er at smide ud, og indtil videre hygger jeg mig med det. Jeg har besluttet hver eneste dag at finde en ting, der kan smides ud eller gives til genbrug.
Jeg har uomtvisteligt fået alt for meget slæbt til huse i tidens løb, og jeg er rigtig dårlig til at kassere og smide ud, men nu er der altså gået lidt sport i at finde noget HVER ENESTE DAG. Det skal være noget, der ikke skal genanskaffes. Den urtekniv, der knækkede forleden dag, gælder for eksempel ikke. Heller ikke slidte underhylere. Ellers må det være hvad som helst og også ganske små ting.
Her er det et par trænings/hjemmebukser. Jeg synes stadig, de er ret smarte, men de er faktisk skredet i en søm, så de måtte lade livet.
Jeg er vist ekstra elendig til at kassere tøj inklusiv sko og støvler. Jeg har alt for meget, og faktisk bruger jeg vist det meste af det. Ikke hver dag, men i perioder. Så er det næsten som at få nyt tøj, men også kun næsten.
På trods af mit alt for veludviklede indkøbsgen har jeg i et par år alligevel stort set ikke købt tøj. Jeg mener, det var i september 2019, at jeg bestemte, at jeg i et år ikke måtte investere i nyt. Det lykkedes næsten, og bagefter fortsatte jeg bare med at holde mig på måtten. Det er ikke så svært mere, så der kommer heldigvis ikke nyt at betydning i klædeskabet.
Jeg har en skjorte, som jeg købte en gang i 70erne. Den hang i en del år ubenyttet hen. Jeg tror nok, jeg syntes, den var en anelse kort i forhold til de skjorter, jeg ellers gik i. For et par år siden havde moden måske ændret sig lidt, og i hvert fald syntes jeg, at den skulle have en renæssance. Sjældent har så mange bemærket noget om mit tøj, som om netop den skjorte. Jeg synes også selv, den er flot. Håndmalet som et abstrakt kunstværk og absolut et unika, men den har ikke været dyr, for dengang havde jeg ikke ret mange penge. Og jeg er glad for, at den ikke er røget ud i tidens løb.
Gad vidst om der er flere perler på bunden af kommodeskuffen? Måske bliver de så fundet frem i løbet af året.