lørdag den 31. maj 2025

Citater om katte #49

På de fleste spørgsmål om katte, findes der ingen svar. De har i 3000 år svøbt sig i hemmeligheder, og det er meningsløst at ville begribe dem nu. 
Virginia Roderick


Det er ikke lykkedes mig at finde ud af noget om citatets ophavsmand. Der findes flere Virginia Roderick'er, men ingen af dem har noget specielt med katte at gøre ifølge Google.

Katten hilste vi på for ikke så længe siden i Møgeltønder, hvor vi havde en enkelt overnatning på Schackenborg Slotskro.

Møgeltønder var usædvanlig fredelig, faktisk fandt vi den noget kedelig. Der bliver måske mere livligt, når turistsæsonen for alvor starter. Den meget smukke halvlanghårede kat, der gerne ville snakkes med, var dog et oplivende moment. Den havde rullet sig på brostenene og havde en del skidt i pelsen, men var ellers lækker, så den ville garanteret blive børstet, når den kom hjem.

Ingen kommentarer: