Bedste film i 2019

Vi er allerede et godt stykke inde i 2020, og Oscar-uddelingen er overstået for en uges tid siden, men jeg har et hængeparti, for jeg har endnu ikke fået skrevet om mine bedste filmoplevelser sidste år. Nu skal det være!

19 film fik jeg set sidste år, og var der lidt langt mellem snapsene? Måske. Til gengæld var snapsene usædvanligt store.

Som sædvanligt har jeg en tysk film med. Gunderman, der skildrede livet i Østtyskland før murens fald, virkede bare så autentisk på mig, og titelrolleindehaveren Alexander Scheer spillede helt fantastisk. Instruktøren hedder Andreas Dresen, og jeg kan ikke huske at have set andre af hans film.

Egentlig burde der vist have været endnu en tysk film med, for også Værk uden skaber af Florian Henckel von Donnersmarck (De andres liv) gjorde et stort indtryk, men jeg husker Gunderman endnu bedre.

Min anden store snaps fra sidste år må være den russiske Sommer om unge musikere i Sankt Petersborg - dengang Leningrad - i begyndelsen af 80erne.

Instruktøren, Kirill Serebrennikov, havde simpelthen så præcist ramt, hvordan det var at være ung. Selv om jeg selv var ung godt 10 år før handlingen i denne film, kunne jeg genkende rigtig meget. Først og fremmest hele stemningen.

Endelig skal Onkel naturligvis med. Efter min mening et dansk filmmirakel, en både ægte og vedkommende film. Og sjov!

Jeg skrev om den i november, lige da jeg havde set den, så det er egentlig ikke nødvendigt at gentage roserne.

2020 er ikke startet alt for godt. Vi har blandt andet set den store Oscar-vinder Parasites, og den rørte mig altså ikke. Filmteknisk flot lavet, men jeg har det svært med film, hvor jeg synes, alle er usympatiske, og jeg kunne med min bedste vilje ikke finde noget formildende hos nogen af Parasites personer.

Måske skulle man reflektere over, at de rige udnyttede de fattige, eller måske var det lige omvendt? Efter min mening udnyttede alle alle. Filmen er også blevet beskrevet som morsom. Jeg synes, det var grov falde-på-halen komik.

Vi var fire personer (kvinder) sammen inde at se filmen, og ingen af os syntes specielt godt om den, vi havde kedet os og syntes, at filmen virkede utrolig lang. De andre biografgængere fandt den øjensynligt fantastisk, og den gjorde Oscar-folkene altså også. Derfor var det lidt sjovt, da vi i lørdags var sammen med andre venner. De var måske ikke helt så negative som mig, men de var heller ikke begejstrede. En af dem sammenlignede den endda med Olsenbanden filmene, hvilket vi også havde gjort, men de sidstnævnte var betydeligt mere elegante og underholdende.

Hver gang, jeg ser film, hvor jeg synes, jeg har spildt tiden, går der lidt tid, inden jeg rigtig har lyst til at gå i biografen igen, og sådan har jeg det lige nu. Der er ikke rigtig noget, der frister, men det hjalp nu lidt at genkalde de gode oplevelser fra sidste år.