Årstidsskift

Det er virkeligt sæsonskift lige nu: Forårsjævndøgn, urene ændret til sommertid, farvel til sne og frost og goddag til lyset.

For os er der også et andet kraftigt skift, for i søndags løb de allersidste vintersportsbegivenheder af stabelen - sikke en masse tid, vi får nu! De sidste skiskydningskonkurrencer foregik i Khanty-Mansiysk i Rusland, og der var masser af sne endnu, og det sneede da også kraftigt under nogen af konkurrencerne.

Og hvad har appelsiner så med det her at gøre? Jo, også appelsinsæsonen er ved at være slut. Jeg er meget glad for appelsiner, når de vel at mærke er både søde, saftige, uden for mange kerner og lette at pille - det sidste er vist bare en ønskedrøm. De bedste appelsiner er enten Navel eller Navelina, og de er allerbedst mellem jul og forår.

I denne sæson har appelsinerne været usædvanligt gode, og jeg er sikker på, de mange appelsiner, jeg har indtaget, har været med til at holde forkølelserne næsten fra døren. Men det lakker mod enden. Jeg har fået de første helt tørre og uinteressante appelsiner.

Åh, forår...

Jeg kunne næsten ikke komme hurtigt nok hjem fra arbejde i dag. Jeg fik fri ved 3-tiden, kørte direkte hjem, snakkede en lille bitte smule med kattene og så: Ud i haven!

Over 10 grader, så er det altså forår, og jeg gik i gang med at fjerne de visne stauder, så man kan se alle de små nye blomster ordentligt. Der er selvfølgelig de uforbederlige erantis, men vores små lysblålilla krokus har også lyst op et godt stykke tid. De er mine favoritter. Det er de blå anemoner også. Både dem, der er løgplanter (eller er det en slags knolde?), men måske især "Kaj Munk anemonen". Begge slags har fået de første blomster.

Jeg konstaterede, at både den store Mrs. Cholmondeley-klematis og en af krukke-klematisserne er i live. Også vores Endless Summer-hortensia har det fint. Blåskæggen, Perovskiaen og krukke-hortensiaen er ikke kommet ud af deres vinterfrakker endnu, så der er stadig noget at være spændt på.

Sidste efterår satte vi en masse nye løg, bl.a. blå krokus i vores kæmpestore græsplæne (2-3 kvadratmeter :-) og de er også kommet rigtig fint. Jeg var offer for et reklamefif, for de var bare MEGET blå på posen. Hjemme igen fandt jeg sorten på nettet og blev klar over, at det vist var de ganske almindelige mørkt blåviolette, som vi også har andre steder i haven. Det forhindrer nu ikke, at de ser rigtig godt ud i græsset.

Til den anden side af huset har vi nogle lyserøde krokus. D.v.s. lyserøde og lyserøde... der er altså mindst et lilla skær. De er lidt sarte og vælter let, men er nu meget fine alligevel. Vi har haft dem nogle år nu, og måske er de begyndt at brede sig lidt. Det må de godt!

Mon ikke der er hornvioler på torvet nu? Lad det blive godt vejr på lørdag, så kan vi nok få plantet de første krukker til. PLEASE!!!

Velkommen sol...

...siger Sarantoya, og det gør jeg også.

Begge katte nyder at sidde på min bogreol med solen lige i masken. Bagefter lægger de sig på sengen eller gulvet, helt strakt ud. For at dampe af, forestiller jeg mig.

Det kribler også i mig i solskinstimerne. Jeg vil gerne ud i haven og få klippet alle de visne planter af, men temperaturen er altså for lav endnu, synes jeg, så jeg har bare rodet en lille bitte smule.

Jeg er spændt på, om alt har overlevet. Godt nok har de sarteste planter været dækket til, men jeg er nu ikke helt sikker på, det har været tilstrækkeligt med den lange kuldeperiode.

Om bare et par dage er det forårsjævndøgn!

Den kunne godt have fortjent en Oscar...

Jeg så Det hvide bånd i søndags, og det var da godt nok en usædvanlig fremragende film.

Inden var jeg ikke helt sikker på, jeg havde lyst til at se filmen, for bedømt på anmeldelserne er det ikke noget hjertevarm film, og det er det heller ikke. Men det er bare en rigtig god og spændende og interessant film. Ond og brutal, men overhovedet ikke udpenslet, for det er nemlig ikke nødvendigt. Det lyder så højtravende og pædagogisk at sige, at den er en vigtig film, men det synes jeg altså, den er. Det er ikke en film, jeg slipper lige med det samme - og det er MEGET sjældent, jeg har det sådan. Huh, den krøb bare ind under huden.

I en af anmeldelserne stod der, at instruktøren Michael Haneke er Europas ondeste instruktør, men det synes jeg ikke er rigtigt. Jeg tror ikke på, at en ond person i den grad kan se ondskabens væsen.

Filmen fik godt nok ikke en Oscar - den er også meget langt fra at være en mainstream-film - men den fik helt fortjent De Gyldne Palmer, så den er absolut ikke uden hæder.

Se den mens den stadig er på plakaten!

Velkommen i klubben

Det er 60+ klubben, det drejer sig om, og det er Dorthe, der blev medlem i onsdags.

Vi havde begge taget en feriedag og tog på en heldagsudflugt til Hamborg. Med tog - hvilket betød hjemmefra kl. 4 om natten, og vi var så hjemme igen 21 timer senere. Man skal vel have noget ud af dagen, når man har fri!

Vi var i Hamborg knap 10 (bumletog hele vejen! men en smuk, smuk tur, hvor vi så dagen blive til dag), og det blev en dag præcis efter vores hoved. Vi startede med at tage til Speicherstadt.

Drak morgenkaffe i det gamle kafferisteri, besøgte et legetøjsmuseum og krydderimuseet og daskede ellers bare rundt og indsnusede atmosfæren - også senere i den gamle Altstadt.

Vi er næsten altid heldige med vejret, når vi tager på udflugt, og det var vi også denne gang. Plusgrader og ikke en dråbe regn, men en del sol. Faktisk var vejret godt nok til havnesejlads, men det nåede vi nu alligevel ikke. Vi må tilbage, når det bliver sommer.

Til gengæld fik vi tid til en god frokost på Cölln's (tak for tippet, Carsten!). Deres Apfelpfannkuchen kan godt anbefales. De så så lækre ud, at jeg straks kastede mig over dem og glemte at fotografere; det fortryder jeg nu.

Lidt shopping nåede vi også, for vores tebutik var vi altså nødt til at besøge. Dorthe fik desuden endnu en miniaturebamse til samlingen, og jeg fik et par forårssko.

En helt igennem tilfredsstillende dag, og vi var ikke en gang særlig bombede i går. 60 er da ingen alder!