Der er delte meninger om, hvorvidt gedeost kan spises eller ej. Jeg hører til dem, der holder meget af gedeost, og en af de gedeoste, jeg af og til køber, er gedegouda fra Sondrup Gårdmejeri.
Ud over at de har en gårdbutik, sælger de også på torvet på Frederiksbjerg i Århus om lørdagen, og det er der, jeg plejer at forsyne mig.
Men for godt en uge siden var vi sammen med Bodil til gårdmejeriets høstmarked, hvor vi hørte om mejeriet og vigtigst af alt så gederne.
Der var også andre dyr på gården: Høns, et par hunde og heldigvis også en kat, som på trods af al høstmarked-hurlumhejet fandt sig en plads i solen, hvor den krøllede sig sammen og lagde sig til at sove.
Det var et fint besøg på gårdmejeriet og sjovt at høre om, hvordan man driver et gedeostemejeri.
Jeg har i øvrigt forsømt bloggen meget i løbet af sommeren. Det er ikke, fordi vi ikke har oplevet noget. Snarere tværtimod. Vi har haft så meget om ørerne og har nydt sommeren så meget, at der ikke har været tid til at blogge. Måske laver jeg et par samleindlæg eller en opresumering. Hvis jeg får tid....
1 kommentar:
Gedeost kan virkelig dele vandene. Lidt ligesom koriander kan.
John er ved at dø, bare jeg nævner ordet gedeost, mens jeg er virkelig glad for det. Det har da en speciel smag, ja, men det er der jo så meget der har, og smag bør som bekendt ikke diskuteres.
Det, der kan diskuteres er, om man bør låse sig selv fast i en forestilling om, hvad man bryder sig om.
Jeg har aldrig brudt mig om fennikel. Lige indtil jeg gjorde det ... og da var jeg fyldt 60 år. Man forandrer smag hele livet og snyder derfor sig selv, hvis ikke man indimellem prøver noget, man normalt ikke kan lide.
Send en kommentar