onsdag den 29. april 2015

3½ dag i Ribe

Ribe er sådan en fin by. Helt perfekt til en miniferie. Fotomotivet er der hele tiden, men kan se domkirken fra næsten hvorsomhelst. Her er et par af mine shots:

Fra museumshaven

Fra slotsbakken

Dronning Dagmar skuer ind mod Ribe fra slotsbakken.
Skulptur af Anne Marie Carl Nielsen
Vi havde valgt 2½ gode dag vejrmæssigt og én med en bidende kold blæst. Det var den sidste dag, vi spiste frokost med Annett (på Kolvig - deres vadehavstapas anbefales), og Annett og jeg klatrede op i domkirkens tårn. 248 trin, men de var nu ikke så slemme, som jeg huskede dem.

Vejrhanen på det andet tårn.Og udsigt mod den mindre maleriske del af Ribe.
Et kig op da vi var kommet ned igen,


Med 3½ dag til rådighed nåede vi også kunstmuseet, der har en fin samling af bl.a. guldaldermalere og Skagensmalere.

Vi har været der en enkelt gang før, men det var den gang, de blev huset et andet sted, mens den rigtige kunstmuseumsbygning blev restaureret, og så vidt jeg husker, var der ikke udstillet så mange værker.

Den stoute kone med spandene bor også på kunstmuseet. Kunstneren er Adam Fischer.

Ribe har jo vadehavet i baghaven, så vi var også på et par småudflugter i omegnen. De får deres eget indlæg.

torsdag den 23. april 2015

Tillykke, Will

Det vides ikke med sikkerhed, hvem der har malet dette
portræt af Shakespeare. Måske hedder maleren John Taylor.
I hvert fald hænger det på national Portrait Gallery i London.
I dag er det Williams fødselsdag. William Shakespeare, altså. Han ville være blevet 451 år. Det er for resten også hans dødsdag - han døde for 399 år siden.

Jeg er ikke udpræget teatermenneske, men lige præcis Shakespeares skuespil har jeg set en del af. Royal Shakespeare Companys opførelse af Henrik IV, som jeg så i London for snart mange år siden, må være mit livs teateroplevelse.

Richard III har jeg set flere gange. Dels også med RSC fra før teatret flyttede til Barbican Centret. Vi fik nogle af de sidste billetter og sad i noget logelignende langt ude i siden. Vi kunne kun se halvdelen af scenen, men det var godt alligevel. Senere har jeg set den på Det Kongelige i en noget mindre sprælsk udgave.

I Paris så vi også for mange år siden Richard II med Théâtre du Soleil. Det var en meget anderledes oplevelse, for den blev spillet, som om det foregik blandt japanske samuraier. Og naturligvis på fransk. Jeg vil ikke påstå, at jeg ligefrem forstod, hvad der foregik, men spændende var det.

For et par måneder siden var vi til foredrag om fire af Shakespeares store skuespil. Det var Niels Brunse, der har oversat næsten alle skuespillene, der forelæste, så vi var i de bedste hænder.

En af de store var Hamlet. Jeg tror ikke, jeg har set den som skuepil på et teater, men jeg har set den i adskillige filmudgaver, og dem fik jeg genopfrisket af Niels Brunse. Den første, jeg så, var den russiske af Grigori Kozintsev. Jeg har været 14-15 år, da jeg så den, og jeg var vist en smule forelsket i Hamlet og/eller hovedrolleindehaveren Innokentij Smoktunovskij. Det havde jeg lidt svært ved at forstå ved gensynet.

Jeg har også set Hamlet som ballet, på Kronborg og med min egen nevø i titelrollen. I sandhedens interesse skal det siges, at der var to titelrolleindehavere: Den voksne Hamlet og Hamlet som barn. Det var den sidste, min nevø dansede. Han var balletbarn på det tidspunkt. Sort Sol stod for musikken, og jeg havde fået billetter i fødselsdagsgave.

En anden af de store, som Brunse snakkede om, var Kong Lear. Den har jeg set på Århus Teater i en rædselsfuld udgave, der medførte, at jeg i årevis mente, at jeg ikke brød mig om Kong Lear. Det er vist ikke retfærdigt.

Gad vidst, hvad der kommer til at foregå næste år, i 400-året for Shakespeares død. En hel masse, håber jeg. WILL POWER!!!

onsdag den 15. april 2015

Slagtøj med vaskebalje


Hvad laver en vaskebalje halvt fyldt med vand sammen med slagtøjet? Jo, den blev såmænd brugt til at nedtone klangen af et bækken, som blev dyppet ned i baljen, efter at der var blevet slået på det.

Det foregik på årets RAMA festival, Det Jyske Musikkonservatoriums årlige festdag med masser af (gratis :) koncerter, som der efterhånden er ved at blive tradition for, at vi er til.

Det var skrækkelig svært at vælge, hvilke koncerter, vi ville til, for der foregik mange spændende ting samtidig. Som sædvanlig valgte vi en del slagtøj. Jeg tror, konservatoriets afdeling her i byen må være et slagtøjs-kraftcenter.

Vaskebaljen blev brugt i en koncert med Njyd Quartet (fløjte, sax, guitar, slagtøj) i en uropførelse af et værk af Hans-Henrik Nordstrøms. Komponisten var selv til stede og så vældig fornøjet ud med opførelsen. Vi var også fornøjede.

Det allerbedste, vi hørte, var dog et værk spillet af RAMA Symphonic Wind Band - altså et harmoniorkester. Det var af den japanske komponist Tetsunosuke Kushida og hed "Ritual Fire". Jeg har bagefter forsøgt at opdrive japansk kompositionsmusik i de danske biblioteker, men der findes kun meget lidt og intet af Kushida. Jeg må prøve at høre noget af andre komponister.

Det var for resten vanskeligt at finde frem til i det elendige søgesystem, der bliver stillet til rådighed på bibliotek.dk, og måske har jeg slet ikke fundet det hele. Som gammel bibliotekar burde jeg ellers kunne klare sådan en søgning, men man får altså ikke megen hjælp af systemet.

fredag den 10. april 2015

Påskegæs

Jamen hvorfor ikke? Når der nu findes påskelam, påskekyllinger, påskeharer, påskedit og påskedat. Hvorfor skal gæssene forbiGÅS?

Nå, grunden til dette vrøvl er, at jeg gerne vil vise billedet herunder, som jeg har fået lov at låne af Dorthe.


Gåserelieffet (som faktisk er dekoration på en mursten) så jeg på Moesgaard på den store særudstilling om Kinas første kejser og terrakottahæren.

Vi havde af alle dage valgt langfredag til at tage til Moesgaard. Eller valgt og valgt, den eller påskelørdag var de eneste muligheder, hvis vi ville have vores påskegæst med. Og det ville vi, så vi måtte forlige os med lange køer. Først for at komme ind på museet og bagefter for at komme ind i særudstillingen. Faktisk var det ikke så slemt, folk var i almindelighed i godt humør. Køer er ikke så slemme, når der ikke er alt for meget brok.

Da vi først var kommet ind, glemte vi alt om køerne, for det er en fantastisk udstilling. I forvejen havde jeg tænkt, at det måske var lidt megen ståhej for bare 10 terrakottakrigere, men dels er de altså spændende, og dels var der er masse andre effekter - bl.a. gåserelieffet. Det hele var også sat meget fint sammen med gode forklarende tekster af passende længde.

Gæs blev nævnt endnu en gang. Kejseren havde nemlig 6 dresserede gæs, som dansede for ham og hans gæster. Jeg kunne godt tænke mig at se dansende gæs.

Jeg kan klart anbefale at besøge udstillingen. Tag eventuelt selv madpakke med, museets cafe er underdimensioneret (i hvert fald både i vinterferien og langfredag), og deres menu er ikke så interessant igen (for megen dressing i sandwichene og for fede pølser på hyggebrættet). Det ser dog ud til, de har gode kager, men dem har jeg ikke prøvet.

Den sidste kejser og hans krigere (og gæs) er værd at køre efter.

søndag den 5. april 2015

Citater om katte #31

Den ene kat førte den næste med sig...
svarede Ernest Hemingway, da han blev spurgt, hvorfor han havde 57 katte.


Billedet er en affotografering af et af mine postkort. Det er en illustration af Quint Buchholz i bogen Nero Corleone af Elke Heidenreich. Den danske udgave er oversat af Villy Sørensen, hvilket burde borge for kvaliteten.

Man kan sige mangt og meget om Hemingway og hans mange katte, men det springer jeg over i denne omgang. Til gengæld er her et link til en side om ham og hans katte med en del billeder. Her er lige en smagsprøve:


Det er ikke lykkedes mig at finde ud af, hvem fotografen er, selv om billedet optræder i mange sammenhænge. Så mange at jeg ikke har den store kvababbelse over at bruge billedet på bloggen - det må nærmest være et "offentligt" foto.

mandag den 30. marts 2015

Fingerløse handsker

Jeg kan godt lide at gå med fingerløse handsker. Og jeg er vild med at strikke dem.


De her har jeg selv fundet på. Jeg har også nedskrevet opskriften - den kommer sidst i indlægget.

Faktisk lavede jeg en del forskellige par med små ændringer for at se, hvordan de faldt ud.

Jeg kan bedst lide tætsiddende handsker. Så er det også overflødigt at spænde ud, for handskernes mønster ses glimrende, når de sidder på hænderne.

Men hvis de skal fotograferes, bliver de pænest efter udspænding, så her er en hel flok spændt ud på wirer.

Jeg synes ikke, handskerne er vanskelige at lave, jeg har kun brugt meget lette snonings- og hulmønstre.



Opskriften:

Fingerløse handsker med snoninger og hulmønster

Opskriften som PDF-fil - lige til at printe ud

Snoningerne beskrives i mønster A og B og hulmønsteret i mønster C og D

Garn
30-35 g eller 115-130 m i en kvalitet, der giver 10 cm på 29-32 m på p nr. 2½ (light fingering eller fingering på engelsk) 

Pinde nr. 2½ og 3½ - enten rundpinde 80 cm+ eller strømpepinde. 

Forkortelser: 
dr = drejet 
m= maske 
omg = omgang 
p = pind 
r = ret 
ssk = slip, slip, knit = tag 1 m løs af, tag endnu 1 m løs af, strik de to masker sammen gennem bagerste løkke. Kan også bare strikkes som 2r dr sm. 
sm = sammen 
vr = vrang 

Mønster A er en venstresnoning over 4 m og 4 omg: 1.omg: 4r 2.omg: 4r 3.omg: 4r 4.omg: Sæt de to første masker på en hjælpepind foran arbejdet. Strik de to sidste masker ret. Strik maskerne på hjælpepinden ret.  Disse 4 omg gentages.
Mønster B er en højresnoning over 4 m og 4 omg: 1.omg: 4r 2.omg: 4r 3.omg: 4r 4.omg: Sæt de to første m på en hjælpepind bag arbejdet. Strik de to sidste m ret. Strik m på hjælpepinden r. Disse 4 omg gentages.
Mønster C er et lille hulmønster over 9m og 10 omgange: 1.omg: 2vr, 3r, 2r sm, slå om, 2vr 2.omg og alle lige pinde: 2vr, 5r, 2vr 3.omg: 2vr, 2r, 2r sm, slå om, 1r, 2vr 5.omg: 2vr, 1r, 2r sm, slå om, 2r, 2vr 7.omg: 2vr, 2r sm, slå om, 3r, 2vr 9.omg: 1vr, 2vr sm, slå om, 4r, 2vr Disse 10 omg gentages.
Mønster D er samme hulmønster, men spejlvendt: 
1.omg: 2 vr, slå om, ssk, 3r, 2vr omg og alle lige p:  2vr, 5r, 2vr 3.omg: 2vr, 1r, slå om, ssk, 2r, 2vr 5.omg: 2vr, 2r, slå om, ssk, 1r, 2vr 7.omg: 2vr, 3r, slå om, ssk, 2vr 9.omg: 2vr, 4r, slå om, 2vr sm, 1vr Disse 10 omg gentages. 

HØJRE HANDSKE:
Slå 52 m op på p nr. 3½. Skift til p nr. 2½.
Strik enten på rundpind med den magiske løkke eller fordel maskerne på strømpepinde og strik: 
2r, 2vr, mønster A over 4 masker, 2 vr, 2r, 2vr, 2r, 2vr, mønster A over 4 masker, 2 vr, *2r, 2vr*, gentag fra stjerne til stjerne omg ud.  
Strik 11 omg på denne måde (eller til der mangler 1 omg af 3. mønster A). 
På 12. omg tages 1 m ind: 2r, 2vr, mønster A, 2vr, 2r, 2vr sm, 2r, 2vr, mønster A, 2vr, *2r, 2vr*, gentag fra * til * omg ud. 
13. omg: 2r, 2vr, mønster Amønster C over 9 maskermønster A, 2vr, omg ud. 
Fortsæt på denne måde til mønster C er strikket i alt 2 gange.


Nu skal tommelfingerkilen påbegyndes: 2r, 2vr, mønster A, mønster C, mønster A, 2vr, 6r, sæt en maskemarkør, tag 1m ud (brug den metode du bedst kan lide), tag 1m ud, sæt maskemarkør, r omg ud. Fortsæt i mønsteret samtidig med at der tages 1 m ud inden for hver maskemarkør på hver 3. omg, til der er 20 m i kilen. Strik endnu 2 omg. På næste omg sættes kilens 20 m på en maskeholder, og der slås 2 ny m op i stedet. Maskemarkørerne fjernes undervejs.  Der fortsættes som før tommelfingerkilen til mønster C er strikket 6 gange.  Næste omg: 2r, 2vr, mønster A, 2vr, 2r, tag 1vr ud (strik vr i både forreste og bagerste løkke af masken), 2r, 2vr, mønster A, 2vr, *2r, 2vr*, gentag fra * til * pinden ud.
Næste omg og yderligere 5 omg2r, 2vr, mønster A, 2 vr, 2r, 2vr, 2r, 2vr, mønster A, 2 vr, *2r, 2vr*, gentag fra stjerne til stjerne omg ud. 
Luk af som maskerne viser på p nr 3½. 

Tommelfingeren: 
Sæt maskeholderens 20 m på strømpepinde nr. 2½ og strik 2 m op langs tommelfingerhullet. Fordel maskerne på 3 strømpepinde.
Strik 6 omg r over alle m. For at undgå huller tages 2 m ind på 1. omg efter opstrikningen: Den sidste maske af maskerne fra maskeholderen strikkes sammen med den første af de nye masker, og den anden nye maske strikkes sammen med den første maske fra maskeholderen.
Strik til sidst 2r, 2vr over 4 omg. Luk af som maskerne viser på p nr. 3½.  
  
VENSTRE HANDSKE: 
Strikkes som højre handske, men i stedet for mønster A strikkes mønster B, og i stedet for mønster C strikkes mønster D. Tommelfingerkilen påbegyndes efter 22 r i stedet for 6 r.  

Sy ender ind og blok, hvis det ønskes, men det er ikke nødvendigt.

Hvis man gerne vil have sine handsker længere, kan der strikkes flere mønstre både før og efter tommelfingerkilen. Selvfølgelig skal der så også bruges mere garn.

GOD FORNØJELSE!

Hjælpevideoer: 

8.4.2015:
OBS: Så er der "strikket korrektur", og jeg har lavet en lille ændring ved tommelfingeren.

16.4.2015:
Jeg er ved at oversætte opskriften og har i den forbindelse fundet et par fejl, som nu er rettet.


FINGERLESS MITTS WITH EASY CABLES AND EYELET


Size: Medium. The mitts are supposed to be elastic and fit tight.
The instructions for the cables are pattern A and B, and the eyelet are C and D
Yarn: Light fingering or fingering. I like to use merino which gives a good stitch definition. You will need 30-35 g or 115-130 m.  
Gauge: 29-32 sts = 10 cm
Needles: Circular for using the magic loop technique or doublepointed size 2½ and 3½.
Abbreviations:
cn = cable needle
CO = cast on
dpn = double pointed needle(s)
k = knit
k2tog = knit 2 together
lh = left hand
LLI = Left Lifted Increase
p = purl
p2tog = purl 2 together
pfb = purl front back
PM = place marker
RLI = Right Lifted Increase
sl = slip
ssk = slip, slip, knit
st = stitch
sts = stitches
yo = yarn over
Pattern A is a left-twisting cable over 4 sts and 4 rounds:
Round 1 - 3: k4
Round 4: sl 2 sts to cn and hold in front, k2 from lh needle, k2 from cn
Pattern B is a right-twisting cable over 4 sts and 4 rounds:
Round 1 - 3: k4
Round 4: sl 2 sts to cn and hold in back, k2 from lh needle, k2 from cn
Pattern C is an eyelet pattern over 9 sts and 10 rounds:
Round 1: p2, k3, k2tog, yo, p2
Round 2 and all even rounds: p2, k5, p2
Round 3: p2, k2, k2tog. yo, k1, p2
Round 5: p2, k1, k2tog, yo, k2, p2
Round 7: p2, k2tog, yo, k3, p2
Round 9: p1, p2tog, yo, k4, p2
Pattern D is the same but reverse
Round 1: p2, yo, ssk, k3, p2
Round 2 and all even rounds: p2, k5, p2
Round 3: p2 k1, yo, ssk, k2, p2
Round 5: p2, k2, yo, ssk, k1, p2
Round 7: p2 k3, yo, ssk, p2
Round 9: p2, k4, yo, p2tog, p1
RIGHT MITT:
CO 52 sts on needles 3½. Change to needles 2½ and join to knit in the round using the magic loop or dpn.
Round 1 - 11: k2, p2, pattern A, p2, k2, p2, k2, p2, pattern A, p2, *k2, p2*, repeat from * - * to the end of the round
Round 12: k2, p2, pattern A, p2, k2, p2tog, k2, p2, pattern A, *k2, p2*, repeat from * - * to the end of the round
Round 13 - 32 : k2, p2, pattern A, pattern C, pattern A, p2, k to the end of the round
Now you have worked pattern C twice, and you are going to make the thumb gusset. If you want the cuffs longer you can repeat pattern C more times.
Thumbgusset:
k2, p2, pattern A, pattern C, pattern A, p2, k6, PM, RLI, LLI, PM, k to the end of the round
Repeat the increases after first marker and before second marker on every 3rd round until you have 20 sts in the gusset.
k 2 more rounds
On next round: Place 20 gusset sts on waste yarn. CO 2 new sts between the markers. 

Continue in patterns (remove the markers on the first round) until pattern C is worked 6 times (or more if you have made the cuffs longer).
Next round: k2, p2, pattern A, p2, k2, pfb, k2, p2, pattern A, p2, k to end of round.
Next round and 5 more rounds: k2, p2, pattern A, p2, k2, p2, k2, p2, pattern A, p2, *k2, p2*, repeat form * to * to end of round.
BO as the sts show using needles 3½
Thumb:
Return 20 sts to dpn 2½ and pick up additional 2sts.
k 6 rounds. On the first round k the last st before the first picked up st and the first picked up st together and k the second picked up st together with the following st.
At last do 4 rounds in double rib: k2, p2
BO as the sts show using needles no 3½

Left mitt:
Work as right mitt, but replace pattern A with pattern B and pattern C with pattern D.
Start thumb gusset after 22 sts instead of 6 sts.

Finishing:
Weave in ends.

Tutorials:
pfb: https://www.youtube.com/watch?v=555jLdgrADk

RLI and LLI: http://www.knotions.com/techniques/increases/how_to_knit_lifted_increases.aspx

Enjoy!