Årets bedste...fodtøj

I betragtning af min passion for sko, bør årets bedste fodtøj med på bloggen, men jeg er ikke helt stolt ved det.

Jeg har købt vist nok 11 par sko og støvler i 2010, men jeg har ikke engang brugt halvdelen af dem, så når det kommer til stykket, ved jeg ikke, hvilke der er årets bedste.


De zebramønstrede Fly-støvler og de olivengrønne El Naturalista, som er de første ikke helt flade sko, jeg har haft i årevis, har jeg i hvert fald brugt, så de får æren.

Det er Sarantoya, der hjalp med fotograferingen, og hun fortrak langt de zebrastribede. De har jo snørebånd!

Måske burde de gode, gamle - slidte og grimme - snowjoggers være årets bedste fodtøj.

Det er i hvert fald dem, jeg går bedst i, når det er glat, og jeg kan også nænne at tage dem på, selv om jeg skal traske i sjap, sne og salt. Man kan ikke rigtig få den slags mere, så jeg håber de holder vinteren over.

GODT NYTÅR til alle!!!

P.S. Mit nytårsfortsæt: At begrænse fodtøjsindkøbet!
P.P.S. Hmmm...jeg har lige fundet et par støvler, som jeg godt kunne tænke mig, på nettet...

Hygge-fødselsdag

TIL LYKKE MED DE 10 ÅR, SARANTOYA

Sarantoya blev 10 år juleaftensdag.

Jeg havde håbet, at hun ville stille til fotografering, men stort set hele dagen hyggede hun sig med mor i kattesengen.

Det er helt sikkert hendes yndlingsbeskæftigelse, og hun er ikke en kat, man kan dirigere til noget.

Altså blev det kun til billeder med hel- eller halvlukkede øjne, men hun er da meget sød alligevel.

Nu er det jul!

Årets bedste...spisested

Måske burde jeg slet ikke skrive om spisesteder, for vi går ikke særlig tit ud at spise, så mit sammenligningsgrundlag er ikke voldsom stort. Når vi gør, foretrækker vi ydermere tit det ret simple, gerne lidt hverdagsagtige, men nu vover jeg altså alligevel at offentliggøre min uforgribelige mening.

Årets bedste

Vores foretrukne spisested i år har været Restaurant Et med det klassiske franske bistrokøkken. Deres fiskesuppe er glimrende, og jeg sætter stor pris på deres andeconfit. Det bedste er dog næsten ostene. Det er et super udvalg, de har, og man betaler efter, hvor mange man kan spise. Smart koncept.

Vi var der også til den særlige bouillabaisse-aften, og nej, hvor smagte det godt, og hvor blev vi mætte. Jeg måtte mod min vilje levne noget af den crepe Suzette, der hørte med som dessert. Det var ellers en god Suzette.

En enkelt anke: De burde lade være med at servere foie gras. Ligegyldigt hvad så er det altså dyrplageri - se her.

Måske skulle jeg gøre alvor af ikke bare selv at undgå foie gras, men også at boycotte de restauranter, hvor man kan få det. Også selv om det så kommer til at gå ud over Et - det ville godt nok ærgre mig lidt.

Billedet er lånt fra Ets hjemmeside, jeg må se at få taget et selv.

De næstbedste:

De næstbedste bliver to udenbys, som jeg har skrevet om på bloggen før: Restaurant Glashuset i Lønstrup og Quedens Gård i Ribe.

Bundskraberen:

Det er desværre af og til, jeg fortryder, at jeg har slået mig ned et sted, men som regel glemmer jeg det hurtigt igen.

Dog kan jeg stadig huske den nærmest uspiselige æggekage, vi fik på Blåvand Kro. Den var styg - også til prisen.

Uden for kategori:

Fakkelgårdens gourmet-køkken. Til særlige lejligheder!

Velkommen tilbage, sol

Dagens længde i dag: 6 timer og 56 minutter. Billedet blev taget i morges, og det var bidende koldt. Hvor føles sommeren dog langt væk. Men det har været vintersolhverv (kl. 00.38 i nat), så nu kan vi lægge nogle minutter på hver dag.

Årets bedste...musikoplevelse

Årets bedste:

må afgjort være koncerten med Nino Machaidze, som vi hørte i maj. Det bliver meget spændende at følge hende i fremtiden.

De næstbedste:

Brittens War Requiem med Århus Symfoniorkester og koncert med Renée Fleming.

Fleming er selvfølgelig et større navn end Machaidze, men hvor Machaidze var til 13 efter den gamle karakterskala, så må Fleming nøjes med et 10-tal. Så vidt jeg husker blev det givet for "den udmærkede, men noget rutineprægede præstation".

Årets nedtur:

At vi ikke så meget som forsøgte at få billetter til Anna Netrebko i Boheme i København.

Vi vidste i lang tid før, hvornår billetterne ville blive sat til salg, men da dagen kom, havde vi glemt alt om det. Det var nemlig lige midt i vores superferie i Blåvand. Da vi efter et par uger kom i tanke om det, var det selvfølgelig for sent. Jeg søgte nogle gange efter billetter på QXL, men uden held. At vi gik glip af noget - hvilket vi sådan set ikke var i tvivl om - kan man se af dagens anmeldelse i Politiken.
Musikhuset må lige tage sig sammen og få hende her til byen!!! Meget gerne i La Traviata, som jeg aldrig har set.

Årets bedste...smykke

Årets bedste:

Jeg har fået mange nye smykker i år, men det bedste har vist været halskæden med rav- og lavaperler.

Jeg er temmelig pjattet med rav og kan ikke lade være med at besøge alle de ravsliberier, jeg kommer i nærheden af. Kæden her er fra Hjarbæk Ravsliberi, som jeg besøgte i pinsen.
Normalt kan jeg bedst lide meget gyldent og gerne uigennemsigtigt rav eller mælkerav, så det lyse, gennemsigtige rav i kæden er ikke det, jeg plejer at falde for, men jeg synes, det er perfekt sammen med lavaperlerne.

Jeg mangler et par øreringe, der passer til, så måske bliver jeg nødt til igen at tage til Hjarbæk, når vi kommer i nærheden.

Og de næstbedste:
er et par armbånd.

Dels slangearmbåndet, som jeg tidligere har fortalt om, og som for øvrigt er lavet af Claus & Kramer, dels et rustikt afrikansk armbånd.
Jeg har købt det i en butik i latinerkvarteret i Århus - vist nok i Volden og måske den, der hedder Kekela. Dags dato er der ikke meget på de to hjemmesider, men det kommer der måske.

Egentlig bilder jeg mig ind, at jeg ikke kan gå med sådan nogle kraftige armbånd, men det går nu helt godt med dette - måske fordi jeg synes, det er så flot.

Bundskraberen:
Der er heldigvis ikke nogen bundskraber. Jeg har ikke fortrudt et eneste af mine smykkeindkøb

En teenager i huset

TIL LYKKE FØDSELSDAGSBARN ! ! !
Lilit bliver 13 år i dag! Vi tror nok, at hendes bedste fødselsdagsgave er, at vi har været sammen med hende næsten hele dagen (masser af vintersport i fjernsynet :-)

Årets bedste...kaffe

Årets bedste:
Jeg elsker cappuccino og caffè latte, og jeg elsker at gå på kaffebar, men årets bedste kaffe fik jeg nu hos Street Coffee, der holder til foran domkirken i Århus. Deres kaffe

er bare super.

Andre gode: Hr. Skov i Blåvand og - selvfølgelig - Sigfreds kaffebar, som heldigvis bor her i hjembyen. Jeg kan nu også vældig godt lide Baresso, selv om den vist er lidt for almindelig til at være helt trendy. Det er jeg ligeglad med, jeg kan godt lide at komme der.

Årets bundskraber:
Caféen, som vist hedder johan r, i Musikhuset i Århus. Den har ikke tid til at "servere" cappuccino og latte, når der er koncert! Det er en enkelt gang lykkedes os at få en cappuccino, og den var at udmærket kvalitet, men næste gang vi forsøgte os - tre kvarter før koncerten begyndte - erklærede de, at der kun var tid nok til almindelig kaffe. Næste gang, vi vil have kaffe før en koncert, går vi et andet sted hen.

OK - Sigfred og Hr. Skov laver lige så god kaffe som Street Coffee, men det var den søde kaffevogn, jeg havde et foto af. Og så var der overraskelsesmomentet - jeg havde vist ikke forventet at få så god en kaffe bare på gaden.

Endelig fik vi ham at se igen!

"Ham" er Mariusz Kwiecien, baryton på The Met, og vi så ham i dag i operabio i Donizettis Don Pasquale. Vi så ham første gang i Lucia di Lammermoor - også Donizetti - og han var både imponerede og charmerede. Det er han minsandten også i Don Pasquale!

Det er en opera, der er meget anderledes end de fleste af de operaer, vi ellers har set. Der er 4 kæmpepartier, kun en enkelt lille rolle og næsten ingen kor. Det kræver meget af de 4 hovedrolleindehavere, men der var ikke sparet på kræfterne. Ud over Mariusz var det Anna Netrebko, Matthew Polenzani og ikke mindst John Del Carlo. De sang guddommeligt, agerede fantastisk og så ud til at have det enormt sjovt. Og det havde vi også - det er nemlig en komisk opera.

Det har været en rigtig travl weekend. Fredag aften så vi Line Knutzons Birkehytten på Svalegangen, gæstespil fra Mungo Park. Det var godt fundet på og godt spillet og også rimeligt sjovt - men så heller ikke mere.

Lørdag var vi det meste af dagen til danseturnering i Randers. Dorthes niece var med i børnerækken og klarede sig rigtig flot sammen med sin partner.

Der var også EM i 10 danse for ynglinge. De så nu ret voksne ud, og dansekjolerne var mindst lige så konforme som de voksnes. Der er altså alt for meget bling-bling og slør og flæser efter min smag. Adskillige af pigerne lignede dansede juletræer i alternative farver.

Jeg tog nogle få billeder (som ikke blev specielt gode) af et par af de lidt mere interessante kjoler.

Den rødlilla er ganske vist også glitter, men i det mindste stilrent glitter. Jeg kunne dog sagtens undvære de flagrende slør fra armene, men det er tydeligvis nærmest obligatorisk. Den anden kjole skilte sig ud ved at være syet af et flot, mønstret stykke stof.

Der var masser af god dans, så det var meget sjovt at være der på trods af den alt for voldsomme lydstyrke. Heldigvis havde jeg mine ørepropper med, så jeg kunne høre Don Pasquale i dag uden øresusen. Weekendens højdepunkt på knock out!

Haven i hvid klædedragt

Jeg har faktisk ikke rigtig fået vinterklargjort haven. Ikke alle planter, der burde bliver vinterdækket, er blevet det, og krukkerne er ikke blevet flyttet op til huset og er ikke blevet pakket ind. Jeg må bare håbe på, at sneen isolerer tilstrækkeligt. Noget af granen ligger lige midt på terrassen - der gør den jo ikke megen gavn.

Billederne er taget, før Dorthe fjernede noget af sneen fra bl.a. minisyrenen (midterste billede). Den har før taget skade af en for tung frakke.

Strikket babytrøje

Ind imellem sjalerne bliver der tid til lidt andet strik. Denne lille trøje i størrelse 1 år er et af resultaterne. Det er jo garnet (Katia Samba), der laver mønsteret - dejligt anarkistisk synes jeg.

Kursusdage

Jeg har været til årets to højdepunkter rent arbejdsmæssigt. I forrige uge var det Årets nye bøger og i denne uge Årets nye musik.

Alle otte oplægsholdere - fem på bogdagen og tre på musikdagen - var (som sædvanligt!) veloplagte og velformulerede. Det er sjældent, det er så sjovt og givende at være på kursus. På bogdagen var især Lone Kühlmann, der snakkede om biografier og erindringer, morsom (også som sædvanligt), det var ikke spor svært at holde koncentrationen, selv om hun var blevet tildelt ulvetimen lige over frokost.

Der var en hel del af bøgerne, jeg i hvert fald IKKE vil læse, men i det hele taget er jeg ikke så meget læsende. Derimod håber jeg at få hørt en del af musikken, især fra klassisk og jazz afdelingen. Jeg fik sat en del krydser i materialet.

De tre musikfolk var alle vildt gode, men med hensyn til rockmusikken er der altså ikke meget nyt under solen. Jeg er bange for, jeg simpelthen har hørt for meget rockmusik, da jeg var yngre. Jeg kan da godt forstå, at folk, der aldrig har hørt Simon & Garfunkel, synes, det er spændende at høre vokalharmonier, men det gider jeg altså ikke mere. Ikke i rocken i hvert fald. Lige nu har jeg Henryk Górecki på bilens cd-afspiller, og der er spændende vokalharmonier + en hel masse andet, synes jeg.

Godt nyt for århusianske chokomaner

...som mig: Peter Beier er kommet til byen - med chokoladefortæne og det hele. Måske har han været her i længere tid, men jeg opdagede det først i går. Det har også været muligt at få nogle af hans chokolader i en vinforretning og måske andre steder, men nu er hele sortimentet her altså. Det er et godt stykke tid siden, jeg har fået Peter Beier chokolade, men så vidt jeg husker, er især selve den mørke chokolade af rigtig god kvalitet.

Jeg synes, vi har savnet en rigtig god chokoladeforretning her i byen. Ganske vist er Summerbird her, men deres chokolader er lidt for fantasifulde til mig.

Derimod kan jeg godt lide mange af Chokoladefabrikkens varer. De kan fås i en af mine yndligsbutikker, Mundus kaffe & the, der ligger så prosaisk et sted som i City Vest. Det ser heldigvis ikke ud til at afholde kunderne fra at komme, der er altid mange mennesker i butikken - måske er det derfor, de ikke har tid til at ajourføre deres hjemmeside. Da jeg var der i går, sagde en af de andre kunder, at det er en butik fyldt med fristelser, og det er ingen løgn.

Faktisk er jer også meget glad for den økologiske chokolade fra Woodshade Organics - tidligere Mølle Skovly. De har en vildt god kaffechokolade, og deres ingefærchokolade hører også til de bedste. Man kan være heldig at finde det i diverse øko-butikker, men de har aldrig hele sortimentet, og i firmaets webshop kan man kun købe kilovis, hvis man ikke vil have blandet - og det vil jeg ikke. Og et helt kilo er lige i overkanten - også selv om julen nærmer sig.

Kunsthåndværk

Formålet med min bytur i søndags var udstillingen Kunsthåndværk i Centrum, og den var som sædvanligt værd at besøge.

Der var i år meget keramik og mange smykker og ikke ret meget glas. Fint med de mange smykkemagere, det er tit hos dem, det sjove sker, synes jeg. Derimod savnede jeg noget mere tekstil. 



Glas interesserer mig normalt ikke så meget, men Lotte Thorsøes store, organiske, lidt monumentale værker i glas og beton fangede øjet.

Meget lækre at røre ved. Dem kunne jeg godt lide. Der er et bedre billede af dem på hendes egen hjemmeside.


Birthe Rågårds katte i keramik kunne jeg selvfølgelig heller ikke lade være med at kigge på. Frække, sjove og meget kattede. 


Der kom nu ikke nogen katte med hjem - faktisk har vi rigeligt med kattefigurer og -billeder foruden de levende. 


Derimod kom en and med hjem - på en broche fra frk. Toft.
Hun arbejder i en porcelænsagtig keramik, og resultaterne er lidt frække og med et smil i øjet - og så er en and jo næsten lige så god som en gås. Jeg opdagede bagefter, at frk. Toft også bor i Åbyhøj, og på nuværende tidspunkt er der ikke så meget på hendes hjemmeside, men det kommer nok.


Jeg kunne heller ikke stå for Ane Meinert Folkes ringe. Hun bruger sjove materialesammensætninger. Sølv, gummi, horn, pels m.m.. Min ring er sølv og gummi, men jeg kunne nu også godt lide ringene med horn. Det var lidt svært at vælge.

Søndag formiddag i byen

Godt jeg havde kameraet med! Og det er altså ikke mig, der har arrangeret nogen af motiverne. Bilen er en Audi, men der burde jo kun have været 4 doughnuts.

Yndlingssuppen

Vi er vilde med de fyldige supper, der gør det ud for et helt måltid, og favoritten lige nu er en græsk bønnesuppe, fasolada. Vi fik den første gang på en cafe, hvor den stod på kortet som "græsk bønnesuppe". Vi gik straks hjem og fandt ud af, at suppen måtte være en fasolada, og vi fandt også et hav af opskrifter, som vi har eksperimenteret lidt med.

Vores opskrift ser sådan ud:
350 g bønner - vi bruger som regel pinto-bønner eller brune bønner, men egentlig skal det være butterbeans eller hvide bønner
2 tsk salt
1 tsk sorte peberkorn
2 laurbærblade
2 løg, det ene finthakket
1 nellike
4-5 fed hakket hvidløg
1 ds hakkede, flåede tomater
8 stilke bladselleri i skiver
4 store gulerødder i ikke alt for tynde skiver
1 spsk tørret oregano
½ l god grøntsagsbouillon
1-2 spsk frisk mynte, hakket
1 dl frisk dild, snittet
1 spsk olivenolie
salt, peber
brødcroutoner
citron

• Bønnerne skylles og sættes i blød i rigeligt vand i 8-10 timer.
• Bønnerne koges i 1 l frisk vand tilsat salt, peberkorn, laurbærblade og det ene løg med nelliken stukket i. Bønnerne koges for svag varme til de er møre, ca. 3 kvarter. Vandet hældes fra.
• Bladselleri, det andet løg og hvidløg sauteres i olie ved middel varme, til løgene er klare. De må ikke blive brune.
• Gulerødder, de kogte bønner, flåede tomater, oregano og bouillon tilsættes, suppen bringes i kog.
• Suppen simrer ved svag varme til grøntsagerne er møre - dog gerne med lidt bid i.
• Smag til med salt, peber, mynte og dild.
• Serveres med brødcroutoner og en citronbåd til.

Det er vigtigt at få tilstrækkeligt med mynte i suppen - det er det, der giver den karakter, synes vi. MUMS!

Endnu en forkælelses-weekend

Jeg har lige været på weekend med 3 veninder i Skallerup Klit. Vi boede i et kæmpestort og lækkert sommerhus, som Århus Kommunes Feriefond ejer.

Vi var også i Skallerup for 3 år siden, hvor vi boede i et andet hus, og det er allerede næsten blevet tradition, hvad vi foretager os. Det romerske bad Romulus var selvfølgelig på programmet igen, og i modsætning til sidst havde vi denne gang i tide fået bestilt behandlinger. Jeg fik en algekur, og min hud er stadig ekstremt blød og lækker.

Også et besøg i Lønstrup er obligatorisk - der kan man jo shoppe - og det gjorde vi! Det tillod sig at blive regnvejr, mens vi var der, men det var ikke så dårligt endda, for så blev vi nødt til at spise frokost på det første det bedste spisested. Det var Restaurant Glashuset i det, der før hed Linnemanns Hotel, og jeg tror, det helt bogstaveligt var det bedste sted.

Der er utrolig hyggeligt i det lyse lokale med høje træpaneler, og de rødspættefileter, vi fik, var helt i top, og det var betjeningen også. En kæmpeanbefaling til Glashuset.

Jeg ved godt, at der også er en fancy og dyr gourmetrestaurant, Villa Vest, i Lønstrup (de har for resten tidligere boet i Linnemanns Hotel), men jeg har tit lyst til det lidt mere enkle, og Restaurant Glashuset var lige i øjet.

Det eneste, der var i vejen med den weekend, var, at den var for kort.

Mit ældste smykke

Det er ikke det af mine smykker, der har flest år på bagen, men det er det, jeg har ejet længst.

Jeg fik det, da jeg var 7-8 år af min ekstra bedstefar. Jeg var nemlig så heldig at have et ekstra sæt bedsteforældre. Det var er ældre ægtepar, der ejede det byhus i Horsens, hvor mine forældre havde lejet en lille lejlighed. Mine forældre arbejdede begge ude, og jeg blev passet af fru Hansen og "bedstefar", til jeg 3½ år gammel fik plads i en børnehave.

Fru Hansen døde, da jeg var 7 år. Den lille sølvbroche havde været hendes, og jeg fik den af bedstefar til minde om hende.

Som jeg husker det, fortalte han, at fredsduebrocherne var blevet lavet efter krigen og solgt for 3 kr. Mon der er nogen, der ved, om det er rigtigt? Der er ingen stempler, og det er meget muligt, at brochen "kun" er forsølvet. Meget kan man slå op på internettet, men det her kan jeg ikke finde ud af at få søgt frem.

Jeg er meget glad for min due, og den sidder næsten altid på en af mine jakker. Her er det en sort cowboyjakke.

Laks & æbler

En af de retter vi laver allertiest er denne ret med laks og æbler. Oscar Umahro Cadogan (ham med Køkkenrevolution på høje hæle) gav opskriften en lørdag morgen i radioen for et par år siden.

Vi kunne straks høre, at det var noget for os, og vi har lavet retten mange gange. Det er smadderlet, og smagen er bare super med surt, sødt, salt, bittert og umami i fin harmoni. Måske er mængderne ikke helt de samme som Umahros - vi lavede retten første gang efter hukommelsen, men det er heller ikke helt ved siden af. Det kan også godt ske, at han hentede sin laks hos en fiskehandler og ikke i frysedisken, som vi plejer at gøre, men vi er godt tilfreds med den frosne udgave.

Opskriften til 2 personer:

2 laksestykker (jeg foretrækker vildlaks. Jeg bilder mig ind, at den vilde laks smager bedre end den opdrættede, og jeg er i hvert fald sikker på, at den har haft et bedre liv)

2 store, syrlige æbler

2 spsk citronsaft

2 spsk kapers

10 oliven

salt

peber

Æblerne skrælles og skæres i ret små stykker. De blandes med kapers og hakkede oliven. Blandingen lægges i et ildfast fad og citronsaften hældes over.

Æblerne bages i ovnen ved 170 grader i 10 minutter.

Derefter lægges laksestykkerne på æblerne. Salt og friskkværnet peber på, og fadet sættes i ovnen igen, til laksen er færdig efter ca. 15 minutter. Velbekomme!

Jeg må nu igen spise andet end flydende kost, og jeg nød rigtig at få vores gode æblelaks her til aften. Mine tænder er blevet repareret, og det hjalp på både humør og udseende.