Slut på november

Så er den tæt på, december. Jeg juler ikke vildt meget, men en adventskrans har vi dog. Den er noget mere minimalistisk end den på billedet, lavet af noget snoet metalwire og bare med fyrfadslys. Jeg kan afsløre, at der kommer flere adventskranse på bloggen i december.

Denne lidt overvældende krans så vi i Flensborg i mandags. Hvis man ikke er i julestemning skal man bare tage en tur over grænsen. De tyske julemarkeder virker i hvert fald på mig, mest fordi det i den grad ser ud til, at folk hygger sig med venner, snak og (i Flensborg) punch.

Vi har fundet et nyt - gratis - sted at parkere den firhjulede. Det gjorde, at vi kom forbi nogle herlige gavlmalerier:

Også i Norderstrasse er der en særlig udsmykning:

Der er en del sjove butikker i den ende af byen. Lidt alternativt i stil med Sternchance-kvarteret i Hamborg eller Prenzlauer Berg i Berlin, bare meget mindre, selvfølgelig.

Anbefalinger

MUSIK  -  Benjamin Aggerbæk: My Oh My

Jeg bliver altid så overrasket, når jeg hører noget, jeg slet ikke kender, og så er det bare smaddergodt.

Sådan har jeg det med Benjamin Aggerbæks My Oh My. Det er jazz i den meget blide og bløde ende, men det swinger, og det overrasker. Faktisk også selv om man har hørt det 100 gange, og det har jeg vist, for cd'en var fast inventar i bilen i et par måneder. Det allerbedste er Aggerbæks stemme i nogle af numrene - lidt hysterisk og lige ved at kamme over, men den holder.

FILM  -  En kat i Paris

Animationsfilm for børn og barnlige og katteglade voksne. Måske lidt en bagatel, men jeg var nu meget charmeret både af katten og ikke mindst af filmens skildring af Paris. Jeg vil snart til Paris igen, ja jeg vil!

Det lød også til, at de børn, der så filmen, godt kunne lide den. Det er altid så sjovt at se film sammen med mindre børn. Deres kommentarer, som ikke bare kommer som en hvisken, er ret underholdende.

Jeg undrer mig dog over, at den i øvrigt fine musik i filmen skulle være originalmusik af Serge Besset. I mine ører lyder det meste som Philip Glass, og der er også noget Billie Holiday. Det kan vel ikke være den af mig ukendte Serge Besset, men han er den eneste, der er akkrediteret.

LITTERATUR  -  Anne Marie Løn: Willums verden

Minsandten om jeg ikke også har læst en roman, jeg synes godt om.
Da vi i ferien besøgte Strandfogedgården i Rubjerg, fandt vi ud af, at Willums veje foregår i netop det område under de store sandflugter. Den måtte jeg absolut læse.

Det fortrød jeg bestemt ikke, faktisk synes jeg, det er en fantastisk god lille roman.
Den kryber ind under huden, og man kan næsten mærke sandet knase mellem tænderne. Desuden er der en fantastisk flot opbygget spændingskurve. Godt gået!

Jeg er meget imponeret af Anne Marie Løns evne til at bruge sproget. Det er ikke så tit, jeg er det. Jeg skal vist have læst noget mere af hende - også selv om det ikke handler om sandflugtens mennesker.

Ny på matriklen #2

Når der er en #1, må der også være en #2, og det er der da også.

En STEAMER er nemlig også flyttet ind. Hvad hedder den på dansk? En damper? Eller forbinder man stadig det med et skib? Måske en tøjdamper...

Under alle omstændigheder så så jeg en sådan i anvendelse i en tøjbutik for nogle år siden, og jeg tænkte straks, at det var da en snedig indretning.

Jeg tænkte også, at den nok var vældig dyr og i hvert fald ville koste mere, end jeg havde lyst til at ofre.

På den kreative messe i Fredericia genså jeg tøjdamperen, og der var selvfølgelig messetilbud på den. Efter lidt betænkningstid besluttede vi os for at investere i tingesten, så nu deler vi hus med en tøjdamper.

Den er både pakket ud, samlet og afprøvet, og den er altså smart. Mit tøjskab er konstant overfyldt, så indholdet får altid uvelkomne folder. Lige noget for damperen.

Jeg kan egentlig meget godt lide at stryge, men jeg tror, damperen især er god til det mere kringlede tøj, hvor strygejernet ikke er så velegnet.

P.S. Jeg har lige fundet ud af, at man også kan få en REJSE-STEAMER. Uundværlig? Nå, det bliver i hvert fald ikke lige nu.

Citater om katte 16

Når jeg leger med min kat, hvem ved så, om den ikke morer sig mere over mig end jeg over den?
Michel de Montaigne

Et ældre snapshot af Lilit illustrerer dette citat, faktisk har fotoet lidt over 9 år på bagen.

På trods af sin alder leger Lilit stadig hver eneste dag. Yndlingslegen er, når jeg kaster mus til hende. Hun gør selv tydeligt opmærksom på, når hun vil lege, somme tider bare ved at kigge på mig, somme tider med høje mjav. Måske tror hun, hun er målmand; i hvert fald kan hun både gribe "bolden" og afværge mål.

Runde fødselsdage

Sarantoyas killinger, de to sidste der blev født hos os, er blevet 10 år. Underligt at det er så lang tid siden.

Ujiji Chimay, der "kun" bliver kaldt Chimay, rundede lørdag. Vi fik en dejlig mail med tak for det kort, vi havde sendt - og billeder!

Chimay sidder med flag og kort, og det er nok Marianne, der har fotograferet, tror jeg.

Det er så dejligt at høre, at de små kræ, man har været ansvarlig for at sætte i verden, har det godt og bliver værdsat.

Hos Uzuri - Zuri - der blev født en dag senere, var vi inviteret til fødselsdag. Han bor jo tæt på i Randers.

Han var ikke helt tilfreds med sin gave, og i sandhedens interesse må vi indrømme, at vi mere havde tænkt på ejeren end på fødselaren, da vi indkøbte naturalier, for Zuri mangler jo ikke noget, så vi havde kun taget en enkelt tøjmus med til ham. Men gavepapir og især bånd kan også være interessant.

Vi var ikke sammen med Zuri og medkat Addis hele dagen. Yrsa havde foreslået, at vi skulle se Vilhelm Kyhn udstillingen på Randers Kunstmuseum, og det var en rigtig god ide.

Guldalderen er ikke en periode, jeg har beskæftiget mig så meget med. Jeg er ikke så vild med alle de der malerier fra Italien etc. Men Kyhns billeder er primært fra Danmark, og så er det åbenbart noget helt andet for mig. Jeg synes, det var meget interessant at se, hvordan han havde fanget lyset på forskellige årstider og forskellige tider af døgnet, og det var spændende at følge ham rundt i landet.

På museet havde man leget lidt med digital formidling. Ikke alt var lykkedes, men det, der virkede, var sjovt. Det må der gerne være mere af.

Udstillingen varer til begyndelsen af januar og anbefales meget.

Inspireret af fotoet af Chimay forsøgte vi at få et brugbart billede også af Zuri med kort.

Det blev nu ikke så godt som det af Chimay, men pyt...det kommer på bloggen alligevel.

Det var en rigtig god fødselsdag, og så fik vi oven i købet kage med hjem, for der var for meget til overs til Yrsa alene, og hendes katte er heldigvis ikke kagespisere. Men kan ostekage egentlig ikke fryses?

Ny på matriklen #1

Nina Führers rævekraver
på rad og række

Som dyreven går jeg naturligvis ikke med pels eller pelsværk. Sådan set har jeg ikke noget imod pelsen fra dyr, der har levet i det fri og er blevet skudt på en ordentlig måde, men det er umuligt at se, dels at dyret ikke er fanget i en fælde, og dels at det ikke er opdrættet på en pelsfarm.

Altså nul pels til mig (selv om jeg fra ældre tid har en rigtig fin pelshue, som det somme tider ærgrer mig lidt, at jeg må afstå fra at gå med).

Jeg kan ellers godt lide de der rævekraver, man kan gå med om halsen. Dem, der har en klemme i næsen til at holde kraven sammen med. Dem kan jeg selvfølgelig heller ikke gå med, men nu har jeg fået et alternativ.

På KiC - Kunsthårdværk i Centrum - viste hollandske Nina Führer nemlig nogle helt geniale strikkede rævekraver. Hold da op, hvor er det godt fundet på. Hun havde også andre meget innovative ting.

OK, det er lidt fjollet at købe noget strikket til at tage om halsen, når jeg selv strikker så meget, men ikke desto mindre kan jeg nu tage en sølvræv om halsen uden at gå med pels. Meget smartere end de døde, rigtige ræve!

Jeg kom til at tænke på rævene i Skandinavisk Dyrepark. Der er både vilde ræve og ræve, der er vokset op på pelsfarme. De er  alle almindelige røde ræve.

Man kan let kende farmrævene, for de har meget større pels end de vilde ræve. De er også mere trygge i forhold til mennesker. Faktisk er det derfor, der er farmræve i parken, for så er der meget større chance for publikum for at se dem.

Ved fodringstid laver de deres eget lille show. Mikkeline hænger det meste af tiden på skulderen af dyreguiden. En helt bogstavelig betydning af udtrykket "en ræv bag øret", som hun - altså dyreguiden - sagde.

Parkens ældste ræv er Mikkel. Han er en vaskeægte vild ræv, men måske har farmrævenes adfærd smittet af på ham, for han viser sig faktisk meget frem.

Årets tema på KiC var SKO. Fint valg! Allerforrest i Ridehuset stod de fortolkninger af temaet, som publikum kunne stemme på til publikumsprisen. Mit valg var denne filtede sko frembragt af Lene Frantzen.

På billedet kan man i baggrunden se en af de andre sko i konkurrencen, nemlig en stilet af vingummier. Der var også en af lakridser - desværre kan jeg ikke huske, hvem der havde lavet dem. God humor, og jeg kunne godt forestille mig, at de blev publikumsfavoritten.

I skrivende stund er den forlængst uddelt, men jeg kan ikke finde ud af, hvem vinderen er. Sløvt at det ikke er kommet på KiC's hjemmeside.

Lene Frantzens filtsko var til salg i en mere moderat udgave end konkurrencebidraget.

Gad vidst om de ikke er meget behagelige at gå i. I hvert fald promenerede Lene selv et par frække røde.









Der var meget rigtig fint kunsthåndværk på messen. Udpræget godt håndværk og mange gode ideer - måske kunne der alligevel godt have været lidt mere spræl. Men alt i alt en meget fin messe.

Citater om katte #15

Katte vil gerne have åbne døre - for det tilfælde at de skulle ombestemme sig.
Ubekendt

Billedet er en scanning af et af mine kattepostkort, købt i Paris for omkring 25 år siden. Fotografen hedder Tilo Rauch.

Min scanning yder ikke billedet fuld retfærdighed, men man kan nok alligevel se, at det godt kunne være en Russian Blue killing på fotoet.