...med at nedbringe garnlageret, altså. Det hjælper virkelig heller ikke, når garnbutikkerne holder ophørsudsalg med overordentlig gode tilbud. Tre butikker her i Århus drejer det sig om i det sidste halve år, en af dem er dog allerede genopstået med ny ejer.
Senest var det Garnlageret, som var lidt af en institution her i byen, og jeg må indrømme, at dele af lageret er flyttet til vores matrikel. Jeg kommer i øvrigt til at savne Garnlageret, som havde en masse nede-på-jorden garner, som man ikke så let kan finde andre steder. Men det gav altså desværre ikke tilstrækkeligt salg.
I weekenden var der så den årlige Garnstafet, som altid er lidt af en fest for os. Jeg promenerede min nye Alliance Tee. Opskriften er blevet lavet af Pernille Hauvik (KnitVik) specielt til Garnstafetten i anledning af arrangementets 10 års jubilæum, som vist egentlig fandt sted sidste år, men der var gået lidt koks i optællingen, muligvis på grund af coronaen. Pyt!
Jeg strikkede min Alliance Tee af garn fra lageret, Rowans Purelife Revive, som er en blanding af bomuld, silke og viscose, og jeg er godt tilfreds med den. Den falder pænt og kradser ikke det mindste. Bundfarvegarnet blev i øvrigt købt på Garnstafetten i 2017. Det blev brugt til stort set sidste meter, og jeg måtte blande den anden farve fra lageret i ribkanterne. Det er købt så langt tilbage som 2013, men jeg har ikke noteret, om det også blev købt på en garnstafet.
Desværre var vejret ikke helt med os, kun lørdag eftermiddag kunne man droppe overtøjet, så man fik ikke rigtig set, hvor mange Alliance Tee'er der gik rundt i gaderne. Til modeshowet lørdag aften var der vist 14 includeret dem, butiksejerne selv havde på.
1 kommentar:
Der er bare en masse velgørende institutioner, der engang får glæde af dit restlager ... er det ikke sådan det er? Jeg har fortalt Charlotte, hvor hun skal aflevere mit garn, når den tid kommer, og jeg (med stor sandsynlighed) ikke har brugt alt hvad jeg har.
Når det er sagt, vil jeg lige prale med, at det lykkedes for mig at få røde tal på min lagerstatus sidste år og foreløbig også i år. Men ... hvad der svarer til 29 50-grams nøgler, udgør dog ikke det store indhug på de nok 40-50 kilo garn, der gemmer sig rundtomkring i mit hjem. Lidt er dog bedre end ingenting, trøster jeg mig med.
Send en kommentar