Dorthe havde organiseret en masse børnebøjler I København. Vi fik brug for samtlige. |
Der var hyggeligt og god stemning på Åby Biblioteks Venners julemarked lige midt i Åbyhøj, og der var også en del besøgende, men efter sigende var der mange, mange flere på julemarkedet på Godsbanen.
Der var vi dagen efter for at kigge, og helt ærligt syntes vi, at "vores" marked var bedre. Især mere varieret, men også med højere kvalitet.
Og kvalitet var tydeligvis noget, de gode Åbyhøj-borgere satte pris på. De ting, der var strikket af strømpegarn med 25% kunststof (føj!) i, var der ingen afsætning på.
Kjoler på rad og række. De er så sjove at strikke, men vi havde næsten dem alle med hjem igen, så man må nok hellere styre sig og strikke noget andet. |
Denne unge mand kunne godt lide gult. Det kunne mor IKKE!!! I hvert fald ikke til ham. De gule ting var faktisk heller ikke hans størrelse. |
Det var meget svært for ikke at sige umuligt at forudsige, hvad der ville blive solgt. Vi havde for eksempel flere, der spurgte efter drengetrøjer i størrelse 4 år, men dem, vi havde med, var for små eller også faldt modellen ikke lige i smag. Vi vil aldrig kunne dække alle aldersgrupper med alle modeller, så det er bare held, når smag, størrelse og kvalitet lige falder i hak.
Vi havde strikket en del netop til markedet, og det dur heller ikke at troppe op med for lidt. Dorthe havde bl.a. strikket en masse huer, og dem var der faktisk pænt salg i. Bare ikke i de mest farvestrålende.
Mine babystøvler, som også var strikket med henblik på markedet, blev der også solgt en del af. De skulle bare ikke være lyserøde eller af strømpegarn. Sådan er der så meget.
Jeg tror, jeg godt kunne have lyst til at komme på markedet igen, for det var en rar og meget afslappende dag, men jeg vil nok bare tage det strik, jeg lige har liggende, med og ikke strikke specielt med markedet for øje.
Vi fik hver solgt for mellem 600 og 700 kr. Jeg havde frygtet, at vi stort set ikke fik solgt noget som helst, men på den anden side var jeg måske alligevel ikke helt tilfreds. Især var jeg skuffet over, at der ikke var flere af kjolerne, der blev solgt, tror jeg, men selv når standleje og kontingent er trukket fra, er der penge til overs til nyt garn.
Egentlig må jeg stadig ikke købe nyt, men det kan godt ske, jeg alligevel køber nogle af kvalitetsgarnerne fra Fru Jensen Unikum. Der er tilbud på flere af dem lige nu.
Egentlig må jeg stadig ikke købe nyt, men det kan godt ske, jeg alligevel køber nogle af kvalitetsgarnerne fra Fru Jensen Unikum. Der er tilbud på flere af dem lige nu.
Vores genbo på markedet havde en kurv med de sødeste strikkede peberkagemænd. De kan købes HER |
2 kommentarer:
Det må altså være svært ... jeg tænkte engang på at have en stand med patchwork - dækkeserveitter, grydelapper, tasker m.m., men som du siger, er man nødt til at have virkelig meget, og hvad, hvis der ikke er gang i salget? Hvad stiller man så op med tingene? Det er måske sommetider sådan, at folk hellere selv vil lave tingene end købe dem færdige.
Og ja: Det er sjovere at strikke med farver, men folk vil helst have gråt og sort, som er SÅ kedeligt at strikke :-)
Ja, det må være vanskeligt at forudse, hvad folk lige har lyst til at købe, men I har nok haft en god dag, ikke? :-)
Min kat er en Tyrkisk angora blandet med en strejfer ;-) Men hun er afgjort faldet heldigt ud :-)
Send en kommentar