onsdag den 10. august 2016

Japan på Bornholm

I de senere år er Japan af en eller anden grund begyndt at interessere mig mere end før. Jeg er for eksempel meget glad for japanske film, og i foråret gik jeg til en forelæsningsrække om japansk kultur og sprog.

En af forelæsningerne havde overskriften "Lær japansk på to lektioner". Naturligvis kunne jeg ikke tale japansk bagefter, men jeg ved i hvert fald meget mere om japansk nu end før - jeg startede så også nærmest fra nulpunktet.

Når man får en interesse, så har den det med at poppe op i alle mulige sammenhænge. Det var ingen undtagelse, da vi var på Bornholm.

Hjorts Fabrik i Rønne, nu museum og udstillingsbygning, var der en særudstilling af japansk kunsthåndværk. Nutidigt, vel at mærke.


Det var spændende at kigge på. Som det lille kunstværk - nok max 10 cm på længste led - på billedet af Haruna Morita. Hun siger selv, at hun skaber fragmenter og tilfældige ting af ler, minder om naturen, som øjensynligt ikke mere findes i de store byer. Jeg kunne bare godt lide at kigge på tingene. Her er endnu et eksempel:


En af de første dage var vi på Grønbechs Gård i Hasle. Der præsenteres et større udvalg af bornholmske kunsthåndværkere, og det er et godt udgangspunkt for at se, om der er nogen, man vil se nærmere på. 

En del kendte vi i forvejen, men der var to nye, vi godt kunne lide, og begge kunne godt have noget til fælles med de japanske kunsthåndværkere. 

Den ene var Maria Munk Klarup, der er mester for den lille krukke.

Hun er nyt medlem af ACAB (Arts & Crafts Association Bornholm) i 2016 og bor i følge deres oplysninger i Svaneke. Jeg kunne kun finde en gammel og uaktuel hjemmeside om hende, så vi nøjedes med at kigge på værkerne i Grønbechs Gård.
Den anden var Charlotte Thorup. Hun er også keramiker, og også hun bor i Svaneke.

Vi besøgte hendes værksted og så flere af hendes spændende værker.

Vi var også lige ved at investere i ét af dem, men faktisk har vi ikke ret godt plads til flere skulpturer, og vi har ikke lyst til at udrangere noget af det gamle, så vi holdt os i skindet.




I Sandvig ligger Galleri Huz 16. Der er skiftende udstillinger hele sommeren, og da vi var forbi, udstillede to japanske piger, Yumeno Goma og Nao Oshima.

De laver rigtig gode ting begge to. Keramik, akvareller og grafik. Først faldt jeg for en akvarel. Eller mere præcist, jeg faldt for flere akvareller. Så kiggede jeg på nogle små brocher, men til sidst besluttede jeg mig for, at jeg nok ville få allermest fornøjelse af et halssmykke.

Det er Yumeno, der har lavet min blåøjede kat. Den blev monteret på et kort med et tryk af en af hendes akvareller, og det var næsten synd at afmontere den, men det har jeg nu gjort, for jeg har allerede haft den på flere gange.

4 kommentarer:

Ellen sagde ...

Du må da en tur til Japan!
Da mit firma fik en japansk samarbejdspartner, fik alle relevante medarbejdere et kursus i japansk gestik, som ligger meget langt fra vores vestlige, så man kan alt for nemt komme så grueligt galt afsted, selv om man bare prøver at være høflig. Det var meget interessant at få et indblik i.

eKirsten sagde ...

Det er sjovt, så forskellige kulturer kan være, selv i vores meget internationale verden.
Jeg tror nu ikke, jeg skal på ferie i Japan, selv om jeg måske godt kunne have haft lyst, men jeg har taget en beslutning om, at jeg ikke vil flyve. Det er mit bidrag til at passe på kloden. Med tog og skib bliver det en noget lang tur.

Ellen sagde ...

Hmmm. Det er meget ideologisk, men flyene går jo alligevel, hvad enten du er med eller ej ... Jeg tror ikke det bliver i vores tid, der kommer færre fly i luften.

eKirsten sagde ...

Nu er jeg jo ikke den eneste, der har den holdning, og tilsammen kan det altså godt ske, vi sparer et fly eller tre. Jeg ved godt, det er noget naivt at tro, at der er noget som helst, der nytter. Sandsynligvis har vi allerede overskredet den linje, hvor kloden stadig kan reddes.