Jazz på fuldtid

Den århusianske jazzfestival lakker mod enden.

Det er første gang, jeg for alvor har haft tid til festivalen - og hvor har jeg nydt det. Da jeg gik på arbejde, måtte jeg nøjes med de koncerter, der tilfældigvis passede med, hvornår jeg havde fri. Sidste år burde jeg have haft tid, men jeg var ikke til så meget, og jeg kan ikke huske hvorfor. Måske var vejret dårligt, så det ikke var så fristende.

Men i år har jeg været til rigtig mange koncerter rundt omkring i byen på vidt forskellige spillesteder.

Scott Robinson med Uffe Steen og Jens Jefsen i Sallings bistro.
Jeg har ofret lidt af lyset på musikerne for at få den flotte udsigt
til blandt andet rådhustårnet med.

På Klostertorvet spillede Hermine Deurloo Quartet fra Holland.
De er gode. Halvdelen af kvartetten er kvinder - ret usædvanligt.

Der kom musik ud fra gården ved Sigfreds Kaffebar, som vi tilfældigvis
kom forbi. Det var Christian Vuust og Frederik Lomborg, der gav en
ikke annonceret koncert.

Café Gemmestedet fyldt til bristepunktet, da Vestbo Trio spillede.

I Pianoværkstedet var alle pianoerne skubbet ud til siden for at give plads til en lille scene og stole til publikum.

Også her var der fyldt til sidste plads, da Flensborg/Venndt Duo spillede. Meget dejlig musik med blandt andet et par fine fortolkninger af Carl Nielsen sange.

Jeg fik ingen billeder fra to af de koncerter, jeg bedst kunne lide.

Den ene var med Mette Juul, der ligesom Malene Mortensen på det øverste billede, gav koncert i Musikhuset. Jeg kan ikke blive enig med mig selv om, hvem jeg bedst kan lide. De er fantastiske begge to. Utroligt så mange gode danske jazzsangerinder, der er, og at fødekæden er i orden, hørte vi, da Det Jyske Talent Big Band spillede i Ridehuset.

To helt unge sangerinder, Rikke og Line, begge præsenteret uden efternavn, sang med Big Bandet, og de må bestemt have en fremtid i jazzen.

Hvor Malene Mortensen lignede en million, var hendes svenske backing straks mere afslappede. Det gjaldt også bassen, der blev spillet af Paul Hinz, og som man kan se på billedet, var den lappet sammen med gaffatape. Den lød glimrende alligevel.

Den anden koncert, jeg syntes var specielt god, var med Pablo Held Trio fra Tyskland. De spillede ét langt nummer. Det varede vist omkring en time, men sådan føltes det ikke, for det var bare anderledes og spændende at høre på.

Festivalen varer et par dage endnu, så mon ikke der stadig er nogle gode koncerter i vente.