Nye musik-bekendtskaber

Det vil nok ikke være en overraskelse for denne blogs læsere, at jeg er meget glad for musik - og det synes ikke at blive mindre med årene. Hvert år lærer jeg selvfølgelig noget nyt at kende. I 2009 var der især to bekendtskaber, jeg tager med mig.

Den ene er argentinsk musik. Jeg har i lang tid været meget glad for tango, bl.a. Astor Piazzolla. Men i 2009 fik jeg fingre i to cd'er, der er lidt mere end tango. Måske lidt argentinsk folkemusik blandet med et skvæt jazz og masser af tango. Den ene cd er med Chango Spasiuk og hedder Pynandí, men jeg kan endnu bedre lide Luis Borda Ensembles Chicas de Otros Barrios. Det er SÅ LÆKKER musik!!!

Mit andet nye bekendtskab er Karl Jenkins, som jeg lærte at kende her sidst på året, og ham bliver jeg vist aldrig færdig med. Det er hans kompositionmusik, jeg har hørt, og den er i tæt familie med min elskede Philip Glass, men alligevel helt anderledes. Hans The Armed Man-messe og hans Stabat Mater - WOW!!!

Jeg sætter nogle flere link på senere, nu skal jeg til at fejre nytårsaften.

GODT (MUSIK) NYTÅR til alle bloggens læsere!

Musikalsk genhør

Før cd'ernes tid - i hvert fald før vi gik over til cd'er - hørte jeg en masse LPer med Toshiko Akiyoshi-Lew Tabackin Big Band. Når jeg var alene hjemme, vel at mærke - Dorthe bryder sig ikke om bigband musik.

Japansk-amerikanske Toshiko Akiyoshi var bandleder og pianist og skrev de fleste, om ikke alle, bandets numre. Lew Tabackin spillede sax og fløjte, og så var han også medstifter af bandet og gift med Toshiko.

Jeg har tit i musikforretninger ledt efter cd'er med bandet, men har aldrig fundet mine yndlingsplader, især har jeg ledt efter den, der hedder Sumi-e. Heller ikke bibliotekerne var leveringsdygtige. Da jeg så alligevel var i gang med julegaveindkøb på nettet, ville jeg også kigge efter den. Jeg fandt den godt nok ikke, men jeg fandt et boxsæt med tre cd'er og med flere af numrene fra Sumi-e - bl.a. titelnummeret.

Jeg fandt den på CDconnection, og dem kan jeg godt anbefale. Det var en både hurtig og (som det hedder i det sprog) smooth transaction. Og musikken er bare god, synes jeg, men det er godt nok ikke CDconnections fortjeneste.

Der er selvfølgelig masser af videoer på YouTube med Toshiko Akiyoshi. Denne er med et andet af mine yndlingsnumre, nemlig Long Yellow Road. Det er heldigvis også med på mine cd'er.

For resten har jeg oplevet Toshiko Akiyoshi live. Hun var nemlig i Århus i vist nok 2000, hvor hun spillede sammen med Radioens Big Band, og det var en super koncert. Jeg kan stadig huske, at jeg var helt høj og glad og let om hjertet, da jeg gik derfra.

Ikke kun jul

I vores avis i går stod der noget om, at mange er ved at være trætte af det opskruede julegaveniveau, og at der alligevel næsten ikke er nogen, der kan huske, hvad de har fået den foregående jul.

Jeg er ikke nogen undtagelse, og i det hele taget smelter mine juler sammen for mig. Én skiller sig dog ud, og den husker jeg helt tydeligt. Det var julen 2000.

Da fik Lilit nemlig killinger. Det var en både langvarig og dramatisk fødsel, hvor vi også var på besøg hos vagtdyrlægen, men vi slap for kejsersnit.

Den sidstfødte killing blev leveret som den fineste julegave kl. 18.35, smuttet som en mandel og i en helt ubeskadiget fosterhinde. Det er både den første og den sidste killing født hos os, hvor fosterhinden ikke gik i stykker under fødslen.

Vi havde ikke kunnet koncentrere os om at lave julemiddag i løbet af dagen, men da vi var sikre på, at der ikke var flere killinger, satte Dorthe risengrød i høkassen, og ved 22-tiden kunne vi nyde vores grød sammen med synet af de suttende killinger. Det var den julemiddag, og den er da værd at mindes!

Killingen var jo altså Sarantoya, som fik lov til at blive boende. Helt ærligt var vi bange for, at der ikke var andre, der kunne holde af den larmende og energiske og stædige lille kat, der havde alt for travlt til at kæle. Vi kan stadig en gang imellem synes, at nu er hun altså for meget, men så husker vi på, hvor sjov hun også er. Med alderen har hun sandelig også lært at sætte pris på en kæletur.

Billedet blev taget i går, og viser Sarantoya i færd med en af sine foretrukne beskæftigelser: At forhindre mig i at læse avis.

TIL LYKKE med de 9 år, lille tøs, og GLÆDELIG JUL til alle!

Blindsmagning

Der er altid en masse mennesker, der forsøger at bevise, at pris og kvalitet ikke har noget med hinanden at gøre. Det passer nogle gange, men egentlig foretrækker jeg at afprøve selv. For hvad hjælper det, at 62% af de adspurgte mener, at den billige løgsuppe er den bedste, hvis jeg synes, det er den dyre.

Det er nu ikke løgsuppe, vi har afprøvet. Nej, i anledning af julen er det cognac-bønner - eller måske er brandy-bønner mere korrekt.

Vi havde købt en lille pakke i Kvickly, og i Flensborg købte vi dels en stor æske og dels en lillebitte pakke Asbach Uralt-bønner. Jeg ved ikke, om Kvicklys eller bønnerne i den store æske var billigst, men Asbach-bønnerne var i hvert fald meget dyre i forhold til de andre, så vi ville undersøge, om vi overhovedet kunne smage forskel. Ergo foranstaltede vi en blindsmagning.

Resulatet var helt entydigt: Kvicklys er de dårligste. Både chokolade og brandy er meget sød. Bønnerne i den store æske er absolut ok, rimelig god chokolade og brandy. Men Asbach-bønnerne er langt de bedste, både når det gælder chokolade og indhold. Synes vi altså.

P.S. GLÆDELIGT VINTERSOLHVERV

Ikke til at stå for

Jeg var bare heldig, at jeg havde fri i formiddags. Andre dage er det mørkt, når jeg tager hjemmefra, og mørkt når jeg kommer hjem igen. Men heldigvis skulle jeg først møde kl. 11, så jeg nåede både at skrabe sne på vejen og at komme lidt ud med kameraet.

Mit gule tørklæde

Jeg er ikke så gode venner med vinterens tøj-farver, især ikke når det drejer sig om overtøj. Gråt, brunt, beige og især sort, sort, sort. Det er udvalget i min størrelse (=for stor). Ikke opmuntrende for en som mig, der elsker farver.

For nogle år siden havde jeg en cognacfarvet uldfrakke, som jeg elskede. Den blev slidt op, og i foråret blev den smidt ud under gråd og tænders gnidsel - næsten.

Nu har jeg en vinrød jakke, som jeg faktisk også er ret glad for, samt en sort uldjakke. For at live den op syede jeg for nogle år siden forskelligt-farvede knapper i. Siden er det ligefrem blevet moderne med knapper i mange kulører, men det kan trods alt ikke skjule, at jakken er sort.

Så er det godt, at jeg har et tørklæde i en glad, gul farve til at sætte kulør på. Jeg fandt det i Berlin i sommer. Oven i købet i en lækker silkeblanding og til næsten ingen penge. Når jeg så også ifører mig mine pink/gule Eject-sko samt mine gule handsker, så ser det trods alt ikke så slemt ud.

Jeg bliver dog nok nødt til at finde mere vinteregnet tilbehør frem til de kommende dage, hvis meteorologerne får ret i deres vintervejrs-forudsigelser. Den tid, den sorg!

Gåsesteg

Vores decemberferie er ved at være slut - som sædvanlig kunne vi godt have brugt længere tid, men de dage, der var, har været gode.

Vi har hygget os, men har også nået meget. Ud over dagen i Hamborg var vi også en dag i Flensborg, og da fik vi købt en del julegaver. Ellers har vi mest købt på nettet. Det er nemt, og udvalget er der ikke noget i vejen med.

Desuden har vi været til julekoncert, Messias i Musikhuset. Vi kedede os nu lidt; åbenbart gider vi ikke rigtig barokmusik mere.

Vi har også fået haven i vinterstilling. Arbejde vi skulle tvinge os selv til, men måske redder det hortensiaen i krukken, blåskæggen og den nye perovskia.

Og endelig var vi til en bedre julemiddag hos venner i går aftes med gåsesteg (dog ikke gåsen på billedet) og risalamande. Jeg er lidt vild med gæs, levende - og i går også stegt. Jeg kan ikke huske, at jeg før har fået så lækker en gås. Tak for i går, Annette og Niels!!!

I morgen skal jeg tidligt op. Bilens vinduesviskerne nægtede at fungere, da vi skulle hjem i går, og hvor er man dog handicappet uden dem. Forhåbentlig er det rimelig tørt i morgen, så jeg kan komme på værksted - hvis det regner, er det umuligt at køre.

Det begynder at lugte af jul...

...det gjorde det i hvert fald i går i Hamborg, hvor vi var til almindelig shopping og julemarked.

Shoppingen fandt mest sted lidt uden for det absolutte bycentrum. Vi gider ikke mærkevarebutikkerne, og så er det nødvendigt at bevæge sig lidt væk fra midten. Jeg havde researchet på nettet, og vi fandt nogle gode indkøbsgader. Det var sjovt, at julepyntningen var meget beskeden i de områder - vil man jule, så må man altså til marked.

Det er altså også bare hyggeligt, og der duftede overalt af "kartoffelpuffer", brændte mandler (den lugt kan jeg for resten ikke lide), julebagværk og især af glühwein og lignende alkoholiske drikke. Jeg har altid så mange planer om, hvad jeg vil smage, og jeg kan aldrig spise en brøkdel af det. Men glühweinen smagte vi på. Næste gang vil jeg også prøve kartoffelpufferne, der så ud til at være en slags kartoffelklatkager, der blev spist i store mængder med især æblemos som tilbehør.

Det var en vildt afslappende dag, hvor vi bare gjorde det, vi havde lyst til. Der kom da heller ikke nogen julegaver med hjem, men et par nye støvler til hver af os, en ny minibamse til Dorthe, en hue til mig... og te fra en rigtig god teforretning i Melling-arkaden... og lidt juleting fra markedet... og lidt flere juleting.

Godt der stadig er nogle dage tilbage af vores decemberferie til bl.a. gaverne.