Is på Bornholm

Jeg behøver ikke have is hver dag om sommeren, heller ikke når jeg er på ferie, men det gode vejr på Bornholm gjorde, at det fik jeg næsten alligevel.

Vi ville have prøvet at kåre Bornhoms bedste is, men der var en enkelt isbutik - endda i Gudhjem - vi ikke nåede. Så sammenlignings- grundlaget er ufuldstændigt. Måske er der også nogle issteder, vi ikke opdagede.

Jeg må altså nøjes med at erklære, at af de issteder, vi prøvede, kunne jeg bedst lide isen i Svaneke Ismejeri, der nu også hedder Mermaids.

Vi huskede stedet med begejstring fra sidst, vi var på Bornholm, og skulle straks. vi kom til Svaneke, prøve, om kvaliteten var den samme. Stor skuffelse, det var en noget ordinær is. Vi gik lidt mere rundt i Svanekes gader, og pludselig opdagede vi, at vi slet ikke havde været det rigtige sted.

Efter et par dage var vi igen tilbage i Svaneke, og denne gang fik vi den rigtige is. Den smager heldigvis stadig helt, som en is skal smage. Efter min mening altså. Jeg synes, det er en almindelig fejl, at lave isen for sød, sandsynligvis for at behage børnenes tunger, men den fælde falder de ikke i på ismejeriet.

Der er nye varianter hver dag, men de dage, vi var der, var de ikke helt så innovative og opfindsomme, som vi huskede det. I 2008 var der is lavet på krydderurter og grøntsager (jeg kan huske noget med basilikum, agurk og gulerod). Nu er det de mere traditionelle smagsvarianter, der føres. Det vildeste var vist smørkaramel med salt. Det er vist i øvrigt sommerens smag. I hvert fald har jeg set og afprøvet den adskillige steder, men ismejeriets er klart den bedste.

Boisen Is i Snogebæk er dog kun et mulehår efter. Det er ligesom ismejeriets is, der smager af det, den er lavet af. Ingen kunstige tilsætningsstoffer på nogen måde. Den er mere frisk og "italiensk" med mange frugter og ikke så flødefed. Meget lækker.

På nogle områder er de altså virkelig kulinariske på Bornholm. Vi kan i hvert fald ikke få så god frisk is her i Århus. Ishuset på Marselisborg Lystbådehavn har den bedste, men den når ikke helt op på bornholmerniveau.

Kulinariske Bornholm

Som mange andre egne af landet forsøger også Bornholm at slå sig op på gode spisesteder og lokale specialiteter.

Specialiteterne omfatter bl.a. pasta, rapsolie, karameller, øl og lakrids. Jeg kan hverken lide rapsolie eller lakrids, karameller spiser jeg ikke, øl drikker jeg kun sjældent, og pastaen, som jeg godt kender, adskiller sig ikke meget fra anden god pasta efter min mening.

Så alt i alt er Bornholms specialiteter ikke lige i min interessesfære. Der er dog undtagelser. Juicerne og safterne fra Bornholms Mosteri kendte vi ikke i forvejen, men det kom vi til, for man kunne få dem på næsten alle caféer. De er rigtig gode, synes jeg, smager mere af frugt og mindre af sukker end andre frugtsafter, sådan lidt som i Tyskland. Ved første mundfuld blev jeg næsten forskrækket over stikkelsbærsaften, så syrlig var den, men da jeg først var blevet advaret, blev den min favorit.

Minsandten om man ikke også kan få de bornholmske moster på en af mine yndlingscaféer her i Århus, nemlig Fika. Dog ikke stikkelsbærsaften. Måske er det, fordi den i modsætning til de fleste andre varianter ikke er økologisk.

Den søde afdeling er også i min interessesfære. Flødeboller, chokolade og is.

Da vi var på Bornholm for 8 år siden, var vi flere gange i Snogebæk for at købe Kjærstrup flødeboller. Det er de bedste flødeboller, jeg har smagt. Ikke noget med søde marcipanbunde, men en bund, der er betydeligt bedre end på supermarkedsflødeboller. Perfekt skum og tyk chokolade af god kvalitet. Mums!

Nu kan man få Kjærstrups produkter både i Rønne og i Gudhjem og også i Fields på Amager (men de havde nu lukket, da jeg var der) foruden i Snogebæk. De laver også en masse chokolader, men for mig er flødebollerne stadig toppen.

Man kan også få dem med softice på. Det prøvede vi, men jeg kan meget bedre lide softice for sig og flødeboller for sig.

Der er andre end Kjærstrup, der laver chokolade på Bornholm. Svaneke Chokoladeri på Torvet i Svaneke og Bech Chokolade i Gudhjem med filial i Snogebæk, hvor man i hvert fald ikke skal gå sukkerkold. Bech laver for resten også flødeboller, og de skulle da afprøves, men jeg brød mig slet ikke om bunden.

Som regel tester jeg de forskellige firmaers 70%+ chokolade og somme tider også deres marcipan, og alt var alle steder rigtig godt, men igen var favoritten fra Kjærstrup, nemlig deres 75% Tanzania. Man kan få den i deres netbutik. Jeg er ikke faldet for fristelsen endnu, selv om jeg har fortrudt, at jeg kun købte smagsprøven.

Vi prøvede ikke de bornholmske gourmetrestauranter, men vi så lidt af den store kokkekonkurrence Sol over Gudhjem på havnen i Gudhjem. Ikke så lang tid, for vi havde andet på programmet, men vi så da den senere vinder, Henrik Jyrk fra Restaurant Kul gøre klar.

På konkurrencens hjemmeside kan man se de meget innovative retter, kokkene kreerede. Lidt for innovativt for mig, jeg kan bedre lide enklere mad og mere ydmyge restauranter - og helst til frokost.

De mere ydmyge steder var der til gengæld nogle ret gode af. Jeg kan anbefale caféen på Bornholms Kunstmuseum (man behøver ikke købe billet til museet for at komme ind i caféen), Provianten i Gudhjem, MâdaGo i Rønne og ikke mindst B's Fiskeværksted i Svaneke. Der spiste vi tre gange, men så var vi også ved at være igennem menukortet.

Angående den bornholmske is kommer der et særskilt indlæg.

Japan på Bornholm

I de senere år er Japan af en eller anden grund begyndt at interessere mig mere end før. Jeg er for eksempel meget glad for japanske film, og i foråret gik jeg til en forelæsningsrække om japansk kultur og sprog.

En af forelæsningerne havde overskriften "Lær japansk på to lektioner". Naturligvis kunne jeg ikke tale japansk bagefter, men jeg ved i hvert fald meget mere om japansk nu end før - jeg startede så også nærmest fra nulpunktet.

Når man får en interesse, så har den det med at poppe op i alle mulige sammenhænge. Det var ingen undtagelse, da vi var på Bornholm.

På Hjorts Fabrik i Rønne, nu museum og udstillingsbygning, var der en særudstilling af japansk kunsthåndværk. Nutidigt, vel at mærke.

Det var spændende at kigge på. Som det lille kunstværk - nok max 10 cm på længste led - på billedet af Haruna Morita. Hun siger selv, at hun skaber fragmenter og tilfældige ting af ler, minder om naturen, som øjensynligt ikke mere findes i de store byer. Jeg kunne bare godt lide at kigge på tingene. Her er endnu et eksempel:

En af de første dage var vi på Grønbechs Gård i Hasle. Der præsenteres et større udvalg af bornholmske kunsthåndværkere, og det er et godt udgangspunkt for at se, om der er nogen, man vil se nærmere på. 

En del kendte vi i forvejen, men der var to nye, vi godt kunne lide, og begge kunne godt have noget til fælles med de japanske kunsthåndværkere. 

Den ene var Maria Munk Klarup, der er mester for den lille krukke.

Hun er nyt medlem af ACAB (Arts & Crafts Association Bornholm) i 2016 og bor i følge deres oplysninger i Svaneke. Jeg kunne kun finde en gammel og uaktuel hjemmeside om hende, så vi nøjedes med at kigge på værkerne i Grønbechs Gård.

Den anden var Charlotte Thorup. Hun er også keramiker, og også hun bor i Svaneke.

Vi besøgte hendes værksted og så flere af hendes spændende værker.

Vi var også lige ved at investere i ét af dem, men faktisk har vi ikke ret godt plads til flere skulpturer, og vi har ikke lyst til at udrangere noget af det gamle, så vi holdt os i skindet.




I Sandvig ligger Galleri Huz 16. Der er skiftende udstillinger hele sommeren, og da vi var forbi, udstillede to japanske piger, Yumeno Goma og Nao Oshima.

De laver rigtig gode ting begge to. Keramik, akvareller og grafik. Først faldt jeg for en akvarel. Eller mere præcist, jeg faldt for flere akvareller. Så kiggede jeg på nogle små brocher, men til sidst besluttede jeg mig for, at jeg nok ville få allermest fornøjelse af et halssmykke.

Det er Yumeno, der har lavet min blåøjede kat. Den blev monteret på et kort med et tryk af en af hendes akvareller, og det var næsten synd at afmontere den, men det har jeg nu gjort, for jeg har allerede haft den på flere gange.