Den ville måske ikke ligefrem snakke med mig, men jeg kunne gå ret tæt på den, uden at den syntes, den skulle springe ind i buskadset. Først da der også kom en hund, mente den, at den hellere måtte komme i skjul.
Det er ellers næsten altid sådan, at enten er katten nærmest overstadig og kan ikke komme tæt nok på, eller også løber den væk, når den får øje på mig. Jeg kan godt tage billeder af de sidste, hvis jeg har mit zoomkamera med, men irriterende nok er det næsten altid de frimodige katte, jeg møder, når jeg har gidet slæbe det med, og de er heller ikke lette at fotografere, når de smider sig for ens fødder. Som denne:
Retfærdigvis skal det siges, at den langhårede kat i sommerklipning senere stillede sig i mere fotovenlig positur:
Til den første kategori hører også Lillemissen, som er den kat, jeg møder tiest. Hun er absolut en minimodel, men hun må være voksen, for det er lang tid siden, jeg så hende første gang.
Så er der kattene, som jeg ikke kan komme tæt på:
Kavalkadens sidste kat er undtagelsen, der bekræfter reglen. Den var langt væk og havde på ingen måde tænkt sig at komme tættere på, men jeg var så heldig at have zoom-kameraet med:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar