søndag den 15. august 2010

Flere strikkede sjaler

I år har jeg indtil nu strikket 4 sjaler.

Først strikkede jeg 3 fnuglette sjaler i mohair, men i forskellige farver. De to har jeg brugt til gaver, det gule ligger stadig i gavekassen, men måske bliver jeg nødt til at beholde det selv. Ikke alle er så glade for gult, som jeg er.






Det fjerde sjal er helt anderledes.
Jeg fik noget naturfarvet Lucca Fino med tweed-effekt på tilbud, men jeg syntes ikke hulmønsteret fra de tre første sjaler passede til. Der skulle noget mere stringent til det naturfarvede tweed.

Det mønster, jeg fandt, var med en anden strikkefasthed end den, jeg ville bruge, så jeg var nødt til selv at finde ud af, hvor mange masker, jeg skulle slå op - sjalet startes fra oven. Det drillede lidt - mønsterrapporten er på ikke færre end 57 masker, og måske blev det heller ikke helt rigtigt, men jeg er lige ved at tro, at jeg alligevel har fået et nyt yndlingssjal.


Jeg er nemlig blevet meget glad for Lucca-garnet. Det er bare så let og behageligt at strikke med, og resultatet er superblødt og lækkert.

Det bliver nok til flere sjaler i Lucca-garn, men lige nu er jeg i gang med noget helt andet.

1 kommentar:

Irene sagde ...

Smukke sjaler du har strikket! Jeg troede slet ikke du strikkede mere:-) Kan godt forstå det nederste er blevet yndlingssjalet - det er godt nok flot!