Citater om katte #44

Den springer op på sofaen, lægger hovedet mellem poterne...
Den sover ikke. Den spinder sagte. Den hviler. Den hviler i sig selv.
Vi kunne lære mangt og meget af katte. Hvis vi ville.
Erich Kästner

Sarantoya er model.

Bedste musik i 2018

Der er ingen tvivl for mig. Det største oplevelse i 2018 var Den Jyske Operas opførelse af Passageren.

Foto: Kåre Viemose for Den Jyske Opera

Zofia Posmysz i Auschwitz

Det var en totaloplevelse. Musikken er af Mieczyslaw Weinberg, teksten af Alexander Medvedev baseret på en novelle af Zofia Posmysz, der selv var fange i Auschwitz, men overlevede. Ja, faktisk lever hun stadig. I 2018 fyldte hun 95 år.

Jeg synes stadig, det er voldsomt ærgerligt og også meget mærkeligt, at operaen kun blev opført fire gange.

På jazzfronten synes jeg, at hele sommerens jazzfestival her i byen var en oplevelse, hvilket det fantastiske vejr naturligvis bidrog til.

Især var Pierre Dørges New Jungle Orchestra helt forrygende, også selv om lydniveauet i Kunstbygningen var alt for højt. Det burde ikke være nødvendigt at bruge ørepropper til jazz, men måske mener arrangørene, at vi allerede er godt døve (det er de sikkert selv), så der skal skrues voldsomt op for lydniveauet. Det skal nu ikke forhindre mig i at høre New Jungle Orchestra igen, hvis jeg får lejlighed til det.

Mit strikkeår 2018

For et år siden skrev jeg, at garnlageret skulle bringes ned i løbet af året. Det skulle blandt andet effektueres ved, at jeg skulle give noget garn væk, hver gang jeg købte nyt. Jeg har da også foræret over 3300 m væk, men hvad hjælper det, når jeg har indkøbt over 20000 m.

Det gik meget godt i begyndelsen af året, men i juni holdt Rasmilla ophørsudsalg. Hendes kvaliteter var ganske vist præcis de samme, som man kan få med diverse andre labels på, men det var hendes indfarvninger ikke. Og jeg vidste, at der var én af dem, jeg meget gerne ville strikke af. Jeg faldt i og købte godt ind af den pågældende farve, og jeg glæder mig stadig til at strikke af den.

I sidste tredjedel af året opgav jeg totalt mit fortsæt og bestemte mig i stedet for ikke at have dårlig samvittighed, når nyt garn blev indlemmet i lageret. Det var dejligt!

Jeg har strikket godt 10000 m, men brugt næsten 13000, fordi noget er blevet strikket med dobbelt garn. Begge tal er dog væsentlig lavere end i 2017, og de burde også være højere. Faktisk har jeg strikket mere, men jeg trevlede usædvanligt meget op i løbet af året. Det tæller jo ikke med nogen steder.

Især gav ovenstående cardigan, som jeg strikkede til min søster, problemer. Mærkeligt, for jeg har tidligere strikket en til mig selv, og det gik uden de store trakasserier med mønsteret, men denne gang gik det galt gang på gang, og jeg tror, jeg har strikket mindst halvdelen to gange.

Mønsteret hedder Hitofude, og det er kreeret af den japanske designer Hiroko Fukatsu. Hitofude betyder "et enkelt penselstrøg", og det passer fint, for teoretisk set kan man strikke cardiganen fra ende til anden uden at skulle begynde på et nyt nøgle garn. Hvis det, man strikkede af, ellers var stort nok.

Det sjoveste, jeg strikkede i 2018, var uden tvivl girafdragten til min kusines barnebarn, Jens. Den har godt nok tidligere været vist her på bloggen, men jeg gentager ligge successen:



Også de babysneakers, jeg faldt over en opskrift på, har jeg haft meget fornøjelse af:



Jeg har lavet 2-3 opskrifter, men ikke offentliggjort nogle af dem endnu. Den ene er lige på trapperne, men mon ikke det burde være et mål for 2019 at få offentliggjort de andre også. Jeg er meget god til at læse engelske opskrifter, men det taget mere tid for mig at oversætte mine egne. I nødsfald kommer de kun på dansk.

Strikkeriet kostede mig omkring 3500,- kr. i 2018. Det er helt OK, synes jeg.

Tillykke, gamle dreng

Billedet tog jeg på den store Tintin-udstilling på Brandts i Odense

90 år er jo ingen alder, når man holder sig så godt, som du gør.

Mere Berlin

Her kommer endnu en billedkavalkade fra Berlin:

Vi har ikke før været i Rigsdagsbygningen.
Det var spændende at gå i kuplen, både da det var lyst, og da mørket var faldet på.

På julemarkedet på Gendarmenmarkt mødte vi denne Buddy Bear i juleantræk.
Den hedder WeihnachtsZauber, og kunstneren, der har dekoreret,
hedder Nana Topchishvili. 

Man skulle måske tro, at en af de garnbutikker, vi besøgte, lå i nærheden af denne murdekoration,
men vi så den nu på Kreuzberg i nærheden af knappebutikken.

På vores hotel foregik der mangt og meget. Blandt andet var der denne indbydelse til "Leichenschmaus", der vel nærmest kan oversættes med gravøl eller begravelseskaffe,  men det lyder både morsommere og mere morbidt i danske ører.
 Desværre forgik det ikke lige, mens vi var i byen.
På billedet kan man også se hotellets oprindelige grønne og hvide kakler. Meget specielle!
Måske ikke så underligt, at kunstnercabareten kom til at hedde Die Badewanne.

Tyskerne er vist verdensmestre i at lave julepynt, herunder glaskugler.
Jeg kunne godt lide ræven i midten med rigtig pelshale.

Mere jul.

I et forretningsvindue så vi dette juletræ lavet af strudsefjer og -dun.

Jeg er ikke sikker på, at jeg synes om det, men opfindsomt er det unægteligt.

Til sidst endnu en vægdekoration.