 100% tilrettelagt af de studerende, og man kunne altså godt mærke, at der manglede et professionelt touch, men der var også nye, sjove tiltag. Blandt andet en hemmelig rundtur på konservatoriet. Hvor er der dog mange øvelokaler!

Undervejs lyttede vi til musik, som da en af de organiststuderende fortalte om et af de fine øveorgler og spillede på det.

Der blev også spillet rundt om i gangene, både på rundturen og ellers.

Det bedste, vi hørte, var RAMA saxofonensemblet, der spillede både ny og gammel musik, og ikke mindst to kommende operasangere, der sang Gluntarne. Ingen tvivl om, at operasangere nu skal kunne andet end at synge. Det var bare morsomt!

Det var det også, da vi var til en aften med swingmusik fremført af Aarhus Jazz Orchestra med Live Foyn Friis som solist og historikeren Søren Hein Rasmussen, der særdeles underholdende fortalte om swingtiden. Det er længe siden, jeg har grinet så meget.

Desuden en slagtøjsdebutkoncert, flere symfonikoncerter og operabio, hvor vi så Regimentets datter. Det er den sødeste opera, jeg kender. I denne udgave sang og spillede sydafrikanske Pretty Yende Marie og mexicanske Javier Camarena Tonio, og det gjorde de helt utrolig godt. Begge har afgjort komiske talenter, ud over at de kan synge. Camarena måtte endda efter publikums ihærdige klapsalver og stående ovationer gentage arien "Ah! Mes Amis", så vi fik ikke bare ni, men atten høje C'er.

Så fremragende var Den Jyske Operas udgave af Maria de Buenos Ayres langt fra. Faktisk var den temmelig kedelig. Vi har set den før i Holstebro, og den udgave var på alle måder meget bedre.

Morgenmad i byen

Der er mange ting, jeg i hele mit liv aldrig har smagt, men French Toast kan nu slettes af listen.

Sådan én fik jeg nemlig, da vi i mandags fik morgenmad på Hotel Comwell her i Århus. Det er åbenbart blevet helt normalt, at hotellerne har en eller flere kokke parat til at tilberede ens morgenæg, pandekager med mere. Jeg gjorde godt nok store øjne, da jeg så det første gang, men nu har jeg oplevet det adskillige gange og opfatter det helt nonchalant nærmest som en selvfølgelighed.

Og lækkert er det at få en omelet med svampe lige fra panden. Den franske toast var såmænd også delikat, men det er nu ikke noget, jeg bliver afhængig af. Engang kunne man også få nykogt havregrød, men den er blevet taget af menuen. Der var nok ikke så mange aftagere, og den var heller ikke så god som vores hjemlige havregrød - min normale morgenmad. Den er så også blevet beriget med diverse andre kornsorter, chiafrø og tørret frugt.

Noget, jeg sætter stor pris på, når jeg får hotelmorgenmad er færdigrørt Bircher müsli. Altså helt færdigblandet med mælkeprodukt, frugt und alles. Comwell har også færdigblandet müsli, men man skal selv tilsætte frugten, og det bliver ikke helt det samme, når korn og frø ikke har trukket i frugtsaften. På Hotel Ellington i Berlin var deres version helt formidabel, og næste gang jeg tager til Berlin, tror jeg, jeg skal spise morgenmad på Ellington bare for at få müslien.