Hostaen der ikke ville dø

Hostaen, der ikke ville dø, er den store, fine til højre, fotograferet efter regn.

Hostaer er gode planter med et flot løv. Vi har adskillige i haven, både i bede og i krukker.

Den ukuelige af slagsen voksede ualmindelig godt, i en krukke. For godt, den blev for stor. En nydelig model, men måske ikke den allermest specielle. Den blev dømt til ikke fortsat at skulle være i haven

Altså blev den hevet op af krukken og proppet i en sort sæk - det var før de klare plastsækkes tid. Der stod den en rum tid, til vi skulle køre vores affaldssække til genbrugspladsen, og vi opdagede, at den dødsdømte hosta trivedes fortrinligt i sin sæk.

Det kunne vi ikke stå for. Op af sækken igen og placeret i en anden krukke og til den anden side af huset. Vi havde vist lidt småtravlt, for den blev ikke rigtig plantet i krukken, bare stoppet ned med den rodklump, der nu hang ved.

Det blev vinter, og hostaen visnede selvfølgelig ned, men næste sommer dukkede den nok så frejdigt op igen. Så gav vi os, og hostaen blev plantet rigtigt i krukken, som står i et af de krydderurtebede, hvor der alligevel ikke vil gro noget, fordi der står en stor tuja, der tager al næringen. Den tuja har for øvrigt også sin egen historie, så den kommer der måske et indlæg om engang.

Under selvsamme tuja er der - udover at være næringsfattigt - temmelig mørkt. Vi spurgte en gang på et plantemarked, hvad der mon ville gro der, og fik foreslået netop hostaer.

Nogle stykker blev indkøbt og plantet, og de så da også fine ud det første år, men de ville nu ikke gro der.

Året efter var de ganske små, og året efter igen dukkede kun den ene op.

Jeg flyttede så den lillebitte plante til en krukke ved siden af den livsduelige hosta, og selv om det tog lang tid, er den kommet op i år, men imponerende ser den ikke ud. Det er vist nok den, der hedder Blue Mouse Ears. Den måtte godt få lidt flere ører, men er nummer tre ikke på vej?

De tre hostaer til den anden side i den blå have supplerer hinanden flot i farverne - den store mellemgrønne og de to lidt mindre henholdsvis mørk blågrøn og lysende gulgrøn. For gulgrøn til mit fotoapparat. Jeg er ikke hostaekspert, og jeg ved ikke, hvad disse tre hedder, men jeg kan godt lide dem.

Maj 2014: Den lille hosta er vist alligevel ikke en Blue Mouse Ears. Dens blade er ikke runde nok. Det må så være en Gold Standard, selv om jeg ikke synes, den er særlig 'gold'. Prøv at google den og se billederne. Den ser mildest talt forskellig ud på de fotos!

Citater om katte #22

Katten blik er fjernt og fremmed; dens øjne er gule som rav, blå som safiren, grønne som turkiser.
Ernst Jünger

...eller grønne som smaragder. Det passer bedre på vores kattes øjenfarve. De turkisgrønne er der ikke så mange katte, der har, men der går frasagn om en enkelt Russian Blue, der havde det. Det var selvfølgelig en fejl, men det må have set ret godt ud. Vi så den desværre aldrig.

Kagedag

I dag havde de Rebildboller i vores lokale Kvickly, og i betragtning af at det er adskillige måneder siden, vi sidst fik Rebildboller, købte jeg et par stykker med hjem. Så kunne jeg også få taget det billede, jeg manglede til mit indlæg om laster for et par uger siden.

Hvorfor mon de hedder Rebildboller? Er det, fordi de udseendemæssigt ligner Rebild Bakker, når lyngen er i blomst? Eller er det en lokal Rebild bager, der har opfundet dem eller markedsført dem her i landet? De er nemlig ikke kun danske, for de findes også i hvert fald i USA. Der har de hvid og sort glasur (ligesom vores dag-og-nat snitter) og kaldes black & white cookies.

En Rebildbolle er lidt i familie med den feterede hindbærsnitte, men jeg synes, den er meget bedre. Jeg er så heller ikke så vild med hindbærsnitter, som jeg synes bliver voldsomt søde med både hindbærmarmeladen og glasuren. Jeg kan heller ikke lide de hårde kerner i marmeladen.

Nej, Rebildboller er langt at foretrække. Det er i bund og grund et meget simpelt bagværk bestående af en bolle af bagepulverdej med lidt citronsmag og så altså den lyserøde glasur. Hvorfor er de så gode? Jeg tror, det er noget med kombinationen af den lidt sprøde kant og den saftige indmad. Desuden er størrelsen ikke uvæsentlig. Som min mor ville have sagt, så er den et helt måltid mad. Hvis den bliver for lille, bliver den højst sandsynligt for tør, og tør, det må den i hvert fald ikke være. Og så er det jo altid dejligt med en ordentlig stor kage, ikke?

Ved lejlighed vil jeg prøve at bage dem selv.

Garnstafet succes

Alle de skønne farver! Appetitligt arrangeret i Yarnfreak

Lørdag og søndag blev den første GARNSTAFET afviklet i Århus. 11 garnbutikker havde sluttet sig sammen om at give alle garnfreaks en herlig weekend med forlængede åbningstider, gode tilbud og godt humør.

Tænk, at der er så mange garnbutikker her i byen. Vi er meget forkælede på det område. Der er endda et par stykker eller tre mere, som ikke var med - synd for dem.

Vi besøgte alle 11 butikker, både de 9, som vi kendte i forvejen, og de 2, vi aldrig havde været i før. Der var flere nye for Annett, som vi fulgtes med, men hun er heller ikke rigtig indfødt mere.

Begge de to nye blev besøgt søndag. Først var vi i Butik Himmelblå, hvor vi blev budt velkommen af rødtjørner dekoreret med farvestrålende garn.

Jeg havde ikke ventet mig så meget af butikken, der som den eneste af de 11 befinder sig uden for bymidten, men min skepsis blev gjort til skamme.

Det er en meget indbydende butik med god plads og et stort udvalg af garner. Måske ikke lige noget, man ikke kan få andre steder, men det store udvalg og den venlige betjening gør butikken attraktiv. Det var godt at lære den at kende.


Vores anden nye var Yarnfreak. Den har en udpræget ung profil, gør meget i hækling og i ting til boligen.
Jeg kan godt lide nogle af de store puder, de præsenterede, og kurven her til venstre synes jeg også er skøn.

I det hele taget har alle 11 butikker hver sin profil. De supplerer hinanden mere, end de konkurrerer.

Vi var med fra start til slut og deltog også i den store strikkecafé lørdag aften. Det blev unægtelig til en del indkøb. Jeg tror, vi tilsammen købte noget i samtlige butikker bortset fra en enkelt. Nu venter der et større arbejde med at få alt det nye garn registreret på Ravelry, men det er jo bare sjovt. Måske burde jeg ved samme lejlighed registrere alt det gamle garn, der bor i en flyttekasse.

Eneste minus: Vi har vist ikke vundet nogen af de mange præmier. Vore mobiler har været alt for tavse, men mon ikke vi får en ny chance næste år?

Improvisationer

Noget af det fantastiske ved at have fuld råderet over sin tid er, at der er plads til improvisationer.

I sidste uge improviserede vi en tur til Hamborg. Det vil sige, helt improviseret var det ikke, for vi havde aftalt med en veninde at tage af sted. Bare en dag, hvor det ville blive godt vejr. Det gjaldt bare om at vælge den rigtige dag.

I Tyskland vil man den kollektive trafik - det ses på priserne. For den formidable sum af 33 € kunne vi tre personer færdes med den kollektive trafik overalt i Slesvig-Holsten og Hamborg fra kl. 9 om morgenen til kl. 3 om natten. Men så er der da også inkluderet rabat til diverse seværdigheder. Billetten hedder Schleswig-Holstein Ticket, og den kan købes på nettet.

Det gjorde vi. Tog derefter bilen til Flensborg, parkerede på en langtidsparkering og tog toget til Hamborg lidt over 10.

Vi havde rigtig meget, vi gerne ville nå, men måske mest af alt ville vi indhalere storbyatmosfæren. Her er lidt illustrationer af vores dag:

Idyl: Speicherstadt med den endnu ikke færdige
Elbphilharmonie i baggrunden til venstre.

Mindre idyllisk. Stempel Schlüter har vist drejet nøglen om.

Kaffe i Det Gamle Kafferisteri i Speicherstadt.

- og is ved Binnenalster. I det hele taget indtog vi kun junkfood hele dagen.
Det værste var dog, at det tog en krig at servere vores junkfood-frokost.

Vi var også på byrundtur med bus (og rabat). Der kom vi rundt til nogle kvarterer, hvor vi aldrig har været før, og det kan i høj grad anbefales at hoppe på en rundtursbus. Der findes mange forskellige, men den vi var med, kørte bl.a. til velhaverkvartererne ved Alsteren. Meget imponerende huse, skulle jeg hilse og sige.

Inden Speicherstadt og byrundturen kom vi dog helt tilfældigt forbi Hachez Chokoversum. Helt ærligt, det var tilfældigt, faktisk anede jeg ikke, der er noget, der hedder sådan.

Chokoversum har til huse i en kæmpebygning, hvor kun Hachez bor, så vidt vi kunne se. Det er ikke der, chokoladen bliver lavet, men man kan alligevel komme på rundtur, og man kan komme på kurser i chokoladefremstilling.

Vi nøjedes med at besøge butikken, hvor man også kunne købe andet end Hachez, bl.a. Anthon Bergs A Xoco. Det så jeg ingen grund til, jeg holdt mig til Hachez.

Der var en del unge mennesker i butikken. De havde tydeligvis deltaget i enten rundtur eller kursus, og for dem var attraktionen gør-det-selv afdelingen.

Det skal ikke vare så længe, inden vi tager af sted igen. De der 33 € er ikke afskrækkende. Man kunne selvfølgelig også tage til Lübeck...

Lørdag morgen improviserede vi også, for da fandt vi ud af, at Århus Symfoniorkesters soloklarinetist, Mathias Kjøller, havde kvalificeret sig til finalen i Carl Nielsen konkurrencen i Odense.

Det ville vi gerne overvære, så vi købte straks billetter til søndag aften, og vi var så heldige, at Mathias skulle spille Mozart om lørdagen og Carl Nielsen om søndagen. Det blev til en meget fornem andenplads plus et par andre priser - den ene som bedste fortolker af Carl Nielsen -  til Mathias. Meget flot, der har aldrig været en dansker i finalen før. Og sjovt og spændende for os at overvære.

Laster

Min store last er søde sager: Chokolade, kager, desserter.

Et rigtig godt måltid indbefatter altid en dessert, synes jeg - faktisk er desserten måske det allervigtigste. Når jeg spiser ude, ville jeg tit allerhelst have en eller to forretter og en dessert.

Kager kunne jeg spise så mange af, det skulle være, men det gør jeg ikke, for jeg er - og har stort set altid været - for tyk. Jeg spiser heller aldrig dessert til daglig. Chokolade spiser jeg næsten hver dag, men det er et kontrolleret forbrug.

Til alt held er jeg samtidig kræsen, også når det gælder alt det søde. Det betyder, at hvis Kvickly-bageren ikke har Rebild-boller, som jeg elsker - og det har de næsten aldrig - så køber jeg ikke noget andet i stedet.

Jeg er også blevet mere og mere kræsen, når det gælder chokolade, men det er bestemt ikke altid de dyre chokolader, jeg synes er bedst. For eksempel er jeg ikke specielt vild med Valrhona som spisechokolade. Jeg bryder mig heller ikke om forskellige former for nibs i chokoladen, og sprut meget sjældent.
Derimod kan jeg godt i nogle tilfælde lide ingefær- og kaffechokolade.

Min yndlingschokolade er den billige, økologiske 85% Bjørnstedt, som fås i forskellige supermarkeder.

Hachez 70% "Wild Cocoa" chokolade er en anden favorit, som jeg henter i Tyskland. Jeg har også lige fået en 88% i lageret, men har ikke smagt den endnu.

Her i Århus findes kun et sølle udvalg af chokolade. Forrige gang jeg var i København, var jeg meget imponeret over udvalget i Magasins Mad&Vin afdeling.

Det var også der, jeg købte Amma-chokoladen til prøvesmagning. Ikke alle varianterne var dog en succes hos mig.


Deres 60% synes jeg er decideret kedelig, 75%'en er lidt skarp i smagen, men 85% udgaven smager virkelig godt. Jeg har kun smagt den i de små tavler, men når jeg kommer i nærheden af den, vil jeg prøve en rigtig plade. Jeg har nemlig fundet ud af, at det også betyder noget, hvordan faconen af det stykke chokolade, man propper i munden, er - og der er jeg ikke så begejstret for de små tynde plader.

Jeg har ikke tænkt mig at forsøge at blive kureret for min hang til søde sager. Den giver for mange nydelser - og livet skal jo også være værd at leve, mens man lever.

MUMS - her er til mange dage!
Lindt med kirsebær bliver også bragt hjem sydfra.

Jeg kan for resten også vældig godt lide blød nougat, men det er næsten endnu sværere at finde de gode, end når det drejer sig om chokolade.

Blåt og godt - og orange

Netop nu - fra slutningen af maj til begyndelsen af juli - er vist den tid på året, hvor vores lille have er allerkønnest. Alt står så grønt og fint, og der er masser af blomster.

Dette billede af den blå side af vores lillebitte rækkehushave blev taget for en uges tid siden, og dengang var der ikke nær så meget, der blomstrede som nu. Tulipanerne er købt for at være blå. Det er de selvfølgelig ikke, men de er i hvert fald i den kølige side af rødlilla. De er faldet nu, til gengæld er der mange flere storkenæb, der er sprunget ud, og de er mere blålilla end tulipanerne.

Man kan se alle de fire træer, vi har til denne side. Fra venstre en broget benved, dværg-syrenen, vores japanske ahorn (det er den lille lyse klat) og sølvpilen, der er den største. Ved siden af syrenen står en lille kuglegran, som ikke er helt så lille mere. Jeg er nødt til at prøve at få den decimeret, men jeg kan ikke nænne det lige nu, hvor alle de nye skud står så fint. Det bliver til efteråret.

På det lille billede, der er taget oppe fra mit soveværelse på 1. sal, kan man se ideen i haven med den kvartcirkelformede terrasse og de tre buede bede. Klik på billedet for at se det i større format. Selv om haven er så lille, synes jeg, den er alt rigeligt, og der er nok at gøre i den.

Jeg har vist ikke helt styr på mine storkenæb mere. I de øverste bede omkring terrassen ved jeg, hvad jeg har, men i det midterste bed er jeg ikke så sikker. Jeg synes bl.a., jeg har spottet en Usguli Grijs, og det er godt, for der, hvor den plejer at være, er den ikke mere, og jeg har ellers været meget glad for den.

Til den anden side - indgangssiden, der principielt er holdt i rosa, pink og orange toner - blomstrer vores tre rhododendron, Linda, Moerheims Pink og Percy Wiseman. Især den sidste er helt overdådig i år.

Og så er der masser af orange valmuer

De breder sig til hele haven, hvis de får lov. For et par dage siden lugede jeg væk omkring vores lyserøde jordbær, så de ikke bliver kvalt, men ellers synes jeg, valmuerne er herlige.

Der er også to GULE valmuer, som vist er immigreret fra naboen. De er afmærket og skal fjernes, når de er afblomstrede, men inden de spreder frø.