I fuldt flor

Vores ældste klematis hedder Mrs. Cholmondeley. Den er nok omkring 10 år gammel, og netop nu blomstrer den helt vildt.

Den har meget store, lyst lavendelblå blomster, der hen under aften ser mere blå ud ligesom alle de andre blålilla blomster. Den er ikke fedtet med blomsterne. Den startede for et par uger siden, og den fortsætter til hen i august.

Jeg har læst, at den skulle være remonterende med en blomstring i maj-juni og en i august, men vores blomstrer hele sommeren, dog ikke hele tiden med lige så mange blomster som nu.

For neden på billedet til højre kan man lige se en af mine storkenæb, Philippe Vapelle. På billedet ser det ud, som om den har næsten samme farve som klematissen, men faktisk er den npget mørkere. De fleste af de blå storkenæb blomstrer nu, men der er heldigvis også nogle til senere på sæsonen.

Og så for resten: GOD PINSE til alle!!! Vi bliver vist ikke snydt med vejret :-)))

Ingen vår som en maj i vort land

Jeg er helt enig med Drachmann i "Se, det summer af sol over engen". Maj er fantastisk her i landet!

På fridagen i dag gik vi bl.a. tur omkring Moesgård. Fuglene kvidrene helt vildt, og der duftede så skønt - vist mest af skovmærker.

Vi havde ikke travlt, kiggede på både enge og skove og blomster. Tog billeder af nogle af de blomster, vi ikke kendte, så vi kunne gå hjem og finde dem i floraen, men med en enkelt gik det galt. Jeg regnede med, det ville være nok med selve blomsten, men jeg burde have haft bladene med, så er der nogen der kan hjælpe: Hvad er det her for en fætter? Den er sart lyslilla, og stod på en fugtig eng.

Jeg har et kvalificeret gæt, men er ikke sikker, så hjælp er mere end velkommen!

Så kom den...

...min nye Demano-taske. Demano er tasker lavet af reklamebannere fra Barcelona. Proper reused trash, som de selv kalder det.

For næsten 2 år siden købte jeg min første Demano-taske. Jeg har brugt den rigtig meget, og den er blevet godt slidt.

Da jeg så for en månedstid siden kiggede på nettet for at finde forhandlere, fandt jeg ud af, at man bare kan købe direkte - og så oven i købet selv vælge det banner, tasken skal laves af.

Det skulle naturligvis prøves. Jeg kunne hurtigt vælge modellen, men det var meget sværere med banneret. Langt om længe fik jeg besluttet mig og fik ordren sendt af sted. Og så var det bare at vente, mens tasken blev syet - og det var jo spændende, for selv om jeg havde valgt banneret selv, så ved man ikke, hvordan det lige bliver klippet. Det er absolut en charme ved Demano-taskerne, der er ikke to, der er ens.

Jeg syntes, ventetiden var lang, men i går lå der en seddel i postkassen, og i dag hentede jeg så pakken. Og jo, jeg er tilfreds med resultatet. Meget endda. Jeg tror nok, jeg har fået min nye sommer-favorittaske.

Der var altså mange flere spændende bannere - måske bør jeg til afvænning om nogen tid! Men nej: Jeg har trods alt ikke allerede bestilt den næste.

En dejlig søndag

Søndage er næsten altid dejlige, men i går var nu usædvanligt vellykket.

Vi var kommet lidt sent i seng lørdag, så vi sov rimeligt længe, men nåede både at være til åben have i ClematisDanmark, til miniature-udstilling i Elsted og at være til koncert med stjernetenoren Roberto Alagna.

Jeg fik en ny klematis til den blå have. Den, jeg havde udset mig, var udsolgt, så det blev en anden, jeg fik med hjem. Den har blomstret i år, og nu skal jeg vente helt til næste år for at se, om den nu er lige så fin, som jeg fik fortalt.

Miniaturer er mest Dorthes gebet, men de her miniaturer - dukkehuse, små butikker, haveanlæg og meget andet, altsammen i 1:12 - var imponerende. Det er utroligt, at det hele kan laves så småt og præcist, og det var masser af fantasi i tableauerne. Billedet af garnbutikken er specielt til Irene!

Vi kunne godt have brugt længere tid med miniaturerne, men Alagna-koncerten var allerede kl. 16. Vi har hørt og set Roberto Alagna flere gange i operabio, men det var altså en vild oplevelse at høre ham live.

Han var i fantastisk sangform og er ydermere vældig charmerende, venlig og hjerteknusende. Han var i den grad til stede og på, og mon ikke størstedelen af det kvindelige publikum sammen med mig følte, at det var lige præcis dem, han sang til i arierne til Julie og Marcella? Repertoiret var lige efter vores smag - hvad kan man ønske mere?

Det så også ud til, at Alagna befandt sig godt i Århus. Han gav hele fire ekstranumre + et ekstra-ekstra nummer, hvor han bare blev akkompagneret af paukerne. Og bagefter signerede han cd'er og gav autografer - det er her, billedet er fra.

Godt at Dorthe insisterede på, at vi skulle have billetter til den koncert. Det kan altså godt betale sig en gang imellem at ofre det ekstra, der skal til, for at høre de helt store navne.

For resten sender de netop nu koncerten på P2. Gæt, om vi har radioen tændt!

Arbejdsglæde

Arbejdsglæde er et hot emne, og der er masser af kurser i det for både ledere og medarbejdere. For en 5-10 år siden var det tydeligvis på mode, at lederne skulle lære at rose deres medarbejdere, og det gjorde de så i rigt mål, men ret ofte virkede det noget tillært, og så var effekten ikke så voldsom.

Så er det noget mere virksomt, når man får en uventet ros fra en uventet side. Det skete for mig forleden. Jeg havde haft en 0. klasse til orientering. Det var en sød klasse med en god lærer, og vi - samt tøjdyrene Mor Muh og Krage - havde hygget os i en times tid. Bl.a. havde jeg læst en historie om Mor Muh og Krage.

Et par dage efter kom hele klassen minsandten igen, medbringende en stor og flot collage, som de allesammen havde været med til at lave.

Jeg skal love for, at min arbejdsglæde var sikret den dag. Nu hænger collagen på biblioteket, og hvis jeg skulle være lidt sur, kan jeg bare kigge på den, så stiger humøret straks nogle grader.
Læg mærke til, at der er flere Mor Muh'er og Krager på collagen. Nogle af eleverne er også med, og det er jeg også - mindst én gang.

De lyse nætters tid

Vi var til konfirmation i søndags, og selv om vi kørte hjem ret sent, blev det ikke rigtig mørkt. Ikke så sært - de lyse nætter begyndte i nat. Jeg elsker de lyse nætter, og det er fantastisk at leve i egne, hvor man kan opleve dette vidunderlige fænomen.

I haven er der så meget, der blomstrer netop nu. Klematissen på billedet er en af de nyere. Den hedder Clematis koreana Columella, og blev bl.a. købt, fordi den skulle dufte, men vores dufter nu ikke. Ganske vist er jeg forkølet, men jeg tror ikke, lugtesansen er helt forsvundet. Måske kommer duften senere, og i hvert fald er de klokkeformede blomster kønne, synes jeg.

Festlig fortsat 1. maj

Da jeg boede i København tog jeg (naturligvis) i Fælledparken 1. maj, og det satte ligesom standarden for mine 1. maj'er.

Det var derfor noget af en skuffelse at deltage i 1. maj arrangementerne i Århus. Man kunne tydeligt mærke, at Århus er præget af studerende, den politisk-faglige linje var meget mindre markant, og det gik mest ud på at feste ved at drikke en masse øl.

Det gad - og gider - jeg ikke, det er ikke min måde at feste på. Så synes jeg, det er meget mere festligt at besøge en dyrepark, og især når der er bjørneunger, som der er i Skandinavisk Dyrepark i år.

Og nøj, hvor er de søde, mor Brynjas tre små. De er 4 måneder gamle nu og stadig meget små - i hvert fald har jeg aldrig set så små bjørneunger før. Man skal altså lede længe efter noget mere bedårende! De er også frække og skrappe og går ikke af vejen for de voksne bjørne i anlægget, blandt dem både Plys og Halvøre, som vi har kendt siden de var unger, så dem er vi altid glade for at gense.

Dorthe tog videoer af de - se den redigerede film HER

Fornuftig 1. maj formiddag

Jeg var en af de heldige, der fik lov at afspadsere de få timer på arbejde, inden alle fik 1. maj fri, og jeg fik lavet forskellige meget fornuftige ting.

Bl.a. fik jeg pudset mine vinterstøvler, stoppet papir i snuderne på dem og fik dem arkiveret i deres æsker. De tungere støvler var nu slet ikke i brug i vinter, så dem var der ikke noget arbejde med, men et par røde Art-Company og et par brunsorte Bubettier har jeg brugt med stor fornøjelse. Nu er de sat væk til næste vinter. Om sommeren foretrækker jeg altså sandaler.

Min opbevaring af fodtøj er meget fiks :-) Den består simpelthen af alle æskerne stablet - i vores gæsteværelse, for jeg mangler plads andre steder.

Kærestesorger på min gamle skole

Jeg var også i biografen i går til Niels Malmros' Kærestesorger. Hvis ikke det lige var, fordi den var optaget på Viborg Katedralskole - min gamle skole, tror jeg ikke, jeg ville have overvejet at se filmen, men den var såmænd ikke så ringe endda.

Ganske vist var der lidt slinger i valsen med hensyn til tidsbilledet, og det havde jeg egentlig troet, at der ikke ville være en finger at sætte på. Til gengæld var det et præcist billede af det bedre (læs: snobbede) borgerskab, som det tog sig ud, også da jeg 4 år senere end filmens personer gik på skolen.

Jeg synes også, det var et skarpt portræt af pigen. Dybt irriterende i sin stille, men stædige og i bund og grund yderst egocentrerede manipuleren af alt og alle. Jeg kunne sagtens genkende typen. Ikke lige nogen, man knytter langvarige venskaber med.

Det var såmænd ikke så meget, man så til skolen, men den er da ellers flot. Den stod færdig i 1926, arkitekt: ingen ringere end Hack Kampmann. Ham kendte jeg nu intet til, da jeg gik der, men jeg syntes allerede den gang, at det var en smuk bygning.

Svært valg på en forårssøndag

Vi var meget i tvivl om, om vi skulle tage til Skandinavisk Dyrepark for at besøge de nye bjørneunger, eller vi skulle tage til køernes forårsfest. Som det kan ses på billederne, blev det køerne, der sejrede. Det er jo også kun denne ene dag om året, det sker.

De gjorde, som vi forventede, køerne. Dansede og hoppede og svingede med haler og yvere og hvad der ellers kunne svinges med.

På den gård, vi besøgte, var den også en masse kalve. De var nu ikke så vilde med at blive klappet, men de ville rigtig gerne fodres med høtotter, og de ville også rigtig gerne gumle på ens t-shirt. Sjovt for nogle bymennesker som os!

Mere sæsonafslutning

Så har vi også været til sæsonens sidste symfonikoncert. Michel Tabachnik dirigerede, og programmet var næsten rent fransk: Messiaen, Debussy, Tabachnik selv (han er schweizer, derfor kun "næsten") og Debussy igen - og det var alt andet end kedeligt!

Der var også en solist, den hollandske pianist Ralph van Raat, som spillede i både Debussys Fantasi for klaver og orkester og i Tabachniks Klaverkoncert. Han var vildt virtuos, og i Takachnik-koncerten spillede han med hele kroppen og angreb nærmest flygelet. Det er et værk fra 2003, og hvis jeg bare havde hørt det i radioen, ville jeg nok have syntes, at det var et infernalsk spektakel. Det er selvfølgelig helt anderledes, når man oplever det live.

Messiaen troede jeg ikke, jeg kunne lide, men det kunne jeg godt, og Debussy kan jeg vældig godt lide. Han kunne åbenbart ikke selv lide fantasien, for han forbød den opført, mens han var i live, og rent faktisk blev den ikke spillet før efter hans død. Jeg syntes, den var god, og jeg syntes også, jeg sagtens kunne høre, at det var Debussy, selv om det ikke er nær så karakteristisk for ham som aftenens sidste værk La Mer.

Det er vist det første stykke impressionistisk musik, jeg for alvor stiftede bekendtskab med - for omkring 40 år siden! Egentlig troede jeg, at jeg kendte det som min egen bukselomme, men det var nu ikke helt rigtigt.

Dejligt med et genhør! Og dejligt at programmet for næste sæson udkommer om et par dage - eller måske allerede i morgen.

P. S. Det er Tabachnik på det øverste billede, Debussy nederst. Han ser voldsomt fransk ud, ikke?

Krukker i haven

I søndags nåede vi også at være i et par planteskoler for at se på planter til krukkerne. Udvalget var ikke så imponerende, men jeg kan godt lide både pelargonier og hornvioler, så vi fik alligevel noget med hjem. Pelargonier til den pink/orange side og hornvioler til den blå.

Lørdag havde Søren Ryge skrevet om hornvioler i Politiken, og jeg syntes, jeg kunne høre, at nogle af de andre planteskolefræsere også havde læst, at han foretrækker hornvioler for stedmoderblomster. De skulle lige sikre sig, at det nu var hornvioler, de var ved at sætte i indkøbsvognen. I modsætning til hr. Ryge kan jeg godt lide begge dele, og måske tager jeg på torvet på lørdag for at få nogle af de forkætrede "stejmorblomster" og flere "hårnvioler" - det er jo torvet i Århus, jeg besøger.

Sæsonafslutning

Så har vi været til vores sidste operabio i denne sæson. Jeg var godt nok ikke rigtig vågen, da vi skulle af sted, for vi var på besøg hos venner i går aftes og var kommet for sent i seng, men jeg skal love for, jeg blev vågen i biografen.

Jeg havde også glædet mig rigtig meget til denne forestilling, Bellinis Søvngængersken, med Nathalie Dessay og Juan Diego Flórez i hovedrollerne, og jeg blev bestemt ikke skuffet.

Det er den mest helstøbte forestilling, vi har set i sæsonen. Den var sat op som en prøve på operaen, og det gav en ekstra dimension med alle sangerne - og for den sags skyld også hele koret - som både "sig selv" og som rollerne i operaen.

Både Dessay og Flórez er fantastiske bel canto sangere, og det blev rigtig udnyttet, og det gjorde Dessays store komiske talent også. De ser også godt ud - Flórez gør i hvert fald. Dessay er ikke en klassisk skønhed, men hun kommer i den grad ud over scenekanten, og hun kan sagtens agere en ung pige både i stemme, krop og bevægelser.

Jeg sad og nød det hele med et stort smil på næsten hele tiden, så jeg til sidst havde helt ondt i kæberne. Dejligt, dejligt, dejligt...

Denne sæsons højdepunkter har for mig været Søvngængersken, Lucia di Lammermoor og Dr. Atomic. Nu glæder vi os til næste sæson!

Påske - og ferie :-)

GOD PÅSKE TIL ALLE

Lille strikkearbejde 2

Dorthe kan ikke lide at gå med handsker, men det kan jo være for koldt til at gå uden. Løsningen er selvfølgelig handsker uden fingerspidser.

Da de røde af slagsen, der blev indkøbt på julemarked i Hamborg for nogle år siden, var ved at blive for slidt, fik jeg bestilling på at par nye.

De blev strikket af noget hundedyrt, amerikansk garn, så de skulle helst ikke blive slidt lige med det samme - men det varer jo også lidt, inden de skal i brug :-)))

For resten må sådan nogle halvfingerhandsker også være velegnede til brug ved vinterfotografering.

Lille strikkearbejde 1

Januar skulle være sparemåned havde jeg bestemt, så i stedet for at købe nyt garn undersøgte jeg, om jeg havde noget anvendeligt på lager.

Der var faktisk en del garn, desværre ikke ret meget, jeg havde lyst til at strikke af. Men jeg fandt 2 nøgler Ulricks Froelich strømpegarn, 1 pink og 1 orange.

Jeg har strikket masser af sokker i Froelich, som vist desværre ikke findes mere (i hvert fald kun i kedelige farver), og der er ikke nogen af de nye garner, jeg har strikket med, der har været lige så gode. Det var den kvalitet, hvor der fulgte en lille dukke med helt tyndt garn med. Sandsynligvis var det beregnet til stoppegarn, men jeg brugte det altid som forstærkning i hæl og tå - og så blev der ikke brug for stopperiet.

Det var - som jeg også huskede det - en ren fornøjelse at strikke med. Det gik bare alt for hurtigt.

Forårsweekend

Så blev det rigtigt forår - og meget betænksomt lige til en weekend.

Jeg nåede at være lidt i haven efter arbejde, og adskillige mælkebøtter måtte lade livet. Hvor er det snedigt, når de placerer sig helt tæt til buskenes stammen, så man næsten ikke kan få fat i dem uden at beskadige busken.

Fotoapparatet blev også luftet. Vi har er lille piletræ, hvor gæslingerne er lige ved at springe ud. Jeg synes, det er svært at få den rigtige sølvfarve med på billederne - det her blev mit bedste forsøg. Måske prøver jeg igen, når de er lidt mere sprunget ud.

Det er også svært at få den rigtige farve på de små iriser. De er en meget mørklilla, fløjlsagtig farve, kun omkring 20 cm høje, og meget søde, synes jeg. På billedet kan man også se nogle af de blå anemoner, der spreder sig, som det passer dem - og det passer mig godt. De er så kønne. Og så er der også nogle af de forkætrede - nu næsten afblomstrede - erantisser. De er da ikke kønne, når de er ovre den første ungdom, vel?

Tænk hvis vejret holder til påske :-)

Kom tilbage, J.P.F.

Som jeg allerede har nævnt fik vi set en masse kunstskøjteløb i vores ferie. VM fra Los Angeles i TV. Det er selvfølgelig ikke det samme som at være der selv (billederne er fra sidste års VM, som vi havde den store fornøjelse at overvære), men det er bedre end ingenting, og det må siges til Eurosports ros, at de sender ret meget. Og det var også nogle rigtig gode konkurrencer.

Det samme kan desværre ikke siges om Eurosports kommentatorer - faktisk er de af og til ved at drive mig til vanvid. Der er 4 styks, 3 mænd og 1 kvinde, som "underholder" 2 og 2 sammen. De er allesammen selv tidligere skøjteløbere (mere eller mindre elite-), så de burde vide bedre, men jeg synes, de er ekstremt dårlige.

For det første er de vildt partiske: Hvis deltagerne kommer fra USA eller allerhelst Canada, kan de næsten ikke sætte en skøjte forkert. Jeg synes også, at nogle af de nordamerikanske løbere er vældig gode, men ikke pr. definition.


For det andet er deres musikalske ballast ynkelig. Musikken betyder rigtig meget i skøjteløb, og så er det bare ikke godt nok, når kommentatorernes viden groft sagt kun indbefatter Safri Duo og musik fra diverse storfilm. På trods af den sportslige karriere er de 4 tydeligvis heller ikke særlig musikalske, de kan simpelthen ikke se, om udøverne følger musikken eller ej.

Man skulle så tro, at man i det mindste kunne få kommenteret det tekniske niveau, og om de forskellige krav bliver opfyldt, men det kniber faktisk også. Det opdagede vi, da vi genså en af konkurrencerne på Sverige, hvor vi straks fik en hel masse at vide, som de danske kommentatorer overhovedet ikke havde omtalt - og som vel at mærke havde stor betydning for karaktergivningen.

I stedet får vi at vide, hvad der "taler" til lige præcis vores kommentatorer. Og hvis det "taler" til dem, så regner de automatisk med, at så "taler" det til alle. Især er det slemt, når de to ældste herrer kommenterer mændenes konkurrencer, og ærlig talt er det nok også en fejl at sætte mænd til at kommentere mænd. Hvem er det egentlig, der har mest forstand på, om mændene kommer ud over rampen? Ja netop: kvinder!

Den forrige kommentator, John Post Ferdinandsen, kunne nu godt kommentere både mænd og kvinder, så kan vi ikke få ham tilbage??? PLEASE!!!

Ferieuge

Vi har haft ferie i denne uge, primært for at se VM i kunstskøjteløb fra Los Angeles - det vender jeg tilbage til.

Men vi har nået en masse andet også. I weekenden foredrag om Berlin både lørdag og søndag og spisning med venner lørdag. Tirsdag var vi til naturvidenskabeligt foredrag, onsdag til et litteraturarrangement, og i går aftes var vi til symfonikoncert.

Det blev en af de bedste symfonikoncerter, vi har været til i denne sæson. Da vi først havde overstået en af Haydns utallige symfonier (Haydn står ikke på min hitliste, jeg synes han er kedelig, men denne var nu ikke en af de værste), blev det rigtig, rigtig godt.

Carl Nielsens er i hvert fald ikke kedelig, og hans klarinetkoncert med unge Mathias Kjøller som solist var minsandten også spændende.

På billedet er nogle af de store mæssingblæsere ved at blive gjort klar til på efter pausen at skulle i gang med Mussorgskijs Udstillingsbilleder i Ravels instrumentering.

Udstillingsbilleder har jeg kendt og holdt af, siden jeg gik i gymnasiet. Jeg har hørt den utallige gange på plade og cd, men det var første gang, jeg hørte den i en koncertsal, og det er godt nok en helt anden og meget mere intens oplevelse. Det var en rigtig dejlig aften!

Glædeligt forårsjævndøgn!

Tænk at dag og nat allerede er lige lange! Selv om det ikke er så flot vejr som de foregående dage, så føles det også stadig som forår, og hvor er det dejligt.

Jeg mærkede en tydelig havekriblen i fingrene i den forgangne uge, og selv om jeg for et par dage siden egentlig var træt efter arbejde, så kriblede det så meget, at jeg måtte ud med hækkesaksen. Til lavendlerne, forstås. I år tror jeg, det blev en passende beskæring og ikke som sidste år, hvor jeg var bange for, at jeg havde skåret for meget af. Jeg har også lavet lidt mere forårsoprydning, så forårsblomsterne ikke er dækket til at sidste års visne stauder.

Der er ikke styr på farverne i vores have om foråret, bl.a. er der erantis i den blå have. Jeg er ikke så vild med erantis og har forsøgt at komme dem til livs, men de er ukuelige, og nu får de lov at brede sig. Jeg er da sådan set også meget glad for dem, når de kommer inden vinteren er slut, men de er altså meget gule!

De små blålilla krokus er jeg derimod meget tilfreds med, og dem er der rigtig mange af. Også nogle stykker i vores mini-græsplane, der - som det tydeligt ses på billedet - trænger til en kærlig hånd. Men det får den ikke, før krokusserne er afblomstret.