Sort sol - sådan da

Her sidder jeg i mine uldne sokker på en lille bakke nord for Ribe og venter på stærene.

De kom heldigvis, mange endda. Vores guide mente, der måtte være over 100.000. Vi var også heldige med vejret: Tørvejr, ikke spor koldt, en flot solnedgang, som selv 100.000 stære ikke formåede at skjule, så egentlig synes jeg, at betegnelsen "sort sol" er en overdrivelse.

Jeg havde troet, at vi skulle ud i marsken, men udsigten ind mod Ribe (til højre for billedet) var fin.

Selvfølgelig forsøgte jeg at tage billeder af stærene, men de yder nu ikke fænomenet fuld retfærdighed. Pyt, her er et par stykker:

Det sjoveste var næsten lydene. Først fra venstre og højre, hvor stærene samlede sig, og senere forfra, hvor rørskoven, som er stærenes overnatningssted, var. "Sæt hænderne bag ørerne", sagde guiden, og sikken en forskel, det gjorde.

Faktisk har jeg oplevet sort sol før, men det var inden, vi havde hørt noget om sort sol. Vi var i forbindelse med min fødselsdag sidst i juli og i 1991 eller 1992 på en lille ferie i Tønder. Vi havde spist en bedre fødselsdagsmiddag, og på vej hjem til hotellet kom den ene kæmpestore fugleflok efter den anden lige hen over hovederne på os. Det varede nok mellem en halv time og tre kvarter, og vi kiggede og kiggede med nakken lagt godt tilbage. Der var mindst lige så mange fugle som i søndags, og de var meget tættere på.

Dengang vidste vi ikke, hvilke fugle, det var, men det må have været stære. Jeg synes, jeg kan genkalde lyden. Det er godt nok for tidligt på året til stæretræk, men netop på grund af fødselsdagen er jeg sikker på tidspunktet. Måske har de unge stære bare trænet deres flyvefærdigheder.

I søndags da vi kom hjem fra Ribe, var noget af det første, jeg hørte, at der havde været sort sol på Djursland. Sådan er der så meget.

Pulsvarmere med katte

Dem har jeg lavet!

Vores venners katteglade datter blev 18 i går. Jeg havde for nogen tid siden set mønsteret til et par pulsvarmere med et yndigt kattehoved på Ravelry. En oplagt gaveide, det måtte prøves.

I Ravelry-opskriften er der bare et hul til tommelfingeren. Jeg kan selv meget bedre lide, når der er en tommelfingerkile, så sådan lavede jeg mine pulsvarmere. Først lavede jeg dog en prøve for at se, hvordan størrelsen blev med det garn, jeg havde valgt (Knolls Samarkand til selve handsken).

Bagsiden af prøvehandsken før jeg heftede ender.

Hele kattehovedet skulle egentlig laves med intarsia teknik, hvilket på dansk vist må være gobelinstrik. Jeg syntes, der blev for mange tråde, der skulle hæftes med den teknik, så efterhånden brugte jeg mindre og mindre intarsia og mere og mere almindelig flerfarvestrik.

Jeg er ikke så god til nogen af delene, men blev bedre hen ad vejen.

Jeg mangler at få færdiggjort den anden handske til prøveparret. Ikke just fjernsynsstrik, mens hovedet bliver strikket.

Øverst er det de færdige gavehandsker. Jeg er faktisk ret stolt af resultatet.

Jeg er ikke døv

- men det er der åbenbart mange andre, der er.

Eksempel 1:
I sidste uge hørte vi i Musikhuset koncerten "Vi sidder bare her" med Jørgen Leth, Michael Simpson og Frithjof Toksvig. Jørgen Leth på stemme, de to andre på et utal af instrumenter. Jeg kan rigtig godt lide Michael Simpsons musik, men er normalt ikke Jørgen Leth fan, men det her var hylende morsomt. Vi lo, så tårerne trillede over de ekstremt selvironiske Jørgen Leth tekster og nød de mere poetiske eller eftertænksomme tekster.

Mine uundværlige juletræer til at proppe i ørerne

MEN det var for højt. I Århus' Musikhus er det altså ikke nødvendigt at skrue så voldsomt op for lydstyrken. Det skulle da lige være, fordi de fleste yngre personer har beskadiget deres hørelse med for megen højlydt musik direkte i øresneglen.

Heldigvis havde vi vores ørepropper. Jeg har dem simpelthen altid på mig, og det er forholdsvis tit, jeg må have dem i anvendelse. Aldrig til klassisk musik og yderst sjældent til jazz, men ellers.... Jeg har også haft brug for dem til musikteater.

Eksempel 2:
Vores gamle computer kørte Windows XP, så vi måtte meget mod vores vilje, og selv om den gamle ikke var slidt op, skifte til en ny i foråret.

Vi er IKKE tilfredse med den nye. At det nye styresystem ikke er nær så godt som XP, er ikke computerens skyld, men at den brummer eller suser det meste af tiden, må tilskrives computeren selv.

Vi købte hos Føniks Computer, hvor vi før har handlet og været meget tilfredse. Vi sagde, at vi lagde stor vægt på at få en lydløs computer. Derfor fik (og betalte) vi et særligt kabinet, så vi var ret skuffede, da vi fik dyret sat til. Vi har simpelthen aldrig haft eller har arbejdet med en så støjende pc før.

Løgn! Ingen "complete" lydabsorbering hos os.

To gange har den været til overvågning hos Føniks, men de kan overhovedet ikke konstatere nogen fejl. Enten har vi fået ualmindelig dårlig vejledning, da vi købte vores "støjsvage" pc, eller også er deres servicefolk døve. Jeg hælder måske mest til den sidste teori. Under alle omstændigheder har vi handlet hos Føniks for sidste gang.

Feriekalamitet

Jeg tog over 1 kg på i ferien! Jeg tror ikke, det var fordi, vi tit spiste ude, for på restauranterne var det såmænd meget fornuftigt, hvad vi indtog - mestendels fisk.

Nej, jeg er overbevist om, at miséren opstod på grund af søde fristelser.

Ejvinds Bageri dukkede op overalt. Sådan føltes det, men i virkeligheden var der vist kun 4 af dem.

De fungerer også som café, hvilket ikke gjorde sagen bedre, for kaffe skal man jo ha'! Og så stod kagerne og fristede, når man bestilte sin kaffe.

Ydermere har Ejvind gode kager. Gedigne kager som kærlighedskranse og cremelinser. Det er ikke gammeldags bagerier, for de har da også stenalderbrød ;))) og lignende, der er bare mange traditionelle kager og ikke udelukkende cupcakes og macarons.

Endnu større fristelser fandt vi i Vestkystens Gårdbutik. De havde lækker hjemmelavet is - jeg smagte kærnemælksis og sveskeis - men der bor altså også en konditor i den gårdbutik. En god konditor! Vi var selvfølgelig nødt til at smage deres Gateau Marcel, men den blev næsten slået af deres medaljer med hyben og havtorn. Godt Lise og Dorthe insisterede på, at vi skulle smage dem også.

Jeg fik ikke fotograferet lækkerierne hverken hos Ejvind eller i gårdbutikken, men jeg fik taget nogle billeder af underholdningen i gårdbutikken: Spurveunger i badeland.

Jeg har stadig ikke tabt mit feriefedt - SUK!

Garn i ferien

I de senere år er der kommet en ekstra attraktion i ferierne: De lokale garnbutikker.

Jeg havde på forhånd fundet to, hvor jeg absolut måtte aflægge visit.

Først var vi i Tind Textil og Kunst. Den ligger så smukt, lige syd for Vest Stadil Fjord, som der er udsigt til fra den øverste etage. Som navnet siger er det ikke bare en garnbutik. Det er en fin butik med god plads, måske lidt for pæn og med for lidt spræl i sortimentet til min smag. Garnet fylder meget, men de havde vist alligevel ikke noget, jeg ikke har set andre steder. Jeg købte bare en lille smule.

Det var nu også, fordi jeg stadig havde Fru Jensens Unikum i Videbæk på listen.

Jeg har et stykke tid kigget på hendes hjemmeside, og der er mange garner, der ser lækre ud, men jeg ville gerne prøve at gramse på dem inden køb.

Det fik jeg så gjort nu, og det var godt, jeg ikke havde ladet kontokortet gløde alt for meget i Tind Textil.

Der var meget, der fristede, og jeg var længe om at beslutte mig, men efter mange overvejelser drog jeg af sted med en dejlig stor pose garn.

Når vi nu var i Videbæk, skulle vi selvfølgelig se byens kunstpavillon. Den ligger i et lille anlæg og er tegnet af selveste Henning Larsen - eller i hvert fald af hans tegnestue.

Vi var så heldige, at der netop var en udstilling med malerier af Arne Haugen Sørensen.

Det lille billede over keramikken var vist min favorit. Keramikken er i øvrigt af Dorthe Steenbuch Krabbe, Arne Haugens Sørensen viv.

Hvad havde jeg så med hjem af garn?

Jo, fra venstre er det Det Sorte Får uldgarn - jeg er vild med farverne; derefter et lille nøgle Qoperfina - alpaka, bomuld og kobber - jeg har aldrig prøvet at strikke med kobbergarn før; så et bundt Tibetan Cloud yakuld fra Lotus; og endelig noget håndfarvet Ragnarok - uld, silke og ramie. Jeg har ingen planer for, hvad der skal strikkes af det, men det kommer der nok.

Ferie i klitterne

I sidste uge var vi - mestendels i strålende vejr - på ferie i et sommerhus i Holmsland Klit. Jeg er vild med klitter, og her er kilometer efter kilometer efter kilometer. Lange horisonter, lange linjer, vidt udsyn. Gamle fine klitgårde og sommerhuse spredt ud i klitterne eller i lidt større sammenhængende bebyggelser for sommerhusenes vedkommende. Ægte danske ferieland.

Ved Gammelgab nord for Nymindegab

Vi er klatret op på en af klitterne.
Strandgården, der er museum, i forgrunden
og den genetablerede Vest Stadil Fjord i baggrunden.

En af de fine klitgårde i tidlig aftensol.
Her er det Ringkøbing Fjord, man kan se bag gården.

Vesterhavet, stranden og himlen er nu heller ikke ringe. Skønt at gå med bare fødder i det fine sand og soppe i vandkanten. Vi havde glemt badetøjet, men havde nok alligevel ikke vovet ligefrem at bade.

Hvorfor Blogger absolut vil højrestille det sidste billede, selv om jeg har bedt om at få det centreret, er en gåde for mig. Somme tider er Bloggers veje uransagelige.