Strik til den store guldmedalje

Nå, det er mere en smart overskrift end den skinbarlige sandhed, men jeg fik i hvert fald strikket mange masker under vinter OL.

Det skulle jo være noget, som ikke krævede den helt store koncentration, så nu har jeg flere næsten færdige eller halvfærdige projekter liggende. Stoppet, hvor jeg skulle begynde at bruge hovedet. Jeg må se at komme videre med dem.

Jeg har bare meget mere lyst til at fortsætte med de bordservietter, jeg begyndte på under legene.

Det er SÅ afslappende strik, og jeg synes, det mønster, jeg har fundet på Ravelry - det hedder Twisted Trails - er både velegnet og fint af se på.

Garnet er billigt bomuldsgarn fra Netto. Bomuld til servietter skal ikke være alt for fint, synes jeg. Hverken merceriseret eller for blødt.

Jeg blev også færdig med et bestillingssjal, og jeg fik prøvestrikket en opskrift på en babyundertrøje/vest, jeg selv har lavet med udgangspunkt i den "sædvanlige" model. Opskriften fylder adskillige sider. Jeg er blevet præget af alle de amerikanske opskrifter, jeg læser, hvor alt er pindet ud i de mindste detaljer, så sådan er min opskrift også blevet. En slags strik for dummies :-)

Jeg lægger opskriften på bloggen inden alt så lang tid. Det bliver et alenlangt indlæg. Helst ville jeg lave en PDF-fil, men så vidt jeg kan finde ud af, skal man betale for programmet, og det gider jeg ikke.

På nedtrapning

Vi er så småt begyndt nedtrapningen efter vinter OL; der er ikke så mange konkurrencer de sidste dage. Når der har været stille på bloggen, er årsagen, at øjnene i to uger har været klæbet til TV-skærmen. Det har været SKØNT at kunne se alt det, jeg har lyst til (og det er meget!) uden at skulle spekulere på at gå på arbejde også.

Det var nu lige ved at blive en kold tyrker i eftermiddags, hvor vores Stofa-forbindelse forsvandt i flere timer. En gyser! Og stor glæde, da vi kom tilbage i tide til skiskydningsstafetten, men første omgang af kvindernes slalom gik vi glip af.

Få så det ben strakt ud!

Jeg ville gerne have haft et billede,
hvor en af kattene kiggede fjernsyn,
men de gider ikke se sport mere.
De har dog været godt tilfredse med OL,
for deres mennesker har siddet
i timevis foran kassen - lige til at placere sig på.

Det har været noget af et puslespil at få det personlige program sat sammen. Godt at vi har vores optager, så det har kun været, når der blev afviklet tre konkurrencer samtidig, at vi har måttet undvære noget - næsten.

Norges TV2 har vist nærmest i døgndrift, men nogle af konkurrencerne - bl.a. kunstskøjteløb - blev vist på deres ekstra kanaler, som vi ikke kan tage.

Glade blev vi, da vi opdagede, at Zulu ville vise alt kunstskøjteløb, og det har også været godt, men dog med et par minusser. En aften midt i isdansfinalen skulle de for eksempel lige vise en ski freestyle finale, så der var lige tre af de bedste par, der blev sprunget over.

Det værste er dog, at kommentatorerne er usædvanlig ringe. Mindst lige så ringe som dem, vi plejer at blive udsat for på Eurosport, og det siger ikke så lidt. De vidste selvfølgelig, hvad de forskellige spring hedder, og de kunne da også se, hvor mange gange deltagerne snurrer rundt, men så er det også sagt. Ellers diverterer de med deres personlige mening om deltagernes udseende og især om musikken. "Det er jo dejlig musik", sagde én af dem om noget musik, som jeg finder sentimentalt og banalt. AAAAARGH!!! Noget andet musik, som jeg syntes var både spændende og originalt, "greb" dem ikke, men det tror da pokker i betragtning af, at de tydeligvis mangler enhver musikalsk opdragelse. Intet kunne være mere uinteressant end disse personlige præferencer. Også ganske almindelig viden skorter det på. På dansk hedder det altså hverken Estonia eller Estonien, men Estland, og Litauen blev omtalt som Lituania.

Det var en lise, da Norge havde en pige med hos kvinderne, så kunstskøjteløbet hos dem blev opgraderet til at blive sendt på hovedkanalen. Vi fik fornøjelsen af Christer Tornell, som vi kender som dommer i Norges udgave af Vild med dans, den norske deltagers tvillingesøster og endnu en dame som kommentatorer. Vidende - Christer Tornell har også været isdanser - og søde og uden forudfattede meninger.

Til gengæld har det været meget underholdende at følge de livlige og dygtige kommentatorer i hurtigløb på skøjter på dansk TV2. Det er ellers en sportsgren, der normalt ligger lidt yderligt i mit interessefelt, men det ændrede sig. Også selv om Holland har været temmelig altædende, når det drejer sig om medaljer.

Lørdag og søndag og så er det slut. Så venter hverdagen - men det har minsandten også været en fest for en vintersportsfreak som mig.

Turkis

Jeg er kommet i mål med et nyt sjal, denne gang i turkis. Turkis er og har så længe jeg kan huske været en af mine yndlingsfarver.

Da jeg var barn, tegnede jeg meget, især med Filia farver. Det startede med en æske med 6 styk som den på billedet, som dog er mere nymodens end min. Mine farver lå ikke på plastic, men på noget papagtigt. Da jeg blev lidt ældre, fik jeg først en æske med 12 og endnu senere en æske med hele 48 forskellige farver. Det var lykke!

Jeg kan stadig huske, hvor sørgeligt det var, da den første farve knækkede. Min æske farver var ikke mere fuldkommen. Jeg prøvede at lime den knækkede farve sammen med Danalim, men det holdt selvfølgelig ikke.

Med så mange farver var der flere nuancer af turkis. Jeg kunne aldrig beslutte mig for, om de blåturkise eller de grønturkise var de allerbedste.

Mit sjal har helt perfekte turkise nuancer, synes jeg. Det er også noget usædvanlig lækkert garn, Ella Rae Lace Merino. Det er ren merino, men føles, som om der er en del silke i. Det var vist også hundedyrt, men man kan både se og mærke den lækre kvalitet. Mønsteret har jeg fundet på Ravelry. Det hedder Shaelyn, og du finder det her. Det kunne ikke være bedre til mit garn, og jeg kan også godt lide, at sjalet er lidt anderledes end de fleste andre sjaler.

For at blive i det turkise tema, så er her også lige et billede af Lilits broderi. Nydeligt, ikke? Det varer ikke længe, før trådene skal fjernes.

Jeg elsker at strikke sjaler og er snart færdig med det næste, som jeg har været så heldig at få en bestilling på. Der bliver ellers brug for meget strikketøj de næste par uger, hvor jeg kommer til at tilbringe mange timer foran skærmen på is og sne.

Katteopdatering

Jeg blev noget bekymret, da jeg så, at Lilits nye diætmad er små kugler. Hun plejer bedst at kunne lide store. Men mine betænkeligheder blev gjort til skamme. Til alt held vil hun godt spise de små kugler. Vi har nu også en mistanke om, at hun godt kan lide somme tider at få noget nyt, hvilket vist er ret usædvanligt for katte, men denne gang skal hun altså bare fortsætte med det her foder.

Hendes sår ser rigtig fint ud, og hun har ikke gnavet ret meget i trådene. Det er lige ved at klæde hende med det lille grønne broderi.

På billedet ligger Sarantoya og snupper sig en lur. Hun plejer ikke at ligge på denne måde, men jeg syntes, det så sjovt ud, så jeg skyndte mig at forevige situationen.

Det går ikke glat med hendes skift til ny kost - i hvert fald tror vi, det er kostskiftet, der har givet problemer. I modsætning til Lilit er hun ikke kræsen, når det bare drejer sig om tørkost, men i går kastede hun op flere gange, og det er ellers meget sjældent, det sker for hende. Vi gætter på, at hun måske ikke kan undvære fibrene i den sædvanlige slankekost. Den er vi foreløbig vendt tilbage til, og der har ingen opkastninger været i dag. Nu må vi have lagt en ny strategi for hende.

Billeder på bloggen

Det her bliver et indlæg  totalt uden billeder.

Jeg har nemlig på det senere funderet lidt over, om der altid skal være billeder på et indlæg, og om der kan være for mange billeder.

Min egen holdning er, at man ikke nødvendigvis behøver at illustrere, men at det unægtelig gør et indlæg lidt sjovere - og at der afgjort kan være
for mange billeder.

Især nogle madblogs har ufatteligt mange fotos. Jeg har talt over 20 på nogle indlæg. Det ville så være ok, hvis det var nogle interessante billeder, men somme tider kan det være et foto med en skål med fuldkornsmel, en bakke økologiske æg og en citron. Måske endda i flere vinkler. Det kan godt være, det er meget æstetiske fotos, men de fortæller nu ikke rigtig noget. Og man skal skrolle rigtig meget for at komme ned i bunden af siden og se, om der står noget interessant.

Hvad mener andre?