Teksturer

Vi har været på udflugt til Tirpitz. Jeg har været der før, men det var inden, det nye museum blev bygget. Jeg må indrømme, jeg var behørigt imponeret. Det er Bjarke Ingels Group, der har tegnet museet, og deres løsning med et museum, der nærmest er skjult i klitterne og alligevel ikke, nærmer sig det geniale.

Jeg tror ikke, jeg ville være i stand til at tage billeder, der ville yde arkitekturen retfærdighed, og jeg forsøgte mig ikke, men jeg tog nogle detaljebilleder.

Gulvet i en af udstillingerne

I den udstilling, der hedder "En hær af beton" var der også billeder i betonen.

Det her er fra en af væggene i Tirpitz-bunkeren.
Jeg synes, det er spændende at kigge på strukturer og farver i betonen.
Jeg er ikke sikker på, om billedet vender rigtigt.

Der er både faste udstillinger og særudstillinger. Særudstillingen denne gang var om oprydning efter miner - yderst interessant! Men det var de faste udstillinger, Den skjulte vestkyst, En hær af beton og Havets guld (om rav) også.

Alle gæster på museet bliver udstyret med en lille tingest, hvor man kan høre om udstillingernes elementer. Superlet at betjene sig af og man får alle de oplysninger, som man ellers har været nødt til at læse sig til. Sikkert også flere, for det er jo meget lettere at lytte end at læse.

Der er en enkelt ulempe, og den er ikke så alvorlig. Hvor man i en traditionel udstilling plejer at snakke om udstillingen med dem, man følges med, så bliver man i Tirpitz meget grebet af lytningen, og hvis der er noget, man egentlig gerne vil have vendt, så er de andre optaget af at lytte. Sådan var det i hvert fald denne gang, en anden gang vil jeg nok være mere opmærksom på også at få snakket.

Vi var i øvrigt ikke inde i den gamle bunker. Vi troede fejlagtigt, vi skulle ind i den udefra, men der skulle i stedet være en underjordisk gang fra museet, og den overså vi åbenbart. Dorthe og jeg har jo altså set den tidligere, men Yrsa har ikke, så det kan da godt ske, vi skal til Tirpitz en anden gang.