Mæææææh

Efter den kinesiske kalender er vi netop gået ind i gedens år, også somme tider kaldt fårets år.
GODT NYTÅR til alle - ikke mindst alle strikkere.

Knap kærlighed

Jeg er forfærdelig glad for knapper, og det er vist en kærlighed, jeg deler med mange andre. Jeg skal altid kigge på knapper, både gamle og nye, og jeg kommer tit til at købe knapper, selv om jeg ikke ved, hvad jeg skal bruge dem til.

Ikke desto mindre er det ikke altid, jeg har en knap, der lige passer til mit strik, men så er jeg jo nødt til at købe nogen.

Til min halsedisse på tykke pinde, som er blevet færdig, fandt jeg dog én fra lageret. En rigtig lækker knap af ben:

Jeg tror, jeg købte den hos Hanne i Højer for godt et år siden. I hvert fald har hun mange knapper, og også nogen, som jeg ikke havde set andre steder. I det hele taget er det et meget inspirerende sted.

Min mor havde en knapæske, som jeg elskede at lege med. Eller mere præcist: Jeg elskede at lege med knapperne. De blev sorteret efter størrelse, efter farve, efter herlighedsværdi og sikkert også på andre måder. Jeg kan tydeligt huske, at der var en del glasknapper, for dem var jeg specielt glad for. Gad vidst hvad er egentlig skete med den æske.

Det daglige brød

Jo ældre jeg bliver, jo gladere bliver jeg for "simpel" mad. Det er måske også derfor, jeg ikke går så meget ud at spise mere. Jeg synes tit, det man får serveret, er noget fortænkt.

Nej, stik mig en avokadomad: Moden avokado på godt rugbrød, friskkværnet peber og et drys flagesalt. Så bliver det ikke meget bedre efter min mening.

Det gode rugbrød er den svære del, for på det punkt er jeg kræsen.

Tit synes jeg, det er alt for syrligt. Det kan også smage af for lidt, eller der kan være for mange hårde kerner i. Selv om man får at vide, at der kun er bløde kerner i, så er der næsten altid nogen i skorpen, der er blevet hårde.

I årevis har jeg spist Dansk Supermarkeds jubilæumsrugbrød. Det var præcis, som jeg gerne ville have det. Vist også som mange andre kunne lide det, for det var tit udsolgt. Jeg blev derfor både bestyrtet og overrasket, da jeg i december fik at vide, at det var udgået af sortimentet. Jeg hader, når noget af det, jeg godt kan lide, af ukendte årsager pludselig ikke kan købes mere.

Jeg har prøvet alle brødene i det nye sortiment, og ingen af dem er nær så gode som jubilæumsbrødet, så nu må jeg købe mit brød andre steder, men jeg har stadig ikke fundet noget på samme niveau.

I sidste uge havde Bilka tilbud på den koffeinfri kaffe, vi drikker rimelig meget af, så jeg lagde vejen forbi. På en eller anden måde gik vejen også forbi bageren inde i butikken, og hvad skuede mit øje: Jubilæumsrugbrød. Bagerdamen fortalte, at personalet havde brokket sig, og at der vist også var en del kunder, der havde brokket sig, men hun vidste ikke, om det bare var en engangsforeteelse.

Selvfølgelig købte jeg nogle stykker med hjem, og jeg blev så oplivet, at jeg købte ikke mindre end 8 poser tilbudskaffe.

Jeg har ikke siden set yndlingsbrødet nogen steder. Måske bliver jeg nødt til at begynde at komme i Bilka igen. Jeg var ellers næsten holdt op med at handle der, fordi jeg synes, butikken i årenes løb er blevet ringere og ringere, men hvis de ville være så venlige at have jubilæumsrugbrød på hylden, så skal jeg nok finde derud.

Mon man kan ringe i forvejen og høre, om et besøg vil være umagen værd?

27.2.2015: P.S. Jubilæumsbrødet er nu tilbage i Føtex også. Det føles, som om jeg sammen med en masse andre forbrugere har vundet over giganten Dansk Supermarked.

Strik på tykke pinde

Jeg kan bedst lide at strikke med pinde nr. 2½, 3 eller 3½, men lige nu strikker jeg på tykke pinde. Meget vinterlig strik ;)

Patentjakken, som jeg nævnte for et par uger siden, bliver strikket på pinde nr. 8. Det går fremad, men ikke så hurtigt. Mest fordi jeg ikke er tilfreds med de mønstre, jeg havde planlagt at arbejde ud fra, så jeg laver mere eller mindre mit eget. Der skal jævnligt nogle overvejelser til.

Ind imellem har jeg blandt andet været i gang med et tørklæde/en halsedisse på pinde nr. 9

Garnet købte jeg for nogle år siden på udsalg. "Soul wool" hedder det, og det er helt sikkert håndspundet og håndfarvet. Faktisk synes jeg, det er dårligt håndværk, især er spindingen ekstremt ujævn. Jeg kan til nogle ting godt lide en ujævn spinding, som giver et meget levende resultat, men det her er altså lige i overkanten. Det virker, som om det er lavet af nogen, der lige er begyndt at lære at spinde.

Til gengæld er det ekstremt blødt, og selv om det er uld, tror jeg ikke, det vil genere mig. Det har bare taget to dage at strikke tørklædet på de tykke pinde. Jeg skal have enderne syet ind og tørklædet blokket, og så skulle det være klar til brug.

Farvningen er også ujævn, men det er håndfarvet garn jo som regel, og jeg synes, det er fine farver.

Mønsteret er med rib snoninger, der bliver ens på begge sider. Det fik jeg til en strikkecafé i Fandango, og jeg kunne slet ikke regne ud, hvordan man kunne lave sådan nogle snoninger, men det er faktisk ret enkelt. Desværre er der ikke mere små workshops på Fandangos strikkecaféer. Det savner jeg, så det er ikke så tit, jeg kommer til strikkecaféerne mere.

Citater om katte #30

En søvnig vinteraften er ikke søvnig nok uden en døsende kat.
Denise Hawkins

Det er igen Sarantoya, der er citatkat, på et kun få dage gammelt snapshot fra lænestolen. Hun ligger helt sikkert mere hos os nu, hun er blevet enekat. Det har vi ikke noget imod, men somme tider er vi alligevel til alle parters store fortrydelse nødt til at afbryde seancen. Når man sidder med en kat på sig, er der basis for adskillige kopper kaffe med, hvad deraf følger. Jeg tænker på noget, der ikke kan ordnes fra lænestolen.

Her kommer lige endnu et billede fra samme serie: