Så sørgeligt

I går, da vi sad ved morgengrøden, lød der et bump på ruden i vores dør ud til haven. En stakkels fugl var fløjet ind i døren og var død på stedet.

Jeg var ikke meget for det, men jeg måtte erkende, at det var en dompap.

Det må ikke være Fru Dompap, for så er jeg bange for, at vi heller ikke har Hr. Dompap så meget længere. De to fugle er så glade for hinanden, og jeg tror, han dør af sorg, hvis hans kone ikke er i live mere.

Men er den ikke også lidt mere dunet end en helt voksen fugl, og er den ikke lidt mindre udfarvet? Den har heller ikke den sorte kalot endnu, så selv om det også er forfærdelig trist, så må det være en unge.

Til den anden side af huset havde den blå-hvide haveejer lagt sig til rette på carporttaget.

Herfra kan den faktisk ikke se fuglebrættet, men den kan se fuglene, når de sidder i thujaen eller i tempeltræet.

Husk nu, at du holder dig fra dompapperne, blåmis!

Thujaen var en af de allerførste planter, vi fik i haven, for den havde stået i en altankasse i vores lejlighed og blev taget med, da vi flyttede i hus.

Man kunne sagtens have thuja og enebær og andre stedsegrønne planter i altankasser, havde jeg læst. De ville ikke blive ret store, når deres rødder ikke kunne udfolde sig. Det var også rigtig nok.

Siden har thujaen taget revanche, og faktisk har jeg mit hyr med at holde den trimmet, så vi stadig har lidt sti ind til huset ved siden af den.

Færdigt arbejde

Yrsas trøje er færdig og klar til at blive overgivet til hende. Jeg er meget spændt på, hvordan den passer.

Lige nu er jeg i gang med nogle mindre projekter: Nogle babykjoler og pulsvarmere (som sædvanligt) og så selvfølgelig evighedsarbejdet "spisebordstoppen".

Der mangler egentlig ikke så meget på den, så måske skulle jeg se at få den strikket færdig, inden jeg starter på et nyt større arbejde.

Mit nyeste sjal blev for resten færdigt for en månedstid siden. Det er jeg meget tilfreds med.

Nancy Whitman har kreeret sjalet, som hun kalder Yarden.

Flere billeder  (desværre kun for Ravelry-medlemmer) og mønsteret på Ravelry.

Jeg er ikke alene

Der er andre end mig, der "lider af madlavning"

I går læste jeg nemlig med stor fornøjelse i min avis om ernæringsekspert Per Brændgaard, der synes, det er kedeligt, besværligt og unødvendigt at lave mad. Han mener simpelthen, at alt for mange lider af madlavning. De laver mad som en pligt, men ville egentlig hellere bruge deres tid på noget andet - og det bør de så gøre. Se artiklen eller find Per Brændgaard på Facebook.

Det er befriende, at han ikke er spor frelst. De personer, der godt kan lide at lave mad, skal selvfølgelig gøre det, og vi andre kan så bare lade være.

Jeg er enig, og jeg kan sagtens klare mig uden det daglige varme måltid. Noget mange undrer sig over, men jeg er altså utrolig glad for rugbrødsmadder. Grød om morgenen, salat til frokost, rugbrød til aften, sådan ser min dagsmenu tit ud.

Også når det gælder salaten springer jeg over, hvor gærdet er lavest. Dels kan man få udmærkede færdige salater, dels køber jeg altid færdigskyllet rucola og også tit færdigsnittet kål eller rødbeder.

Nogle få ting laver jeg. For eksempel gider jeg godt skrabe nye kartofler. Den smag kan man ikke købe sig til. Jeg laver også grøntsagssupper. Og jeg kan godt lide at bage kager, men det gør jeg selvfølgelig kun, når der er en anledning. Hellig, hellig :)

Måske kan det endda have en samfundsmæssig positiv virkning at købe sig fra besværet med at lave mad, men jeg er ikke økonom, så det kan jeg ikke helt gennemskue.

Farvel til Zuri

Sidste lørdag døde Zuri, Yrsas og Addis' kammerat og Sarantoyas søn.

Det var ikke helt uventet, for han var begyndt at miste appetitten, og hans nyretal var, på trods af at han var blevet fodret med nyrediæt et stykke tid, blevet meget dårligere. Det gik bare meget hurtigere, end vi - og dyrlægen - havde forestillet os, muligvis fordi en blodprop stødte til.

Zuri var en kat, der fyldte meget i Yrsas hverdag. Med sine egne meninger, drønintelligent som sin mor, en kat man kunne tovejskommunikere med.

Vi ved, at Yrsa vil komme til at savne sin ven rigtig meget, men hvordan mon kattevennen Addis vil tage det? Vil det gå ligesom her hos os, hvor Dorthe og jeg tydeligvis fylder tomrummet efter Lilit for Sarantoya? Godt at Yrsa snart har ferie.

Zuris søster Chimay har for ikke så lang tid siden mistet sin katteven Marron, og hun savnede ham så meget, at Marianne og Frede fik endnu en kat. Det er gået fint, og Chimay accepterede hurtigt Valley, Marrons efterfølger.

Zuri blev nøjagtig 12 år og 8 måneder. Alt for lidt, synes vi. Billedet har Yrsa taget med mobilen sidste efterår, kort tid efter Zuris 12 års fødselsdag.



26. juli 2015

Her er et af de sidste billeder, Yrsa tog af Zuri.

Det er taget knap 3 uger, før han døde. Jeg synes, man godt kan se, at han er blevet noget tynd. Man kan også se hans lange hale - så lang, at halespidsen stikker uden for billedet. Og man kan se, at han har fået hvide knurhår.

Gæster i haven

Der er flere katte, der mener, at vores have hører til deres territorium. Det må de gerne, heller ikke Sarantoya har noget imod det. Når bare de ikke kommer ind i huset.

En af gæsterne er den nydelig blå og hvide. Den vil godt snakke lidt med mig og siger små lyde, men den kommer ikke helt tæt på, og hvis jeg bevæger mig for meget, går den sin vej.

Det er den af vores kattegæster, der er mest social.

Tit ligger den i vores krydderurtebed og ser, hvad der sker. Derfra har man også god udsigt til andre gæster i haven, fuglene ved fodringshuset.

Måske er hverken kattene eller fuglene gæster. Beboere er nok en mere korrekt betegnelse.

Fuglene får mad hver dag. Nogle gange, hvis vi er sent på den, synes jeg, jeg har hørt dem skælde ud.

Ud over de mange skovspurve og musvitter, er der blåmejser, rødkælk og solsorte, men de er godt nok mest på jorden. Det er duerne også.

Og så er der dompappeparret, der kommer mere sporadisk. Det er mine yndlinge. De sidder helt roligt i foderhuset og bare guffer og guffer.

De er ikke særlig bange af sig, men det lykkedes mig alligevel ikke at få et billede at både hr. og fru dompap. Jeg måtte stille mig tilfreds med herren.

Foderhuset er helt klart en attraktion for kattene, men vi har endnu aldrig observeret, at de har taget en fugl. Hvis de skulle snuppe en skovspurv eller musvit er det ok, men dompapperne har de altså at holde sig fra. Det er nu nok mere fuglene end kattene, der har det afgørende ord i den sag.

Feriedage

Vi har haft Dorthes niece, Benedikte, på feriebesøg, så der skulle selvfølgelig opleves noget. Det var også feriedage for os.

Selv om det ligger tæt på - eller måske netop derfor - har vi aldrig før besøgt Fængsels- museet i Horsens.

Det gjorde vi nu. Vi gik først lidt rundt på egen hånd og var bagefter med på en af de guidede ture.

Det var spændende og tankevækkende, og der er basis for flere besøg, for vi nåede overhovedet ikke det hele.

En anden dag var vi i Flensborg, men vi så ikke vægmaleriet på fotoet, for det hus, det var malet på, er revet ned. Mon de sætter malerierne op igen?

Jeg fik imidlertid ikke taget nogen billeder den dag, så jeg fandt det gamle foto frem. På sin vis passer det også meget godt, for vi skulle ikke noget bestemt, så vi gik mest rundt og kiggede på huse og nød byen.

Dog skulle vi på konditori med den kageinteresserede Benedikte. Vi gik den fine tur langs fjorden ud til Marien-Café og tilbage igen efter rigelig indtagelse af kaffe og tyske tærter, som på Marien-Café er lettere, end de umiddelbart ser ud til.

Ingen ferie uden dyr - heldigvis havde Benedikte selv ønsket at komme til Aqua i Silkeborg. Vi har ikke været der i mange år, men vi synes, det er blevet mere spændende med årene. Sidst vi var der, var der unægtelig mest akvarier. Der er også kommet nogle dygtige dyreguider, og vi havde stor fornøjelse af de forskellige fodringer.

Nu var der storke - med unger

...vildsvin - også med unger

...og minsandten om ikke også vaskebjørnene havde unger, selv om det vist nok er mor vaskebjørn, der er på billedet

Vaskebjørnene og odderne konkurrerer om at være de mest underholdende og charmerende, men denne gang vandt vaskebjørnene. Især da de gik på krabbejagt i vaskebaljer.

Morgenkaffen i den gale hals

Den nye regering er ikke min kop te - eller kaffe for den sags skyld.

Overskriften i dagens avis taler for sig selv. Jeg foretrækker en regering, der tænker på mennesker og ikke kun på penge.

Jeg ved godt, at løbet sikkert blev kørt ved valget, men alligevel: Man kan da protestere. Se dette link.

Jeg har utallige billeder taget ved kysten, og der skal også nok komme et på, men jeg skal lige have dette indlæg postet, mens jeg skummer.

Citater om katte #33

En kat har fyrre millioner hår: Fem millioner på ryggen, ti millioner på maven og femogtyve millioner på sofaen.
Midas Dekkers

Sjovt citat, men det rammer heldigvis ikke vores katte. Hverken Sarantoya eller hendes forgængere. Ingen af dem har fældet specielt meget.

Alligevel har vi altid medbragt mængder af tæpper og hynder, når vi har haft vores katte med i sommerhus eller andre steder.

Vi tager kun til steder, hvor det er tilladt at have dyr med, men det er vores ambition, at man ikke bagefter skal kunne se spor efter dyret. Så er chancen for, at der vedbliver at være dyrevenlige overnatningssteder størst, tror vi.

På fotoet ligger Sarantoya på en af sine hynder i sommerhuset ved Nørlev Strand. Det var et kun et år gammelt sommerhus, og det var moderne og smagfuldt indrettet. Jeg tror, der er nogen, der har haft det rigtig sjovt med indretningen.

Vi syntes, at både Sarantoya og vores medbragte grå grydelapper af gummi passede fint ind - men det gjorde hynden ikke.

Her er et kig ned i stuen oppe fra en af de små hemsagtige ekstra stuer. Dem var der to af, begge udstyret med tv.

Der var så pænt, at man automatisk fik lyst til at holde alt ryddeligt, men lidt rod er der alligevel på billedet; bl.a. nogle af Sarantoyas tæpper og legetøj.

På taget af huset groede der røde husløg. Meget opfindsomt og rigtig flot og stemningsgivende. Gad vidst, hvordan det ser ud om vinteren.

Det er helt bestemt et sommerhus, vi gerne vil tilbage til. Bare der nu bliver passet på det i mellemtiden.

Sommersolhverv og Sankt Hans

I går var det sommersolhverv, i morgen er det Sankt Hans.

Forhåbentlig kommer der mere sommer efter midsommer end før, for det har unægtelig været en noget våd og kold sommer indtil nu. Vi er taknemmelige for, at vejret var bedre, da vi var på ferie - eller måske er det bare bedre i Nordjylland? Jeg er for et stykke tid siden skiftet til sandaler, som mine fødder elsker, men det kniber med at holde dem på.

Man kan trøste sig med, at astronomisk set begyndte sommeren først i går, og den varer helt frem til jævndøgn - men dagene bliver unægtelig kortere nu. Øv.

For et par dage siden var der hen under aften et helt besynderligt lys over himlen. Meget gyldent og meget lysende - alle de grønne farver blev intenst grønne med et gult skær.

Det opgav jeg at fotografere, men jeg forsøgte mig med regnbuen, der samtidig var på den modsatte del af himlen.

Det var en fuld regnbue, og den blev der i lang tid. Desværre havde jeg ikke vidvinkel nok til at få hele buen med på samme billede.

Måske var det endda en dobbelt regnbue. Jeg synes, jeg kan se spor efter den ydre bue på mine billeder, men jeg lagde faktisk ikke mærke til den i situationen.

For en del år siden - før digitalkameraernes tid - så jeg en meget tydelig dobbelt regnbue. Da jeg bragte mine billeder til fremkaldelse, grinede fotohandleren og sagde, at han straks havde gnedet sig i hænderne, da han så regnbuen. Det var penge i lommen for ham.

Det bedste man kan sige om den indtil nu våde sommer: Det er helt unødvendigt at vande i haven.

Ikke bare en gammel købmandsgård

Mellem Nørlev Strand og Hirtshals ligger Tornby, og i Tornby ligger der en gammel købmandsgård.

Der var også en kaffestue i forbindelse med købmandsgården. Ordet kaffestue har en nærmest magisk tiltrækning på os, så vi skulle helt klart på besøg. Vi kunne da også lige kigge på købmandsgården, når vi havde fået vores kaffe.

Kaffen var god og rigelig, og da vi var færdige med den, var der ikke så lang tid igen, inden købmandsgården lukkede. For kort tid, opdagede vi, for der var også en masse sjove og interessante og meget fint lavede temaudstillinger om bl.a. egnens skudehandel og om familien i gården. Vi måtte tilbage igen.

Selve købmandsbutikken er også sjov, men den ligner selvfølgelig andre gamle købmandgårde. Dog er udvalget af bjesk større end andre steder, og vi købte også en med hjem. Vi er ellers næsten holdt op med at indtage andre drikkevarer end vand, kaffe og te (det skal aldrig være lige nu), men vi ved, hvornår den her bjesk skal indtages. Der er i øvrigt også en bjeskstue i købmandsgården.

Fra udstillingen om skudehandelen mellem Danmark og Norge.
En skude er kommet hjem med tømmer fra Norge.

For os var det dog udstillingerne og kaffestuen, der var de største attraktioner.

Hirtshals' lyksaligheder

Mandag i vores ferie var der annonceret mindre godt vejr, så vi mente, at det nok var der, vi skulle kigge nærmere på Hirtshals.

Det blev strålende vejr med næsten ingen vind. Pigen, der ekspederede i Havnens fiskehus, hvor vi indtog vores frokost, fortalte, at det var den første dag i ugevis, hvor de ikke var blevet begavet med en strid og kold vind, men lige præcis den dag kunne vi sagtens sidde ude, og der var trængsel ved Fiskehuset.

Hirtshals er en charmerende lille by. Det første, vi observerede, var minsandten en garnforretning - oven i købet med gode tilbud. Faktisk var der endnu en garnforretning i byen, men den så vi kun udefra.

Vi brugte en del tid i havnen, som vi egentlig troede var Danmarks største fiskerihavn, men det er altså Skagen. Vi kan godt lide havne.

Se hvor blankt vandet er.

Hirtshals Fyrtårn må være et af landets mest fotogene.
Udsigten var heller ikke så dårlig, men kaffestuen var desværre lukket.

Vi var nødt til at vende tilbage til Hirtshals et par gange. Dels skulle der indkøbes mere af tilbudsgarnet, dels var der en café, der fristede - jeg havde kigget menuen på nettet.

Jeg lavede en af mine egne kvalitetstests, da jeg valgte fiskesuppen til frokost en dag, hvor vejret var mindre solrigt.

Som det kan ses på billedet, blev vejret meget bedre i løbet af frokosten, og suppen og Dorthes salat med rejer smagte så godt, at vi vendte tilbage for tredje gang for at prøve de tillokkende sommertapas.

Bortset fra at der efter min mening var for meget lakrids i den søde afdeling, var det rigtig gode tapas, og når der ydermere var en fin betjening, kan jeg med sindsro anbefale Lilleheden restaurant og café.

Ferie ved stenalderhavets rand

Vi har været på en uges ferie i sommerhus ved Nørlev Strand i Nordjylland.

Da vi kørte dertil, lagde vi straks mærke til et område med en masse sjove æbleskivebakker.

Hvad mon det var? Gamle klitter? Lidt langt inde i landet, syntes vi.

Vi kørte igennem området mange gange, og endelig opdagede vi et skilt med information. Og jo, det var gamle klitter, der er blevet til under de mange sandstorme i 1500-1700 tallet. De har oven i købet et navn, nemlig Skallerup Indlandsklitter. De er heldigvis fredede.

Det er Lien også. Det er en 5 km lang indlandsskrænt, som i stenaldertiden var en klint ud mod havet.

Vores sommerhus lå mellem Lien og vandet, og vi kunne se Lien fra stuen og Jammerbugten fra både køkken og stue. Somme tider kunne vi se nogle af de mange heste i området på Lien. Fotoet er dog taget på den anden side af den tilgroede klint.

Der er den store fordel ved at være på ferie i Nordjylland, at vejret er bedre der end mange andre steder i landet. Regn den første nat, men ellers ikke en dråbe, og vi fik rigtig mange solskinstimer. På billedet med Lien og hestene er det faktisk klart solskin, men jeg skulle vist have haft modlysblænde på kameraet for at fange den blå himmel også.

Fra vores strand kunne vi se helt til Hirtshals. Hvis man ser rigtig godt efter på billedet, kan man se Hirtshals' fyr i den lette dis.

WWkip

I går var det WWkip - World Wide Knit in Public Day - eller på dansk Verdensomspændende strik i det offentlige-dag.

Vi har ikke været med før, men i år strikkede vi sammen med en snes andre strikkeglade kvinder - deriblandt Annett - i caféen på Jorn Museet i Silkeborg.

Det blev en hyggelig eftermiddag. En let frokost, gang i pindene og snakken og kaffe ad libitum.

Det var rart at strikke sammen med andre igen. Den nyligt afholdte store strikkecafé i forbindelse med Garnstafetten i Århus kunne vi desværre ikke komme til, og vi savner strikkecaféerne med emne, som tidligere blev afholdt i Fandango. I går fandt vi ud af, at der somme tider er nogle i Silkeborg hos GadeStrik.

Jeg havde selv lige slået op til en pigekjole, som Dorthe har købt som kit, men som skal strikkes på tynde pinde. Det kan Dorthe i modsætning til mig ikke lide, så jeg har overtaget den. I sidste øjeblik havde jeg dog kylet mit sjal, der næsten er færdigt, i tasken, og det blev det, jeg strikkede på. På det ikke særlig spændende billede ligger det på min plads ved den røde pil.

Måske skal jeg alligevel have pillet det sidste op, for farvefordelingen er ikke blevet helt, som jeg ville have den - lidt afhængig af hvor stort sjalet skal være. Jeg skal vist til at måle det op nu...

Endnu en fejring

HURRA for CARL NIELSEN, der blev født for nøjagtig 150 år sidem.

Uden ham havde vi ikke haft Jeg ved en lærkerede, Fynsk Forår, Maskarade, Tågen letter. Sinfonia Espansive og Det Uudslukkelige, som vist nok er min favorit blandt symfonierne. Og en masse andet. Han er en af mine yndlingskomponister, hvis ikke yndlingskomponistEN.

Mit liv ville være fattigere uden Carl Nielsen.

Foto fra 1884, hvor Carl Nielsen blev optaget på konservatoriet.

Værd at fejre

Grundlovsdag er altid en festdag, men i år er det en ekstra festlig dag. 100-året for kvindernes stemmeret - det er virkelig en begivenhed, der er værd at mindes.

Jeg kan egentlig ikke huske, at jeg på noget tidspunkt selv har mærket, at kvinder skulle være mindre værd end mænd. Uddannelse til kvinder har hele mit voksenliv været en selvfølgelighed. Det samme gælder p-pillen og retten til fri abort, der kom lidt senere. Altsammen noget der gav en vældig frihed.

I 70erne var et af slagordene Lige løn for lige arbejde. Jeg ved ikke, hvordan det går med det, men ligeløn kniber det åbenbart med. En af årsagerne er vel, at kvinder ikke er så karriere-fikserede som mænd. Jeg har selv altid hævdet min ret til at fravælge en egentlig karriere. Jeg har nydt "kun" at være på arbejde i 37 timer og så uden dårlig samvittighed bruge min øvrige tid på det, jeg havde lyst til at bruge den på.

Jubilæet blev og bliver markeret af bl.a. Kvindemuseet i Århus. I går deltog såvel sort- som hvidklædte kvinder i det optog gennem byen, der altid er i forbindelse med junis store forbrugsfest Open by Night.

Jeg synes, det er mærkeligt at tænke på, at det kun er 100 år siden, mændene her i landet bestemte, at demokrati også omfatter kvinder. Efter et kæmpe forarbejde af en masse modige og kloge kvinder. Al respekt til dem.

En dobbeltdækkerbus fra London i optoget

Strik lige nu

Jeg har 4 strikketøjer i gang i øjeblikket, og så er der et, der ligger i dvale.

Det sidste er en stor, tyk trøje til mig selv, og den gider jeg åbenbart ikke strikke på om foråret. Heller ikke selv om foråret ikke er så varmt.

Desuden strikker jeg en trøje til Yrsa.

Garnet er meget lækkert, Organic Wool + Nettles Fino fra Onion. Det er rart at strikke med, og det færdige strik bliver pænt. Farverne er ikke helt gode på billedet.

Til gengæld er jeg ikke gode venner med at strikke med flere farver - jeg gjorde det ellers meget i mit første strikkeliv. Jeg regnede med at blive bedre og hurtigere efterhånden, men det går stadig langsomt for mig. Jeg er heller ikke alt for tilfreds med opskriften, som Yrsa har fundet i et blad, men som også er en Drops-opskrift.

Når jeg strikker til andre, plejer jeg altid at følge opskriften slavisk, men her har jeg altså været nødt til at foretage nogle ændringer i bærestykket. Det skulle forestille at være symmetrisk, hvilket jeg ikke syntes, det er, så det har jeg forsøgt at rette til. Jeg har en mistanke om, at det først har været en sweater uden knaplukning (så slap man jo også for vrangpinde med to farver), som bare er delt op og har fået tilføjet stolperne til knapper. Det kan man jo ikke!

Mit andet projekt er et sjal, Yarden af Nancy Whitman.

Jeg elsker at strikke sjaler, og jeg elsker at strikke dette sjal. Det ikke alt for indviklede hulmønster, der veksler med glatstrik - det er lige noget for mig.

Det bliver et sommersjal, for det er strikket af Hemp Cotton + Modal, igen et Onion garn.

Jeg er 100% tilfreds med både opskrift, garn og farvekombination, og jeg glæder mig til at få sjalet spændt ud, så jeg rigtig kan se, hvordan det bliver.

Jeg vil helt sikkert strikke flere Yarden-sjaler og har allerede noget lacegarn i lageret i tankerne til det næste.

"Spisebordstrøjen" af Country Casual fra Karen Noe strikker jeg stadig på. Den er lidt af et evighedsprojekt, men jeg strikker nogle pinde på i ny og næ. Ryggen er færdig, forstykket er halvt færdigt, ærmerne mangler. Måske bliver den helt færdig i løbet af sommeren?

Endelig er der mit rejse-strikketøj. Det er en "Let og lun" strikket af Tusindfryds særdeles lækre Engleuld. Jeg har strikket én før (billedet), men denne gang er farverne byttet om, så bundfarven er mellemgrå.

Citater om katte #32

Katten er et dyr af ædel natur. Den er fuldstændigt harmonisk bygget. Intet dyrehoved har en smukkere form. Panden har en poetisk bue, hele skelettet er smukt og tyder på overordentlig stor bevægelighed og øvelse i bølgende og yndefulde bevægelser. 
Peter Scheitlin (1779-1848)



Enig! Katte er virkelig utrolig harmonisk udseende dyr. En nydelse at se på. Ikke mindst når krop og ben har den stramhed som ses på dette sort/hvide eksemplar af racen.

Nyt strikkegrej

Jeg har fået en ny garnfidus. En dims, man kan sætte garnnøgler på, så man uden besvær kan strikke med nøglet udefra. Jeg kan ikke fordrage, når jeg forsøger at finde enden inde i nøglet, og halvdelen følger med ud.

Jeg har haft en fidus før, men den gik i stykker. Denne er lavet med et lidt andet system, og jeg tror, den er mere holdbar.

Det er trædrejer Gunner Nygaard fra Holstebro, der har lavet garnfidusen, og prisen var meget rimelig. Jeg kan ikke finde nogen hjemmeside, men jeg har en email-adresse, hvis nogen skulle være interesseret.

Jeg fandt garnfidusen på Ausumgårds forårsmesse i weekenden. Vi var på weekend med Elsebeth og Lisbeth i Elsebeths sommerhus i nærheden, så det var oplagt at besøge messen.

Opfindsom udsmykning af stand på messen.
Mon ikke den tiltrak en del besøgende?

Der var masser af stande med gode fødevarer, husflid og kunst. Vi købte nye kartofler med hjem. Elsebeth fik også en ny kost, og et par andre småting røg også i poserne.

Der var også dyr og dyrebørn på messen.

Det flotte sorte Angus kvæg var fra Vesterhavs- oksen.

Den lille kalv var vist ikke mange dage gammel, og faktisk havde mor ko tvillinger, men kun den ene kalv er med på billedet.

Der var får og meget små lam fra Storålam. Nogle af lammene var vist højst et par dage gamle, men gamle nok til at gøre god reklame, når børnene fik lov at holde dem.

Vi kunne også godt tænke os at prøve at have et lille lam i favnen, men vi ville trods alt ikke spørge.

Til gengæld fik vi lov at holde små bitte kyllinger - under 1 døgn. De var fra Tvis Gårdbutik, og de var søøøøøde! Jeg fik ingen billeder af dem, for det er jo umuligt at tage billeder, når man står med et lille pippende kræ i hænderne.

Ravelry - en tidsrøver (som jeg er vild med)

Jeg er, som nogen nok ved, meget begejstret for strikkesitet Ravelry. Jeg registrerer mit garn, og hvad jeg strikker, og jeg finder opskrifter til nye projekter.

Jeg synes ikke, det er så fantastisk igen, når alle kan se, at det er en "Slædehunde" eller en "Honey", man vader rundt i. Jeg vil hellere lave noget, som ikke alle andre (eller i hvert fald ustyrlig mange) også laver. 

Udvalget på Ravelry er kæmpestort, og søgemulighederne tilsvarende. Mange af opskrifterne er gratis, og ellers er det i de fleste tilfælde let at få dem købt og lagt i sit bibliotek

Jeg har selv lavet tre små opskrifter, som jeg har offentliggjort her på bloggen og linket til fra Ravelry.

Jeg ville imidlertid gerne have dem lavet, som de fleste andre gør det, nemlig som PDF-filer. Det har kostet mig en del timer at finde ud af, hvordan jeg skulle gøre, men i dag lykkedes det.

Den første forhindring var i det hele taget at få lavet PDF-filen. Da jeg var ovre den hurdle, forsøgte jeg på diverse måder at få linket filen til Ravelry, og hver gang gik det galt.

Først da jeg fandt ud af, at jeg faktisk har en Ravelry-shop (selv om mine opskrifter er til fri afbenyttelse), knækkede jeg koden, og nu ligger mine tre opskrifter nok så nydeligt som PDF-filer på både dansk og engelsk. Juhuuu!

Det går for resten heller ikke sindssygt hurtigt for mig at oversætte opskrifterne. Det er lettere at læse opskrifter på engelsk. Man kan altid slå fagudtrykkene op, men jeg kan ikke altid huske det korrekte udtryk, når det går den modsatte vej.

Jeg kan ikke lige beslutte mig for, om jeg skal slette opskrifterne her på bloggen. Mon der er nogen, der ikke kan finde ud af at åbne PDF-filer? De får lov at blive liggende lidt endnu, 

I omegnen af Ribe

Vadehavet, marsken - et af mine yndlingslandskaber - bare 10-20 km fra Ribe.

Sluser har en særlig magi, og vi måtte lige ud til Kammerslusen.

Det var nydeligt forårsvejr uden vind, og vi var der ved ebbe, men alligevel blev sluseportene motioneret. Lidt. Svært at forestille sig, at der skulle være brug for portene for alvor, men efter slusebesøget tog vi til Vadehavscentret, hvor vi bl.a. så en film om stormfloder. Det var fra den ene yderlighed til den anden.

En anden dag spiste vi brunch på Vester Vedsted Vingård. Vi var de eneste gæster, og det var måske meget godt, for vores værtinde virkede ikke helt vågen. Hun var måske kommet lidt sent i seng - der havde været fødselsdag i caféen aftenen før. Men alt var hjemmelavet og mestendels økologisk og meget lækkert.

På en mark i nærheden gik en masse får og lam. De blev noget forbløffede over, at vi stillede os an og kiggede på dem, men da vi stod helt stille, slappede de efterhånden af og vovede også at kigge på os.

Helt anderledes snakkesalige var gederne i mini dyreparken i selve Ribe. Især én vældig sød ged kunne næsten ikke få nok af at blive kløet og klappet. Den var svær at fotografere, for den var hele tiden helt tæt på mig. Først da jeg gik uden for hegnet, kastede den sig i stedet over nogle grene, der kunne gnaves i.