Kærestesorger på min gamle skole

Jeg var også i biografen i går til Niels Malmros' Kærestesorger. Hvis ikke det lige var, fordi den var optaget på Viborg Katedralskole - min gamle skole, tror jeg ikke, jeg ville have overvejet at se filmen, men den var såmænd ikke så ringe endda.

Ganske vist var der lidt slinger i valsen med hensyn til tidsbilledet, og det havde jeg egentlig troet, at der ikke ville være en finger at sætte på. Til gengæld var det et præcist billede af det bedre (læs: snobbede) borgerskab, som det tog sig ud, også da jeg 4 år senere end filmens personer gik på skolen.

Jeg synes også, det var et skarpt portræt af pigen. Dybt irriterende i sin stille, men stædige og i bund og grund yderst egocentrerede manipuleren af alt og alle. Jeg kunne sagtens genkende typen. Ikke lige nogen, man knytter langvarige venskaber med.

Det var såmænd ikke så meget, man så til skolen, men den er da ellers flot. Den stod færdig i 1926, arkitekt: ingen ringere end Hack Kampmann. Ham kendte jeg nu intet til, da jeg gik der, men jeg syntes allerede den gang, at det var en smuk bygning.

Svært valg på en forårssøndag

Vi var meget i tvivl om, om vi skulle tage til Skandinavisk Dyrepark for at besøge de nye bjørneunger, eller vi skulle tage til køernes forårsfest. Som det kan ses på billederne, blev det køerne, der sejrede. Det er jo også kun denne ene dag om året, det sker.

De gjorde, som vi forventede, køerne. Dansede og hoppede og svingede med haler og yvere og hvad der ellers kunne svinges med.

På den gård, vi besøgte, var den også en masse kalve. De var nu ikke så vilde med at blive klappet, men de ville rigtig gerne fodres med høtotter, og de ville også rigtig gerne gumle på ens t-shirt. Sjovt for nogle bymennesker som os!

Mere sæsonafslutning

Så har vi også været til sæsonens sidste symfonikoncert. Michel Tabachnik dirigerede, og programmet var næsten rent fransk: Messiaen, Debussy, Tabachnik selv (han er schweizer, derfor kun "næsten") og Debussy igen - og det var alt andet end kedeligt!

Der var også en solist, den hollandske pianist Ralph van Raat, som spillede i både Debussys Fantasi for klaver og orkester og i Tabachniks Klaverkoncert. Han var vildt virtuos, og i Takachnik-koncerten spillede han med hele kroppen og angreb nærmest flygelet. Det er et værk fra 2003, og hvis jeg bare havde hørt det i radioen, ville jeg nok have syntes, at det var et infernalsk spektakel. Det er selvfølgelig helt anderledes, når man oplever det live.

Messiaen troede jeg ikke, jeg kunne lide, men det kunne jeg godt, og Debussy kan jeg vældig godt lide. Han kunne åbenbart ikke selv lide fantasien, for han forbød den opført, mens han var i live, og rent faktisk blev den ikke spillet før efter hans død. Jeg syntes, den var god, og jeg syntes også, jeg sagtens kunne høre, at det var Debussy, selv om det ikke er nær så karakteristisk for ham som aftenens sidste værk La Mer.

Det er vist det første stykke impressionistisk musik, jeg for alvor stiftede bekendtskab med - for omkring 40 år siden! Egentlig troede jeg, at jeg kendte det som min egen bukselomme, men det var nu ikke helt rigtigt.

Dejligt med et genhør! Og dejligt at programmet for næste sæson udkommer om et par dage - eller måske allerede i morgen.

P. S. Det er Tabachnik på det øverste billede, Debussy nederst. Han ser voldsomt fransk ud, ikke?

Krukker i haven

I søndags nåede vi også at være i et par planteskoler for at se på planter til krukkerne. Udvalget var ikke så imponerende, men jeg kan godt lide både pelargonier og hornvioler, så vi fik alligevel noget med hjem. Pelargonier til den pink/orange side og hornvioler til den blå.

Lørdag havde Søren Ryge skrevet om hornvioler i Politiken, og jeg syntes, jeg kunne høre, at nogle af de andre planteskolefræsere også havde læst, at han foretrækker hornvioler for stedmoderblomster. De skulle lige sikre sig, at det nu var hornvioler, de var ved at sætte i indkøbsvognen. I modsætning til hr. Ryge kan jeg godt lide begge dele, og måske tager jeg på torvet på lørdag for at få nogle af de forkætrede "stejmorblomster" og flere "hårnvioler" - det er jo torvet i Århus, jeg besøger.

Sæsonafslutning

Så har vi været til vores sidste operabio i denne sæson. Jeg var godt nok ikke rigtig vågen, da vi skulle af sted, for vi var på besøg hos venner i går aftes og var kommet for sent i seng, men jeg skal love for, jeg blev vågen i biografen.

Jeg havde også glædet mig rigtig meget til denne forestilling, Bellinis Søvngængersken, med Nathalie Dessay og Juan Diego Flórez i hovedrollerne, og jeg blev bestemt ikke skuffet.

Det er den mest helstøbte forestilling, vi har set i sæsonen. Den var sat op som en prøve på operaen, og det gav en ekstra dimension med alle sangerne - og for den sags skyld også hele koret - som både "sig selv" og som rollerne i operaen.

Både Dessay og Flórez er fantastiske bel canto sangere, og det blev rigtig udnyttet, og det gjorde Dessays store komiske talent også. De ser også godt ud - Flórez gør i hvert fald. Dessay er ikke en klassisk skønhed, men hun kommer i den grad ud over scenekanten, og hun kan sagtens agere en ung pige både i stemme, krop og bevægelser.

Jeg sad og nød det hele med et stort smil på næsten hele tiden, så jeg til sidst havde helt ondt i kæberne. Dejligt, dejligt, dejligt...

Denne sæsons højdepunkter har for mig været Søvngængersken, Lucia di Lammermoor og Dr. Atomic. Nu glæder vi os til næste sæson!

Påske - og ferie :-)

GOD PÅSKE TIL ALLE

Lille strikkearbejde 2

Dorthe kan ikke lide at gå med handsker, men det kan jo være for koldt til at gå uden. Løsningen er selvfølgelig handsker uden fingerspidser.

Da de røde af slagsen, der blev indkøbt på julemarked i Hamborg for nogle år siden, var ved at blive for slidt, fik jeg bestilling på at par nye.

De blev strikket af noget hundedyrt, amerikansk garn, så de skulle helst ikke blive slidt lige med det samme - men det varer jo også lidt, inden de skal i brug :-)))

For resten må sådan nogle halvfingerhandsker også være velegnede til brug ved vinterfotografering.

Lille strikkearbejde 1

Januar skulle være sparemåned havde jeg bestemt, så i stedet for at købe nyt garn undersøgte jeg, om jeg havde noget anvendeligt på lager.

Der var faktisk en del garn, desværre ikke ret meget, jeg havde lyst til at strikke af. Men jeg fandt 2 nøgler Ulricks Froelich strømpegarn, 1 pink og 1 orange.

Jeg har strikket masser af sokker i Froelich, som vist desværre ikke findes mere (i hvert fald kun i kedelige farver), og der er ikke nogen af de nye garner, jeg har strikket med, der har været lige så gode. Det var den kvalitet, hvor der fulgte en lille dukke med helt tyndt garn med. Sandsynligvis var det beregnet til stoppegarn, men jeg brugte det altid som forstærkning i hæl og tå - og så blev der ikke brug for stopperiet.

Det var - som jeg også huskede det - en ren fornøjelse at strikke med. Det gik bare alt for hurtigt.

Forårsweekend

Så blev det rigtigt forår - og meget betænksomt lige til en weekend.

Jeg nåede at være lidt i haven efter arbejde, og adskillige mælkebøtter måtte lade livet. Hvor er det snedigt, når de placerer sig helt tæt til buskenes stammen, så man næsten ikke kan få fat i dem uden at beskadige busken.

Fotoapparatet blev også luftet. Vi har er lille piletræ, hvor gæslingerne er lige ved at springe ud. Jeg synes, det er svært at få den rigtige sølvfarve med på billederne - det her blev mit bedste forsøg. Måske prøver jeg igen, når de er lidt mere sprunget ud.

Det er også svært at få den rigtige farve på de små iriser. De er en meget mørklilla, fløjlsagtig farve, kun omkring 20 cm høje, og meget søde, synes jeg. På billedet kan man også se nogle af de blå anemoner, der spreder sig, som det passer dem - og det passer mig godt. De er så kønne. Og så er der også nogle af de forkætrede - nu næsten afblomstrede - erantisser. De er da ikke kønne, når de er ovre den første ungdom, vel?

Tænk hvis vejret holder til påske :-)