(Sorte) katte i bybilledet

Det er meget lettere at komme til at fotografere hunde end katte i bybilledet. Ikke så underligt, katte og trafik er en dårlig kombination, og det er ikke ret almindeligt, at katte ligesom hunde går tur i sele.

Når jeg er på ferie, foreviger jeg altid katte på reklameskilte og lignende. Der har jeg også altid kameraet på skulderen. I min hjemby skal det planlægges mere.

Bogkatten på plakaten bor i Jægergårdsgade, som jeg tit går igennem. Jeg har længe haft planer om at få den fotograferet, men det skulle lige være ordentlig vejr, og så skulle jeg huske at tage kameraet med. Begge dele lykkedes i dag.

Herunder en kat fra Den Gamle By. Teoretisk set kunne der godt være nogle levende katte netop i Den Gamle By, men jeg har nu aldrig set nogen.



Det har jeg derimod i Århus, selv om det ikke er så tit, det sker. Og igen: Som regel har jeg ikke fotoapparatet med. Det havde jeg heldigvis den dag, hvor jeg så den sorte kat på billedet underneden



Hun boede i Montanagade, der er en sidegade til Jægergårdsgade, og hun var meget venlig og ville gerne snakke. Lige indtil hun altså ikke ville snakke mere. Så rullede hun sig sammen og gav tydeligt indtryk af, at nu var audiensen forbi.

Senere så vi hende nogle flere gange og snakkede også med en, den boede i samme hus. Han fortalte, at hun hed Freja og var en meget sød kat, men det sidste vidste vi jo godt. Nu er det efterhånden nogle år siden, vi har set hende.

Jeg er for resten ret stolt af billedet. Det er ikke let at fotografere sorte katte, men dette synes jeg er meget vellykket.

Strikkebiblioteket

Den nyeste bog i vores strikkebibliotek er bogen på billedet, "Knitting Brioche" af Nancy Marchant. Det er en håndbog i patentstrikning.

Jeg fik den i julegave af min søster, og jeg er rigtig glad for den.

I det hele taget er de fleste bøger i samlingen håndbøger, men der er da også nogle opskriftsbøger.

Da jeg ledte efter en bestemt bog, opdagede jeg, at der endda var to eksemplarer af en af opskriftsbøgerne, og for at det ikke skulle være løgn, havde Dorthe lige lånt den selvsamme bog på biblioteket, så på det tidspunkt havde vi ikke mindre end tre styk af samme bog i huset.

Jeg synes, at patentstrik kan være vældig kreativt og værd at udforske. Jeg er lige begyndt på en jakke i halvpatent, men den er nu ikke specielt kreativ. Ser bare lækker ud i opskriften.

Måske kan jeg også ved hjælp af min nye bog lære at strikke patent på strømpepinde eller med den magiske løkke - for det kan jeg i hvert fald ikke i øjeblikket. Jeg afprøvede det på et par pulsvarmere i efteråret, og der blev dybe grøfter ved pindeskift. Jeg endte med at strikke frem og tilbage og så sy sammen - ikke alt for fikst.

Lilit 1997-2015

Vores elskede lille Lilit døde i onsdags, 17 år gammel. Hun blev begravet på dyregravpladsen torsdag.

Det var ikke uventet, men vi synes ikke, det har været lettere af den grund. Jeg har ikke lyst til at skrive dette indlæg, men det skal med. Bloggen fungerer lidt som en dagbog for mig, og vores tanker har næsten kun drejet sig om Lilit den sidste måneds tid.

Jeg har heller ikke lyst til at skrive mere om Lilit lige nu, men det kommer nok.

Billedet er taget kort tid, før vi for sidste gang kørte Lilit til dyrlægen. Hun havde fået sine beroligende piller og lå med næsen i Sarantoyas tykke pels, som hun så tit har gjort.

Sarantoya har virket lidt trist, men ikke så meget, som vi frygtede.