Citater om katte #7

Jeg er bagefter med kattecitaterne, så her kommer straks et til:

Man har det indtryk, at den moderne fysik beror på antagelser, der på en eller anden måde minder om kattens smil, der overhovedet ikke er der.
Citat: Albert Einstein

Billedet er en skanning af et postkort, jeg købte i Göteborg i august. Fotografen hedder David McEnery, og katten hedder Jacques Kati.

Der var kun et enkelt tilbage af dette kort med den meget franske (og smilende?) Jacques. Det er selvfølgelig nu indlemmet i min samling af kattekort.

Boghandlen, hvor jeg købte kortet, hedder Clara Bookshop og ligger på Haga Nygata. Det er en af de butikker, vi altid besøger, når vi er i Göteborg - især for at se efter kort, men ellers er der litteratur på engelsk, fransk og tysk, og vi har vist også købt en bog (om katte) i ny og næ.

Citater om katte #6

Selv den mindste kat er et mesterværk.
Citat: Leonardo da Vinci



Mesterværket på billedet er en lille vild killing, vi mødte ved en isbar i Skagen.

Selv om den ikke ville snakke med os, måtte vi gentage isbesøget for at se, om killingen var der igen, men det var den nu ikke. Der røg lige en ekstra is indenbords på den konto.

Isbarindehaveren fodrede killingen, så der er håb om, at den nu er blevet så tam, at den kan komme ind i varmen.

Mild november

Jeg er vild med denne milde november. Grå, at og til med solstrejf og med de dejligste blå skumringsfarver.

Der er stadig adskillige blomstrende planter i vores have.

Storkenæbbet Sandrine er en af dem.

Den har en dyb rødviolet farve med ravnesort midte, og det er umuligt for mig at få den helt rigtige intense farve på fotos, men jeg har gjort et forsøg.

Også et par af krukke-pelargonierne blomstrer endnu - pelargonier er ikke fedtede!

Sidste år ved denne tid var der sne og frost, og det var meget ubehageligt at køre i. Derfor var det med nogen bekymring, at vi købte billetter til Maria de Buenos Ayres, som vi så i går i Holstebro, men det viste sig heldigvis helt ubegrundet.

Forestillingen var noget så usædvanligt som en tango-opera fra 1968 med musik af Astor Piazzolla og libretto af Horacio Ferrer. Den er blevet til i et samarbejde mellem Den Fynske Opera og Operaen i Midten - altså i Region Midt, og er blevet vist på Fyn og forskellige steder i Jylland.

Det var rigtig spændende, vellykket og meget professionelt. Et glimrende orkester, gode sangere - især Ingeborg Novrup Børch, der sang titelpartiet - og to helt eminente dansere, Alejandra Heredia og Mariano Otero. Der var noget for både ører og øjne.


Forestillingen blev vist på Knudsens, en meget fint restaureret hotelsal, der altså nu er bl.a. teatersal. Dorthe husker udmærket Knudsens Hotel fra sin barndom, men selve hotellet er der ikke mere. I hvert fald fungerer det ikke som hotel.

Vi var nu glade for, vi havde billetter helt fremme på 3. række, for det må have været noget vanskeligt at se helt bagerst i den flade sal. Derimod har pladserne på balkonen sikkert været gode. Det var der, jeg tog billedet af salen i pausen.

I dag har vi gået en tur ved Moesgård, og da vi kom hjem, drak vi te (Rooibush med ingefær og kanel fra Victorias Palace på Fanø) og spiste dadelsmåkager til. Vi nærmer os da vist juletiden :-)

Rendemasker

Det har ikke noget med strik at gøre denne gang - det er os selv, der er rendemasker i denne tid.

Operabio er startet igen med Donizettis Anna Bolena med selveste Anna Netrebko i titelpartiet. Det er en "historie", vi kender vældig godt. Anne Boleyn, som hun hedder på engelsk, var Henrik VIIIs 2. kone, og den første der blev halshugget. Billedet af en ukendt kunstner er det mest kendte af Anne. Det befinder sig i London på National Portrait Gallery, som er vores favorit-museum i London. En af de gange, vi har været der, var vi nødt til at besøge det adskillige gange.

Anna Bolena er et KÆMPEparti, og navnesøsteren strålede i rollen, men de øvrige medvirkende var også gode. Ganske vist syntes vi ikke, Ekaterina Gubanovas mezzosopran i rollen som Jane Seymour var ret smuk, men den gav til gengæld en god kontrast til Netrebkos fantastiske stemme. Den bedste ud over Netrebko var helt sikkert tenoren Stephen Costello, der sang Richard Percy.

Scenografien var lidt minimalistisk og kostumerne helt traditionelle. De så ud som den tids dragter. Det er ikke noget, der generer os. For vores skyld skal ikke alt henlægges til nutiden (eller endog fremtiden) for at blive vedkommende. Vi var godt tilfreds med sæsonåbningen, og Donizetti er altså lige ved at være min yndlingsoperakomponist.

I denne uge har vi også set Leonard Cohen teaterkoncerten på Århus Teater. Den er ikke helt så iderig og crazy som de andre teaterkoncerter, vi har set. Måske er der lagt mere vægt på koncertdelen og mindre på teaterdelen. Til gengæld var samtlige medvirkende gode, hvor der de andre gange har været en enkelt eller et par stykker, der faldt lidt igennem. Dorthe kedede sig ind imellem, men det gjorde jeg nu ikke.

Tre strikkeprojekter afsluttet

Hvor mange strikketøjer kan man have gang i samtidig? Det er naturligvis individuelt, men jeg har bestemt, at for mit vedkommende må det højst være tre. Det holder godt nok ikke altid helt. Mindst ét af strikkearbejderne skal være et snakke- og rejsearbejde. Det vil sige, det må ikke være nødvendigt med dyb koncentration, og det skal heller ikke fylde for meget. De mere koncentrationskrævende projekter bliver ikke taget med ud. Jeg har i den sidste uges tid afsluttet ikke mindre end tre strikketøjer. Det første et "sjal med kongelig kant" fra Rasmilla. Det startede som et rejsestrikketøj, fordi da skulle der kun strikkes ret, men da jeg kom til kanten, måtte det blive hjemme. Indtil jeg havde strikket knap halvdelen, så havde jeg luret, hvad jeg skulle gøre. Garnet er Rasmillas sjalsgarn, som har et utrolig flot farveforløb. Jeg havde kun købt 100 g, så der var grænser for, hvor stort sjalet kunne blive. Det fortrød jeg lidt, det kunne godt have været større, synes jeg. Kanten er rigtig flot, og jeg kan godt lide teknikken, men der burde altså have været et rigtigt hjørne efter min mening. Det kan jeg måske selv finde ud af at lave nu. Mundservietterne var et typisk rejsestrikketøj. 200 g blødt bomuldsgarn nr. 8 gik der til 8 servietter. Jeg udviklede selv opskriften med inspiration i nogle ældre opskrifter, jeg havde liggende. Mit sjal i grønne nuancer og dominostrik kunne også bruges som rejsestrikketøj, men blev dog lidt stort til sidst. Da jeg så en af mine kolleger i et sjal af den type, tænkte jeg, at det måtte jeg da også kunne finde ud af at lave. Da jeg fandt ud af, at teknikken hedder dominostrik, var der oven i købet hjælp at hente på nettet, og så var det let nok at kreere sjalet. Hullerne mellem de enkelte lapper gør, at det ikke bliver så bastant, som jeg har set andre domino-ting være. Garnet er Lang Fantomas uld (300 g), dog er kanten foroven og frynserne ensfarvet Duo, som jeg var heldig at finde i præcis en af farverne i sjalet. Jeg havde i øvrigt noget besvær med kanten, men det lykkedes at få den pæn til sidst. Det er blevet et rigtig lunt hyggesjal. Jeg synes, farverne er så sjove, men de gør, at sjalet er lidt vanskeligt at anvende. Grønt er - med undtagelse af limegrønt - normalt ikke min farve. Selvfølgelig er jeg allerede i gang med nyt, men det er vist ved at være tiden for at starte et større projekt igen.

Weekend i Augustenborg

Vores årlige veninde-weekend med Lisbeth og Elsebeth fandt i år sted hos Elsebeth i Augustenborg.

For første gang var jeg med hele weekenden på Als - det var misserne nemlig også, så det var ikke nødvendigt at køre hjem om natten eller først komme søndag. Det var dejligt!



Det blev en weekend med masser af snak, god mad og en dejlig tur i efteråret, som viste sig fra den lidt disede side. Smukt! Kodeordene må være noget med overflod, farver, ro og lange linjer.


P.S. Jeg har gjort Føniks Computer uret. De havde faktisk afprøvet vores computer, men det var bare ikke den, der var årsagen til den sorte skærm. Derimod var det den tilkoblede eksterne harddisk. Den er nu koblet fra, og jeg kan igen arbejde med billeder. Undskyld, Føniks!

Brok blog - blog brok

Jeg læste i avisen i mandags, at det er moderne at brokke sig på sin blog, så det vil jeg også.

Brok #1 fordi radioens P2 nu ikke mere kan høres på FM-båndet. Vi er heldige, for vi har en DAB-radio i køkkenet, og vores radio i stuen kører på bredbånd, så der kan vi også tage P2. Af hjernet TAK, Stofanet!!!

Men i bilen kan vi p.t. ikke høre P2. Jeg ved godt, vi "bare" skal anskaffe os en adapter, men det har vi altså ikke lige nået, og for resten synes jeg, det er irriterende, at man skal investere i ekstra udstyr for at tage de kanaler, som man i forvejen betaler licens til. Det er for dårligt!

Brok #2 fordi vores pc er til reparation. Ikke nok med det: Faktisk hentede jeg den hjem i går. Den havde fået flere RAM, hvilket jeg også havde bedt om, men det havde bare ikke hjulpet på problemet: At computeren går i sort under indlæsningen af Windows. Den er blevet kørt ud til Føniks Computer igen, men det er bare ikke i orden, at de siger, de har lavet den, når de ikke har. Det er for dårligt, Føniks!

Igen er vi ikke helt dårligt stillet, for vi har vores bærbare. Den har bare ikke ret gode farver, så vi kan ikke lave billeder på den. Vi har også den
gamle, som vi naturligvis har sluttet til, mens den nyeste er på hospitalet, men den gamle er vildt langsom og genstarter tit uden at vi har bedt den om det. Det er selvfølgelig uudholdeligt i længden.

Brok #3: Vores tempeltræ er ved at smide sine blade. De er ellers så flotte i den gule efterårsfarve, men nu kan vi snart kun nyde dem på jorden. Øv for vinteren!

Så var der lige det der med brokke-bloggene, som jeg må indrømme, at jeg ikke selv har gidet se. Ifølge avisen er noget af det, folk brokker sig over andre folks blogs. Hvorfor de ikke lader være med at læse dem, går over min fatteevne. Spørgsmålstegn!!!

Selv blogger jeg primært for min egen skyld. Det fungerer som en slags dagbog i tekst og fotos for mig. Jeg indrømmer dog blankt, at jeg synes, det er sjovt, hvis andre kigger med en gang imellem. Ellers kunne jeg jo bare have lavet den lukket for alle andre, men det har jeg altså ikke.