Glæder og sorger med kattene

Glæder, når vi får et dejligt billede af Zuri, Sarantoyas søn.

Og sorger, når vi får at vide, at Lilits søn Zoogin er død af kræft kun 10 år gammel

Billedet er fra den sidste gang, vi besøgte ham, hvor han nød livet og solen på terrassen. Han havde uden tvivl et godt liv - Lincoln-citatet fra min fødselsdag passer i den grad på ham.

Begge "vores" drenge er - var - skønne katte, yderst intelligente og store personligheder. Vi ved, at Zoogins ejere savner ham. Lige så glad man er for sin ven, lige så slemt er det at miste ham.

Min strikkekurv

Jeg skal nok lade være med at skrive om alle de gaver, jeg fik til min fødselsdag, men strikkekurven skal altså på bloggen.

Jeg fik den af Yrsa, der selv har flettet den i pil. Den er så smuk og dejlig stor og lige hvad jeg havde brug for til mit garn.

Sommeraften på Gothenborg

I går var vi til økologisk sommeraften på Gothenborg. Vi var jo rigtig heldige med vejret, det var virkelig en sommeraften.

Det er ikke første gang, vi deltager i øko-sommeraftenen, og det er så hyggeligt, og vi får så lækker mad med Gothenborgs eget økologiske fjerkræ som omdrejningspunkt. I går fik vi både kalkun, and og kylling plus tre gode salater.

Der er også rig lejlighed til at se på fjerkræet - dog ikke kyllingerne, som allerede er slagtet - men Annette og jeg blev voldsomt distraheret af en bedårende cremefarvet killing. Den havde to søskende, der var lige så kønne, men de gad i modsætning til Trunte ikke snakke med os.

Jeg nåede dog lige ud at kigge på gæssene - jeg har jo en svaghed for gæs - inden aftenen sluttede med kaffe og dessert.

Flere strikkede sjaler

I år har jeg indtil nu strikket 4 sjaler.

Først strikkede jeg 3 fnuglette sjaler i mohair, men i forskellige farver. De to har jeg brugt til gaver, det gule ligger stadig i gavekassen, men måske bliver jeg nødt til at beholde det selv. Ikke alle er så glade for gult, som jeg er.

Det fjerde sjal er helt anderledes.
Jeg fik noget naturfarvet Lucca Fino med tweed-effekt på tilbud, men jeg syntes ikke hulmønsteret fra de tre første sjaler passede til. Der skulle noget mere stringent til det naturfarvede tweed.

Det mønster, jeg fandt, var med en anden strikkefasthed end den, jeg ville bruge, så jeg var nødt til selv at finde ud af, hvor mange masker, jeg skulle slå op - sjalet startes fra oven. Det drillede lidt - mønsterrapporten er på ikke færre end 57 masker, og måske blev det heller ikke helt rigtigt, men jeg er lige ved at tro, at jeg alligevel har fået et nyt yndlingssjal.


Jeg er nemlig blevet meget glad for Lucca-garnet. Det er bare så let og behageligt at strikke med, og resultatet er superblødt og lækkert.

Det bliver nok til flere sjaler i Lucca-garn, men lige nu er jeg i gang med noget helt andet.

Forsinket fødselsdag

Langt om længe fik jeg fejret sidste års runde fødselsdag. Det vil sige, faktisk var der gået et helt år plus nogle dage, så i virkeligheden var det min 61 års dag, der blev fejret - også lidt forsinket.

Jeg havde de familiemedlemmer, jeg ser mest til, og gode venner på en forkælelsesweekend på Fakkelgården. Vi spiste der en gang for 5-6 år siden, og ud over at maden var vældig god, var vi også imponerede af, hvor smukt Fakkelgården ligger - på den danske side af Flensborg Fjord.

Det blev en god weekend, og det tror jeg også, mine gæster syntes. Vi var begavet med skønt vejr, så vi rigtig kunne se, hvor smukt der er.

Da vi kom, stod der et fad med udskåret frugt og en flaske champagne på hvert værelse - det har jeg godt nok ikke oplevet før. Men så var tonen ligesom slået an.

Middagen, der blev indtaget i tårnrestauranten, var både innovativ og velsmagende, og mine gæster var kommet med godt humør og hyggede sig rigtigt, tror jeg. Snakken gik i hvert fald livligt.

Rigtig mange tak til alle gæsterne, fordi I var med til at gøre det til sådan en dejlig oplevelse. Også mange tak for gaverne. Der var personlige gaver og gaver med flere oplevelser og forkælelse, og min ønskeseddel ligger i ruiner. Ikke en eneste gave skal byttes.

Søndag morgen var jeg ude at fotografere ved 7-tiden. Der var næsten blikstille og et dejligt, lidt diset lys. Bagefter var der morgencomplet, hvori bl.a. indgik spejlæg - af vagtelæg!

På et af gavekortene står dette citat af Abraham Lincoln: "Og til slut er det ikke mængden af år i dit liv der tæller - det er mængden af liv i dine år". Jeg fik vist lige forøget min mængde af liv betragteligt i weekenden.

Ting griber om sig

Da jeg "bestilte" min paper-potter, kunne jeg pludselig se mig selv i haven ved et plantebord
- i fuld gang med at ompotte og passe og pleje de små planter, der skal blive til fine blomster i haven.

Problemet var bare, at jeg ikke havde noget plantebord. I ferien så jeg forskellige, men det var nogle tunge skrumler med alt for mange krummelurer efter min smag, men da vi passede naboernes huse under deres ferie, sneg vi os til at kigge de reklamer, som vi ellers har frasagt os.

Og minsandten om Dorthe ikke fandt et nydeligt plantebord på udsalg i Bilka. Hvidt, som jeg gerne ville have det, med zinkarbejdsplads og et par hylder og som en ekstra bonus en skuffe. Og sammenklappeligt, så det let kan sættes i udhuset, når det bliver vinter.

Så nu har jeg et plantebord. Måske skulle jeg gå på pension inden næste forår, så jeg også får tid til potteriet.

Dagens duftende dont

En enkelt basilikumplante er tilstrækkeligt til vores behov hele sommeren - men vi har to, en grøn og en rød!
De var begyndt at blomstre lidt rigeligt, fordi vi ikke har spist nok af dem, så det var tiden til at lave pesto.

Jeg syntes, jeg klippede rigtig meget af, men det ser ud til, at der er masser endnu. Billedet er faktisk taget efter jeg gik løs med saksen.

Alligevel blev der en stor portion pesto. Mon man egentlig kan fryse det? Jeg har i hvert fald prøvet. Min pesto består ud over basilikummen af ristede pinjekerner, hvidløg, parmesan eller noget der ligner (Parmigiano Reggiano), olivenolie og en anelse salt. Jeg smagte mig frem til, hvor meget jeg skulle bruge af hver ingrediens.

Men jeg smagte nu også på det til frokost, hvor jeg havde lavet mig en kartoffelsalat af salat, kartofler, oliven og kapers. Intet andet bortset fra pestoen og en god skive rugbrød.

Lækkert! Og mine fingre har stadig en svag duft af basilikum.

Miljørigtige cremer m.m.

Egentlig er jeg ved at udfase (som det hedder på nydansk) alle mine konventionelle cremer og kosmetikprodukter til fordel for mere miljørigtige, men det går rigtig dårligt.

For et stykke tid siden besøgte jeg Naturskøn i Guldsmedegade her i Århus. Den har ligget et andet sted før, men jeg har kun været der enkelte gange, mest fordi jeg syntes, jeg fik dårlig vejledning. Det er lang tid siden, så jeg troede, det havde ændret sig.

Jeg har tre kriterier, når jeg skal vælge miljørigtige præparater. Først og fremmest skal det selvfølgelig være miljørigtigt. Desuden skal det være mindst lige så godt at bruge, som det jeg plejer, og endelig må det ikke være mere end ca. ½ gang så dyrt. Nå ja, så må det for resten heller ikke være alt for parfumeret - og det er mange af de miljøvenlige præparater desværre, synes jeg.

Jeg manglede tre ting: en øjenskygge, noget løst pudder og en ansigtscreme til daglig brug.

Øjenskyggen valgte jeg selv. Jeg kunne ikke finde lige præcis den farve, jeg gerne ville have, men jeg fandt en Annemarie Börlind, der er næsten rigtig, og den er også i øvrigt ok.

Pudderet ville jeg gerne have hjælp til, og jeg valgte den Jane Iredale, jeg fik anbefalet. Jeg synes, det er svært at vurdere farven i kunstlys, men troede - fejlagtigt viste det sig - at ekspedienten havde ekspertisen i det stykke. Jeg fik en alt for gylden farve. Min hud er lys med fregner, og det er altså ikke det samme som gylden hud.
Desuden synes jeg, pudderet er svært at bruge - det lægger sig simpelthen ikke særlig pænt på huden. Måske ville det blive bedre, hvis jeg arbejdede 5-10 minutter med børsten, men jeg gider simpelthen ikke bruge så meget tid på det, og det er unødvendigt med det pudder fra Elizabeth Arden, jeg plejer at bruge. Det nye pudder holder heller ikke særlig godt og meget dårligere end mit sædvanlige. Efter ret kort tid skinner fjæset flot igen.

Endelig blev jeg lidt snydt med prisen. Jane Iredale-pudderet kostede ikke så meget mere end mit sædvanlige, og det var først, da jeg fik pakket ud hjemme, at jeg opdagede, at der kun er godt en tredjedel i dåsen i forhold til det "gamle". Og den er ikke drøjere i brug. Altså ikke flere Jane Iredale-produkter til mig.

Jeg ved ikke rigtig, om det gik bedre med ansigtcremen. Min meget tørre hud har brug for en meget fed og fugtgivende creme. De fede cremer er også grunden til, at jeg bruger pudder, for ellers er jeg fuldstændig blank i bærret, når jeg har smurt mig. Med en del overtalelse fik jeg ekspedienten til at vise mig hele to forskellige cremer, og jeg valgte Jurlique. Det er også en rigtig god creme, lige så god som den Beauté Pacifique jeg plejer at bruge, men se lige HER - nederst på siden. Øv, altså!

Kun 3/4 succes ud af 3 - det er ikke godt nok! Og det er vejledningen i butikken heller ikke.