Minsandten!

Jeg har strikket en trøje færdig til mig selv. Desværre er den ikke blevet helt vellykket.

Som det ses på billedet, er den blevet rigeligt kropsnær - eller også klæder den helt lige facon ikke mit runde korpus. Den er strikket i alpaca (Tynn alpakka fra Du Store Alpakka). Ergo er den temmelig varm og skal først bruges næste vinter, og da forventer jeg at have tabt 5-10 kg, så måske kommer den til at passe bedre.

Jeg kan bare ikke lide at have den på. Når man mærker på den, er den blød og lækker, men når den kommer på, er der en umiskendelig uldfornemmelse, og hvis det ikke ændrer sig, kommer jeg ikke til at gå med den.

Til gengæld kunne jeg godt lide at strikke strukturmønsteret i trøjen. Heldigt, for jeg har strikket det meste af bullen to gange. Jeg lavede pligtskyldigt strikkeprøve og gik derefter i gang med trøjen. Af uransaglige grunde valgte jeg bare pinde ½ nummer mindre, og det opdagede jeg først, da jeg var næsten færdig med bullen.

Jeg kunne ikke forstå, at trøjen var blevet så snæver, men fandt årsagen, da strikkeprøven blev fundet frem. Mønsteret var også alt for tæt og massivt i trøjen i forhold til strikkeprøven, så det var en ommer. At trøjen så stadig er rigelig tætsiddende,  er en anden sag.

Ind imellem har jeg strikket endnu et sjal. En anden farve, men samme mønster som "Lises sokker", dog med en almindelig rillekant som afslutning i stedet for den ensfarvede bort. Det mangler bare at blive vasket og spændt ud på mine forholdsvis nyindkøbte udspændingskabler. Jeg har også til stadighed noget babytøj på pindene.

Næste større projekt bliver nok en tunika til mig selv. Ikke af uldgarn!